Anmeldelser og læseinspiration

Kategori: Dansk litteratur (Side 1 af 3)

Anmeldelse: Akvariet af Anne Cathrine Bomann

★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Akvariet er nyeste roman fra Anne Cathrine Bomann, og allerede nu en klar kandidat til at blive årets bedste læseoplevelse.

Akvariet af Anne Cathrine Bomann

Akvariet handler om Vigga, der skal i jobaktivering på Oceanet. Vigga er stærkt introvert, har svært ved at nærme sig andre mennesker, og har en følelse af, at alle andre hele tiden påtager sig en rolle omkring hende. Det eneste menneske andet menneske hun holder af er Maiken, hendes bedste ven og eneste ven, som hun altid er sammen med. Derfor kommer det som lidt af et chok, da Maiken annoncerer, at hun er gravid, for nu vil der komme noget imellem dem.

Fra at være et nødvendigt onde, får akvariet lige så langsomt en værdi for Vigga, særligt da hun finder en uventet ven i blæksprutten Rosa.

Akvariet rammer rent ind

Akvariet er en livsklog roman med nerve, som rammer rent ind. Jeg ved ikke, om det er Anne Cathrine Bomanns baggrund som psykolog, der spiller ind, men hun kan altså noget helt særligt med at skrive menneskelige og vedkommende karakterer. Igennem roman får du skiftevis lyst til at ruske frustreret i Vigga og trække hende ind i et kram. Hendes person er enormt relaterbar både i forhold til én selv og andre, for vi har nok alle lidt en Vigga i os ind i mellem.

Anne Cathrine Bomann imponere hele vejen igennem med et gennemført og æstetisk værk, som jeg ikke kommer til at glemme. Akvariemiljøet med vand og havdyr skabte et mærkeligt dragende og sanseligt univers, som klædte Viggas historie godt.

Akvariet er en bog der skal læses, men den kommer dog også med en advarsel. Den efterlader dig med en sær fascination af blæksprutter, som kan resulterer i, at du finder dig selv i gang med at google videoer og facts om dem, og i mit tilfælde også male dem.

Anmeldelse: Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager

★★★★☆
//Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget//

Når jeg ser dig fra en vis afstand er en rørende roman om relationer, der tager dig helt tæt på, når et ægteskab revner og nye venskaber opstår.

Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager

Kirstine er psykolog med egen praksis, og hun er tilmed blevet succesfuld tv-psykolog, der hjælper par med deres kærlighedsrelationer. Men hendes ægteskab er derimod ved at gå i opløsning, hendes mand har haft en affære, og for at få det hele på afstand, er hun flygtet ud i et sommerhus på en lille ø ved Vesterhavet midt i den kolde vintervejr.

På øen møder hun en ældre mand, ravsamlerende Ejvind, og der opstår et særligt venskab, som de begge har brug for.

Rå og nærværende roman

Romanens bagsidetekst beskriver den som nærværende og rå, og jeg har svært ved at finde ord, der siger det bedre end dem. Når jeg ser dig fra en vis afstand går helt tæt på de allersværeste følelser, og det er dybt rørende.

Selv om Kirstine er psykolog og sagtens kan analysere situationen udefra, så er hun også bare et menneske, der som alle andre styres af følelser som stolthed, vrede, længsel og begær.

Kombinationen af fortællerformen, hvor Kirstine henvender sig direkte til sin mand, og naturmiljøet ved det barske Vesterhav giver en autenticitet, som jeg blev grebet af fra start til slut.

Holder du af bøger, der går helt tæt på menneskelige relationer, så må du ikke snyde dig selv for at læse Når jeg ser dig fra en vis afstand

Anmeldelse: Vinterbaderen af Emilia Hansen

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget //

Har du brug for en roman til at varme dig på i vinterkulden, så er det Vinterbaderen, som du skal gribe fat i – det er sådan en fin, rørende og ikke mindst vigtig historie.

Vinterbaderen af Emilia Hansen

Helene har ramt bunden. Hende teenagedatter Lærke er forsvundet, og selvom ingen ved, hvad er er sket med hende, har Helene en fornemmelse af, at hun ikke længere lever. På grund af den tunge sorg, har Helene mistet både mand og job, men hun har stadig sin søn Oliver at leve for, og sammen flytter de ind i et lille fiskehus i Skovshoved, for at få en frisk start.

Lærkes forsvinden spørger dog stadig, og i et forsøg på at få svar, melder Helene sig ind i den lokale vinterbadeklub. Her møder hun en række mennesker, der kommer til at forandre hendes liv.

En hjerteknugende roman

Vinterbaderen er en gribende fortælling, som får dig til smile og måske også til at græde lidt. Den formår at formidle et tungt og svært emne på en respektfuld måde, og viser, at der kan findes lys, selv i den mørkeste og koldeste tid.

Der er ikke så ofte, at jeg bliver så investeret i en bog, men Helene og hendes historie er fantastisk velskrevet. Vinterbaderen kan på det varmeste anbefales til din vinterlæsning.

Anmeldelse: 3 Grader Celsius af Torben Mathiassen

★★★☆☆
// Modtaget som anmeldereksemplar //

3 Graders Celsius er andet bind i serien Jordens Klimaramte, som byder på skræmmende aktuel klimafiktion, der i den grad kan få dig til at tænke en ekstra gang over dig eget klimaaftryk.

Første og andet bind (Mali og 3 grader celsius) i Torben Mathiassens klimaserie Jordens Klimaramte

I 3 Graders Celsius har den globale temperaturstigning gjort Centralafrika til at barsk og ubeboeligt sted. Lange perioder med tørke efterfulgt at oversvømmelser driver stammepigen Bintou og hendes familie på flugt.

I Algeriet sulter drengen Mohammad, og da han bliver forældreløs, står han helt uden håb for fremtiden. De islamiske ekstremister tilbyder mad og et tilholdssted, så Muhammed må træffe et hurtigt og skæbnesvangert valg.

Overbevisende og tankevækkende

Med 3 Graders Celsius imponerer Torben Mathiassen igen ved at kombinere tankevækkende etiske problemstillinger med et skræmmende overbevisende univers. Hvor mennesker sulter og fortvivler får ekstremisme grobund. Jeg er slet ikke i tvivl om, at religion kun kommer til at fylde mere i en fremtid, hvor vores jordklode bliver mere og mere presset.

Trods spænding og overbevisning ramte bogen mig dog ikke helt på samme vis, som første bind i serien. Jeg er en meget karakterdrevet læser, og selvom Bintou voksede langsomt voksede på mig, blev jeg aldrig for alvor investeret i hverken hende eller Mohammeds fortælling.

Serien får dog stadig min varmeste anbefaling, og hvis du ikke har læst bind 1, kan du læse mig meget begejstrede anmeldelse af den her

Anmeldelse: Forspil til Herning af Mette Boye Kirkeby

★★★★☆
Har du læst en bog, der forgår i din egen hjemby?

Jeg selv er opvokset på landet uden for den lille by Tjørring ved Herning – nøjagtigt ligesom hovedperson Maibritt i Mette Kirkebys roman Forspil til Herning. Det var altså pudsigt nok, til at jeg måtte have fat i romanen.

Forspil til Herning af Mette Boye Kirkeby

Maibritt er fraskilt mor til to. Hendes mand har forladt hende for en yngre model, og hun selv er gået ned med stress. Nu skal hun finde vej tilbage til en hverdag, hvor hun arbejder som lektor på professionshøjskolen i Herning, og dertil får hun hjælp af både psykolog og veninden Anne.

En af de studerende på skolen er en charmerende ung mand, som viser interesse for Maibritt, og snart er hun selv ved at falde for en yngre model. Et knust hjerte skal trods alt knaldes væk, som veninden Anne så klogt råder.

En autentisk og tragikomisk tur til Herning

Forspil til Herning er en skøn, livsklog og tragikomisk roman. Jeg ved ikke, om det bare er fordi, jeg genkender så mange karaktertræk fra det midtjyske, at jeg sad med et smil på igennem store dele af bogen, men underholdt det var jeg. Faktisk er jeg ret sikker på, at jeg selv er relateret til Maibritts mor i et eller andet led, hun virkede i hvert fald frygteligt bekendt.

Man siger, at man kan rejse igennem litteratur, og her bliver du taget med på en meget autentisk tur til Herning, hvor du besøger butikken CADOVIUS i Herningcenteret, Cafe Poulsen og meget mere. Selv Maibritts forældre handler i ABC Lavpris i Tjørring, som enhver Tjørringbo ville gøre. Det giver altså en vis charme til bogen.

Mette Kirkeby kan desuden noget særligt og legende med ord og sprog, der er med til at tilføje både humor og dybde til karaktererne i bogen.

Nu sidder jeg blot tilbage med en lille krise over, at jeg skal aflevere bogen tilbage på biblioteket, for den ville jeg gerne have beholdt i min reol.

Anmeldelse: Johannesminde af Sofie Jørgensen

// Modtaget som anmeldereksemplar //
★★★★★
Johannesminde er en fremragende debutroman, som tager dig med tilbage i danmarkshistorien og viser det hårde liv som landbokvinde. Det er Morten Korch i virkelighedens verden, hvor der er skåret ned for idyllen og op for livets svære valg og vilkår.

Johannesminde af Sofie Jørgensen

Johannesminde

Vi er på Sydfalster i 1935, hvor den unge kvinde Lily er blevet kaldt hjem til Johannesminde efter et år i København. Efter tabet af hendes mor er det nu Lilys arv at overtage husholdningen derhjemme, og hendes drømme om at lære fransk og rejse er der ikke længere plads til. Hun må prøve at udfylde sin mors sko og sørge for gården og dens ansatte. Samtidigt må hun undvære sin bror, som har raget uklar deres far, og ingen ved om han nogensinde vender hjem for at overtage gården.

Anton er ansat som karl på Johanneminde, og har kun et ringe håb om at kunne få sin egen gård og en kone som Lily i fremtiden.

Lilys far og gårdens ejer har selv haft svært ved at leve op til sin mor og stedfars forventninger, og trods ambitioner om at udvide gården har han i stedet formået at begrave sig selv og gården i gæld.

Skæbnevalg og familiearv

Johannesminde er en bog, der går lige i hjertet. Du bliver hurtigt draget af Lilys historie, så siderne i bogen vender sig selv. Bogen handler i høj grad om valg og muligheder i livet, som var helt anderledes blot få generationer tilbage, hvor fejltrin kunne få livsforandrende konsekvenser.

Jeg blev ret rørt af Lilys person og hårde skal, og hvordan hun alligevel formår at drage omsorg for menneskerne i hendes liv og imødekomme forandringer. Johannesminde er en hyldest til fortidens stærke landbokvinder.

Sofie Jørgensen har en utrolig sikker skrivestil af en debutforfatter og formår både at røre sin læser og stille krav om man selv engagere sig og udfylder hullerne mellem linjerne. Det gør bogen nærværende og interessant fra start til slut.

Er du til en velskrevet slægtshistorie om en stærk kvinde, så kan du roligt finde en god kop kaffe frem og slå dig ned med Johanneminde.

Anmeldelse: Det gode imellem os af Anna Mejlhede

★★★☆☆

Er du på jagt efter en let og hyggelig bog til en af efterårets regnvejrsdage, så er Anna Mejlhedes Det gode imellem os et godt bud. Jeg strøg lige igennem den og nød den hjertelune historie om Hannah.

Det gode imellem os af Anna Mejlhede

Hannah er 34 år og arbejder som børneunderholde på oslobåden. Derhjemme har hun boet sammen med sin dominerende mor, der nu er død, og nu har Hannah overtaget det faldefærdige hus de boede i. Sin tvillingesøster har hun ikke set mange år og hendes far er død.

Med et liv der er gået i stå, uden familie, kærlighed eller fremtid, tager Hannah de første skridt mod selvstændigheden og begynder at renoverer huset. Men en nat brænder huset ned midt om natten, og Hannah bliver redet ud af frømanden Melange.

En livsklog roman

Hannah er som karakter ret interessant. Hun har flere lag end den typiske tragiske karakter, der gennemgår en forvandling og finder mening med livet. Faktisk følte jeg mig slet ikke færdig med Hannah, da bogen sluttede, og jeg ville have elsket at følge med i hendes videre færd i livet.

Romancen i bogen er heller ikke sort/hvid, men har en mere dynamisk fremgang, med op og nedture uden at blive rosenrød. Anna Mejlhede formår at skrive med en ægthed, som jeg godt kan lide, og som kryber mere under huden på mig, end en klassisk feel-good.

Det gode imellem os er den type bog, som du skal læse, når du har brug for at komme helt ned i gear og nyde en god historie.

Anmeldelse: De Unævnelige af Trisse Gejl

★★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Med De Unævnelige har Trisse Gejl skrevet en stærk og sårbar roman, der går tæt på det, der er svært at sige højt – det der er blevet fortiet igennem hendes liv og forfatterskab.

De unævnelige af Trisse Gejl

De Unævnelige er et selvportræt, hvor Trisse Gejl tager os med igennem mange års levet liv og forfatterskab. Hun deler episoder fra tilblivelsen af sine bøger, moderskabet, ægteskabet og meget mere, hvorimellem hun forsigtigt nærmer sig det, som hele tiden er blevet fortiet, nemlig hendes mors selvmor, og de sår som det efterlod.

“Jeg tror ikke, mange forstår barnets skyld.
Din mor blev aldrig rigtig rask, efter hun fødte dig, sagde min far. Hvis min mor ikke havde født mig, var hun så stadig rask? Regnestykket er nemt. Så jeg levede to liv. Prøvede at leve nok til at kompensere for hendes, og derfor ældes jeg tidligt. “

Sproglig magi

Det er første gang, jeg har haft fornøjelsen af at læse en af Trisses bøger, men det har givet mig lyst til at udforske meget mere af hendes forfatterskab. Rent sprogligt kan hun nåede helt magisk, som tryllebandt mig igennem romanen. Flere gange måtte jeg stoppe op og nærlæse og genlæse passager, som var helt særlige.

“Om aftenen mørkenede vi. Det er ham, der har lært mig at mørkne. At lade være at tænde lys, når mørket falder på. At betragte den tunge brand ude over havet, når solen er sunket ned, at lade mørket komme krybende, først rødligt, så blåligt, før det langsomt folder alle de mørkere nuancer ud, og en storeryg pludselig ikke er den samme stoleryg længere, men fremtræder svagt croquisagtigt i sin form, et rødvinsglas med det allersidste svage glimt udefra i rundingen, hjørnet på et bord, man skal passe på ikke at støde ind i. “

Udover at være sprogligt overlegen, viser Trisse med De Unævnelige, hvor effektivt et redskab litteraturen er, når de sværeste emner skal italesættes. Det er derfor en roman til dig, der holder af sprogligt stærke fortællinger, som går helt tæt på.

Har du læst andre af Trisse Gejls bøger, og kan anbefale hvor man skal starte? Så tip mig gerne i kommentarfeltet.

Anmeldelse: Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt

★★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Alpha //


Afslutninger er Kim Andrea Brofeldts debutroman, og en ret imponerende en af slagsen. Den er sød, melankolsk og rummer en af de bedst komponerede hovedpersoner, som jeg længe er stødt på

Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt

Sarah afslutter ting for folk, der er døde. Det kan være alt fra et enormt puslespil til en kop kaffe. Ofte sidder hun på kirkegården og læser de sidste sider i en ufærdiglæst bog op for den afdøde, og hendes bogreol er derfor fyldt med alverdens bøger, som hun kun har læst slutningerne af.

Sarah har haft en kaotisk opvækst med alt for mange nye begyndelser, så dem undgår hun helst i sit voksenliv, indtil der pludselig er en charmerende blomsterhandler i mønstret striktrøje, der krydser hendes vej, og en dreng med en alvorligt syg lillesøster, der har brug for hendes hjælp.

I stedet koncentrerer jeg mig om Mehmets stærke hænder, der rutineret binder buketten. Det næstebedste er måden, han tager om blomsterne på. Både fast og forsigtigt. Det bedste er, hvordan han hele tiden ser op fra buketten og fanger mit blik. Det er også det værste, for det får mine tanker til at smuldre.

Magien i det skæve

Min læselyst har altid været drevet af velskrevne karakter. Det kan være fuldstændig lige meget, hvor spændende og overraskende et plot der er, hvis ikke karaktererne er velskrevne. Netop her er jeg dybt imponeret over Kim Andrea Brofeldt. Både Sarah og Mehmet har en skævhed, fejlbarlighed og originalitet, som jeg er helt forelsket i. Det bringer både smil, eftertænksomhed og sørgmodighed frem under læsningen.

Bogen er generelt velkomponeret om end kapitlerne, som tog Sarahs fars synsvinkel var en smule overflødige for mig, men jeg har heller aldrig været godt til de skiftende synsvinkler. Jeg havde hellere set, at Sarahs nutidige fortælling fik endnu flere sider at folde sig ud på.

Afslutninger en bog, der kryber lige i hjertet på sin læser. Den er et “must” til din sommerferielæsning (hvis du kan vente helt til din ferie).

Anmeldelse: Lån Mig Dine Tænder af Gustav Foss

★★★★☆☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Rød Panda //

Lån Mig Dine Tænder er en debutroman, der bider fra sig. Den tager udgangspunkt i nogen af de grimme sider af samfundet, i en samling små novellelignende fortællinger, der er smurt ind i kulsort humor. Det er ikke kønt, men det er stærkt underholdende og tankevækkende.

Lån Mig Dine Tænder af Gustav Foss

Lån Mig Dine Tænder består af fire meget forskellige og mærkværdige fortællinger. Vi møder både hunden Mutte, talende toiletter, en gal og genial udviklingshæmmet udgave af Egon Olsen og en udbrændt pædagogmedhjælper.

“Hvad fanden bilder hun sig ind? Hun er sgu da klædt ud som Nutella og ikke Sebastian Klein. Hvordan ville hun selv have det, hvis Jes påstod, ar hun var klædt ud som jordnøddesmør fra Fakta? Børn er så fucking blottede for medfølelse.”

På bagsiden beskrives Lån Mig Dine Tænder som balancerende mellem “roman og novellesamling, mellem soscialrealisme og folkeeventyr, mellem tragedie og satire“, og det beskriver meget godt den “in between” fornemmelse, som jeg var præget af hele vejen igennem. Man balancere hele tiden mellem humor og barske realiteter og på grænsen mellem genre.

Sproget er ikke ligefrem poetisk eller dragende, men jeg elsker det legende, udforskende og provokerende, der i stedet tager hovedrollen. I det hele taget, at bogen eksperimenterende i både form og indhold.

Alt i alt var jeg underholdt hele vejen igennem. Det er betydningsladede og intense fortællinger, der helst skal indtages en bid af gangen for ikke at blive for meget. Jeg skulle i hvert fald lige have tid til at synke og fordøje en historie af gangen.

En varm anbefaling af Gustav Foss’ debut herfra.

« Ældre indlæg

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑