★★★★☆
Det Hollandske Hus er en af den slags bøger, hvor plottet får lov til at træde i baggrunden, mens karaktererne langsomt får lov til at fylde det hele. Jeg blev hurtigt lullet ind i fortællingen om søskendeparret Danny og Maeve og deres stærke, men også komplicerede forhold til hinanden og til det hus, de voksede op i.
Det er en rolig fortælling om familie, tab og tilknytning, men under overfladen gemmer der sig masser at tænke over. For hvad sker der, når et hus bliver mere end bare et hus? Og hvor meget af vores liv kommer egentlig til at handle om det, vi har mistet?
Hvad handler Det Hollandske Hus om?
Danny Conroy vokser op i det store og imponerende Hollandske Hus sammen med sin storesøster Maeve. Huset er købt af deres far, Cyril, efter 2. verdenskrig og bliver rammen om deres barndom. Men familien er langt fra så lykkelig, som det store hus måske antyder.
Da deres mor forlader familien, og deres far senere gifter sig med Andrea, bliver Danny og Maeves tilværelse forandret. Da de som unge bliver smidt ud af huset af deres stedmor, mister de ikke bare deres hjem, men også det sted, der på godt og ondt er blevet selve symbolet på deres barndom.
Resten af livet vender de tilbage til huset og til deres fælles fortid. For Danny og Maeve bliver det næsten umuligt at skelne mellem huset, familien og alt det, de har mistet. Samtidig forsøger de hver især at finde ud af, hvordan man lever videre, når fortiden bliver ved med at fylde.
Min oplevelse med Det Hollandske Hus
Det, jeg især faldt for, er måden Ann Patchett får huset til at føles som mere end en kulisse. Hun bruger utrolig mange detaljer på at beskrive dets rum, møbler, vinduer og særpræg, men det bliver aldrig bare pynt. Beskrivelserne er med til at give huset personlighed. Man får næsten en fornemmelse af, at det har sit eget liv og sin egen vilje.
Det giver god mening, for huset bliver et fysisk billede på den barndom, Danny og Maeve har mistet. De forsøger begge at skabe sig et liv uden for det, men huset bliver ved med at trække dem tilbage. Det er både noget, de længes efter, og noget de har brug for at frigøre sig fra.
Maeve har altid været den voksne af de to. Hun passer på Danny og bliver den, han læner sig op ad, men samtidig er det også hende, der hænger mest fast i fortiden. Hun ønsker hævn over Andrea, og selvom det i sidste ende bliver Dannys lod at udføre den, er det tydeligt, at hævnen fylder mere i Maeves liv end i hans.
Det interessante er også, at de to ikke bærer på den samme historie. Danny nåede aldrig at kende sin mor og havde Maeve som sin faste person. Maeve mistede derimod både sin mor og senere sit hjem og har derfor en helt anden oplevelse af det, de har været igennem. Det gør Dannys fortællerstemme interessant, fordi han både er en del af den fælles historie og samtidig oplever den fra et helt andet sted end sin søster.
Noget af det, jeg især tog med mig fra bogen, er tanken om, hvor svært det kan være at skelne mellem det, andre forventer af os, og det, vi faktisk selv ønsker. Danny forsøger på mange måder at frigøre sig fra sin fars indflydelse, men opdager samtidig, at han faktisk gerne vil følge i sin fars karrierespor. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at han ikke har frigjort sig. Måske er det netop friheden til at vælge det, man selv ønsker, også når det ligner det, man kommer fra.
Det er en bog, der fik mig til at tænke mere over, hvor meget vores relationer og vores forestillinger om fortiden kan forme det liv, vi vælger at leve. Og måske er det netop derfor, jeg blev så opslugt af den. Ikke fordi der hele tiden sker noget stort, men fordi karaktererne bliver ved med at have noget på hjerte.
Min anbefaling
Det Hollandske Hus er til dig, der gerne vil fordybe dig i karakterer og relationer frem for et plot, der hele tiden skal drive historien fremad. Jeg kunne især lide den måde, Ann Patchett lader huset og søskendeforholdet fylde, og hvordan fortællingen langsomt får lov til at folde sig ud.
Læs også
Hvis du kan lide personificeringen af huset:
Piranesi af Susanna Clarke
Hvis du vil læse om stærke karakterer:
Sort hjerte af Silvia Avallone
Tre af Valérie Perrin
Under magnoliatræerne af T. I. Lowe
