Anmeldelser og læseinspiration

Kategori: Fantasy (Side 1 af 2)

Elsker du fantasybøger? Her finder du anmelder af de fantasybøger, som jeg har læst i bloggens levetid. Fantasy kan en hel masse som genre, og jeg læser gerne en del fantasybøger. Fantasy er den perfekte genre, når man har brug for at lade sig opsluge af et magisk univers, hvor alt kan ske. Heldigvis findes der virkelig mange dygtige fantasyforfattere – både danske og udenlandske, så der hele tiden kommer nye fantastiske bøger.

Ud over “Harry Potter”, er mine favoritfantasybøger/serier “Folk of the air serien” og den danske serie “Awen“. Har du ikke læst disse serie endnu, så er det bare med at komme i gang.

Har du et bud på en god fantasyserie, jeg burde læse, så tip mig gerne!

Solens Gave af Maren Lemb | Dansk fantasydebut med et spændende univers

Solens Gave af Maren Lemb er en klassisk fantasyfortælling med kongeriger, magi, forbandelser og en ung hovedperson, der pludselig opdager, at hendes verden ikke er helt, som hun troede. Men under den klassiske fantasyfortælling gemmer der sig et interessant perspektiv på køn, seksualitet og magt.

Jeg blev især fanget af worldbuildingen og den måde, Solens og Månens riger er bygget op som modsætninger. Samtidig er det en bog, der er let at gå til, og som ikke kræver, at man holder styr på et kæmpestort persongalleri eller et kompliceret univers for at kunne følge med.

Solens Gave af Maren Lemb, dansk fantasyroman og nomineret til Bedste danske fantasydebut 2026.

Hvad handler Solens Gave om?

Kongeriget var engang samlet under én konge og dronning, men Månen blev misundelig på Solen og forbandede kongen. Siden blev riget delt i to: Solens rige og Månens rige.

I Solens rige vokser den forældreløse Elmine op som prinsesse hos sin mormor. Alle i Solens rige har fået en gave af Solen, og Elmine har fået stemmens gave, som giver hende mulighed for at kontrollere andre med sin stemme.

På overfladen er Solens rige lyst og harmonisk. Alle har en plads, og køn spiller ingen rolle, når det kommer til kærlighed og familiedannelse. Men Elmines magtsyge mormor ønsker at kontrollere hende, og da Elmine opdager nogle gamle papirer, der afslører, at hun i virkeligheden har en mørkhåret tvillingesøster, bliver hendes verden vendt på hovedet.

For at undgå at få slettet sin hukommelse må Elmine flygte gennem de iskolde bjerge til Månens rige. Her møder hun en verden, der står i skarp kontrast til den, hun kommer fra, med fattigdom, ulighed og langt mindre frihed.

Min oplevelse med Solens Gave

Det, jeg især faldt for i Solens Gave, er worldbuildingen. På mange måder er den klassisk fantasy. Vi har to riger, en mørk fortid, magiske evner, kongelige familier og en hovedperson, der opdager, at der er noget helt grundlæggende galt med den verden, hun kender.

Men Maren Lemb leger samtidig med nogle andre idéer. Især synes jeg, det er interessant, hvordan køn og seksualitet bliver en del af forskellen mellem Solens og Månens riger. I Solens rige er kærlighed og familiedannelse ikke bundet til køn, og det er helt naturligt, at både mænd og kvinder kan få børn. Det står i skarp kontrast til Månens rige, hvor kærlighed mellem mennesker af samme køn ikke accepteres, og hvor den seksuelle frihed er langt mere begrænset.

De to riger repræsenterer dermed forskellige måder at se på mennesket, kroppen og seksualiteten på, men bogen giver ikke den ene verden patent på sandheden. Kærlighed og hjertesorg kan opstå begge steder, og det synes jeg faktisk er en ret fin detalje. For selvom samfundene er vidt forskellige, er menneskene i dem ikke nødvendigvis så forskellige, når det kommer til de følelser, der driver dem.

Jeg kunne også godt lide, at historien er så let at gå til. Plottet bevæger sig hurtigt, og jeg strøg ret hurtigt igennem bogen. Der er nok magi, hemmeligheder og fare til, at jeg hele tiden havde lyst til at læse videre, men uden at jeg skulle holde styr på et enormt persongalleri eller et kompliceret system af regler og historiske begivenheder.

Det er dog også her, jeg havde nogle af mine forbehold. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere dybde i karaktererne. De fungerer fint i historien, men jeg savnede nogle gange den kompleksitet og kant, der gør, at en karakter bliver ved med at rumstere, efter man har lukket bogen.

Jeg oplevede også, at noget af worldbuildingen blev forklaret gennem direkte tale mellem karaktererne. Der er meget, vi skal vide om Solens og Månens riger, og indimellem kunne jeg godt mærke informationerne blive presset lidt ind i dialogen. Det gjorde enkelte samtaler mindre naturlige og tog lidt af flowet ud af fortællingen for mig.

Det ændrer dog ikke på, at jeg synes, Maren Lemb har skabt et interessant univers med nogle gode idéer. Og som debut synes jeg faktisk, det er ret lovende. Der er en tydelig fantasyglæde i bogen, og jeg er spændt på at se, hvad hun kan bygge videre på.

Solens Gave er desuden netop blevet nomineret i kategorien Bedste danske fantasydebut 2026 af Dansk Fantasy, og det synes jeg er virkelig flot. Jeg håber, nomineringen kan være med til at give flere læsere lyst til at opdage både bogen og Maren Lemb.

Solens Gave af Maren Lemb på bibliotekets reservationshylde.

Min anbefaling

Jeg vil især anbefale Solens Gave til dig, der gerne vil i gang med fantasy, eller som bare har lyst til en god magisk historie, der er let at gå til. Du får et tydeligt univers, magi, hemmeligheder og et spændende plot uden at skulle holde styr på et stort persongalleri eller en masse kompliceret worldbuilding.

Hvis du allerede er en erfaren fantasylæser, vil du måske savne lidt mere dybde i både karakterer og univers. Til gengæld synes jeg, der er nogle rigtig spændende idéer i den måde, Maren Lemb bruger Solen og Månen til at undersøge køn, seksualitet, frihed og magt.

Og så synes jeg, det er værd at holde øje med Maren Lemb fremover. Solens Gave er hendes debut, og nomineringen til Bedste danske fantasydebut 2026 er i mine øjne fuldt fortjent.

Læs også

Hvis du har lyst til mere dansk fantasy i samme lettilgængelige stil, kan du også overveje:

I den mørke skov af Gry Kappel

Blod, Sne og Ild af Gry Kappel

Grænsen til Trafallas af Julie M Day

On Wings of Blood af Briar Boleyn: Mørk romantasy med Draco Malfoy-vibes

★★★★☆
“MMC med Draco Malfoy vibes.” Det var min eneste note, da jeg skrev On Wings of Blood på min læseliste efter en Romantasy-fredagsbar. Det var åbenbart anbefaling nok til, at jeg måtte have fingrene i den, og heldigvis fandt jeg et brugt eksemplar på Vinted.

Jeg gik til bogen uden de store forventninger, men blev ret hurtigt godt underholdt. Den mindede dog lige lovligt meget om Fourth Wing og andre populære bøger i genren, og jeg var lidt bange for, om den ville blive ved med at føles som noget, jeg allerede havde læst. Men så tog historien en drejning og blev pludselig helt sin egen. Og så var jeg HOOKED.

For mig var det især den mørkere stemning, den meget langsomme slow burn og de to hovedkarakterer, der gjorde forskellen. Blake er fuld af red flags, som du aldrig ville håbe på i en fyr i virkeligheden, men som er ret svære at modstå i romantasy. Og Medra er bestemt heller ikke en karakter, der bare lader sig kue. Det gav en relation, jeg havde rigtig meget lyst til at se, hvor endte.

Det blev den perfekte sommerflugt for mig og en af de bøger, jeg havde sværest ved at lægge fra mig.

On Wings of Blood af Briar Boleyn holdt i hånden

Hvad handler On Wings of Blood om?

Medra Pendragon burde egentlig være død. Hun kommer fra en anden verden og er halvt fae, men vågner i stedet op i en verden, hvor vampyrerne er den dominerende art. Hun er mildest talt på udebane. Hendes røde hår og usædvanlige fysiske træk gør hende fremmed i en verden, hvor selv dem, der ikke tilhører de magtfulde Highbloods, ser anderledes ud.

Medra ligner en efterkommer af Dragon Riders, en race som for mange år siden blev underkuet af Highbloods. I dag er både Dragon Riders og drager for længst uddøde. Det er en lidt uheldig situation, hvis man pludselig vågner op og ligner noget, som resten af verden troede var forsvundet for længst.

Medra er egenrådig og vant til selv at bestemme, men i den nye verden er hendes frihed pludselig en luksus, hun ikke har råd til. Hun bliver optaget på den prestigefyldte Bloodwing Academy og bliver hurtigt en vigtig brik i et større magtspil. For at udnytte hendes særlige position bliver hun mod sin vilje trolovet med Blake Darharrow, der kommer fra en af de mest magtfulde Highblood-familier.

Blake er en pinsel, der bliver påduttet hende. Han er arrogant, besidderisk og præget af sin families mørke værdier. Det gør ikke ligefrem hendes nye tilværelse lettere, at der samtidig er sider af ham, som gør ham svær helt at afskrive.

Nu skal Medra finde ud af, hvorfor hun har fået en chance mere for at leve, og hvordan hun overlever i en verden, der helst så hende død.

Min oplevelse med On Wings of Blood

Jeg gik som sagt ind i On Wings of Blood uden de store forventninger, og i starten var jeg egentlig bare fint underholdt. Vi har en klassisk Dark Academy-historie med politik, magtspil og en begyndende enemies to lovers. Alle de troper, vi efterhånden elsker fra romantasy.

Men alligevel finder historien sin egen vej. Den mørke stemning bliver mere tydelig, karaktererne vokser på mig, og pludselig var jeg langt mere investeret, end jeg havde regnet med.

Blake Darharrow er et kæmpe red flag

Hvis du er kommet hertil på grund af Draco Malfoy-vibes, så er der faktisk noget om snakken.

Blake er født ind i en familie, hvor magt og underkuelse nærmest er en livsstil. Han er arrogant, besidderisk og fuld af red flags, som du aldrig ville håbe på i en fyr i den virkelige verden. Og alligevel er han interessant.

For Blake er ikke bare en god fyr, der er blevet misforstået. Han er faktisk ikke god. Han er præget af den verden, han kommer fra, men har samtidig empatiske sider, som giver et lille håb om, at der findes noget andet i ham. Det er netop den kompleksitet, jeg godt kan lide. Han skal ikke nødvendigvis vindes over på den gode side. Han er den, han er.

Medra er til gengæld egenrådig og temperamentsfuld i en grad, hvor man nogle gange får lyst til at ruske hende og spørge, om hun ikke lige kunne tænke sig om. Der er tidspunkter, hvor det giver mening at kæmpe for sig selv, og andre hvor hun lader følelserne styre og sætter både sit eget og andres liv på spil.

Det kan være frustrerende at læse, men det gør hende også mere ægte. Hun reagerer ikke altid fornuftigt, bare fordi det ville være det smarteste. Hun er en person, der forsøger at overleve i en verden, hun ikke selv har valgt at være en del af.

En slow burn, der virkelig er slow

Forholdet mellem Medra og Blake udvikler sig langsomt. Virkelig langsomt. Det er et skridt frem og to tilbage, for hver gang de kommer tættere på hinanden, bliver de holdt tilbage af deres egen stolthed og evne til at såre hinanden.

Deres tiltrækning er både uundgåelig og fristende, men samtidig føles den som en direkte vej mod afgrunden. Vi har kun lige kradset i overfladen af den relation, der er ved at blive bygget op mellem dem, og det synes jeg faktisk fungerer.

Jeg kan godt lide romantasy, når kærlighedshistorien får lov til at være en del af den større historie i stedet for at overtage det hele. Her er der stadig masser af fantasy, magtspil og spørgsmål omkring Medras plads i den nye verden.

Og så er der selvfølgelig spice. Jeg synes nogle gange, at romantasy kan blive så fyldt med eksplicitte scener, at det faktisk mister lidt af sin effekt. Her er mængden mere moderat, men til gengæld virkelig pikant, når det er der. Det fungerede meget bedre for mig.

Det blev den perfekte sommerflugt, og jeg har allerede fået lyst til at finde ud af, hvad der sker i næste bog.

Læs også disse bøger

Hvis du er blevet fristet af mørk fantasy, komplicerede relationer og karakterer, der ikke altid træffer de rigtige valg, kan du måske også lide:

Silvercloak
En mørk fantasy med magtspil og stærke karakterer

Prinsen af Ondskab
Til dig, der især kom for de mørke karakterer og den komplicerede relation mellem hovedpersonerne.

Alchemised
Hvis du gerne vil have endnu mere mørke, brutal fantasy og en fortælling, der bestemt ikke holder sig på den pæne side.

Anmeldelse: Dommedagstårnet – Istårnet & De syv lys #2

// Modtaget som anmeldereksemplar //
★★★★☆
Under weekendens Fantasyfestival havde jeg fornøjelsen af at se J. Harris Hatt modtage prisen for Årets Debut for Istårnet – meget velfortjent. Seriens andet bind er netop udkommet, og Dommedagstårnet fortsætter i samme forrygende spor.

Istårnet & De syv lys – Bind 1 og 2

Som midterbindet i en trilogi har vi en masse opbygning i Dommedagstårnet. Marc Gilfenn står over for nogle svære personlige beslutninger, som han skal jonglere sideløbende med forsøget på at redde verden. Hans tidligere affære med fiskekonen Rachel har resulteret i, at hun føder ham en lille datter, mens hans stormende forelskelse i den smukke cirkusprinsesse Rebecca udvikler sig.

Mørket vokser i Alafair, og Istårnets hær, fyldt med monstre og mordere, nærmer sig. En umenneskelig krig er uundgåelig, og mens alle er optaget af krigen, nærmer Nikademus Benedikt sig svaret på, hvor Krill er. Hvis han får fingrene i Krill, vil det være slutningen på menneskeheden.

En mester i fremdrift

J. Harris Hatt er en mester i plot og fremdrift. De korte kapitler med skiftende synsvinkler har en nærmest filmisk effekt, der tilføjer noget særligt til bøgerne, som jeg rigtig godt kan lide. Til gengæld har det indimellem konsekvenser for karakternes følelser og udvikling, som nogle gange bliver lidt forjagede og dermed fremstår lidt kunstige – særligt kærlighedshistorierne. Det ville dog have været en svær kunst, hvis bogen kunne rumme det hele på én gang, og fremdriften er frem for alt med til at gøre bogen til en sand page-turner.

Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien, hvor jeg især håber, at Marcs søster får lov til at spille en lidt større rolle, da hun er ved at udvikle sig til en stærk og spændende karakter. Uanset hvad skal det nok blive en helt og aldeles hæsblæsende slutning på trilogien.

Du skal læse Istårnet og Dommedagsstormen, hvis du er til George R. R. Martin, Ringenes Herre og anden klassisk fantasy-world-building med politik, krige og monstre.

Anmeldelse: I den mørke skov af Gry Kappel

// Bogen er modtaget som anmeldereksemplar//
★★★★★

“I den mørke skov” er nok en af de smukkeste bøger, der kommer til at pryde min bogreol, og det var svært ikke at have tårnhøje forventninger, når forfatteren også er den bragende dygtige Gry Kappel. Jeg har læst og elsket hendes Rosenholm-trilogi, og jeg har nydt at læse “Venja” sammen med Johanne og se hende blive opslugt af historien.

Historien er inspireret af folkeeventyret Hans og Grete, og handler om to fattige søstre, Ava og Linn, som bor i udkanten af en stor skov sammen med deres far. Pigerne er opdraget med, at skoven er et farligt og ondskabsfuldt sted, som man skal holde sig fra, men da den lille familie er på sultedødens rand, tager deres far dem med ind i skoven med løftet om et bedre liv på den anden side, hvis de kan nå frem til Kejserens Stad.

Smukkeste udgave med sprayed edges

Selvom bogen kan læses allerede fra 12-årsalderen, har den masser at byde på for den voksne fantasylæser også. Den er stemningsfuld, mørk og medrivende. Gry Kappel formår i den grad at skabe en uhyggelig suspense gennem hele bogen, som gør, at du umuligt kan lægge den fra dig igen, når du først er begyndt. Båndet mellem de to søstre og Avas stærke beskyttertrang tilføjer også noget helt unikt og rørende til fortællingen.

Masser at byde på den til voksne fantasylæser

“I den mørke skov” er perfekt efterårslæsning med hekse, kolde årstider og uhygge. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen sammen med Johanne om et par år, for jeg ved, at hun vil elske den. Det er en bog, som hele familien kan samles om med sine mange facetter.

Bogen er første bind i en ny fantasyserie, hvor hver bog vil have sin egen hovedperson og kan læses selvstændigt. Jeg glæder mig meget til at læse videre.

Jeg var så heldig at modtage bogen i den fineste bogpakke med tarotkort, the og guide til samling af spiselige planter.

Ny fantasyserie: Istårnet & de syv lys

★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplarer //

Savner du også gode fantasybøger på dansk og særligt til det voksne publikum? Så er Istårnet & De syv lys en serie for dig.

Istårnet er første bind i hæsblæsende fantasyserie i et overraskende veludført middelalderunivers. Den indeholder alt fra en smuk cirkusprisesse, med baggrund i et mafiaagtigt netværk, til uhyggelige magiske monstre.

Istårnet – Første bind i fantastyserien Istårnet & De syv lys

Historien om Istårnet foregår i Alafair, som består af fem adelshuse og ni hertugdømmer. Kongen af ørnetronen ligger for døden, og da han ikke har nogen arving, skal en ny konge vælges, hvilket ikke går stille for sig blandt magtbegærlige hertuger. Én prins er dog ikke interesseret i tronen, for han har været bortrejst i mange år, for at træne til noget helt andet.

Imens kampen om tronen foregår, truer nemlig en helt anden slags fare fra det kolde nord, hvor farlige væsner bor, og hvor en gal troldmand har fået adgang til Istårnet og dets mægtige kræfter. En krig er på vej.

En fantasyserie, der minder om Game of Thrones

Vi kan ikke komme uden om det. Istårnets overordene plot har meget tydligere Game of Thrones paralleller, og den mystiske prins er måske lidt en lyshåret John Snow, men det er absolut kun på en positiv måde.

Bogen er original og velkomponeret, og jeg har virkelig svært ved at lægge låg på min begejstring. Istårnet er fantasy, når det er bedst, og nej, bogen er ikke perfekt, men jeg er simpelthen nødt til at give fuld plade på stjerner for underholdningsværdien. Jeg var hooked fra første side, og slugte den sidste del af bogen grådigt.

Heldigvis har J. Harris Hatt allerede skrevet hele trilogien, hvor andet bind forventes at udkomme senere i år, så vi skal ikke vente alt for længe på en fortsættelse.

Mangler du en episk fantasyserie at kaste dig over, så er det bare med at komme i gang med Istårnet. Det er en meget imponerende udgivelser fra microforlaget WG Press.

Den Stjålne Arving: Folk of the air #4

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget //

Endelig er den danske oversættelse af Holly Blacks Den Stjålne Arving på gaden, og heldigvis har den været ventetiden værd. Bogen er 4. bind i den mørke og dystopiske serie om fe-riget Faerie, hvor vi har fulgt menneskepigen Jude og kampen om tronen.

Den Stjålne Arving – Folk of the Air #4

Wren er vokset op som hittebarn i en kærlig menneskefamilie indtil hun brutalt bliver hentet af hendes biologiske forældre, der fjerner den forblændelse, der har ligget over hende, og afsløre hendes som det hun er. Et monster med blålig hud og spidse tænder – og kommende dronning af tændernes hof.

I Den Stjålne Arving er vi i menneskenes verden otte år, at Jude tog magten i Faerie. Lady Suren (Wren) er flygtet fra mishandlingen i Tændernes Hof og lever i skjul, indtil stormheksen Bogdana finder hende og forfølger hende. Wren bliver reddet af tronarvingen Oak, som dog har sine helt egne planer med hende.

Folk of the Air uden Jude og Cardan?

Indrømmet – jeg var ret bekymret over at skulle læse en bog uden den badass Jude og kongen af mørket i hovedrollerne, men Wren er fænomenal. Hendes hjerteknusende barndom, vildskab og længsel efter et tilhørsforhold giver masser af kant, og hun er i den grad en værdig efterfølger. Oak er til gengæld lidt mere vag i sin karakter, men sammen er de nu stadig et interessant team.

Den Stjålne Arving var mørk og spændende, så jeg er fortsat kæmpe fan af Folk of the Air serien. Serien er perfekt til dig, der holder af dystopisk fantasy, der godt må være fyldt med grimhed og ondskab, men alligevel har lidt lys i mørket.

Nu kommer den svære ventetid til næste bog.

Har du læst Folk of the Air?

Anmeldelse: Awen #3 Flænger i tiden

★★★★★
// Anmeldereksemplar //

Er der en dansk fantasyserie, som jeg har forelsket mig i, så er det er Awen af Nathalie og Betina Liane. Her får du magi, venskaber, spænding og virkelig gennemført world building. Heldigvis fortsætter forfatterduoen deres imponerende stil med endnu en fem-stjernet læseoplevelse i seriens 3. bind, Flænger i tiden.

Awen 3 – Flæger i Tiden

Aia er knust efter tabet af sin tvillingebror Peter. Hun lukker sig inde og selv ikke veninden Suki kan få hende ud af kahytten. Livet på det magiske skoleskib forsætter, men hvordan skal Aia fortsætte, når intet er det samme længere.

Til Sigøjnernes midnatsgilde tænders der dog et håb om, at hun kan få sin bror at se igen. Det kræver dog, at hun kaster sig ud i et ritual, som kan ende grueligt galt og skabe forstyrrelser i tiden.

Fantasy, når det bedst

Flænger i Tiden (og Awen-serien generelt) er et godt eksempel på, hvorfor jeg holder så meget af fantasygenren. Det er en invitation til at forsvinde ind i en vidunderlig verden, hvor tidsrejser, magiske dyr og meget mere er på spil. Det er kampen mellem det godt og det onde – både i verden og i dig selv.

Har du endnu ikke begyndt din rejse med skibet Galathea, kan jeg kun opfordre dig til at komme i gang.

Flænger i Tiden er desuden nomineret som årets danske fantasybog 2023 ved Fantasyfestivallen, og den fortryllende forside af Karin Hald er også med i kategorien årets danske fantasyforside.

Serieanbefaling: Poppy War af R.F. Kuang

★★★★★★
//modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Falco//

Poppy War er en fantasyserie af amerikansk-kinesiske forfatter R.F. Kuang. Den er en hæsblæsende og barsk serie, om krig, magt og enorme kræfter, og den har mildest talt har taget mig med storm. Jeg har slugt de første to bind i Poppy War-serien, og jeg kommer til at vente meget utålmodigt på den danske oversættelse af seriens sidste bind, som endnu ikke er udkommet.

Seriens handling er baseret på kinesisk krigshistorie og krydret med mørk fantasy.

Poppy War af R.F. Kuang -Opiumskrigen og Dragerepublikken

Et blodbad

Jeg havde på forhånd fået indtryk af, at Poppy War var en kende barsk og blodig, men jeg blev alligevel chokeret over, hvor vild den er. Brutal er faktisk ikke et dækkende ord.

Hovedkarakteren, den forældreløse Rin, er en viljestærk pige, der kæmper med næb og klør for at komme ind på en eftertragtet skole, så hun kan skabe sig en fremtid, frem for at skulle giftes bort mod sin vilje. På skolen bliver hun uddannet i krigshistorie, strategi og kampteknik.

Hun har et temperament og en vrede, der driver hende frem, og da hun finder ud af, at hun vil gå Shamanvejen, hvor du kan opnå en særlig kræft igennem guderne, opdager hun noget helt særligt om sig selv. Snart er hun ikke bare en ukendt pige, men et vigtigt våben i en blodig krig.

I bind to, Dragerepublikken, står Rin overfor et valg, om hvilken side hun vil kæmpe for. Valget er ikke sort/hvidt, men kan man overhovedet overleve, hvis ikke man har noget at kæmpe for?

Poppy War

Det perfekte uperfekte

Jeg har fået en helt særlig svaghed for bøger med hovedpersoner, som er fulde af fejl (med andre ord – menneskelige). Rin har et hidsigt temperament, er til tider selvcenteret, og hun begår fejl og tager forkerte valg. Samtidigt er hun viljestærk, vild og helt fantastisk. Det giver en særlig karakteropbygning, som jeg er ret så vild med, og det er i høj grad det, som gør Poppy War til noget særligt.

Ud over Rin, har Kuang også skabt en række andre karaktere, som man som læser bygger et stærkt bånd til.

Alt i alt er Poppy War voldsom, medrivende og umulig at slippe. Den har lidt samme effekt som “Game of Thrones”, hvor du ikke ved, hvornår dine yndlingskarakterer må lide en markaber død, og alt kan ske.

Er du til mørk, dystopisk fantasy med en uperfekt og stærk hovedkarakter? Så kan jeg også anbefale dig at gribe fat i Holly Blacks serie “Folk of the Air”.

Anmeldelse: The Extraordinaries

★★★★★☆
Forfatter: TJ Klune

The Extraordinaries er uden tvivl den sjoveste bog, jeg har læst i år. Klunes forfatterskab er blevet mit “Go too”, når jeg har brug for at læse noget feel-good fantasy. Det er tredje bog, jeg læser fra hans hånd, og de er alle gået rent ind. Har du ikke stiftet bekendtskab med Klune er det bare med at komme i gang.

The Extraordinaries i selskab med andre af TJ Klunes bøger

I The Extraordinaries møder vi teenageren Nick, der skriver fanfiction om byens ekstraordinary supehelt Shadow Star, som han i øvrigt også har et kæmpe crush på. Nick har ADHD og er stærkt impulsdrevet i både tanke og handling, hvilket ind i mellem sætter hans far og venner på prøve.

I jagten på Shadow Stars opmærksomhed beslutter Nick sig for selv at blive en Extraordinary. Han får brug for sine venners støtte for at fuldføre sin plan, men det er ikke nemt når ens bedste ven pludselig forsvinder i længere perioder af gangen og opføre sig mystisk.

Queer kærlighedhedsfortælling

Klune har et unikt talent for at skrive queere kærlighedsfortællinger, der rammer lige i hjertekulen. Kombineret med fantastisk karakteropbygning, og masser af tilpas plat humor, får du fænomenal feelgood-superhelte-underholdning.

The Extraordinaries er måske nok henvendt mest til unge læsere, men kan læses af alle. Har du nydt The house in the Cerulean Sea og Under the Whispering Door (begge er udkommet på dansk ved forlaget Memoris) vil du også elske The Extraordinaries.

Anmeldelse af Under the Whispering door af TJ Klune

★★★★★☆

“Under the Whispering Door” er en bog, som jeg har købt efter at have læst en anden bog af TJ Klune, nemlig hans anmelderoste “The House in the Cerulean Sea” (på dansk “Eventurhuset”). Klunes bøger er virkelig anbefalelsesværdige, især når du trænger til at forsvinde ind i en anden verden for et øjeblik. Du kan bare læne dig tilbage og blive godt underholdt.

Under the Whispering Door af TJ Klune

Bogens handling

Historien starter med et dødsfald, og det er intet mindre end vores hovedperson Wallace, der dør af et hjerteanfald. Herefter bliver han fundet af sjælehøsteren Mei, som tager ham med til et et helt særligt hus med en tesalon i stueetagen. Tesalonen bestyres af Hugo, som også har en sidebeskæftigelse, hvor han hjælper afdøde med at acceptere de er døde, så de er klar til at gå igennem en dør til efterlivet.

Wallace har levet et ensomt og egoistisk liv som advokat, og man kan ikke kalde ham for et særlig “godt menneske”. Men han har ikke været ret længe i tesalonen, før han begynder at knytte sig til beboerne i huset, der, ud over Mei og Hugo, også består af Hugos afdøde bedstefar (Nelson) og spøgelseshunden Apollo.

Da Wallace pludselig får stillet en tidsfrist på en uge, inden han skal gå igennem døren, må han få det bedste ud af sin sparsomme tid og ændre på nogle af de ting, han ikke nåede at gøre i livet.

… maybe it was because the stars were bright and stretched on forever across the sky. Or maybe it was because he’d never had a conversation like he’d just had with Hugo: honest, open. Real, all the bluster and noice of manufactured life falling away. Ore maybe, just maybe, it was because he was finding the truth within himself. Whatever the reason, he didn’t try to stop himself when he said, “I wish I’d met someone like you before.”.. .. “before I died”.

s. 138

En varm og humoristisk fortælling

“Under the Whispering Door” levede fuldt ud op til mine forventninger om Klunes forfatterskab. Han formår at skrive originale historier, men på en måde, hvor man føler sig fuldstændig tryg og hjemme i hans bøger. Han tager fat i vigtige temaer, som sorg og død og blander dem med en hjertevarm kærlighedshistorier og en stor portion humor.

“Under the Whispering Door” udkommer på dansk ved forlaget Memories til sommer (2022), så du skal ikke vente længe, hvis du foretrækker at læse dansk. Bogen blev nr. 2 ved Good Reads Choice Awards 2021 i kategorien bedste fantasyroman.

« Ældre indlæg

© 2026 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑