Torndahlbooks

Anmeldelser og læseinspiration

Anmeldelse – Ida Tager Ansvar af Kjersti Halvorsen

★★★★☆☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Er du til bøger, der lader dig komme helt tæt på menneskets psykologi?

Ida tager ansvar af Kjersti Halvorsen

I Ida tager ansvar møder vi unge Ida, som er flyttet til Oslo for at studere psykologi på universitet. Hun har angst, og hun drivers konstant ud i diverse tankespind, hvor enhver situation kan udvikle sig til noget farligt. Derfor kommer hun for alvor på prøve, da hun møder Aksel. Han er en enspænder med radikale holdninger og en fascination af våben.

Bogen bevæger sig i et spændingsfelt, hvor Ida på den ene side fremstår hamrende paranoid, men hvor hun også potentielt kan have ret om Aksel. Er han harmløs eller vil kan kunne blive den næste, der går amok og dræber uskyldige mennesker? Spændingsfeltet, og Ida som karakter, gør bogen fængslende og svær at lægge fra sig.

I begyndelsen spekulerede han på, om det er noget i hans personlighed, nu hvor den er fuldt udviklet. Noget er galt. Det er kommet gradvist, og det skræmmer ham: Den sorte bølge, som ruller ind over ham, impulsen til at angribe, ødelægge noget. Hans læge har sommerferielukket, så han prøver det næstbedste og håber, at ventetiden hos rådgivningen ikke er alt for lang.

Lad os ikke blive venner, tænker jeg.

Idas første tankespind om Aksel

Sjældent har jeg været så splittet i forhold til en bog. Den er virkelig velkomponeret, men også uendelig tragisk. Angsten styrer i den grad Idas liv, og det får i den grad konsekvenser for hende. Kan man redde verden, hvis ikke man kan finde ud af at redde sig selv? Jeg sad frustreret tilbage, da sidste side var vendt. Den humor, der skulle være til stede i bogen, blev desværre overskygget af, hvor tæt romanen kommer på det at leve med en psykisk sygdom.

Bogen er til dig, der kan lide bøger med et mere mørkt og tankevækkende tema. I så fald, må du ikke lade dig afskrække af bogens lidt kedelige cover, for Ida tager ansvar er alt andet end kedelig.

Anmeldelse: Jeg er egentlig ikke sådan her af Marie Aubert

★★★★★☆

Det er anden gang jeg læser en af Marie Auberts bøger, og der er bare noget sprogligt helt fortryllende ved hendes bøger. Det er korte og let læselige bøger, der alligevel formår at krybe helt ind under huden.

Jeg er egentlig ikke sådan her af Marie Aubert

I Jeg er egentlig ikke sådan her skal Linnea konfirmeres, hvilket betyder at familien skal samles. Hanne (faster) skal besøge sin hjemby for første gang efter at have gennemgået et stort vægttab, som betyder at folk omkring hende pludselig behandler hende anderledes. Hun har yderlige taget sin første kvindelige kæreste med hjem, for at præsentere hende.

Bård (Linneas far) er blevet forelsket i en anden kvinde, selvom han har svoret at være en bedre mand end sin far. Nils (Linneas bedstefar) vil gerne gøre alle glade, men det er svært, men den anspændte situation river op i gamle minder og følelser.

Genkendelige følelser

Jeg er egentlig ikke sådan her er en lille socialrealistisk perle. Marie Aubert formår at skrive den særlig nerve frem, der kan være i klassiske familieforhold. Jeg tror mange læsere vil kunne genkende nogen af de underlæggende spændinger og følelser, der kan opstå, når familien skal samles til højtider og fester.

Bogen er til dig, der holder af realisme og fortællinger, der er drevet af menneskelige relationer frem for plot.

Anmeldelse: Daisy Jones & the Six af Taylor Jenkins Reid

★★★★★★

Jeg har tabt mit hjerte til fortællingen om Daisy og Billy. Både roman og tv-serie er fantastisk. Det er en fiktiv roman (dog løst inspireret af Fleewood Mac), om rock&roll, sangskrivning, kærlighed og stoffer i 70’erne.

Det begyndte egentligt med, at min kæreste faldt over tv-serien, som han hurtigt dømte til at være en af de bedste serier, han længe har set, og så måtte jeg altså have fat i romanen bag.

Daisy Jones & The Six af Taylor Jenkins Reid

Bandet the six med Billy i spidsen brager fremad, men de har endnu ikke knækket koden til det helt store gennembrud. Daisy Jones er gudesmuk og har en stemme som ingen anden, men hun mangler at finde vejen til at få sine egne sangtekster ud i verden.

Da bandet invitere Daisy til at synge med på nummeret Honeycomb bliver det starten på en legende – legenden om Daisy Jones & the Six.

“Når nogens blotte tilstedeværelse giver dig energi, når den vækker noget i dig – sådan som Daisy gjorde for mig – kan du vende den energi til begær, kærlighed eller had.

Jeg følte mig mest tryg ved at hade hende. Det var min eneste mulighed.”

Billy

Daisy Jones & the six er bygget op som et interview af medlemmerne og dem der omgav dem i deres gyldne år. Det giver en autencitet og et helt specielt flow i bogen, så man hurtigt stryger igennem siderne.

70’er-stemningen er helt i top med denim og rock and roll, og bandets udvikling er spændende fra første side. Teksterne som Billy og Daisy skriver tilføjer en poetisk dybde til romanen, som kun gør det endnu svære ikke at falde pladask for historien.

Læs bogen, se serien – NU!

Anmeldelse: Sundial af Catriona Ward

★★★★★★
//modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Screaming Books//

“Ægte Skræmmende”

Sådan beskriver mesteren af Gys, Stephen King, Sundial på bogens forside, og hvis ikke det er teaser, der tiltrækker enhver med hang til gys og spænding, ja så ved jeg det ikke.

Sundial af Catriona Ward

Hvad ville der ske, hvis du var nødt til at gøre noget drastisk ved dit ene barn for at holde det andet i live? Og hvad ville du gøre, hvis din psykisk ustabile mor tog dig med ud i ørkenen og begynder at fortælle dig uhyggelige hemmeligheder om sin fortid?

Sundial bliver fortalt i to fortællerspor. Den ene er Rob, som brændende ønsker sig et helt almindeligt forstadsliv, men drømmen trues, da datteren Callie begynder at samle på dyreknogler og tale med fantasivenner. Hun tager hende derfor med ud i ørkenen til sit barndomshjem Sundial.

Det andet fortællerspor er Callie. Callie er ikke som andre børn, og kan se dyr og mennesker, der ikke længere er levende, men er blevet “blege”, og hun frygter at tingene kan eskalere, så hun selv bliver en af dem. Under opholdet på Sundial bliver hun mere og mere i tvivl om sin mors intentioner, og fortællingerne om Robs barndom indeholder grusomme afsløringer.

“Du kunne være død. Forstår du det?” Et øjeblik er der noget gult og skinnende i hendes øjne. Det ligner beklagelse. Hun ser ustabil ud. Som om hun er ked af, at jeg ikke faldt, at jeg ikke faldt ned i mørket og lod hende være i fred. Hvad er farligst, portalen eller min mor?

De mørke sider af menneskets sind

Sundial er noget nær umulig at lægge fra sig. Jeg inhalerede bogen på få dage, og har ikke kunne slippe den i mit hoved siden. Det er en pageturner, der tager dig med til de mørkeste afkroge af menneskets psykologi, og den er spækket med plottwist og ondskab.

Det er en af de bøger, hvor du har mistanker og bange anelser, men alligevel tager historien nogle skarpe sving, som du slet ikke havde kunne forudse.

Sundial er rasende velskrevet i både plot, sprog, stemning og karakteropbygning. Catriona Ward har taget mig med storm, og jeg bliver simpelthen nødt til at anskaffe mig alle hendes bøger.

Er du til psykologiske thriller, så SKAL du hive fat i Sundial. Det vil du ikke fortryde.

Anmeldelse: Lån Mig Dine Tænder af Gustav Foss

★★★★☆☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Rød Panda //

Lån Mig Dine Tænder er en debutroman, der bider fra sig. Den tager udgangspunkt i nogen af de grimme sider af samfundet, i en samling små novellelignende fortællinger, der er smurt ind i kulsort humor. Det er ikke kønt, men det er stærkt underholdende og tankevækkende.

Lån Mig Dine Tænder af Gustav Foss

Lån Mig Dine Tænder består af fire meget forskellige og mærkværdige fortællinger. Vi møder både hunden Mutte, talende toiletter, en gal og genial udviklingshæmmet udgave af Egon Olsen og en udbrændt pædagogmedhjælper.

“Hvad fanden bilder hun sig ind? Hun er sgu da klædt ud som Nutella og ikke Sebastian Klein. Hvordan ville hun selv have det, hvis Jes påstod, ar hun var klædt ud som jordnøddesmør fra Fakta? Børn er så fucking blottede for medfølelse.”

På bagsiden beskrives Lån Mig Dine Tænder som balancerende mellem “roman og novellesamling, mellem soscialrealisme og folkeeventyr, mellem tragedie og satire“, og det beskriver meget godt den “in between” fornemmelse, som jeg var præget af hele vejen igennem. Man balancere hele tiden mellem humor og barske realiteter og på grænsen mellem genre.

Sproget er ikke ligefrem poetisk eller dragende, men jeg elsker det legende, udforskende og provokerende, der i stedet tager hovedrollen. I det hele taget, at bogen eksperimenterende i både form og indhold.

Alt i alt var jeg underholdt hele vejen igennem. Det er betydningsladede og intense fortællinger, der helst skal indtages en bid af gangen for ikke at blive for meget. Jeg skulle i hvert fald lige have tid til at synke og fordøje en historie af gangen.

En varm anbefaling af Gustav Foss’ debut herfra.

Anmeldelse: Spøgelsesfortælling af Laura Freudenthaler

★★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Klara W. //

Spøgelsesfortælling af østrigske Laura Freudenthaler er et velkomponeret og mystisk lille værk. Sproget er klart og flydende, så man nemt glider igennem siderne, for så ind i mellem at måtte stoppe op, når spøgelseselementerne sætter ind. Det giver en form for dissonans og let uhygge, som jeg ret godt kunne lide.

Spøgelsesfortælling af østrigske Laura Freudenthaler

Bogen handler om Anne, der har taget et sabbatår fra sin musikundervisning, for at kunne fokusere på sit eget klaverspil, og for at skrive en bog om pædagogik. Hendes mand arbejder meget, han er begyndt at sove i arbejdsværelset og Anne mistænker ham for at have en affære. Tanken om affæren fylder mere og mere, og snart bruger hun al sin tid på at observere og overtænke i en grad, hvor skellet mellem fantasi og virkelighed bliver udvisket.

En undersøgelse af mennesket sind

Spøgelsesfortælling udspiller sig ene og alene i hovedet på Anne. Hun begynder at gå lange ture igennem byen, hvor hun observere menneskene omkring sig. Hun finder kvitteringer i sin mands lomme, og sammenstøber små fortællinger i sit hoved, ud fra de ting han bestiller i restauranterne. Hun er i det hele taget så optaget af verden omkring sig, at hun lige så stille selv forsvinder.

Anne kan godt lide gamle mennesker, de er ofte tavse, de ser heller ikke længere så god. De gamles opmærksomhed gælder indkøbene som de bærer hjemad. om vinteren er de helt koncentrerede om deres gang, de holder sig tæt op ad husmurerne. ”

Laura Freudenthaler modtog EUs litteraturpris i 2019 for Spøgelsesfortællinger, så der er god grund til at gribe fat i bogen, hvis du er til fortællinger hvor sprog og menneskets sind spiller hovedrollerne. Den har lidt en stemning, som Tove Ditlevsens Ansigterne.

Anmeldelse: Lydie (graphic novel)

★★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Umpff //

Lydie er en følelsesladet tegneserie om livets skrøbelighed og om et helt særligt sammenhold i en lille landsbygyde.

Det er et imponerede værk, som er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.

Tegneserien Lydie

Den unge ugifte Camille mister sin lille datter Lydie ved fødslen og er ude af sig selv af sorg. Men efter to måneder kommer hun løbende og fortæller, at hendes baby er kommet tilbage.

Beboerne i landsbyen kan måske nok se, at det må være vandvid, men de har ikke hjerte til andet, end at spille med. Lige så stille bliver Lydie en fast del af det lille samfund, og i små glimt, er det næsten som om hun virkelig er der.

Camille i sorg i tegneserien Lydie

Lydie er et lille mesterværk. Fortællerstemmen i tegneserien er enormt velskrevet og illustrationerne er smukke og følelsesladede. Sammenspillet mellem Zidrous tekst og Jordi Lafebres illustrationer giver en imponerende dybde på relativt få sider. Lydie bliver dermed et perfekt eksempel på, hvor stærkt et medie tegneserier kan være, også når det gælder komplekse og skrøbelige temaer.

Det er en tegneserie, som tåler at blive genlæst flere gange, og ved anden gennemlæsning opdagede jeg kun endnu flere detaljer, som kun gjorde mig endnu mere forelsket i dette værk. Der er en helt særligt stemning i Lydie, som skal opleves.

Lydie fortjener ganske enkelt at blive læst – Det er en gåsehudsfremkaldende og velkomponeret lille perle.

Løgneren: En klassiker til foråret

★★★★★★

Løgneren er fin, lille forårsklassiker fra 1950, skrevet af Martin A. Hansen. Jeg samlede den op på biblioteket, hvor den lå med en fin lille post-it anbefaling på, og det har jeg ikke fortrudt.

Romanen er kort og handlingen er enkel, men den er en helt særlig litterær oplevelse, som jeg sent vil glemme.

“Nåja, man skal ikke stole hverken på lærken eller erantis eller fornemmelser. Vinteren er en gammel kæmpe og kan komme igen. Det var måske bedst. Ærlig talt. Forår, det betyder ståhej i sjælene.”

Løgneren af Martin A. Hansen

I Løgneren følger vi Johannes Vig, som er lærer og degn på den lille ø Sandø. Beboerne på øen er særegne og fastgroede i deres tro og levevis, og Johannes føler sig rodløs i blandt dem. Johannes skriver dagbog i blå stilehæfter, hvor han skriver løst og fast om sine tanker, følelser, oplevelser og planer. Men uanset, hvordan han forsøger at fremstille sig selv, er han blot en løgner.

Forår

Martin A. Hansens roman foregår i det tidlige forår, hvor beboerne på øen har været afskåret fra fastlandet af det tilfrosne hav, men foråret er et generelt tema i bogen. Flere elementer begynder at spire (følelser, ideer, planer), men frosten kan stadig sætte ind og slå det hele tilbage.

Løgneren er en klassiker, der er røget direkte ind på min favoritliste. Temaer, karakterer, sprog – den har det hele. Læs den med din læsegruppe, læs den i det tidlige forår, bare læse den. Det vil du ikke fortryde.

Anmeldelse af Stilhedens Hav

★★★☆☆☆
Forfatter: Emily St. John Mandel
//Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Lindhardt & Ringhof

Emily St. John Mandel er knivskap, når hun skriver. Derfor har jeg også glædet mig til at få hendes seneste bog, Stilhedens Hav, i hænderne. På forsiden er The Guardian citeret med beskrivelsen “Skrevet med forførende dygtighed”, og Emily St. John Mandel skuffer virkelig heller ikke på det punkt. Hun har en unik skrivestil, som jeg godt kan lide. Desværre blev jeg aldrig for alvor ramt af fortællingen i Stilheden Hav.

Stilhedens Hav af Emily St. John Mandel

Stilhedens Hav handler om tidsrejser. Gaspery-Jacques Roberts er tidsdetektiv og får til opgave at efterforske en anomali, der er opstået i flere forskellige tisperioder. En række forskellige personer, har oplevet noget enestående, og det begynder så småt at vise sig, at de har en helt særlig forbindelse.

Kunst, kærlighed og etik

Romanen har et spændingselement, men handler i høj grad også om kunst, etik og menneskelige følelser. Emily St. John Mandel har skabt endnu en dragende og tankevækkende fortælling, men desværre blev jeg aldrig rigtig ramt af karaterene, som føltes lidt flade. Derfor blev Stilhedens Hav ikke den læseoplevelse, jeg havde håbet på, men den kommer også hurtigt til at stå i skyggen fra Station Elleve, som er en bog af Mandel, jeg er ret begejstret for.

Har du læst nogen af Emily St. John Mandels bøger, og hvad synes du om dem? Del gerne dine oplevelser i kommentarfeltet.

Anmeldelse: Hvor skoven møder stjernerne

★★★★★★

Forfatter: Glendy Vanderah
//Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Lindhart & Ringhof//

Hvor skoven møder stjernerne er den oplagte kur mod vintertristhed. Det er en fortryllende lille perle, som er umulig ikke at holde af.

Hvor skoven møder stjernerne af Glendy Vanderah

Romanen handler om den phd-studerende ornitolog Jo, der er i gang med sit feltarbejde i Illinois’ skove, hvor hun har lejet en hytte. Pludselig dukker en barfodet og forkommen pige op ved hytten, som fortæller en mystisk historie om sig selv. Jo mistænker dog, at pigens historie er et dække over en langt mere grum fortælling.

Sammen med den charmerende Gabe fra nabogården, forsøger Jo at finde ud af, hvor pigen kommer fra, og hvorfor ingen savner hende. Det er ikke nogen nem opgave, når Jo og Gabe også selv har ar på sjælen, som de må slås med.

Ferielæsning

Hvor skoven møder stjernerne er den perfekte roman til en kold og mørk vinterdag. Sproget og fortællingen er let og flydende, så du hurtigt lulles ind i bogens magiske stemning. Persongalleriet er ikke overvældende, men med karakterer, der går lige hjertet.

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvad du skal læse i vinterferien, så skal du derfor overveje at gribe fat i Hvor skoven møder stjernerne.

Bogen er til dig, der også elskede Under Magnoliatræerne

« Ældre indlæg

© 2023 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑