Torndahlbooks

Anmeldelser og læseinspiration

Kategori: Dansk litteratur (Side 1 af 2)

Anmeldelse: Fugl og Fisk

august 9, 2022 / / 0 kommentarer

★★★★★☆
Forfatter: Linda Skaaret

Fugl og Fisk er Linda Skaarets debutroman fra 2021. Det er en fortælling om familierelationer i en fiskerfamilie fra det vindblæste Vestjylland.

Fugl og Fisk af Linda Skaaret

Romanen handler om Maj, der er rejst fra bopælen i Norge til barndomsbyen Esbjerg, hvor hendes far ligger for døden. Her tvinges Maj til at forholde sig til sin mor og sine søskende midt i en svær tid, og det sætter gang i nogle stærke minder fra barndommen. Forholdet mellem Maj og hendes fire søskende kommer under lup, og Maj reflektere over det ophav, som de alle fire er formet af på godt og ondt.

En velskrevet bog om relationer og ophav

Måske det er fordi jeg selv er lillesøster i en større søskendeflok, og derfor kan relatere til Maj, men hendes karakter rørte mig. Det bånd der er mellem Maj og hendes søskende, tror jeg mange vil kunne genkende dele af. Selv om man på sin vis er dybt forskellige af sind og levevis, er der nogle stærke tråde, der forbinder os til barndommen og hinanden.

Fugl og Fisk er en roman man sagtens vil kunne læs og genlæse, og derigennem opdage nye facetter og detaljer. Skaarets fortællerstil minder mig på nogen områder om Helle Helle, som er en af mine yndlingsforfattere. Sproget er enkelt, men fyldigt, og man får en fornemmelse af, at hvert ord er nøje udvalgt.

Alt i alt er Fugl og Fisk en stærk læseoplevelse, og det er imponerende hvor meget, fortællingen når at udvikle sig på de blot 220 sider. Jeg håber vi får lov til at læse meget mere af Linda Skaaret i fremtiden.

Anmeldelse af klimathrilleren “Mali”

maj 17, 2022 / / 3 kommentarer

★★★★★★
Forfatter: Torben Mathiasen, Forlag: Forfatterskabet
Reklame//Modtaget af forfatteren

Hvad sker der, hvis klimakrisen sætter en ny istid i gang? Det får du et bud på i Torben Mathiassens hæsblæsende og barske roman “Mali”, hvor en helt almindelig dansk familie kæmper for at overleve.

“Mennesket er sendt til tælling. Sat på plads med et klart budskab om, at vi ikke er verdens herskere, men blot en ydmyg gæst på den blå planet.”

“Mali” af Torben Mathiassen

Flugt

I bogen møder vi den lille familie på fire, som hidtil har overlevet i Danmark trods de tiltagende barske og lange vintre. Men vilkårene bliver dårligere og dårligere. De sæler, som de lever af, bliver færre og færre og kulden mere intens, og de tvinges derfor til at påbegynde den lange vandring mod syd, for at søge flugt i varmere områder i verden. Rejsen er risikabel, for de har begrænset tid inden vinteren sætter ind, og de har ingen anelse om, hvor langt de skal ned for at finde et beboeligt område.

Den verden der møder dem, er stærkt forandret, og de ender med at blive sendt i en spansk flygtningelejr, under kummerlige forhold, sammen med tusindvis af andre. Her er det pludselig andre omstændigheder, der truer deres liv.

Overbevisende og skræmmende læsning

Det er længe siden, at jeg har påbegyndt en bog der på denne måde havde mig i sin hule hånd fra side et. Torben Mathiassen skriver med stor overbevisning, og han har tydeligvis gjort et imponerende research-arbejde forud for bogen. Det virker bare!

“Mali” er skræmmende realistisk i sin fortælling, og det er umuligt ikke at blive endnu mere bevidst om den klimakrise vi befinder os i lige nu. Kombineret med emnet om flugt og behandlingen af flygtninge, får du du en absolut højaktuel og vigtig roman, som samtidigt er nervepirrende og underholdende.

Jeg slugte bogen råt, og her flere dage efter bliver den ved med at poppe op i min bevidsthed. “Mali” er første bind i en serie, og jeg kommer til at sidde og trippe for at få næste bog i hænderne. Jeg er fan!

“Mali” skal læses af ALLE

En hilsen fra forfatteren – TAK!

Damqi – Anmeldelse af Mogens Trolles debutroman

maj 4, 2022 / / 0 kommentarer

★★★★☆☆
Forfatter: Morgens Trolle, Forlag: Screaming Books
Reklame// Modtaget af forlaget

“DAMQI – En assyrisk roman” står der på forsiden af bogen, og her måtte jeg lige stoppe op og google. For hvordan er det nu lige det er med Assyrien?

Assyrien var et kongerige i oldtiden opkaldt efter guden Assur, og det er her vi bliver taget med til i Mogens Trolles debutroman. Det er en tid, hvor gudernes varsler vægtes højt, og hvor igen kan stole på hinden i kampen om tronen.

“DAMQI” af Mogens Trolle

Et kongemord

Historien er baseret på virkelig hændelser og handler om den unge Damqi, der er søn af en afdød varselsekspert. Det er urolige tider i byen Nineveh. Kongen er blevet gammel og svagelig, og i frygt for at nogen vil skade ham, bliver der set kritisk på enhver. Ingen ved hvem der er ven eller fjende. Vækker du nogen mistanke risikere du at bliver slået ihjel, inden du får lov at forklare dig.

Dronningen beder Damqi om hjælp til at spionere på paladset, og her bliver han vidne til et kongemord. Det er intet mindre end kongens egen søn, den ene af prinserne, der står bag mordet.

Uden at ønske det, får Damqi en vigtig rolle i de politiske intriger, og han må flygte ud af byen sammen med den tidligere slavepige Lama og soldaten Kullu. De skal finde den retmæssige kronprins og fortæller ham om kongemordet. Deres mission kan blive afgørende for Assyriens fremtid.

Det bliver en farefuld færd, hvor vores hovedperson hurtigt må finde sit ståsted og gøre op med sig selv, hvor langt han vil gå for landets retmæssige konge. For er han virkelig den bedste leder af landet?

Stærk historiefortælling

Mogen Trolle er en mesterlig historiefortæller, som formår at spinde os ind i en spændingsfyldt beretning om magtkampe, tro og politik. Han beskriver en brutal verden, men fletter samtidigt en historie om venskab og kærlighed ind, som en fin kontrast.

Langt hen af vejen var jeg derfor også stærkt begejstret for bogen. Det er tydeligt at Mogens Trolle, med sin baggrund som Assyriolog, har en suveræn viden inden for sit felt, som giver en stor troværdighed og autentisitet til bogens miljøbeskrivelser. Samtidigt får man opbygget et nært forhold til bogens hovedpersoner, og det er en fornøjelse af følge deres udvikling.

Desværre trak fortælling til tider lidt i langdrag med sine beskrivelser af de ulmende oprør, hvorimod vi til gengæld kun fik et alt for lille indblik i nogle af de andre historier i romanen. Jeg havde fx gerne set at Lamas historier havde fået lov at fylde mere, og at bogens store karaktergalleri generelt havde fået lov til at udfolde deres potentiale.

Damqi er en roman til de historieinteresserede, som har lyst til at dykke ned i oldtidens verden – kombineret med en overbevisende fiktion. Trods de lidt tunge temaer strøg jeg lige i gennem bogens knap 500 sider. Mogens Trolle har formået at skrive en imponerende og lærerig debutroman.

Anmeldelse af kortromanen “Simon Siger”

marts 15, 2022 / / 0 kommentarer

★★★★★☆
Forfatter: Helle S. Søtrup. Forlag: Eksistensen (Reklame // modtaget af forlaget)

Simon siger er en fin og stærk kortroman om Simon, der har haft en hård opvækst med meget mørke. Og nu taler han med sin psykolog om den.

Kortromanen Simon Siger

Nabo Flemming

Romanen udspiller sig hovedsageligt i form af Simons samtaler min sin Psykolog og med nabo Flemming.

Simons opvækst har været præget af vold og vrede. Simons psykolog prøver at hjælpe Simon ved at få ham til at omskrive sine selvfortællinger. Det er ikke sådan en almindelig familie er, og Simon skal lære, at det ikke var hans skyld.

I virkeligheden sætter Simons nabo Flemming allerbedst ord på det hele.

Simons nabo Flemming siger, at nogle mennesker er født med ekstraordinært meget mørke i sig. Der er for meget syre i kroppens hjernekemikalier, siger han. Mørket vokser frem som små, sorte champignoner af bly på indersiden af kroppen.

Flemming beskriver nemlig, hvordan mørket kan blive for tungt at bære for et menneske, så man er nødt til at give noget af det til andre. Det er ikke Simons skyld, at han har meget mørke. “Du har bare stået for tæt på et mørkemenneske med lange, trætte arme”.

Simon siger

“Simon Siger” er en stærk og poetisk læseoplevelse, som behandler svære temaer, så som familie relationer, og det at vride sig løs fra familie og fortid. Jeg var hurtigt ret betaget af bogen, og det holdt ved hele vejen igennem.

Vi kender bedst “Simon Siger” som en børneleg, hvor Simon er den “bydende”, som vi skal lytte til. Men Simon i romanen er først ved at erfare, at hans stemme er værd at blive lyttet til.

Helle Søtrups kortroman er virkelig værd at bruge en aften på, og længere tager det ikke at læse den. Til gengæld kan man læse den flere gange og fordybe sig i siderne, og opdage nye ting undervejs. Den er ukompliceret at læse, men rummer alligevel en hel masse. Derfor får den en varm anbefaling fra mig.

Anmeldelse af Caner Cansis roman “Stoppesteder”

januar 26, 2022 / / 0 kommentarer

★★★★☆☆
Forfatter: Caner Cansi, Forlag: Byens Forlag
Reklame // modtaget af forlaget

Jeg holder meget af bøger, der gør mig klogere på andre mennesker, og det må man i den grad sige, at jeg er blevet af at læse Caner Cansis roman “Stoppesteder”. “Stoppesteder” er en roman, som handler om at vokse op i mellem to kulturer, og ikke føle at man høre rigtig hjemme nogen steder.

Stoppesteder af Caner Cansi

At være barn af indvandrere

Bogen handler om 13-årige Evren, der er søn af tyrkiske indvandrere. Han bor i det vestlige Aarhus og går på en skole, der både rummer børn fra villakvarteret og et mere udsat område med boligblogge. Da vi møder Evren første gang, står skolen i flammer og brænder ned til grunden. Skolen har været en sammensmeltning af Evrens to verdener, og nu skal han finde sin plads mellem danske venner, sin tyrkiske familie, forventninger og fordomme.

I “Stoppesteder” får vi også et indblik i familiens fortid igennem Evrens far og farfar, som på forskellig vis har skulle finde en vej til at forsøge deres familier og holde ved deres rødder.

En roman om et pokkers vigtigt emne

Caner Cansi skriver solidt og overbevisende om et pokkers vigtigt emne. I min optik er der slet ikke nok litteratur på området. Til gengæld er der masser af forud antagelser om, hvordan det er at vokse op som barn af indvandrere.

“Stoppesteder” er til dig, der gerne vil blive klogere på dine medmenneske. Romanen giver et stærkt indblik i, hvordan man både kan være fremmed og “velintegreret” på samme tid, og de indre konflikter det giver. Det er ikke page-turner med et storslået plot, men en bog, der kræver fordybelse, tanke og debat. Det kunne jeg rigtig godt lide.

Bogens forside fortjener også en kommentar, da den både er visuelt imponerende, men også rummer en masse symbolik, med sine eksotiske farver og banale stoppested med graffiti.

Alt i alt får bogen fire store stjerner, og jeg vil stærkt anbefale dig at læse den, hvis du vil have en dybere indsigt i 2. generations indvandrere og integration.

3 gode grunde til at læse klassikeren Lykke-Per

september 15, 2021 / / 0 kommentarer

★★★★★★
Henrik Pontoppidans klassiker er en godt 800 siders moppedreng, der kræver en vis investering af tid, vis man skal komme igennem den. Det er altså ikke en bog, man bare lige hiver ned fra reolen og kværner igennem på et par dage. Jeg brugte selv over en måned på at komme igennem den. Når det så er sagt, så der den AL tiden værd! Jeg vil derfor give dig 3 gode grunde til, at du skal kaste dig ud i at læse Lykke-Per.

1 ) Per er en kæmpe idiot

Lykke-Per handler om Peter Andreas Sidenius. Han er præstesøn i en streng, fattig familie, hvor ydmyghed og selvbeherskelse er vigtige dyder, og han er alt andet end stolt af sit ophav. Han vil have mere ud af livet – han vil finde lykke i form af karrierer, kærlighed, rigdom, og han vil gerne have det hele på en gang (helst uden at arbejde alt for meget for det). Per er mildest talt ikke altid en sympatisk karakter, og ind i mellem opfører hans sig som en kæmpe idiot. Alligevel er han bare helt utrolig menneskelig. Han rummer nogle helt essentielle konflikter, følelser og drømme, som gør hans person lige så aktuel i dag, som for 100 år siden.

“Men hvad var det da for én?”

“Ja, sig mig det, du! En forrykt, antager jeg. Eller en charlatan! … Måske et geni! … Tiden vil vise det..”

hr. Oberst om Per

2) En guldgrubbe af citater

Åh, hvor har jeg måtte stoppe op og genlæse et stykke i bogen flere gange, simpelthen fordi det var så godt skrevet. Lykke-Per er fyldt til randen med smukke, spidsfindige eller eftertænksomme passager, som man ikke kan lade være med at citere. Her er et par af mine favoritter:

“Der var lidt galskab heri, han såe det godt nu. Men det skræmmede ham ikke. Det var ham tværtimod en tilfredsstillelse og betryggelse at vide sig i besiddelse af det gran vanvid, hvorom den lille verdenskloge maler i Rom havde sagt, at uden det vandtes ingen store sejre mellem menneskene.”

“Han var med årene bleven et stykke af en bogelsker. Hans øjne blev uvilkårlig tiltrukket af ethvert trykt bind, der kom indenfor hans synskres. Noget af det første, han såe efter, når han kom ind i bøndernes stuer, var de små boghylder, som i reglen fandtes der, og han gik sjelden bort uden at have undersøgt deres indhold.“

3 En langsom fortælling på den gode måde

Lykke-Per er den slags fortælling, som lige så langsomt kryber helt ind under huden på en, så man virkelig bliver rørt af Pers historie og hans person. Efter 800 sider er man faktisk kommet ret tæt på ham, og det er faktisk svært at lukke bogen og sige farvel til ham bagefter.

Selvom jeg sad fast i fortællingen undervejs, og måtte tage en pause og læse en anden bog, så er jeg virkelig glad for, at jeg holdte ved og læste bogen til ende. For den endte med at begejstre og røre mig i en sådan grad, at den er kommet på listen over mine favoritbøger. Det er virkelig en klassiker, der fortjener at blive læst!

Fakta om Lykke-Per:

  • Lykke-Per udkom første gang i form af 8 hæfter, der blev udgivet i årerne 1898-1904
  • Flere Karakterer i romanen er baseret på virkelig personer fx Dr. Nathan, der er baseret på Georg Brandes
  • Romanen er blevet filmatiseret af Bille August i 2018, hvor Esben Smed spiller hovedrollen som Per.

Du kan drukne på mange måder – Anmeldelse af Teis Gjervigs debutroman

juli 20, 2021 / / 0 kommentarer

★★★★☆☆
Reklame // anmeldereksemplar
Forfatter: Teis Gjervig, Forlag: Rød Panda, Udgivelsesår: 2021

Nogen gange skal en bog lige bundfælde sig, inden jeg ved, hvad jeg skal skrive om den. Dette var en af dem.

Teis Gjervig har skrevet en imponerende debutroman, som jeg har polstret til med post-it-markører. Der var så mange passager, som jeg simpelthen elskede, og jeg måtte grine højt flere gange undervejs. Men av, hvor var den samtidigt hård og trist læsning, og jeg havde nærmeste lyst til at kaste bogen fra mig til sidst.

Du kan drukne på mange måder - debutroman af Teis Gjervig

Bogens handling

“Du kan drukne på mange måder” handler om bibliotekaren Jens, som flytter til Læsø for at skrive en novellesamling. Han har store drømme om forfatterlivet, men er samtidigt stærkt plaget af sin angst, der hæmmer ham i at udleve sin drøm. Angsten forstærker også hans hang til alkohol, hvilket fører til, at hans daglige kost hovedsageligt består af kolde øl, snaps og snøfler.

Selvom Jens allerhelst vil være for sig selv, formår han alligevel at danne relationer til flere af øboerne, der hver især har deres egne særheder og problemer at slås med.

At drukne på mange måder

Titlen “Du kan drukne på mange måder” er virkelig velvalgt, da den på mange måder passer ind i fortællingen – både når det gælder alkohol, angst og løgne. Det er en barsk og til tider modløs fortælling, som opvejes af en god portion humor.

Jens er en velskreven karakter, og som læser af bogen, kommer man helt tæt på et mennesker, der ellers ikke er god til at lukke andre mennesker ind i sit liv. Man griner af hans hang til at rette grammatik og historiske fakta, og man føler hans modløshed, når mørket i hans sind overskygger alt. Kontrasterne i bogen virkelig markante.

“Han huskede tilbage på, hvordan han som barn så sine tanker som et skakbræt. I den ene side stod de hvide brikker, de gode tanker. I den anden de mørke og negative. Og hver aften, når han skulle sove, udkæmpede de et drabeligt slag om herredømmet i hans hoved….“

Konflikterne i hans liv eskalerer hen mod slutningen, hvor jeg nærmest følte at jeg “druknede” sammen med ham i ren elendighed og sørgmodighed. Det var derfor en roman, jeg havde brug for at “fordøje” og tænke over efterfølgende, og jeg har haft svært ved at give den stjerner, da den er lige dele genial og deprimerende.

Uanset hvad, så var det en læseoplevelse, jeg sent kommer til at glemme.

Man skulle nok have været der – Sidste bog om Tue

juni 30, 2021 / / 1 kommentar

★★★★★★

Forfatter: Thomas Korsgaard, Forlag: Lindhardt og Ringhorf, Udgivelsesår:2021

Tue, for fa’en… Jeg kan ikke skjule, hvor meget jeg elsker Thomas Korsgaards bøger. Så jeg vil gøre denne anmeldelse kort. Thomas Korsgaard skriver på en måde, hvor romanen bare kommer helt ind under huden. Det går rent ind. Og jeg er kæmpe fan.

Jeg kan føle mig hjemme. Det er ikke en evne. Det er en sorg.

I denne sidste bog om Tue, er han flyttet til København for at komme væk hjemmefra. Han har fået job som avissælger for Politiken, men ellers går det ikke ligefrem storartet for ham. I starten af bogen er han lige blevet smidt ud af sin lejlighed, og står nu på gaden med ganske få ejendele og en grøn plante.

Nu prøver han at få dagene til at gå langsomt, så han ikke skal tænke på, hvor han skal sove.

Et øjeblik overvejer jeg at tage ordet og sige tak, fordi jeg måtte komme, men det gør jeg ikke, for så risikerer jeg bare, at vi også skal snakke om, hvornår jeg skal gå igen.

Alt den modvind Tue går igennem i sin ensomhed er hjerteskærende. Men lige som de andre bøger i serien, indeholder den også optimisme og masser af humor. Tue rummer så meget på godt og ondt, at jeg tror mange kan relaterer sig til ham på et eller andet område, og samtidigt er glade for, at de ikke er ham.

Stående bifald herfra til Korsgaards serie om Tue!

Læs mere om serien i min anmeldelse af de to første bøger her

Natskygge – Afslutningen på Rosenholmtrilogien

maj 27, 2021 / / 0 kommentarer

★★★★★☆

Forfatter: Gry Kappel Jensen, Forlag: Turbine, Udgivelsesår:2021 (Reklame // Tak til Turbine forlaget for anmeldereksemplaret)

Jeg vil have, at du skal sige mit navn. Verden skal høre det. De skal se mig og mine navnløse søstre. De skal se os, og de skal mærke vores vrede, når vi rejser os. Når vi kommer.

Citat fra prologen

“Natskygge” er tredje og sidste bind i Rosenholm-trilogien, som er en skarp og velskrevet YA/fantasyserie om 4 unge kvinder på den magiske kostskole Rosenholm.

I bogen har Kamille, Victoria, Kirstine og Malou endelig opklaret, hvem der har myrdet den unge kvinde Trine i 80’erne, nemlig deres forstander Jens. Det viser sig dog hurtigt, at mordet kun var en lille bid af en mørk og makaber fortid på Rosenholm, og flere gåder må løses, før Trine kan få sin hævn.

Jens har samtidigt ændret retningslinjerne på Rosenholm, hvor han vil fremme de allerstærkeste magikere og give plads til de mørke grene af magien. Han vil ændre samfundet, hvor magikerne skal genvinde deres magtposition, og for at opnå dette, har han en dyster plan.

Fremtiden vil tilhøre ham. Han er villig til at bringe det ypperste offer. Sit eget kød og blod.

Natskygge s. 285

Visuelt er Natskygge imponerende flot både udvendigt og indvendigt (Design af dygtige Karin Hald)

Et velspundet plot

Når man man læser bogen er det tydeligt, at Gry Kappel har gjort et fænomenalt forarbejde for at spinde historien sammen. Natskygge trækker på myter, folketro og historie, hvilket giver en meget overbevisende fortælling, der er medrivende fra start til slut.

Aldersmæssigt er Rosenholm-trilogien henvendt til slut teenageårene, men den kan også sagtens læses af voksne. Den tager fat i flere vigtige temaer, som feminisme, overgangen fra ung til voksen, venskaber, familiebånd og meget mere, og samtidig er den spækket med rigelige mængder uhygge, spænding, kærlighed og tårer.

Med “Natskygge” får vi et BRAG af en afslutning, som sætter et perfekt punktum for en fantastisk serie. Det er en serie, der fortjener at blive læst og genlæst igen og igen.

Arven fra fortiden – Awen 2

maj 10, 2021 / / 0 kommentarer

★★★★★★

Forfattere: Nathali og Bettina Liane, Forlag: Turbine, Udgivelsesår: 2021

Reklame // Tak til Turbine forlaget for anmeldereksemplar

Er der en fantasyserie, som virkelig har taget mig med storm, så er det Nathali og Bettina Lianes Awen-serie. Første bog, “Kaldet fra Galathea”, har jeg læst flere gange, og jeg kan ikke andet, end at anbefale den til alle, der holder af fantasy. Jeg havde derfor tårnhøje forventninger til bog 2 i serien, “Arven fra fortiden”.

I ” Arven fra fortiden” påbegynder tvillingerne Aia og Peter deres andet år på det magiske skoleskib Galathea. Det tegner sig til at blive alt anden end et roligt skoleår, for de ondskabsfulde Morskinna har knækket koden til at trænge igennem slørene, der skjuler den magiske verden Igdrafell.

Samtidigt dukker der et mystisk testamente op fra deres afdøde far, hvori de arver en magisk genstand, der skal hjælper dem i nødens time. Men hvad er det for en genstand? Hvor skal de finde den? og hvem har sendt dem testamentet?

Awen-universet tager form

Hvor jeg i den første bog ofte tog mig selv i at sammenligne med andre magiske universer, så træder Awen universet virkelig i karakter i “Arven fra Fortiden”. Både karaktergalleri og universet med de forskellige slør, ætere og væsner er så gennemført og velskrevet, at man ikke kan andet, end at lade sig rive med af magien.

Den var tyk, grå, langbenet og iført et par ødelagte stof-tøfler. En mikroskopisk lædervest dækkede dens runde mave, og en miniaturemonokel, fastklemt i det ene øje, var hægtet fast til lædervesten med en kort snor,

beskrivelse af en blogglok. Et belæst væsen, der bygger rede i bøger og formulerer sig i rim.

Aia og Peter kæmper hver især, for at finde deres plads i alt det nye, samtidigt med at fortiden hele tiden trænger sig på. Selvom de er tvillinger, har de vidt forskellige tilgange til deres mørkekræfter og til deres roller som kommende vogtere. Det er alt sammen med til at give en masse dybde til historien.

Karin Hald har endnu engang gjort et imponeret stykke arbejde med bogens visuelle design

Jeg kan roligt afslører, at bogen levede fuldt ud op til mine forventninger, og endda mere til. I “Arven fra fortiden” bliver vi taget med på et hæsblæsende eventyr, hvor siderne nærmest vender sig selv. Det er kampen mellem godt og ondt, som vi kender det fra klassiske eventyr, og alligevel er historien uforudsigelig og overraskende.

Det absolut eneste negative, jeg kan sige om “Arven fra Fortiden” er, at ventetiden mod næste bog bliver forfærdeligt lang, inden vi kan finde ud af, hvad fremtiden på Galathea bringer.

Bøgerne henvender sig til en bred aldersgruppe og kan læses af både unge og voksne.

Har du læst “Kaldet fra Galathea”? Så hop forbi min Galathea Quiz og test din viden om universet 🙂

« Ældre indlæg

© 2022 Torndahlbooks

Tema af Anders Noren — Op ↑