Anmeldelser og læseinspiration

Måned: juni 2022

Anmeldelse af Højt På Strå

★★★★★☆
Forfatter: Anke Stelling, Forlag: Klara W (reklame //modtaget af forlaget)

Højt på Strå er en humoristisk og ærlig roman med masser af kant. Den handler om at navigere i et liv, hvor der er sat nogle forventninger og succeskriterier, for familie og arbejdsliv, som kan være umulige at leve op til.

På en eller anden måde ved vi jo alle, hvordan ægteskab og familie skal se ud, for at det kan virke skødesløst og alligevel sikkert, kontrolleret og samtidig helt frit – og Vera og Frank er ret tæt på. Så er der ikke langt til misundelse. Man kan godt få den tanke at jeg leder efter et hår i suppen, fordi jeg er egoistisk. Rønnebærrene er sure, sagde Ræven.

Højt på Strå af Anke Stelling

Højt på Strå handler om Resi, der er tydeligt frustreret over sin livsituation, og nu forsøge at advarer sin datter om, hvordan livet virkelig er. Resi er mor til fire og forsøger at leve et frit liv som forfatter. Men pengene er små og hun har jogget i spinaten ved at sige sin mening i en artikel, så deres tidligere ven og udlejer har smidt dem ud af lejligheden, imens hendes vennekreds er optaget af et prestigefyldt boligbyggeri.

Resi forsøger at frigøre sig fra normerne, men samtidigt er hun så fanget i omverdenens syn på hende selv, at hun får angst ved tanke om den kommende efterårsferie, hvor hun endnu engang ikke kan tilbyde sine en spændende ferie med rejser og luksus.

“Sorry, Bea, at jeg skylder skylden på jer, når det handler om arbejde. Forældre kan slet ikke vide, hvad børn gerne vil, de kender kun deres eget ønske om at opfylde børnenes ønsker – og derfor findes der sådan noget som jul.”

Stærkt relaterbar roman

Som forældre er der passager i Højt på Strå, der er så stærkt relaterbare, at det er næsten helt skræmmende. Den giver god anledning til at reflektere lidt over egne succeskriterier i livet. Hvorfor skal altid måles efter om man er på vej opad i livet? og kan man godt slække op idealerne, hvis det alligevel ikke lykkes at leve op til dem?

Et sprogligt kaos

Jeg har set flere kritisere sproget i romanen, som værende rodet og træls. For mig virkede kaosset som en perfekt setting for bogens budskab og ærlige tone. Det er autentisk læsningen, og føles lidt som at sidde overfor en lettere beruset Resi, der skal fortæller dig sandheden om livet, imens hun selv prøver at finde ud af hvad sandheden er.

Højt på Strå er en genistreg, og har du selv børn bør du unde dig selv at læse den!

(Anke Telling modtog “Preis der Leipziger Buchmasse 2019 for Højt på Strå.)

Anmeldelse af John Irvings Æblemostreglementet

★★★★★★ med pil op!
Da jeg spottede et fint, men slidt, eksemplar af Æblemostreglementet på hylden i en af mine favorit genbrugsbutikker, var jeg faktisk i tvivl om, hvad det var for en bog. Titel og forfatter var genkendelige, men ikke noget jeg har læst før. Med hjem skulle den i hvert fald, og det har jeg ikke fortrudt. Tænk at man kan få så stor litteratur med hjem for en tier.

Æblemostreglementet af John Irving

Kort om handlingen i Æblemostreglementet

På et børnehjem i Sct. Cloud’s vokser Homer Wells op, som forældreløs. Han bliver adopteret flere gange, men sendes hver gang retur igen – den ene gang henter Dr. Larch ham selv tilbage, da adoptionsfamilien tæver drengen gul og blå, så hans skrig kan høres langt borte.

Homer får i stedet lov til at blive på børnehjemmet, hvor Dr. Larch begynder at lære ham op i lægekunsten. På børnehjemmet kommer kvinder for at føde deres uønskede børn, men i al hemmelig kommer en lang række kvinder også forbi, for at få foretaget en abort. På Sct. Cloud har de nemlig en mission om at forebygge flere uønskede børn og give de uheldige kvinderne en værdig behandling.

Homer bliver hurtigt en dygtig læge, men han vil ikke selv spille gud og foretage aborter, selvom han heller ikke er modstander af det. Da han selv er et ønsket barn uden forældre, stilles han i noget af et moralsk dilemma. Han rejser derfor ud i verden, for at blive klogere på den og på sig selv, og får arbejde på en æbleplantage.

Genbrugsguld i bogform

Formidabel karakterskildring

Æblemostreglementet er en langsom, men forrygende fortælling, hvor vi kommer helt tæt på vores hovedperson Homer Wells. Er der noget John Irving er en mester til, så er det karakterbygning, og sjældent har jeg været så trist over at skulle sige farvel til en bogs karakterer, som da jeg lukkede Æblemostreglementet efter sidste side. Både doktor Larch og Homer har så mange facetter, som for lov til at udspille sig i deres tanker og handlinger, og de har fået en helt særlig plads i mit litterære hjerte.

John Irving tager fat i nogle tunge og barske temaer, som abort, samfundskritik og racisme, og han formår at sætte emner til debat uden selv at vælge tydelig side, hvilket jeg synes er ret prisværdigt. Hvem sætter reglerne i samfundet, og hvornår er det på tide at sætte sine egne regler i livet?

En af de bøger, der bare SKAL læses

Jeg havde slet ikke forventet, at jeg ville blive så betaget af Æblemostreglementet. Den er strøget direkte ind på min favoritliste, og jeg håber virkelig at mange flere vil samle den op og læse den. Siden jeg påbegyndte bogen, har jeg stødt på overraskende få, som har læst den, hvilket er virkelig ærgerligt. Det er en af de læseoplevelser, der sætter sig i en.

Må dine bøger gerne have et langsomt fortæller tempo med plads til masser af fordybelse, og holder du af velskrevne karaktergallerier, så håber jeg virkelig, at du vil give Æblemostreglementet en chance. John Irvings mesterværk fra 1985 er mindst lige så relevant i sine tematikker i dag, som dengang. En kæmpe anbefaling herfra.

Har du set filmen?

The Cider House Rules, som bogen hedder på engelsk, er filmatiseret i 1999. Filmen følger til dels bogen, men er selvfølgelig stærkt forkortet og knap så nuanceret i sit billede af Homer og de andre. Skuespillerne er dog godt castet og soundtracket er fantastisk, så alene derfor skal du overveje at se filmen. Lyt til soudtracket herunder (det er i øvrigt glimrende baggrundsmusik under læsning af bogen):

Bonus info: I bogen Vand til blomster, som også er en af mine favoritter, har Æblemostreglementet en helt særlig betydning for hovedpersonen Violette Toussaint.

Anmeldelse af “Kvinden med den blå stjerne” af Pam Jenoff

★★★★★☆
Reklame // modtaget af Forlaget Alpha

“Kvinden med den blå stjerne” er en historisk roman, skrevet af Pam Jenoff, der også er forfatteren bag “Hittebarnets historie”. Det var derfor en bog, som jeg har glædet mig særlig meget til at få i hænderne.

Kvinden med den blå stjerne af Pam Jenoff

Ligesom “Hittebarnets historie” tager “Kvinden med den blå stjerne” også udgangspunkt i 2. verdenskrig. Denne gang er vi i Polen, i byen Krakow, hvor vi følger vi to unge polske kvinder – Ella Stepanek og jødiske Sadie Gault.

Sadies familie må flygte fra tyskernes anholdelser af jøder for at undgå en skæbne i en koncentrationslejer. De kan ikke komme ud af Krakow, men må i stedet søge tilflugt i kloarkerne under byens gader sammen med en anden jødisk familie. Sadies mor er højgravid og risikere at skulle føde i kloarken, hvis ikke krigen snart slutter.

Ella bor hos sin velhavende stedmor, som samarbejder med tyskerne for at kunne opretholde en festlig levestandard med diverse friheder. Ved et tilfælde opdager Ella Sadie under en kloakrist og de indleder et venskab, til trods for de umulige forhold.

Let at gå til

Pam Jenoff er en mester til at skrive medrivende og rørende historier. Hun har en overbevisning i sin skrivestil, der gør at du investere dine følelser i fortællingen helt og holdent, på godt og ondt – og det kan altså godt gøre lidt ondt. Efter at have læst “Hittebarnets historie” var jeg dog forberedt på, hvordan Jenoff kan finde på at twiste sin historie, hvilket resulterede i, at jeg “kun” havde lidt våde øjne under historiens slutning. Endnu en gang har hun skrevet en vidunderlig og hjerteknusende bog.

Temamæssigt er den en ud af mange, der handler om 2. verdenskrig og holocaust. Dog har den noget unikt at byde på i sin skildring af de to ellers så ens piger, som alligevel har helt forskellige forudsætninger i livet. Det er en grusom bid af historien, der aldrig må glemmes, og derfor er der fint plads til flere historiske romaner af denne slags.

“Kvinden med den blå stjerne” anbefales til dig, der holder af en historisk roman, hvor følelserne kommer i spil. Dens forfærdelige fortælling er krydret med venskaber og kærlighed. Det er en bog, der er let at gå til. Der er ikke mange personer eller tråde at holde styr på, hvilket er dejligt befriende.

Har du læst Pam Jenoffs “Hittebarnets historie”? Læs anmeldelsen her

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑