Anmeldelser og læseinspiration

Kategori: Klassikere

Anmeldelse af John Irvings Æblemostreglementet

★★★★★★ med pil op!
Da jeg spottede et fint, men slidt, eksemplar af Æblemostreglementet på hylden i en af mine favorit genbrugsbutikker, var jeg faktisk i tvivl om, hvad det var for en bog. Titel og forfatter var genkendelige, men ikke noget jeg har læst før. Med hjem skulle den i hvert fald, og det har jeg ikke fortrudt. Tænk at man kan få så stor litteratur med hjem for en tier.

Æblemostreglementet af John Irving

Kort om handlingen i Æblemostreglementet

På et børnehjem i Sct. Cloud’s vokser Homer Wells op, som forældreløs. Han bliver adopteret flere gange, men sendes hver gang retur igen – den ene gang henter Dr. Larch ham selv tilbage, da adoptionsfamilien tæver drengen gul og blå, så hans skrig kan høres langt borte.

Homer får i stedet lov til at blive på børnehjemmet, hvor Dr. Larch begynder at lære ham op i lægekunsten. På børnehjemmet kommer kvinder for at føde deres uønskede børn, men i al hemmelig kommer en lang række kvinder også forbi, for at få foretaget en abort. På Sct. Cloud har de nemlig en mission om at forebygge flere uønskede børn og give de uheldige kvinderne en værdig behandling.

Homer bliver hurtigt en dygtig læge, men han vil ikke selv spille gud og foretage aborter, selvom han heller ikke er modstander af det. Da han selv er et ønsket barn uden forældre, stilles han i noget af et moralsk dilemma. Han rejser derfor ud i verden, for at blive klogere på den og på sig selv, og får arbejde på en æbleplantage.

Genbrugsguld i bogform

Formidabel karakterskildring

Æblemostreglementet er en langsom, men forrygende fortælling, hvor vi kommer helt tæt på vores hovedperson Homer Wells. Er der noget John Irving er en mester til, så er det karakterbygning, og sjældent har jeg været så trist over at skulle sige farvel til en bogs karakterer, som da jeg lukkede Æblemostreglementet efter sidste side. Både doktor Larch og Homer har så mange facetter, som for lov til at udspille sig i deres tanker og handlinger, og de har fået en helt særlig plads i mit litterære hjerte.

John Irving tager fat i nogle tunge og barske temaer, som abort, samfundskritik og racisme, og han formår at sætte emner til debat uden selv at vælge tydelig side, hvilket jeg synes er ret prisværdigt. Hvem sætter reglerne i samfundet, og hvornår er det på tide at sætte sine egne regler i livet?

En af de bøger, der bare SKAL læses

Jeg havde slet ikke forventet, at jeg ville blive så betaget af Æblemostreglementet. Den er strøget direkte ind på min favoritliste, og jeg håber virkelig at mange flere vil samle den op og læse den. Siden jeg påbegyndte bogen, har jeg stødt på overraskende få, som har læst den, hvilket er virkelig ærgerligt. Det er en af de læseoplevelser, der sætter sig i en.

Må dine bøger gerne have et langsomt fortæller tempo med plads til masser af fordybelse, og holder du af velskrevne karaktergallerier, så håber jeg virkelig, at du vil give Æblemostreglementet en chance. John Irvings mesterværk fra 1985 er mindst lige så relevant i sine tematikker i dag, som dengang. En kæmpe anbefaling herfra.

Har du set filmen?

The Cider House Rules, som bogen hedder på engelsk, er filmatiseret i 1999. Filmen følger til dels bogen, men er selvfølgelig stærkt forkortet og knap så nuanceret i sit billede af Homer og de andre. Skuespillerne er dog godt castet og soundtracket er fantastisk, så alene derfor skal du overveje at se filmen. Lyt til soudtracket herunder (det er i øvrigt glimrende baggrundsmusik under læsning af bogen):

Bonus info: I bogen Vand til blomster, som også er en af mine favoritter, har Æblemostreglementet en helt særlig betydning for hovedpersonen Violette Toussaint.

Gamle Goriot – En nyoversat fransk klassiker

★★★★★☆
Reklame // modtaget af forlaget

Balzacs klassiker “Gamle Goriot” er udkommet i Turbine forlagtes klassikerserie. Jeg har kun læst en lille smule Balzac før, under mit studie, og det var med ærefrygt at jeg kastede mig over “Gamle Goriot”, som er en del af hans projekt La Comédie Humaine, Den menneskelige kommedie.

Gamle Goriot af Honoré de Balzac

I “Gamle Goriot” får du beskrevet et lille fransk pensionat og dets beboere. Her bor den unge student Eugène de Rastignac, som har en ambition om at nå til tops i det parisiske selskabsliv. Men det er svært at bevæge sig op ad den sociale rangstige uden at sætte sin moral på spil.

Rastignac forføre den gifte Delphine, som er datter af Gamle Goriot, der også bor på pensionatet. Goriot er pensioneret forretningsmand, som har ruineret sig selv, for at forkæle sine utaknemmelige døtre, som han elsker højere end livet selv.

En enkel, men kompliceret klassiker

Det tog mig lidt tid, at finde rytmen i Balzacs fortælling. Historien er egentligt ganske enkelt, men persongalleriet stort, og beskrivelserne meget detaljerede. Man skal holde tungen lige i munden, når hovedpersonen fx på skift betegnes som “studenten”, Eugéne og Rastignac. Men da jeg først havde fået styr på karakterernes navne, blev jeg lullet helt ind i fortællingen.

Collin forstod den fare, han befandt sig i, da han så den skinnende hane på hver pistol, og udviste med ét den allerstørste, menneskelige selvbeherskelse. Et frygtindgydende, majestætisk syn! Hele hans skikkelse undergik en forvandling, der kun kan sammenlignes med en kedel, der koger på højtryk med damp, der kunne løfte bjerge, men som på et øjeblik bliver opløst af en dråbe koldt vand.

En af Balzacs mesterlige beskrivelser

Næsten skræmmende relevant

Det jeg elsker klassikere er at de er tidsløse. Temaerne er ofte lige så relevante i dag, som i den tid, hvor værket er skrevet. Det gør sig i den grad gældende for “Gamle Goriot”, hvor Eugéne higer efter social anerkendelse i en verden, hvor penge og magt sættes højere end menneskelige kvaliteter og relationer.

Balzac har komponeret et værk, som man kan bruge lang tid på at fordybe sig i og reflektere over. Jeg læste selv bogen i små bidder, hvilket fungerede godt, og selvom den til tider har været svær at læse, så har jeg virkelig fået meget ud den. Balzac kan noget helt særligt og fortjener opmærksomheden.

Tornfuglene – Romanen bag tv-klassikeren

★★★★★☆
Forfatter: Colleen McCullough

Tornfuglene er hovedsageligt kendt som en 80’er mini-tv-serie, som jeg husker at have set som barn, sammen med min familie. Det er en hæsblæsende kærlighedshistorie om den unge Meggie, der forelsker sig i den ældre og smukke præst Ralph de Bricassart.

Da jeg faldt bogen bag serien, på hylderne i en lokal genbrugsbutik, måtte jeg derfor have den med hjem. Tilmed i et smukt eksemplar i to bind.

Tornfuglene

En slægtsroman

Tornfuglene er en slægtsroman om tre generationer af kvinder. I starten af første bind møder vi den fattige familie Cleary, der rejser fra New Zealand til Australien for at bo på landstedet Drogheda, som tilhøre Paddys rige søster, den barnløse enke, Mary Carson. Planen er, at familien skal arve hende, når hun engang dør.

Mary Carson er en ældre og egenrådig kvinde, og det eneste menneske hun holder af, er præsten Ralph. Men Ralph har viet sit liv til kirken. Da familien Cleary flytter til landestedet, får Ralph hurtigt et særligt bånd til den lille pige Meggie, som vækker jalousien i Mary. Som straf vælger hun at skrive et nyt testamente, hvor Ralph og kirken arver hele hendes formue. Det nye testamente kender kun Ralph og en advokat til, og det er nu op til Ralph, om han vil lade sin elskede Meggie eller kirken arve de mange penge.

Meggie er bogens hovedperson, men igennem bogen lærer vi også hendes mors historie at kende, og til sidst også Meggies egen datter, Justines, historie.

Tornfuglene i to bind

Storslået kærlighed

Colleen McCoullough indleder romanen med af beskrivelsen af at sagn. Et sagn og en fugl, der kun synger en gang i sit liv, men sødere end noget andet væsen. Tornfuglen forlader sin rede for at finde et tjørnetræ, hvor den gennembore sig selv på tornene, imens den synger.

Tornfuglene er en smertefuld kærlighedshistorie, hvor Ralph og Meggie må leve størstedelen af deres liv hver for sig. Alligevel er den en af de smukkeste og mest gribende kærlighedsfortælling, jeg har læst. Meggie gennemgår tragedier, lidelser, forelskelse, kærlighed – som alt sammen er med til at forme hende til en fantastisk hoved karakter.

Tv-serien eller bogen?

Undervejs i min læsning af Tornfuglene har jeg fået en del beskeder fra folk, der har set serien, men aldrig læst bogen – ligesom jeg selv. Serien vil nok altid have en helt særlig betydning, men bogen bag serien er virkelig værd at give sig tid til at læse. Den er stemningsfyldt, velskrevet og følelsesladet.

Har du set serien eller læst bogen?

Læsetip: Musikken fra serien er helt fantastisk, og skaber den helt rigtige stemning under læsningen af bogen. Du kan få en lille snert af hovedtemaet fra serien i klippet herunder:

Tornfuglene intro med temamelodi

Fakta

  • Miniserien er fra 1983 og vandt hele seks Emmy’er og fire Golden Globes
  • Bogen blev udgivet i 1977 og er siden da solgt i over 30 millioner eksemplarer.

3 gode grunde til at læse klassikeren Lykke-Per

★★★★★★
Henrik Pontoppidans klassiker er en godt 800 siders moppedreng, der kræver en vis investering af tid, vis man skal komme igennem den. Det er altså ikke en bog, man bare lige hiver ned fra reolen og kværner igennem på et par dage. Jeg brugte selv over en måned på at komme igennem den. Når det så er sagt, så der den AL tiden værd! Jeg vil derfor give dig 3 gode grunde til, at du skal kaste dig ud i at læse Lykke-Per.

1 ) Per er en kæmpe idiot

Lykke-Per handler om Peter Andreas Sidenius. Han er præstesøn i en streng, fattig familie, hvor ydmyghed og selvbeherskelse er vigtige dyder, og han er alt andet end stolt af sit ophav. Han vil have mere ud af livet – han vil finde lykke i form af karrierer, kærlighed, rigdom, og han vil gerne have det hele på en gang (helst uden at arbejde alt for meget for det). Per er mildest talt ikke altid en sympatisk karakter, og ind i mellem opfører hans sig som en kæmpe idiot. Alligevel er han bare helt utrolig menneskelig. Han rummer nogle helt essentielle konflikter, følelser og drømme, som gør hans person lige så aktuel i dag, som for 100 år siden.

“Men hvad var det da for én?”

“Ja, sig mig det, du! En forrykt, antager jeg. Eller en charlatan! … Måske et geni! … Tiden vil vise det..”

hr. Oberst om Per

2) En guldgrubbe af citater

Åh, hvor har jeg måtte stoppe op og genlæse et stykke i bogen flere gange, simpelthen fordi det var så godt skrevet. Lykke-Per er fyldt til randen med smukke, spidsfindige eller eftertænksomme passager, som man ikke kan lade være med at citere. Her er et par af mine favoritter:

Der var lidt galskab heri, han såe det godt nu. Men det skræmmede ham ikke. Det var ham tværtimod en tilfredsstillelse og betryggelse at vide sig i besiddelse af det gran vanvid, hvorom den lille verdenskloge maler i Rom havde sagt, at uden det vandtes ingen store sejre mellem menneskene.”

“Han var med årene bleven et stykke af en bogelsker. Hans øjne blev uvilkårlig tiltrukket af ethvert trykt bind, der kom indenfor hans synskres. Noget af det første, han såe efter, når han kom ind i bøndernes stuer, var de små boghylder, som i reglen fandtes der, og han gik sjelden bort uden at have undersøgt deres indhold.

3 En langsom fortælling på den gode måde

Lykke-Per er den slags fortælling, som lige så langsomt kryber helt ind under huden på en, så man virkelig bliver rørt af Pers historie og hans person. Efter 800 sider er man faktisk kommet ret tæt på ham, og det er faktisk svært at lukke bogen og sige farvel til ham bagefter.

Selvom jeg sad fast i fortællingen undervejs, og måtte tage en pause og læse en anden bog, så er jeg virkelig glad for, at jeg holdte ved og læste bogen til ende. For den endte med at begejstre og røre mig i en sådan grad, at den er kommet på listen over mine favoritbøger. Det er virkelig en klassiker, der fortjener at blive læst!

Fakta om Lykke-Per:

  • Lykke-Per udkom første gang i form af 8 hæfter, der blev udgivet i årerne 1898-1904
  • Flere Karakterer i romanen er baseret på virkelig personer fx Dr. Nathan, der er baseret på Georg Brandes
  • Romanen er blevet filmatiseret af Bille August i 2018, hvor Esben Smed spiller hovedrollen som Per.

Fjernt Fra Verdens Vrimmel – Anmeldelse af klassikeren

★★★★★☆
Forfatter: Tomas Hardy

“Fjernt fra verdens vrimmel” er en engelsk klassiker, som jeg faktisk ikke kendte særligt meget til. Jeg kendte den engelske titel “Far from the madding Crowd” men det var vist også det. Heldigvis blev jeg inspireret til at læse den, at en bogblogger, der roste den til skyer (hvilket jeg nu fuldt ud kan forstå)

Jeg lånte et fint gammelt eksemplar på biblioteket, hvor siderne er helt tyndslidte, hvilket nok vidner om, at mange andre også har nydt denne kærlighedshistorie.

Fjernt fra Verdens Vrimmel

En kærlighedshistorie

“Han så så latterlig ud i den mundering, at Bathseba, nervøs som hun var, ikke kunne lade være med at le højt. Det var som endnu et bræt, der blev taget ud af det kuldens plankeværk, hvormed hun havde søgt at holde ham tre skridt fra livet”.

“Fjernt fra verdens vrimmel” handler om den sympatiske fårehyrde Gabriel Oak, der, ved bogens start, er blevet selvstændig hyrde med egne fåreflok. Da han bliver betaget af den unge og fattige kvinde Bathseba, frier han hurtigt til hende, men bliver afvist.

Herefter sker en tragisk ulykke, der fratager Gabriel hans fåreflok. Til gengæld har Bathseba arvet sin onkels gård, og er derfor blevet en velhavende kvinde, og hun ansætter Gabriel Oak, som sin hyrde. Gabriels nye position betyder, at han ikke længere ser sig værdig til Bathseba, men hans kærlighed til hende vare ved, også selvom han må se hende blive bejlet til af en anden mand, og sågar gift med den unge, charmerede soldat Troy.

Velkomponerede stemningsbeskrivelser og karakterer.

Tomas Hardy kunne virkelig noget med at skrive scener, som man bliver helt betaget af. Både i hans naturbeskrivelser, men særdeles også i følelseslivet hos karakterne. Der er blandt andet en helt fantastisk uvejrsscene, hvor Gariel Oak sætter livet på spil for at redde Bathsebas høst, imens Troy ligger døddrukken og sover. Hvis jeg kun måtte fremhæve en særligt grund til at læse bogen, så skulle det være for at læse den scene.

Batsheba er en velskrevet og interessant karakter, der ikke altid er lige sympatisk. Hun er narcissistisk som Scarlett Ohara (Borte med blæsten) og stolt og stædig som Elizabeth Bennet (Stolthed og Fordomme). Men hendes dårlige sider bliver slebet til undervejs i fortællingen. Oak vinder hurtigt læserens hjerte med sit rolige gemyt og gode hjerte, og derudover har Hardy krydret fortællingen med en række skønne og sjove bipersoner.

“Fjernt fra Verdens Vrimmel” er ikke en bog med en stor episk fortælling, men dens karakterer og den idylliske skildring af det landlige liv gør, at den virkelig er værd at læse. En varm anbefaling af denne engelske klassiker til dig, der holder af en god kærlighedshistorie i et skønt scenarie.

Mr. Norris Skifter Tog

★★★★★☆

Reklame // Anmeldereksemplat fra Turbine Forlaget Forfatter: Christopher Isherwood. Udgivelsesår: 2021 (original udgivelsen er fra 1935).

“Mr. Norris Skifter Tog” er nyeste udgivelse i Turbines klassikerserie, hvor forlaget genudgiver klassikere i et nyt design. Sammen med Isherwoods “Farvel til Berlin” er “Mr. Norris Skifter Tog” kendt som “The Berlin Novels”.

Romanen handler om den unge William Bradshaw, der møder Mr. Norris (Arthur) på et tog, hvor de falder i snak. William bliver hurtigt tiltrukket af Arthurs særprægede karakter, og de former et venskab. William mystificeres af Arthurs levevis, hvor han skiftevis er på fallittens rand eller pludselig vender velhavende hjem fra udlandet.

Romanen udspiller sig under Nazismens spæde start i Berlin, hvor Arthurs udsvævende livsstil, afvigende seksualitet og kommunistiske holdninger ikke ligefrem er velset. Men dette virker dog ikke til at bekymre Mr. Norris, som er alt for optaget af hans lyssky forretninger, der trues af hans gemene sekretær Schmidt.

Kontrasternes mand

På bagsiden af bogen beskrives Mr. Norris som “kontrasternes mand”, og det er en utrolig god beskrivelse af hans karakter. Han vil gerne vælte sig i rigdom og luksus, også selv om det skader andre at nå dertil, men han betegner samtidigt sig selv som en solidarisk kommunist. Han er narcissistisk og samtidigt en stor undskyldning for sig selv. Og det er denne kontrast, der gør bogen så humoristisk og medrivende.

“Jeg er ret følsom af natur. Jeg reagerer øjeblikkeligt på mine omgivelser. Når solen skinner på mig, vokser jeg. For at se mig i min bedste form, må man se mig i de rette omgivelser. Et godt køkken. En god vinkælder. Kunst. Musik. Smukke ting. Charmerende og vittigt selskab. Så begynder jeg at funkle. Jeg bliver som forvandlet.”

s. 66

Mr. Norris, da han bliver spurgt om han har været kommunist længe:

“Inderst inde, William, ja. Jeg har altid haft den følelse, at vi alle sammen, i den dybeste forstand, er brødre. Klasseforskelle har aldrig givet mening for mig.

s. 74

En klassiker, der er værd at læse

Jeg var virkelig begejstret for bogen. Den er letlæst, humoristisk og finurlig. Det er ikke en roman med et stort og omstændigt plot, men man bliver hele tiden drevet af nysgerrigheden omkring Mr. Norris karakter. Det er i det hele taget karaktererne, som bærer romanen, og gør den til en lille litterær skat. Både William, Mr. Norris og Fräulein Schröder (Williams udlejer) er så levende beskrevet med alle deres fejl og mangler, at man ikke kan lade være med at holde af dem.

Turbine har gjort et virkelig godt stykker arbejde, med at give boget et nyt design. Den har en fin lille størrelse, og er i en lækker kvalitet, som er nem at have med i tasken til togturen eller på ferie. Forsiden er enkel, men virkelig flot grafisk og indbydende.

“Mr. Norris Skifter Tog” får en kæmpe anbefaling herfra!

© 2022 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑