Torndahlbooks

Anmeldelser og læseinspiration

Måned: august 2026

Solens Gave af Maren Lemb | Dansk fantasydebut med et spændende univers

august 5, 2026 / / 0 kommentarer

Solens Gave af Maren Lemb er en klassisk fantasyfortælling med kongeriger, magi, forbandelser og en ung hovedperson, der pludselig opdager, at hendes verden ikke er helt, som hun troede. Men under den klassiske fantasyfortælling gemmer der sig et interessant perspektiv på køn, seksualitet og magt.

Jeg blev især fanget af worldbuildingen og den måde, Solens og Månens riger er bygget op som modsætninger. Samtidig er det en bog, der er let at gå til, og som ikke kræver, at man holder styr på et kæmpestort persongalleri eller et kompliceret univers for at kunne følge med.

Solens Gave af Maren Lemb, dansk fantasyroman og nomineret til Bedste danske fantasydebut 2026.

Hvad handler Solens Gave om?

Kongeriget var engang samlet under én konge og dronning, men Månen blev misundelig på Solen og forbandede kongen. Siden blev riget delt i to: Solens rige og Månens rige.

I Solens rige vokser den forældreløse Elmine op som prinsesse hos sin mormor. Alle i Solens rige har fået en gave af Solen, og Elmine har fået stemmens gave, som giver hende mulighed for at kontrollere andre med sin stemme.

På overfladen er Solens rige lyst og harmonisk. Alle har en plads, og køn spiller ingen rolle, når det kommer til kærlighed og familiedannelse. Men Elmines magtsyge mormor ønsker at kontrollere hende, og da Elmine opdager nogle gamle papirer, der afslører, at hun i virkeligheden har en mørkhåret tvillingesøster, bliver hendes verden vendt på hovedet.

For at undgå at få slettet sin hukommelse må Elmine flygte gennem de iskolde bjerge til Månens rige. Her møder hun en verden, der står i skarp kontrast til den, hun kommer fra, med fattigdom, ulighed og langt mindre frihed.

Min oplevelse med Solens Gave

Det, jeg især faldt for i Solens Gave, er worldbuildingen. På mange måder er den klassisk fantasy. Vi har to riger, en mørk fortid, magiske evner, kongelige familier og en hovedperson, der opdager, at der er noget helt grundlæggende galt med den verden, hun kender.

Men Maren Lemb leger samtidig med nogle andre idéer. Især synes jeg, det er interessant, hvordan køn og seksualitet bliver en del af forskellen mellem Solens og Månens riger. I Solens rige er kærlighed og familiedannelse ikke bundet til køn, og det er helt naturligt, at både mænd og kvinder kan få børn. Det står i skarp kontrast til Månens rige, hvor kærlighed mellem mennesker af samme køn ikke accepteres, og hvor den seksuelle frihed er langt mere begrænset.

De to riger repræsenterer dermed forskellige måder at se på mennesket, kroppen og seksualiteten på, men bogen giver ikke den ene verden patent på sandheden. Kærlighed og hjertesorg kan opstå begge steder, og det synes jeg faktisk er en ret fin detalje. For selvom samfundene er vidt forskellige, er menneskene i dem ikke nødvendigvis så forskellige, når det kommer til de følelser, der driver dem.

Jeg kunne også godt lide, at historien er så let at gå til. Plottet bevæger sig hurtigt, og jeg strøg ret hurtigt igennem bogen. Der er nok magi, hemmeligheder og fare til, at jeg hele tiden havde lyst til at læse videre, men uden at jeg skulle holde styr på et enormt persongalleri eller et kompliceret system af regler og historiske begivenheder.

Det er dog også her, jeg havde nogle af mine forbehold. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere dybde i karaktererne. De fungerer fint i historien, men jeg savnede nogle gange den kompleksitet og kant, der gør, at en karakter bliver ved med at rumstere, efter man har lukket bogen.

Jeg oplevede også, at noget af worldbuildingen blev forklaret gennem direkte tale mellem karaktererne. Der er meget, vi skal vide om Solens og Månens riger, og indimellem kunne jeg godt mærke informationerne blive presset lidt ind i dialogen. Det gjorde enkelte samtaler mindre naturlige og tog lidt af flowet ud af fortællingen for mig.

Det ændrer dog ikke på, at jeg synes, Maren Lemb har skabt et interessant univers med nogle gode idéer. Og som debut synes jeg faktisk, det er ret lovende. Der er en tydelig fantasyglæde i bogen, og jeg er spændt på at se, hvad hun kan bygge videre på.

Solens Gave er desuden netop blevet nomineret i kategorien Bedste danske fantasydebut 2026 af Dansk Fantasy, og det synes jeg er virkelig flot. Jeg håber, nomineringen kan være med til at give flere læsere lyst til at opdage både bogen og Maren Lemb.

Solens Gave af Maren Lemb på bibliotekets reservationshylde.

Min anbefaling

Jeg vil især anbefale Solens Gave til dig, der gerne vil i gang med fantasy, eller som bare har lyst til en god magisk historie, der er let at gå til. Du får et tydeligt univers, magi, hemmeligheder og et spændende plot uden at skulle holde styr på et stort persongalleri eller en masse kompliceret worldbuilding.

Hvis du allerede er en erfaren fantasylæser, vil du måske savne lidt mere dybde i både karakterer og univers. Til gengæld synes jeg, der er nogle rigtig spændende idéer i den måde, Maren Lemb bruger Solen og Månen til at undersøge køn, seksualitet, frihed og magt.

Og så synes jeg, det er værd at holde øje med Maren Lemb fremover. Solens Gave er hendes debut, og nomineringen til Bedste danske fantasydebut 2026 er i mine øjne fuldt fortjent.

Læs også

Hvis du har lyst til mere dansk fantasy i samme lettilgængelige stil, kan du også overveje:

I den mørke skov af Gry Kappel

Blod, Sne og Ild af Gry Kappel

Grænsen til Trafallas af Julie M Day

Det Hollandske Hus af Ann Patchett – En roman om familie, tab og det, vi ikke kan give slip på

august 2, 2026 / / 0 kommentarer

★★★★☆
Det Hollandske Hus er en af den slags bøger, hvor plottet får lov til at træde i baggrunden, mens karaktererne langsomt får lov til at fylde det hele. Jeg blev hurtigt lullet ind i fortællingen om søskendeparret Danny og Maeve og deres stærke, men også komplicerede forhold til hinanden og til det hus, de voksede op i.

Det er en rolig fortælling om familie, tab og tilknytning, men under overfladen gemmer der sig masser at tænke over. For hvad sker der, når et hus bliver mere end bare et hus? Og hvor meget af vores liv kommer egentlig til at handle om det, vi har mistet?

Det Hollandske Hus med sprayed edges

Hvad handler Det Hollandske Hus om?

Danny Conroy vokser op i det store og imponerende Hollandske Hus sammen med sin storesøster Maeve. Huset er købt af deres far, Cyril, efter 2. verdenskrig og bliver rammen om deres barndom. Men familien er langt fra så lykkelig, som det store hus måske antyder.

Da deres mor forlader familien, og deres far senere gifter sig med Andrea, bliver Danny og Maeves tilværelse forandret. Da de som unge bliver smidt ud af huset af deres stedmor, mister de ikke bare deres hjem, men også det sted, der på godt og ondt er blevet selve symbolet på deres barndom.

Resten af livet vender de tilbage til huset og til deres fælles fortid. For Danny og Maeve bliver det næsten umuligt at skelne mellem huset, familien og alt det, de har mistet. Samtidig forsøger de hver især at finde ud af, hvordan man lever videre, når fortiden bliver ved med at fylde.

Min oplevelse med Det Hollandske Hus

Det, jeg især faldt for, er måden Ann Patchett får huset til at føles som mere end en kulisse. Hun bruger utrolig mange detaljer på at beskrive dets rum, møbler, vinduer og særpræg, men det bliver aldrig bare pynt. Beskrivelserne er med til at give huset personlighed. Man får næsten en fornemmelse af, at det har sit eget liv og sin egen vilje.

Det giver god mening, for huset bliver et fysisk billede på den barndom, Danny og Maeve har mistet. De forsøger begge at skabe sig et liv uden for det, men huset bliver ved med at trække dem tilbage. Det er både noget, de længes efter, og noget de har brug for at frigøre sig fra.

Maeve har altid været den voksne af de to. Hun passer på Danny og bliver den, han læner sig op ad, men samtidig er det også hende, der hænger mest fast i fortiden. Hun ønsker hævn over Andrea, og selvom det i sidste ende bliver Dannys lod at udføre den, er det tydeligt, at hævnen fylder mere i Maeves liv end i hans.

Det interessante er også, at de to ikke bærer på den samme historie. Danny nåede aldrig at kende sin mor og havde Maeve som sin faste person. Maeve mistede derimod både sin mor og senere sit hjem og har derfor en helt anden oplevelse af det, de har været igennem. Det gør Dannys fortællerstemme interessant, fordi han både er en del af den fælles historie og samtidig oplever den fra et helt andet sted end sin søster.

Noget af det, jeg især tog med mig fra bogen, er tanken om, hvor svært det kan være at skelne mellem det, andre forventer af os, og det, vi faktisk selv ønsker. Danny forsøger på mange måder at frigøre sig fra sin fars indflydelse, men opdager samtidig, at han faktisk gerne vil følge i sin fars karrierespor. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at han ikke har frigjort sig. Måske er det netop friheden til at vælge det, man selv ønsker, også når det ligner det, man kommer fra.

Det er en bog, der fik mig til at tænke mere over, hvor meget vores relationer og vores forestillinger om fortiden kan forme det liv, vi vælger at leve. Og måske er det netop derfor, jeg blev så opslugt af den. Ikke fordi der hele tiden sker noget stort, men fordi karaktererne bliver ved med at have noget på hjerte.

Min anbefaling

Det Hollandske Hus er til dig, der gerne vil fordybe dig i karakterer og relationer frem for et plot, der hele tiden skal drive historien fremad. Jeg kunne især lide den måde, Ann Patchett lader huset og søskendeforholdet fylde, og hvordan fortællingen langsomt får lov til at folde sig ud.

Læs også

Hvis du kan lide personificeringen af huset:
Piranesi af Susanna Clarke

Hvis du vil læse om stærke karakterer:
Sort hjerte af Silvia Avallone
Tre af Valérie Perrin
Under magnoliatræerne af T. I. Lowe

On Wings of Blood af Briar Boleyn: Mørk romantasy med Draco Malfoy-vibes

august 1, 2026 / / 0 kommentarer

★★★★☆
“MMC med Draco Malfoy vibes.” Det var min eneste note, da jeg skrev On Wings of Blood på min læseliste efter en Romantasy-fredagsbar. Det var åbenbart anbefaling nok til, at jeg måtte have fingrene i den, og heldigvis fandt jeg et brugt eksemplar på Vinted.

Jeg gik til bogen uden de store forventninger, men blev ret hurtigt godt underholdt. Den mindede dog lige lovligt meget om Fourth Wing og andre populære bøger i genren, og jeg var lidt bange for, om den ville blive ved med at føles som noget, jeg allerede havde læst. Men så tog historien en drejning og blev pludselig helt sin egen. Og så var jeg HOOKED.

For mig var det især den mørkere stemning, den meget langsomme slow burn og de to hovedkarakterer, der gjorde forskellen. Blake er fuld af red flags, som du aldrig ville håbe på i en fyr i virkeligheden, men som er ret svære at modstå i romantasy. Og Medra er bestemt heller ikke en karakter, der bare lader sig kue. Det gav en relation, jeg havde rigtig meget lyst til at se, hvor endte.

Det blev den perfekte sommerflugt for mig og en af de bøger, jeg havde sværest ved at lægge fra mig.

On Wings of Blood af Briar Boleyn holdt i hånden

Hvad handler On Wings of Blood om?

Medra Pendragon burde egentlig være død. Hun kommer fra en anden verden og er halvt fae, men vågner i stedet op i en verden, hvor vampyrerne er den dominerende art. Hun er mildest talt på udebane. Hendes røde hår og usædvanlige fysiske træk gør hende fremmed i en verden, hvor selv dem, der ikke tilhører de magtfulde Highbloods, ser anderledes ud.

Medra ligner en efterkommer af Dragon Riders, en race som for mange år siden blev underkuet af Highbloods. I dag er både Dragon Riders og drager for længst uddøde. Det er en lidt uheldig situation, hvis man pludselig vågner op og ligner noget, som resten af verden troede var forsvundet for længst.

Medra er egenrådig og vant til selv at bestemme, men i den nye verden er hendes frihed pludselig en luksus, hun ikke har råd til. Hun bliver optaget på den prestigefyldte Bloodwing Academy og bliver hurtigt en vigtig brik i et større magtspil. For at udnytte hendes særlige position bliver hun mod sin vilje trolovet med Blake Darharrow, der kommer fra en af de mest magtfulde Highblood-familier.

Blake er en pinsel, der bliver påduttet hende. Han er arrogant, besidderisk og præget af sin families mørke værdier. Det gør ikke ligefrem hendes nye tilværelse lettere, at der samtidig er sider af ham, som gør ham svær helt at afskrive.

Nu skal Medra finde ud af, hvorfor hun har fået en chance mere for at leve, og hvordan hun overlever i en verden, der helst så hende død.

Min oplevelse med On Wings of Blood

Jeg gik som sagt ind i On Wings of Blood uden de store forventninger, og i starten var jeg egentlig bare fint underholdt. Vi har en klassisk Dark Academy-historie med politik, magtspil og en begyndende enemies to lovers. Alle de troper, vi efterhånden elsker fra romantasy.

Men alligevel finder historien sin egen vej. Den mørke stemning bliver mere tydelig, karaktererne vokser på mig, og pludselig var jeg langt mere investeret, end jeg havde regnet med.

Blake Darharrow er et kæmpe red flag

Hvis du er kommet hertil på grund af Draco Malfoy-vibes, så er der faktisk noget om snakken.

Blake er født ind i en familie, hvor magt og underkuelse nærmest er en livsstil. Han er arrogant, besidderisk og fuld af red flags, som du aldrig ville håbe på i en fyr i den virkelige verden. Og alligevel er han interessant.

For Blake er ikke bare en god fyr, der er blevet misforstået. Han er faktisk ikke god. Han er præget af den verden, han kommer fra, men har samtidig empatiske sider, som giver et lille håb om, at der findes noget andet i ham. Det er netop den kompleksitet, jeg godt kan lide. Han skal ikke nødvendigvis vindes over på den gode side. Han er den, han er.

Medra er til gengæld egenrådig og temperamentsfuld i en grad, hvor man nogle gange får lyst til at ruske hende og spørge, om hun ikke lige kunne tænke sig om. Der er tidspunkter, hvor det giver mening at kæmpe for sig selv, og andre hvor hun lader følelserne styre og sætter både sit eget og andres liv på spil.

Det kan være frustrerende at læse, men det gør hende også mere ægte. Hun reagerer ikke altid fornuftigt, bare fordi det ville være det smarteste. Hun er en person, der forsøger at overleve i en verden, hun ikke selv har valgt at være en del af.

En slow burn, der virkelig er slow

Forholdet mellem Medra og Blake udvikler sig langsomt. Virkelig langsomt. Det er et skridt frem og to tilbage, for hver gang de kommer tættere på hinanden, bliver de holdt tilbage af deres egen stolthed og evne til at såre hinanden.

Deres tiltrækning er både uundgåelig og fristende, men samtidig føles den som en direkte vej mod afgrunden. Vi har kun lige kradset i overfladen af den relation, der er ved at blive bygget op mellem dem, og det synes jeg faktisk fungerer.

Jeg kan godt lide romantasy, når kærlighedshistorien får lov til at være en del af den større historie i stedet for at overtage det hele. Her er der stadig masser af fantasy, magtspil og spørgsmål omkring Medras plads i den nye verden.

Og så er der selvfølgelig spice. Jeg synes nogle gange, at romantasy kan blive så fyldt med eksplicitte scener, at det faktisk mister lidt af sin effekt. Her er mængden mere moderat, men til gengæld virkelig pikant, når det er der. Det fungerede meget bedre for mig.

Det blev den perfekte sommerflugt, og jeg har allerede fået lyst til at finde ud af, hvad der sker i næste bog.

Læs også disse bøger

Hvis du er blevet fristet af mørk fantasy, komplicerede relationer og karakterer, der ikke altid træffer de rigtige valg, kan du måske også lide:

Silvercloak
En mørk fantasy med magtspil og stærke karakterer

Prinsen af Ondskab
Til dig, der især kom for de mørke karakterer og den komplicerede relation mellem hovedpersonerne.

Alchemised
Hvis du gerne vil have endnu mere mørke, brutal fantasy og en fortælling, der bestemt ikke holder sig på den pæne side.

© 2026 Torndahlbooks

Tema af Anders Noren — Op ↑