Anmeldelser og læseinspiration

Kategori: Realisme

Gamle Goriot – En nyoversat fransk klassiker

★★★★★☆
Reklame // modtaget af forlaget

Balzacs klassiker “Gamle Goriot” er udkommet i Turbine forlagtes klassikerserie. Jeg har kun læst en lille smule Balzac før, under mit studie, og det var med ærefrygt at jeg kastede mig over “Gamle Goriot”, som er en del af hans projekt La Comédie Humaine, Den menneskelige kommedie.

Gamle Goriot af Honoré de Balzac

I “Gamle Goriot” får du beskrevet et lille fransk pensionat og dets beboere. Her bor den unge student Eugène de Rastignac, som har en ambition om at nå til tops i det parisiske selskabsliv. Men det er svært at bevæge sig op ad den sociale rangstige uden at sætte sin moral på spil.

Rastignac forføre den gifte Delphine, som er datter af Gamle Goriot, der også bor på pensionatet. Goriot er pensioneret forretningsmand, som har ruineret sig selv, for at forkæle sine utaknemmelige døtre, som han elsker højere end livet selv.

En enkel, men kompliceret klassiker

Det tog mig lidt tid, at finde rytmen i Balzacs fortælling. Historien er egentligt ganske enkelt, men persongalleriet stort, og beskrivelserne meget detaljerede. Man skal holde tungen lige i munden, når hovedpersonen fx på skift betegnes som “studenten”, Eugéne og Rastignac. Men da jeg først havde fået styr på karakterernes navne, blev jeg lullet helt ind i fortællingen.

Collin forstod den fare, han befandt sig i, da han så den skinnende hane på hver pistol, og udviste med ét den allerstørste, menneskelige selvbeherskelse. Et frygtindgydende, majestætisk syn! Hele hans skikkelse undergik en forvandling, der kun kan sammenlignes med en kedel, der koger på højtryk med damp, der kunne løfte bjerge, men som på et øjeblik bliver opløst af en dråbe koldt vand.

En af Balzacs mesterlige beskrivelser

Næsten skræmmende relevant

Det jeg elsker klassikere er at de er tidsløse. Temaerne er ofte lige så relevante i dag, som i den tid, hvor værket er skrevet. Det gør sig i den grad gældende for “Gamle Goriot”, hvor Eugéne higer efter social anerkendelse i en verden, hvor penge og magt sættes højere end menneskelige kvaliteter og relationer.

Balzac har komponeret et værk, som man kan bruge lang tid på at fordybe sig i og reflektere over. Jeg læste selv bogen i små bidder, hvilket fungerede godt, og selvom den til tider har været svær at læse, så har jeg virkelig fået meget ud den. Balzac kan noget helt særligt og fortjener opmærksomheden.

Thomas Korsgaards serie om Tue

Anbefaling af Hvis der skulle kommet et menneske forbi og En dag vil vi grine af det

Forfatter: Thomas Korsgaard, Forlag: Lindhardt og RingHof

Hvis der skulle komme et menneske forbi ★★★★★★

En dag vil vi grine af det ★★★★★★

Siden jeg først så en anmeldelse af Thomas Korsgaards debutroman, Hvis der skulle kommet et menneske forbi, har jeg set den som en “must read”. Alligevel er det først nu, hvor forfatteren snart kommer med sin tredje roman i serien, at jeg kom i gang med bogen/bøgerne (for da jeg først var kommet i gang, kunne jeg ikke slippe Tue igen).

Hvis der skulle komme et menneske forbi og En dag vil vi grine af det

Bøgerne handler om drengen Tue, der vokser op i en socialt belastet familie på landet uden for Skive. Familiens økonomi er presset. Faderen har et iltert temperament, og en underliggende ondsindethed, der ulmer under overfladen.
Tues mor føder et dødfødt barn, hvilket kaster hende ud i en angstplaget og depressiv tilstand, hvor hun bruger størstedelen af sin tid foran computeren, hvor hun chatter og spiller lånte penge væk på internetkasinoer.

Tue, hans søskende og en flok hunde er overladt til sig selv.

Skarp realisme skildre dissonansen i relationerne

Tue er udsat for en konstant svigt fra hans forældres side, hvor han underlægges deres psykiske og fysiske vold. Kommunikationen i familien er kørt helt af sporet, og, bortset fra Tue, har ingen af dem indsigt eller forståelse for de andre i familien.

Tue er fuld af modstridende følelser, som kommer til udtryk i hans tale og handlinger. Hans manglende refleksion over begivenhederne er larmende i bøgerne. Han påvirkes tydeligt af den dissonans, der er i familien, og som også smitter af på hans egne sociale relationer.

Thomas Korsgaards brug af realismegrebet, tager os tæt på det hele – så tæt at det til tider næsten bliver ubehageligt realistisk. Det betyder også, at bøgerne er umulige at lægge fra sig, og siderne vender sig selv.

Autobiografisk afsæt

Bøgerne har autobiografisk afsæt i Thomas Korsgaards egen opvækst, hvilket kun forstærker det tragiske aspekt. Tue rammer lige ind hjertet på læseren med alt hvad han rummer på godt og ondt. De er samtidigt krydret med humor og varme, hvilket gør læsningen let og flydende.

Har du ikke læst Thomas Korsgaards bøger endnu, og er du til skarpt skrevet realisme og dysfunktionelle familierelationer, så jeg kan kun anbefale dig at komme i gang. Selv skal jeg have reserveret hans novellesamling Tyverier på biblioteket, for man kan vist roligt sige, at jeg er blevet Korsgaard-fan.

Den 21. maj udkommer seriens tredje bog med titlen: Man skulle nok have været der. Jeg glæder mig meget til at læse mere om Tue.

© 2022 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑