★★★☆☆☆
Forfatter: Jennifer Egan, Udgivelsesår: 2017, Forlag: Klim
Jeg har længe gerne ville læse Manhattan Beach, som jeg engang hørte nævnt i radioprogrammet Skønlitteratur på P1. Her blev den blandt anden fremhævet for at handle om en kvinde, der får arbejde som dykker under 2. verdenskrig, da byens mænd er rejst væk for at deltage i krigen.
I Manhattan Beach møder vi 11-årige Anna, der er med sin far på besøg hos en mystisk fremmed mand. Da Anna, som voksen, møder manden igen, får hun en fornemmelse af, at han måske kan have noget med hendes fars forsvinden at gøre. Dexter Styles er en magtfuld mand, der har relation til gangster miljøet. Anna giver ham et falsk navn, for at komme tæt på ham.
Samtidigt arbejder Anna på havnen, hvor hun samler komponenter, der skal bruges på skibene. Hun har dog et stærkt ønske om at blive dykker, men det er et farligt og mandsdomineret arbejde. Dykkerkjolen i sig selv vejer alt for mange kilo, til at en lille kvinde vil kunne bevæge sig i den. Det stopper dog ikke Anna i at forsøge.
Velskrevne scener, men langtrukken fortælling
Selvom romanen indeholder historiske elementer, kvindekamp og et spændende mysterium, så fandt jeg den til tider lang og sej at komme igennem. Jeg fandt aldrig rigtig kemien med fortællerstilen, hvor der veksles mellem synsvinklerne.
Romanen havde dog en række virkelig velskrevne scener, som jeg satte stor pris på, og som jeg ikke kommer til at glemme foreløbigt. Manhattan Beach er en New York times bestseller, og jeg er sikker på at mange vil få en rigtig god læseoplevelse med den.
Jeg kan også anbefale “Kvindernes By”, som også har et feministisk præg og foregår i 40’ernes New York.
