“Seksuel vold er et af verdens ældste våben, fordi den er billig og effektiv, virkningen varer flere generationer, og den kræver ikke logistik, teknisk vedligehold eller modernisering”
I dag udkommer Sofie Oksanens litterære essay som med udgangspunkt i hendes egen familiehistorie sætter fokus på undertrykkelse af kvinder og seksuel vold som et led i krigsførelse. Et emne som ofte ikke fylder i medierne, når en krigs grusomheder gøres op. Måske fordi voldtægter ikke er så nemt at gøre op som antallet af lig eller mistede lemmer.
Voldtægter er et uhyggeligt effektivt våben, når man vil have kvinder til at tie og undgå at en befolkningsgruppe formere sig. Det er set alt for mange gange i verdenshistorien, og det gentager sig desværre.
“Samme flod to gange” er debatskabende, skræmmende og uhyre vigtig læsning netop nu.
// Indeholder anmeldereksemplar fra Forlaget Peoples// ★★★★☆
I den seneste tid har jeg været helt opslugt af en ret så henrivende bogserie, nemlig serien om Betty af Katarina Widholm. De danske oversættelser af bøgerne tæller indtil videre seriens første to bind – Tæl hjerteslag og En stille kamp.
Betty flytter til Stockholm som 17-årig for at blive pige i huset hos en doktor og hans hustru. Hun er opvokset i et fattigt, men kærligt hjem, hvor hendes mor har måttet forsørge Betty og hendes brødre alene.
Hendes eventyr begynder allerede i toget, hvor hun møder lektor Martin Fischer, som hun deler sin kærlighed til litteratur med. Martin giver hende en bog, og de aftaler at holde kontakt. Til gengæld bliver livet i Stockholm langt fra det, hun drømte om. Arbejdet som tjenestepige er opslidende, og det er umuligt at leve op til doktorindens urimelige krav. Heldigvis får hun en vigtig allieret i nabohuset, hvor den gæve unge Viola er i huset.
Krigen lurer i fremtiden, der er hemmeligheder i huset, og Betty ender med at få sat sig i en værre redelighed.
Svensk charme og historiefortælling
Serien om Betty er svensk charme og historiefortælling, når det er bedst. Det er den type bøger, som du hengiver dig fuldstændig til. Det gør ikke så meget, at handlingen er en smule forudsigelig, for du slapper bare helt af i Katarina Widholms stemningsfyldte univers.
Det er alt i alt en meget klassisk fortælling om en ung kvinde, der bliver formet og udvikler sig af livets knubs, og det går rent ind. Som læser bliver du samtidig hyllet ind i historien om et samfund i udvikling med politik, relationer og klasseforskelle, lidt i stil med Matador eller Downton Abbey, hvilket kun bidrager til seriens charme.
Serien om Betty er et oplagt valg til din sommerlæsning, hvis du kan lide kærlighed, historie, samfund og en kvindelig hovedperson.
// Modtaget som anmeldereksemplar // ★★★★★ Johannesminde er en fremragende debutroman, som tager dig med tilbage i danmarkshistorien og viser det hårde liv som landbokvinde. Det er Morten Korch i virkelighedens verden, hvor der er skåret ned for idyllen og op for livets svære valg og vilkår.
Johannesminde
Vi er på Sydfalster i 1935, hvor den unge kvinde Lily er blevet kaldt hjem til Johannesminde efter et år i København. Efter tabet af hendes mor er det nu Lilys arv at overtage husholdningen derhjemme, og hendes drømme om at lære fransk og rejse er der ikke længere plads til. Hun må prøve at udfylde sin mors sko og sørge for gården og dens ansatte. Samtidigt må hun undvære sin bror, som har raget uklar deres far, og ingen ved om han nogensinde vender hjem for at overtage gården.
Anton er ansat som karl på Johanneminde, og har kun et ringe håb om at kunne få sin egen gård og en kone som Lily i fremtiden.
Lilys far og gårdens ejer har selv haft svært ved at leve op til sin mor og stedfars forventninger, og trods ambitioner om at udvide gården har han i stedet formået at begrave sig selv og gården i gæld.
Skæbnevalg og familiearv
Johannesminde er en bog, der går lige i hjertet. Du bliver hurtigt draget af Lilys historie, så siderne i bogen vender sig selv. Bogen handler i høj grad om valg og muligheder i livet, som var helt anderledes blot få generationer tilbage, hvor fejltrin kunne få livsforandrende konsekvenser.
Jeg blev ret rørt af Lilys person og hårde skal, og hvordan hun alligevel formår at drage omsorg for menneskerne i hendes liv og imødekomme forandringer. Johannesminde er en hyldest til fortidens stærke landbokvinder.
Sofie Jørgensen har en utrolig sikker skrivestil af en debutforfatter og formår både at røre sin læser og stille krav om man selv engagere sig og udfylder hullerne mellem linjerne. Det gør bogen nærværende og interessant fra start til slut.
Er du til en velskrevet slægtshistorie om en stærk kvinde, så kan du roligt finde en god kop kaffe frem og slå dig ned med Johanneminde.
★★★★☆☆ // Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Lindhart & Ringhof //
Fruen til Wildfell Hall af Anne Brontë er en klassiker, som dog er blevet overskygget lidt af de mere populære Brontë romaner Jane Eyre af Charlotte Brontë og Wuthering Heights af Emily Brontë. Trods det, er Fruen til Windfell Hall en vigtig bog for sin tid, og den er kritikkere blevet betegnet som et af de første feministiske værker.
Jeg har læst klassikeren i denne smukke nye udgave fra Lindhart & Ringhof, som også har udgivet Jane Eyre og Agnes Grey i samme format. Det er bøger, som både er skønne at læse, og som ser fantastiske ud i bogreolen.
I Fruen til Wildfell Hall møder vi ungkarlen Gilbert Markham i et lille by, hvor alle er optaget af sladderen om den nye beboer på Wildfell Hall. Her er nemlig flyttet en ung kvinde ind, som kun har en kammerpige og en lille dreng med sig. Gilbert forelsker sig hovedkulds i den smukke og mystiske Helen Graham, men hun bærer på en mørk hemmelighed, som gør det umuligt for Gilbert og Helen at få en fremtid sammen.
Helen lader til sidst Gilbert læse hendes dagbog, så kan kan forstå hendes forhistorie, som byder på ulykkelig kærlighed og svigt.
Skrevet i et tidløst sprog
Anne Brontë skriver i et friskt og tidløst sprog, som ikke lader sin læser bemærke, at værket er skrevet for snart 200 år siden. Fruen til Windfell Hall er derfor en klassiker, som er nem at gå til, og så er den medrivende og underholdende.
I og med, at Anne er en af Brontë søstrene, er det svært ikke at sammenligne bogen med Jane Eyre og Wuthering Heights, og her imponerede Fruen fra Windfell Hall mig ikke på samme måde. Det skyldes måske først og fremmest, at jeg ikke fandt hovedpersonerne i bogen særligt tiltalende, for jeg var ellers fint underholdt undervejs i bogen.
Jeg kan sagtens forstå, at Helens fortælling har gjort et stærkt indtryk på datidens læsere, og romanen er derfor virkelig interessant fra et litteraturhistorisk synspunkt.
De fire stjerner er givet ud fra en nutidig læseoplevelse af bogen, og afspejler derfor ikke bogen historiske værdi. Det er en bog, der fortjener at blive husket og læst.
Fruen til Windfell Hall er til dig, der holder af romantiske fortællinger fra 1800-tallet.
Kan man rejse igennem litteraturen? Hennakunstneren er en roman, der tager dig med på en sanselige rejse til Indien – fuld af krydderier, kunst og traditioner. Den giver lyst til en portion Dahl og en Thai The, imens den luller dig ind i en gribende fortælling om Hennakunstneren Lakshmi.
Den lyserøde by – Jaipur
Bogen handler om kvinden Lakshmi, der er flygtet fra et voldeligt, arrangeret ægteskab, og starter forfra i Den lyserøde by, Jaipur. Her arbejder hun som Hennakunstner for byens finere fruer, og samtidigt tjener hun penge på at hjælpe byens beboere med urter og te, der kan forhindre uønskede graviditeter hos byens borgere.
I byen er der store klasseforskelle, og i takt med sin voksende succes må Lakshmi forsøge at takle rygter og sladder. Hun er dybt afhængig af de rige fruers velvilje, og den kan hurtigt forsvinde, hvis hun træder det mindste forkert.
Velskrevet og troværdig
Hennakunstneren var en velskrevet og fin læseoplevelse. Miljøbeskrivelserne var meget troværdige, og du kommer virkelig ud på en rejse til fremmede egne. Det er mange scenariske beskrivelser, og derfor glæder jeg mig over, at filmrettighederne til bogen allerede er købt med henblik på en serie.
Jeg var hurtigt grebet af byens hierarkiske opdeling, og den store modvind som Lakshmi møder. Jeg var dog mest af alt optaget kulturen, kulturen og Lakshmis viden om urter og lægevidenskab. Det er disse elementer, der gør, at du skal læse bogen.
Hennakunstneren er perfekt læsning på en koldt og mørk vinteraften, hvor du har brug for at blive lullet ind i et univers af varme og farver fra sydlige himmelstrøg.
Bonus info
Hennaen er blevet brugt i mere end fem tusinde år. Den fremstilles af en særlig plante, som både farver og har helbredende egenskaber
Bogen foregår i 1950’erne, kort efter at Indien er blevet et selvstændigt land. Før dette var Indien en koloni under Storbritannien. Den engelske litteratur og kultur har derfor også en særlig plads i bogen.
Nattens Blomst er en velskrevet og inspirerende roman. Den viser et nuanceret billede af livet som kvinde i Iran – et land uden frihed. Romanens hovedperson, Ziba, vokser op i et samfund, hvor det at blive gift ikke er et valg, og hvor det at få børn blot er en konsekvens af ægteskabet.
Romanen handler om 16-årige Ziba, som er datter af borgmesteren i byen Shahrestan i Iran. Ziba går i skole og er den bedste i sin klasse. Hun drømmer om at læse videre og uddanne sig, og hun vil gerne være et forbillede for andre piger, og gå forrest i kampen for et friere Iran.
Ziba opildnes af sin fremsynede Lærerinde og en dag tager hun sig mod til at spørge sin far, om hun må læse videre. At henvende sig til borgmesteren uden at have fået tilladelse, er i sig selv en modig handling – men Ziba er nødt til at forsøge.
At være kvinde uden frihed
Nattens blomst er en medrivende, men også en frustrerende fortælling. Ziba er en kvinde med en sprudlende seksualitet. Hun ved, at hun trods alt har en form for magt, i form af hendes skønhed og kvindelighed, men hun er også præget af en opvækst i et hjem med vold og underkuelse. Hun nedbrydes af sin far og sin mand, og betaler dyrt for de små skridt mod friheden, som hun tager.
I en tid, hvor feminisme og ligestilling har en stor indvirkning i vores land, giver Nattens Blomst en vigtig stemme til dem, der der vokser op i samfund, hvor kvinder ikke er lige så privilegerede – og ikke mindst en større forståelse for dem.
Nattens Blomst var for mig en spændende og god bog. Jeg kunne dog godt have ønsket, at Ziba var blevet blandet endnu mere ind i det politiske spil, som var den del af bogen, der tiltalte mig mest.
Forfatter: Jennifer Egan, Udgivelsesår: 2017, Forlag: Klim
Jeg har længe gerne ville læse Manhattan Beach, som jeg engang hørte nævnt i radioprogrammet Skønlitteratur på P1. Her blev den blandt anden fremhævet for at handle om en kvinde, der får arbejde som dykker under 2. verdenskrig, da byens mænd er rejst væk for at deltage i krigen.
I Manhattan Beach møder vi 11-årige Anna, der er med sin far på besøg hos en mystisk fremmed mand. Da Anna, som voksen, møder manden igen, får hun en fornemmelse af, at han måske kan have noget med hendes fars forsvinden at gøre. Dexter Styles er en magtfuld mand, der har relation til gangster miljøet. Anna giver ham et falsk navn, for at komme tæt på ham.
Samtidigt arbejder Anna på havnen, hvor hun samler komponenter, der skal bruges på skibene. Hun har dog et stærkt ønske om at blive dykker, men det er et farligt og mandsdomineret arbejde. Dykkerkjolen i sig selv vejer alt for mange kilo, til at en lille kvinde vil kunne bevæge sig i den. Det stopper dog ikke Anna i at forsøge.
Velskrevne scener, men langtrukken fortælling
Selvom romanen indeholder historiske elementer, kvindekamp og et spændende mysterium, så fandt jeg den til tider lang og sej at komme igennem. Jeg fandt aldrig rigtig kemien med fortællerstilen, hvor der veksles mellem synsvinklerne.
Romanen havde dog en række virkelig velskrevne scener, som jeg satte stor pris på, og som jeg ikke kommer til at glemme foreløbigt. Manhattan Beach er en New York times bestseller, og jeg er sikker på at mange vil få en rigtig god læseoplevelse med den.
Jeg kan også anbefale “Kvindernes By”, som også har et feministisk præg og foregår i 40’ernes New York.