“Han var med årene bleven et stykke af en bogelsker. Hans øjne blev uvilkårlig tiltrukket af ethvert trykt bind, der kom indenfor hans synskres. Noget af det første, han såe efter, når han kom ind i bøndernes stuer, var de små boghylder, som i reglen fandtes der, og han gik sjelden bort uden at have undersøgt deres indhold.“ – Lykke-Per

Hvem er personen bag bogbloggen Torndahlbooks?

Jeg hedder Anne Kathrine, og ovenstående citat fra Lykke-Per beskriver mit forhold til bøger ret godt. Jeg er passioneret bogorm, der brænder for at inspirere andre til at bruge mere tid i bøgernes forunderlige verden. Når jeg læser, så får jeg en særlig ro i mit hoved, og bøgerne er mit fristed fra den travle hverdag.

Men Torndahlbooks håber jeg på at kunne være til at formidle litteratur og sprede læseglæde.

Hvad læser jeg?

Jeg læser det meste, undtagen krimier, som jeg sjældent bliver fanget af (men jeg forsøger gerne, hvis du kan anbefale en rigtig god en?). Jeg holder meget af velskrevne karakterer, slægtshistorier, historiske romaner, fantasy, og så læser jeg rigtig meget dansk litteratur. Med to små børn i hjemmet bliver der også læst og nydt en stor mængde børnelitteratur, som også finder vej til bloggen i ny og næ. Det er fantastisk, at få lov til at genopleve barndommens store læseoplevelse.

Fakta om mig

  • Født i 1990
  • Jeg har en bachelor i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet
  • Til dagligt arbejder jeg med digital markedsføring og e-handel.
  • Jeg holder til i smukke Silkeborg, og holder meget af naturen og vores bibliotek.

Kontakt mig på: kontakt@torndahlbooks.dk