Torndahlbooks

Anmeldelser og læseinspiration

Tag: psykologi

Anmeldelse – Ida Tager Ansvar af Kjersti Halvorsen

maj 16, 2023 / / 0 kommentarer

★★★★☆☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Er du til bøger, der lader dig komme helt tæt på menneskets psykologi?

Ida tager ansvar af Kjersti Halvorsen

I Ida tager ansvar møder vi unge Ida, som er flyttet til Oslo for at studere psykologi på universitet. Hun har angst, og hun drivers konstant ud i diverse tankespind, hvor enhver situation kan udvikle sig til noget farligt. Derfor kommer hun for alvor på prøve, da hun møder Aksel. Han er en enspænder med radikale holdninger og en fascination af våben.

Bogen bevæger sig i et spændingsfelt, hvor Ida på den ene side fremstår hamrende paranoid, men hvor hun også potentielt kan have ret om Aksel. Er han harmløs eller vil kan kunne blive den næste, der går amok og dræber uskyldige mennesker? Spændingsfeltet, og Ida som karakter, gør bogen fængslende og svær at lægge fra sig.

I begyndelsen spekulerede han på, om det er noget i hans personlighed, nu hvor den er fuldt udviklet. Noget er galt. Det er kommet gradvist, og det skræmmer ham: Den sorte bølge, som ruller ind over ham, impulsen til at angribe, ødelægge noget. Hans læge har sommerferielukket, så han prøver det næstbedste og håber, at ventetiden hos rådgivningen ikke er alt for lang.

Lad os ikke blive venner, tænker jeg.

Idas første tankespind om Aksel

Sjældent har jeg været så splittet i forhold til en bog. Den er virkelig velkomponeret, men også uendelig tragisk. Angsten styrer i den grad Idas liv, og det får i den grad konsekvenser for hende. Kan man redde verden, hvis ikke man kan finde ud af at redde sig selv? Jeg sad frustreret tilbage, da sidste side var vendt. Den humor, der skulle være til stede i bogen, blev desværre overskygget af, hvor tæt romanen kommer på det at leve med en psykisk sygdom.

Bogen er til dig, der kan lide bøger med et mere mørkt og tankevækkende tema. I så fald, må du ikke lade dig afskrække af bogens lidt kedelige cover, for Ida tager ansvar er alt andet end kedelig.

Anmeldelse: Jeg er egentlig ikke sådan her af Marie Aubert

maj 9, 2023 / / 0 kommentarer

★★★★★☆

Det er anden gang jeg læser en af Marie Auberts bøger, og der er bare noget sprogligt helt fortryllende ved hendes bøger. Det er korte og let læselige bøger, der alligevel formår at krybe helt ind under huden.

Jeg er egentlig ikke sådan her af Marie Aubert

I Jeg er egentlig ikke sådan her skal Linnea konfirmeres, hvilket betyder at familien skal samles. Hanne (faster) skal besøge sin hjemby for første gang efter at have gennemgået et stort vægttab, som betyder at folk omkring hende pludselig behandler hende anderledes. Hun har yderlige taget sin første kvindelige kæreste med hjem, for at præsentere hende.

Bård (Linneas far) er blevet forelsket i en anden kvinde, selvom han har svoret at være en bedre mand end sin far. Nils (Linneas bedstefar) vil gerne gøre alle glade, men det er svært, men den anspændte situation river op i gamle minder og følelser.

Genkendelige følelser

Jeg er egentlig ikke sådan her er en lille socialrealistisk perle. Marie Aubert formår at skrive den særlig nerve frem, der kan være i klassiske familieforhold. Jeg tror mange læsere vil kunne genkende nogen af de underlæggende spændinger og følelser, der kan opstå, når familien skal samles til højtider og fester.

Bogen er til dig, der holder af realisme og fortællinger, der er drevet af menneskelige relationer frem for plot.

Anmeldelse: Spøgelsesfortælling af Laura Freudenthaler

marts 28, 2023 / / 0 kommentarer

★★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Klara W. //

Spøgelsesfortælling af østrigske Laura Freudenthaler er et velkomponeret og mystisk lille værk. Sproget er klart og flydende, så man nemt glider igennem siderne, for så ind i mellem at måtte stoppe op, når spøgelseselementerne sætter ind. Det giver en form for dissonans og let uhygge, som jeg ret godt kunne lide.

Spøgelsesfortælling af østrigske Laura Freudenthaler

Bogen handler om Anne, der har taget et sabbatår fra sin musikundervisning, for at kunne fokusere på sit eget klaverspil, og for at skrive en bog om pædagogik. Hendes mand arbejder meget, han er begyndt at sove i arbejdsværelset og Anne mistænker ham for at have en affære. Tanken om affæren fylder mere og mere, og snart bruger hun al sin tid på at observere og overtænke i en grad, hvor skellet mellem fantasi og virkelighed bliver udvisket.

En undersøgelse af mennesket sind

Spøgelsesfortælling udspiller sig ene og alene i hovedet på Anne. Hun begynder at gå lange ture igennem byen, hvor hun observere menneskene omkring sig. Hun finder kvitteringer i sin mands lomme, og sammenstøber små fortællinger i sit hoved, ud fra de ting han bestiller i restauranterne. Hun er i det hele taget så optaget af verden omkring sig, at hun lige så stille selv forsvinder.

“Anne kan godt lide gamle mennesker, de er ofte tavse, de ser heller ikke længere så god. De gamles opmærksomhed gælder indkøbene som de bærer hjemad. om vinteren er de helt koncentrerede om deres gang, de holder sig tæt op ad husmurerne. ”

Laura Freudenthaler modtog EUs litteraturpris i 2019 for Spøgelsesfortællinger, så der er god grund til at gribe fat i bogen, hvis du er til fortællinger hvor sprog og menneskets sind spiller hovedrollerne. Den har lidt en stemning, som Tove Ditlevsens Ansigterne.

Anmeldelse: Amigo af Mikkel Guldager

oktober 16, 2022 / / 0 kommentarer

★★★★★☆
//Modtaget som anmeldereksemplar//

Amigo er Mikkel Guldagers fjerde roman. Det er første gang, at jeg har et af hans værker i hænderne, men det bliver bestemt ikke sidste. Amigo er et lille, velkomponeret og finurligt værk, som man lige skal “tygge lidt på”, når sidste side er vendt – og det kan jeg rigtig godt lide.

Amigo af Mikkel Guldager

Bogen handler om to menneskelige modstykker, hvis skæbner bindes sammen.

Hr. L er en skitzofren alkoholiker, der supplerer sin kontanthjælp ved at klunse møbler og andre værdier, der er sat ud som storskrald. Han har et stort temperament og intet til overs for “samfundet”, der altid har udstødt ham.

William Kruse er en digter, der kæmper for at få et gennembrud med sine digte, og da han møder den skæve eksistens Hr. L, ser han et stort litterært potentiale i hans karakter. Han forsøger derfor at komme tættere på Hr. L, for at studere ham, ved at tilbyde sin hjælp, da Hr. L finder et maleri. Men selvom Hr. L blot synes at have en såkaldt “hæklefej i huen”, rummer han et langt større mørke end digteren aner, og det kan godt gå hen at blive farligt.

Karakterskildring

Mikkel Guldager kan et eller andet særligt med karakterskildring, som jeg er ret imponeret af. Gennem siderne i Amigo kom Hr. L til at fremstå lyslevende for mig, hvilket gjorde bogen til en helt særlig læseoplevelse, som jeg ikke sådan lige kommer til at glemme.

Humoren i bogen opstår også tit i karakterernes handlinger, fx når digteren bytter en slidt faktapose ud med et Mads Nørgaard stofnet, før han skal ned og have maleriet vurderet. Det er disse små detaljer, der er med til at give karaktererne autenticitet.

Amigo er interessant og dragende. Den anbefales til dig, der holder af bøger, som udspiller sig omkring den menneskelige psykologi.

Anmeldelse af kortromanen “Simon Siger”

marts 15, 2022 / / 0 kommentarer

★★★★★☆
Forfatter: Helle S. Søtrup. Forlag: Eksistensen (Reklame // modtaget af forlaget)

Simon siger er en fin og stærk kortroman om Simon, der har haft en hård opvækst med meget mørke. Og nu taler han med sin psykolog om den.

Kortromanen Simon Siger

Nabo Flemming

Romanen udspiller sig hovedsageligt i form af Simons samtaler min sin Psykolog og med nabo Flemming.

Simons opvækst har været præget af vold og vrede. Simons psykolog prøver at hjælpe Simon ved at få ham til at omskrive sine selvfortællinger. Det er ikke sådan en almindelig familie er, og Simon skal lære, at det ikke var hans skyld.

I virkeligheden sætter Simons nabo Flemming allerbedst ord på det hele.

Simons nabo Flemming siger, at nogle mennesker er født med ekstraordinært meget mørke i sig. Der er for meget syre i kroppens hjernekemikalier, siger han. Mørket vokser frem som små, sorte champignoner af bly på indersiden af kroppen.

Flemming beskriver nemlig, hvordan mørket kan blive for tungt at bære for et menneske, så man er nødt til at give noget af det til andre. Det er ikke Simons skyld, at han har meget mørke. “Du har bare stået for tæt på et mørkemenneske med lange, trætte arme”.

Simon siger

“Simon Siger” er en stærk og poetisk læseoplevelse, som behandler svære temaer, så som familie relationer, og det at vride sig løs fra familie og fortid. Jeg var hurtigt ret betaget af bogen, og det holdt ved hele vejen igennem.

Vi kender bedst “Simon Siger” som en børneleg, hvor Simon er den “bydende”, som vi skal lytte til. Men Simon i romanen er først ved at erfare, at hans stemme er værd at blive lyttet til.

Helle Søtrups kortroman er virkelig værd at bruge en aften på, og længere tager det ikke at læse den. Til gengæld kan man læse den flere gange og fordybe sig i siderne, og opdage nye ting undervejs. Den er ukompliceret at læse, men rummer alligevel en hel masse. Derfor får den en varm anbefaling fra mig.

Søstre – Anmeldelse

august 12, 2021 / / 1 kommentar

★★★★★☆
Forfatter: Daisy Johnson, Forlag: Screaming Books
Anmeldereksemplar fra forlag

Min søster er et sort hul.

Min søster er en tornado.

Min søster er endestationen min søster er den låste dør min søster er et skud i tågen

Daisy Johnsons “Søstre” er moderne gotisk horror, og der er smæk på den uhyggelige stemning lige fra første side. Det er en fængslende roman om to meget forskellige søstre, som har et helt særligt bånd.

Søstre af Daisy Johnson

Bogen handler om søstrene Juni og September, som vender tilbage til huset “The Settle House”, hvor September er født. Deres mor har valgt, at de skal flytte hertil, efter at pigerne har været involveret i en hændelse i skolen. Men hvad der er sket, ved vi, som læsere, ikke endnu.

September har et mørkt sind og et voldsomt temperament – hun er hævngerrig, og ulmende, men hendes søster forguder hende og følger hende i tykt og tyndt.

Søstrene gør alt sammen, og de leger ofte lege, så som gemmeleg og “September siger”, hvor Juni skal gøre alt, hvad søsteren beder hende om, uanset hvor grusomt det er.

Gotik, når det er bedst

Daisy Johnson formår virkelig at bruge nogle af de allerbedste virkemidler fra den gotiske genre. Vi har mørk psykologisk spænding, et levendegjort og dystert hus og meget mere.

Huset jamrer og giver sig omkring mig, slipper luft ud,

Jeg fik associationer til flere af det hele store litterære værker, som Edgar Allan Poes “The fall og the house of Usher”, Robot Louis Stevensons “Dr. Jekyll and mr. Hyde” og ikke mindst Mary Shellys “Frankenstein”.

Det er uhygge på den fede måde, hvor du både får gåsehud og noget at tænke over.

Formidabelt velskrevet roman

Den måde Daisy Johnson arbejder med den fine søskendekærlighed, ramte mig virkelig. Den smalle skillelinje mellem forgudelse og fangeskab, og det at lære at træde ud af en søskendes skygge.

Daisy Johnson skriver formidabelt og har et nærmest poetisk sprogbrug, der opslugte mig fra første side. Det er en bog, som jeg ville ønske, at jeg havde læst i en læsegruppe, da den skriger på at blive talt om og diskuteret.

Mit eneste anke er, at jeg havde regnet bogens “twist” ud ret hurtigt, hvilket fratog mig overraskelsesmonumentet.

“Søstre” er en helt perfekte roman til en af de kommende mørke efterårsaftener. Den er til dig, der elsker et mørkt psykologisk tema og uhygge.

© 2023 Torndahlbooks

Tema af Anders Noren — Op ↑