★★★★☆
// Anmeldereksemplar fra forlaget//

Yellowface er en af de bøger, der hurtigt får greb om én. Ikke fordi den er rar at være i, men fordi den konstant prikker til noget ubehageligt. Det er en skarp roman om forfatterdrømme, misundelse og en forlagsbranche, hvor synlighed og profit ofte vejer tungere end litterær kvalitet.

R.F. Kuang tager fat i nogle spørgsmål, som mange bogelskere og forfatterspirer tumler med: Hvem har ret til at fortælle hvilke historier? Og hvad sker der, når ambition og moral kolliderer i en verden styret af sociale medier og salgstal?

Forside af bogen Yellowface af R.F. Kuang – en satirisk roman om forlagsbranchen, identitet og forfatterambitioner

Hvad handler Yellowface om?

June Hayward er en ung, hvid amerikansk forfatter, der lagde al sin livskraft i debutromanen Over the Sycamore. Bogen blev dog ingen succes, og June står tilbage med følelsen af at have fejlet – både som forfatter og som menneske.

Hendes kinesisk-amerikanske veninde Athena Liu er det stik modsatte. Athena er en litterær superstjerne, elsket af forlag, anmeldere og læsere. Hun har succes, priser og en stemme, som bliver taget alvorligt.

Da Athena pludselig dør – kvalt i en pandekage under et besøg hos June – sker der noget, som sætter handlingen i gang. June kommer tilfældigvis til at tage manuskriptet til Athenas næste bog med sig. Et manuskript om kinesiske arbejdere og deres historie.

Efter en længere og gradvist mere grænseoverskridende redigeringsproces ender June med at få bogen udgivet i sit eget navn. Men kan en hvid amerikansk forfatter fortælle denne historie – og få succes med den – uden at det får konsekvenser?

En skarp kritik af forlagsbranchen – og os som læsere

Noget af det mest vellykkede ved Yellowface er dens iskold-præcise blik på forlagsbranchen. Kuang udstiller en verden, hvor forfattere iscenesættes som brands, og hvor det ofte betyder mere, hvordan en bog kan sælges, end hvordan den faktisk er skrevet. Antal følgere, den rigtige fortælling om forfatteren og synlighed på sociale medier kan være vigtigere end litterær kvalitet.

Samtidig er det umuligt ikke at blive draget ind i Junes indre liv. Hun er ikke en sympatisk hovedperson, men hun er skræmmende menneskelig. Misundelsen, selvretfærdigheden og de små forklaringer, hun hele tiden giver sig selv, er beskrevet så præcist, at man som læser både krummer tæer og bliver hængende.

Yellowface rejser også nogle af de spørgsmål, mange søger efter svar på i dag: Hvem har ret til at fortælle minoriteters historier? Hvornår er inspiration legitim, og hvornår bliver det udnyttelse? Og hvad siger det om os som læsere, når vi belønner bestemte fortællinger – og bestemte forfattere?

Alt i alt er Yellowface en bog, jeg vil kalde et must-read for bogelskere. Især hvis du interesserer dig for forfatterliv, forlagsbranchen og de etiske diskussioner, der fylder mere og mere i litteraturen. Det er ikke en bog, der giver ro i maven – men det er en bog, der bliver hængende længe efter sidste side.