★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget //

Jeg ved ikke helt, hvordan Vigdis Hjorth gør det, men hun leverer gang på gang nogle af de mest intense læseoplevelser, jeg støder på. Gentagelsen var endnu en af de bøger, jeg simpelthen ikke kunne lægge fra mig – på trods af (eller måske netop på grund af) dens beskedne omfang.

Det er en stille, insisterende fortælling, der arbejder sig ind under huden og bliver der. En bog, der minder mig om, hvorfor jeg bliver ved med at vende tilbage til Hjorths forfatterskab.

Forside af bogen Gentagelsen af Vigdis Hjorth – kort roman om barndom, minder og gentagelser

Hvad handler Gentagelsen om?

Gentagelsen følger en kvinde, der mindes en skelsættende begivenhed i sin ungdom. Minderne kredser ikke kun om selve oplevelsen, men i høj grad om, hvordan den er blevet fortalt videre – til andre og til hende selv.

Romanen undersøger, hvordan barndom og ungdom ikke bare er noget, vi forlader, men noget der bliver ved med at gentage sig i os. Hvordan oplevelser kan ændre karakter alt efter, hvem der fortæller dem, og hvordan de fortælles.

“Gentager og genkalder og genoplever og genfortæller og gengælder, for barndommen varer ved, ungdommen varer ved, barndommen og ungdommen er en fremtid der konstant begynder, en vedvarende proces.”

Det er en fortælling, der kredser, gentager og insisterer – præcis som minder ofte gør.

Når barndommen bliver ved med at gentage sig

Gentagelsen er et lille værk på omkring 146 sider, men det rummer en dybde og en nerve, som ramte rent ind hos mig. Vigdis Hjorth har en særlig evne til at skrive om det sagte, det fortrængte og det gentagne – uden store armbevægelser, men med enorm følelsesmæssig præcision.

Det er ikke en bog, der forklarer alting eller giver klare svar. I stedet bliver man som læser inviteret ind i en indre bevægelse, hvor tanker, minder og formuleringer hele tiden kredser om det samme. Det føles intenst, næsten klaustrofobisk, men også ekstremt genkendeligt.

Jeg mærker mere og mere, hvordan Vigdis Hjorth stille og roligt vinder plads som en af mine absolutte favoritforfattere. Hvis du er nysgerrig på psykologisk litteratur, korte romaner med stor tyngde – eller bare vil læse noget, der bliver ved med at rumstere længe efter sidste side – så er Gentagelsen et virkelig stærkt bud.