Måned: januar 2026

Våg over hende af Jean-Baptiste Andrea – en fortælling om kunst, kærlighed og identitet

januar 1, 2026 / Torndahlbooks / 0 kommentarer

★★★★☆
// Anmeldereksemplar fra forlaget //

Er du til fortællinger om kunst, historie og identitet, der får lov til at folde sig langsomt ud? Så er Våg over hende en bog, der er værd at give tid og opmærksomhed. Det er en stille, stemningsfuld og dragende roman, som kredser om skabelse, tilhørsforhold og det aftryk, vi efterlader os i verden.

Det er ikke en bog, man skynder sig igennem – men en bog, man bliver i. Og netop derfor gjorde den stort indtryk på mig.

*Forside af bogen Våg over hende af Jean-Baptiste Andrea – roman om kunst, billedhuggeri og identitet*

Hvad handler Våg over hende om?

Romanen tager sit udgangspunkt i en billedhugger og hans sidste – og måske vigtigste – værk. Et værk, som han har tilbragt 40 år i et kloster for at våge over. Herfra bevæger fortællingen sig tilbage i tiden og ind i kunstnerens liv.

Vi møder Mimo, der er dværg og søn af en billedhugger. Hans egen vej mod at blive kunstner er præget af fordomme og modstand. Omverdenen ser ham ofte som en kuriositet eller en cirkusklovn – ikke som et menneske med kunstneriske ambitioner.

I byen Pietra d’Alba møder Mimo Viola, datter af en rig og magtfuld familie. De to er hinandens kosmiske tvillinger og diametrale modsætninger, og deres venskab bliver skelsættende for Mimos liv, selvforståelse og karriere. Sammen bevæger de sig gennem en verden formet af kunst, magt, kærlighed og historiske brydninger.

En langsom og stemningsfuld fortælling, der bliver hængende

Våg over hende er en særegen og meget velskrevet roman. Tempoet er langsomt, men aldrig stillestående. Stemningen er gennemgående, og jeg følte mig hele tiden trygt ført gennem historien – også når den tog sig tid til det dvælende og det eftertænksomme.

Karaktererne er ejendommelige på den helt rigtige måde. De er umulige ikke at holde af, netop fordi de rummer både styrke, sårbarhed og modsætninger. Mimo er en hovedperson, man har lyst til at følge, heppe på og forstå – også når vejen er ujævn.

Det er en bog, jeg sent vil glemme. Ikke mindst fordi den bliver ved med at dukke op i tankerne bagefter. Jeg kunne heller ikke lade være med at forestille mig, hvor godt historien ville egne sig til en filmatisering – billederne, relationerne og tidsånden ligger allerede klar.

Alt i alt en varm anbefaling til læsere, der holder af romaner om kunst, menneskelig kamp og identitet – og som ikke er bange for at give sig hen til en fortælling, der tager sig tid.

Kig op af Mette Sandahl – en julebog om tro i mørket

januar 1, 2026 / Torndahlbooks / 0 kommentarer

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget //

Årh. Kig op er sådan en bog, der stille sniger sig ind og bliver siddende. Det er en af de julebøger, jeg allerede nu kan mærke, har potentiale til at blive en favorit, der bliver taget frem igen år efter år. Ikke fordi den er let eller idyllisk – men fordi den tør vise, at juletiden også kan være svær.

Det er en bog, der balancerer mellem håb og mørke, og som minder os om, at fællesskab og trøst nogle gange opstår de mest uventede steder.

*Forside af bogen Kig op af Mette Sandahl – julefortællinger om børn, håb og tro i mørket*

Hvad handler Kig op om?

Kig op består af fire særlige julefortællinger, der alle udspiller sig i den samme gade i København. Byen er pyntet til jul, sneen falder, og rammen er umiskendeligt julet – men for børnene og de unge i historierne er virkeligheden langt fra let.

Hver fortælling følger karakterer, der kæmper med frygt, sorg og ensomhed i en tid, hvor omgivelserne forventer glæde og fællesskab. Når alle andre fejrer, kan det føles ekstra tungt at stå alene med det svære.

Med en blanding af realisme, tro og en snert af julemagi får historierne lov til at bevæge sig – og måske ændre sig – uden at det føles forceret eller urealistisk.

En julefortælling, der tør rumme det svære

Noget af det, der ramte mig allerstærkest ved Kig op, er måden historierne blander det virkelige og det eventyrlige på. Det føles ægte, genkendeligt og samtidig håbefuldt. Særligt den første fortælling krøb helt ind under huden på mig og efterlod mig med en klump i halsen 💔

Det her er ikke kun en julebog om lys, men om lys i mørket. Om at finde små sprækker af håb, når det hele føles tungt. For mig er det netop dét, en ægte julefortælling skal kunne: give plads til det svære og samtidig vise, at ting kan forandre sig.

Kig op egner sig også virkelig godt til højtlæsning eller fælleslæsning med lidt større børn. Den lægger naturligt op til samtaler om sorg, ensomhed og frygt – de svære, men vigtige snakke, som der ofte bliver ekstra behov for i juletiden.

Alt i alt en varm og rørende julebog, der gjorde stort indtryk på mig – og som jeg sagtens kan se mig selv vende tilbage til.

Gentagelsen af Vigdis Hjorth – en intens og insisterende læseoplevelse

januar 1, 2026 / Torndahlbooks / 0 kommentarer

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget //

Jeg ved ikke helt, hvordan Vigdis Hjorth gør det, men hun leverer gang på gang nogle af de mest intense læseoplevelser, jeg støder på. Gentagelsen var endnu en af de bøger, jeg simpelthen ikke kunne lægge fra mig – på trods af (eller måske netop på grund af) dens beskedne omfang.

Det er en stille, insisterende fortælling, der arbejder sig ind under huden og bliver der. En bog, der minder mig om, hvorfor jeg bliver ved med at vende tilbage til Hjorths forfatterskab.

*Forside af bogen Gentagelsen af Vigdis Hjorth – kort roman om barndom, minder og gentagelser*

Hvad handler Gentagelsen om?

Gentagelsen følger en kvinde, der mindes en skelsættende begivenhed i sin ungdom. Minderne kredser ikke kun om selve oplevelsen, men i høj grad om, hvordan den er blevet fortalt videre – til andre og til hende selv.

Romanen undersøger, hvordan barndom og ungdom ikke bare er noget, vi forlader, men noget der bliver ved med at gentage sig i os. Hvordan oplevelser kan ændre karakter alt efter, hvem der fortæller dem, og hvordan de fortælles.

“Gentager og genkalder og genoplever og genfortæller og gengælder, for barndommen varer ved, ungdommen varer ved, barndommen og ungdommen er en fremtid der konstant begynder, en vedvarende proces.”

Det er en fortælling, der kredser, gentager og insisterer – præcis som minder ofte gør.

Når barndommen bliver ved med at gentage sig

Gentagelsen er et lille værk på omkring 146 sider, men det rummer en dybde og en nerve, som ramte rent ind hos mig. Vigdis Hjorth har en særlig evne til at skrive om det sagte, det fortrængte og det gentagne – uden store armbevægelser, men med enorm følelsesmæssig præcision.

Det er ikke en bog, der forklarer alting eller giver klare svar. I stedet bliver man som læser inviteret ind i en indre bevægelse, hvor tanker, minder og formuleringer hele tiden kredser om det samme. Det føles intenst, næsten klaustrofobisk, men også ekstremt genkendeligt.

Jeg mærker mere og mere, hvordan Vigdis Hjorth stille og roligt vinder plads som en af mine absolutte favoritforfattere. Hvis du er nysgerrig på psykologisk litteratur, korte romaner med stor tyngde – eller bare vil læse noget, der bliver ved med at rumstere længe efter sidste side – så er Gentagelsen et virkelig stærkt bud.