Anmeldelser og læseinspiration

Tag: psykologi (Side 2 af 3)

Anmeldelse: Det gode imellem os af Anna Mejlhede

★★★☆☆

Er du på jagt efter en let og hyggelig bog til en af efterårets regnvejrsdage, så er Anna Mejlhedes Det gode imellem os et godt bud. Jeg strøg lige igennem den og nød den hjertelune historie om Hannah.

Det gode imellem os af Anna Mejlhede

Hannah er 34 år og arbejder som børneunderholde på oslobåden. Derhjemme har hun boet sammen med sin dominerende mor, der nu er død, og nu har Hannah overtaget det faldefærdige hus de boede i. Sin tvillingesøster har hun ikke set mange år og hendes far er død.

Med et liv der er gået i stå, uden familie, kærlighed eller fremtid, tager Hannah de første skridt mod selvstændigheden og begynder at renoverer huset. Men en nat brænder huset ned midt om natten, og Hannah bliver redet ud af frømanden Melange.

En livsklog roman

Hannah er som karakter ret interessant. Hun har flere lag end den typiske tragiske karakter, der gennemgår en forvandling og finder mening med livet. Faktisk følte jeg mig slet ikke færdig med Hannah, da bogen sluttede, og jeg ville have elsket at følge med i hendes videre færd i livet.

Romancen i bogen er heller ikke sort/hvid, men har en mere dynamisk fremgang, med op og nedture uden at blive rosenrød. Anna Mejlhede formår at skrive med en ægthed, som jeg godt kan lide, og som kryber mere under huden på mig, end en klassisk feel-good.

Det gode imellem os er den type bog, som du skal læse, når du har brug for at komme helt ned i gear og nyde en god historie.

Anmeldelse: Ting Vi Fortryder af Mikki Brammer

★★★☆☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra Lindhart og Ringhoff //

Ting Vi Fortryder er en original og varm roman debutroman fra australske Mikki Brammer. Som bagsideteksten så fint beskriver det, så tager den et af de mest tabubelagte emner i den vestlige kultur – døden – og vender det til en hyldest til livet.

Ting vi fortryder af Mikki Brammer

Clover Brooks er en enspænder, der har dedikeret sit liv til døden. Hun arbejder nemlig som dødsdoula i New York, hvor hun hjælper døende mennesker i deres sidste tid.

Clover har godt styr på det med døden, hun har endda studeret den og deltager i dødscafeer, hvor man diskutere emnet. Men selvom hun har notesbøger fulde af nedskrevne fortrydelser fra sin klienter, har hun endnu ikke fundet ud af et leve sit eget liv fuldt ud. En kombinationen af en ny nabo og en kærlighedsmission for en klient, tvinger dog Clover til at se indad.

At læse om døden

Døden er om noget et emne, som er relevant for alle, og alligevel så svært og tungt at snakke om. Mikki Brammer formår at servere emnet på en spiselig og behagelig måde, der samtidigt giver plads til nysgerrig og refleksion. Historien er flydende og medrivende, så selvom emnet er tungt, så er romanen meget let at gå til.

Selvom jeg nød romanen hele vejen igennem, så var jeg nok lidt farvet af, at jeg for nyligt har læst en dansk roman med samme tematik, nemlig Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt. Desværre havde Ting Vi Fortryder ikke helt den samme skævhed og personlighed, og den gik derfor ikke i mit læserhjerte på samme måde.

Alt i alt dog en dejlig bog, som du ikke skal snyde dig selv for at læse. Særligt ikke, hvis du holder af personlig udvikling, tanker om livet og lidt sød romantik.

Anmeldelse: En dag af gangen af Stinemaria Mollie Jensen

★★★★☆
// anmeldereksemplar //

En dag af gangenLivet efter skyderiet i Field’s er Stinemaria Mollie Jensens beretning om den dag hun befandt sig på 2. sal i Field’s, tæt på skyderiet d. 3. juli 2022, og om den betydning det fik for hendes liv efterfølgende. Hvordan vender man tilbage til en normal hverdag, når man har prøve at løbe for livet?

“Vi ved alle, at vi skal dø, og alligevel siger mange per automatik “hvis jeg skal dø…” Men efter Field’s véd jeg det. Jeg ved at døden går ved min side, og at den kan komme som et lyn fra en klar himmel.”

En dag af gangen – Livet efter skyderiet i Field’s af Stinemaria Mollie Jensen

I En dag af gangen kommer vi tæt på Stinemaria i året efter skyderiet, hvor hendes nervesystem fik sig noget af et chok. Kroppen har været i fuld alarmberedskab, og det har sine konsekvenser. Trods taknemmelighed over at være i live, er der lang vej tilbage til en normal hverdag, og det er ikke en proces, der kan skyndes på.

Ud over Stinemarias egen fortælling indeholder bogen også ni beretninger fra andre personer, der oplevede skyderiet tæt på, og deres reaktion efterfølgende.

Er der hjælp at hente i krisesituationer?

En dag af gangen viser, hvor hårdt det kan være, at komme videre efter en så traumatisk oplevelse, selv når man går til krisepsykolog og har et stærkt netværk til at gribe én.

Men hvad med alle dem, der ikke bliver grebet? Dem der måtte ringe forgæves efter hjælp, selvom Mette Frederiksen lovede at kriselinjerne var åbne. Stinamaries bog er en vigtig stemme i debatten om, hvor vidt vores velfærdssamfund gør det godt nok i krisesituationer og tiden derefter. Skal man have stået i første række og set et menneske dø for at få hjælp?

Jeg er overrasket over, hvor berørt jeg blev af de forskellige historier. For mange af os, er skyderiet i Field’s allerede kommet på lang afstand, men sådan er det langt fra for alle dem, der befandt sig på stedet. Alle dem, der hørte skudende og måtte løbe for livet.

Anmeldelse: SKÅR af Bret Easton Ellis

★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //


Når forfatteren af Amarican Psycho udgiver et nyt værk efter mange års tavshed, går det ikke ubemærket hen, og det var også ren nysgerrighed, der fik mig til at sætte SKÅR på min sommerlæseliste.

Selvom bogen har fået en del kritik, så tog det ikke mange sider før jeg var fanget, og SKÅR viste sig at være en ret vild læseoplevelse.

SKÅR (Shards) af Bret Easton Ellis

SKÅR handler om en flok selvoptagede, privilegerede unge highschoolelever i 80’ernes L.A. Hovedpersonen Bret er en aspirerende forfatter, som kronisk overdramatisere sig selv og sine omgivelser, som var det en bog, der venter på at blive skrevet. Han er en del af den populære klike på skolen og kærester med den smukke Debbie, selvom han sideløbende udforsker sin homoseksualitet (hvilket beskrives ofte og explicit gennem romanen).

Imens vennegruppen er optaget af deres egen lille, overfladiske verden, begynder unge piger og kæledyr at forsvinde på mystisk vis, for senere at blive fundet som skamferede lig. Samtidigt begynder en ny dreng på årgangen, som Bret med det samme har en underlig fornemmelse af.

80’er solbriller og karakteropbygning

Jeg strøg igennem de knap 750 sider, og ønskede på intet tidspunkt bogen kortere, som jeg ellers har set flere anmeldere gøre. Bret Easton Ellis formår at skabe en drømmeagtig, syret stemning krydret med uhygge, som jeg var ret fascineret af – lidt i stil med Stephen King.

Bret er som karakter virkelig godt skruet sammen. Han er udmærket klar over, at han har tendens til at overdramatisere alt, men det betyder også, at han er usikker på, om de farer der lurer, kun er i hans hoved. Det gør dem ikke mindre uhyggelige.

Beskrivelserne af resten af karaktererne i bogen virker underligt forsimplede og ensformige. Jeg ville næsten ønske, at jeg havde noteret, hvor mange gange Bret Easton Ellis bruger ordet “Wayfarer-solbriller” i løbet af bogen for at understrege min pointe. Det virker nærmest lidt grinagtigt på den ene side, men på den anden side, så fungere det virkelig godt. Vi har med komplet overfladiske personer at gøre, som simpelthen ikke har flere lag end deres udseende, og har man egentligt noget imod at der sker noget grusomt mod sådan denne type mennesker?

SKÅR er til dig, der holder af at læse om den menneskelige psykologi, seriemordere, uhygge og sex. Den er forholdsvis enkel at gå til, også selvom man ikke har læst andet af Bret Easton Ellis’ forfatterskab. Ingen tvivl om, at det er en forfatter, der stadig er i absolut topform og fortjener at blive læst.

Anmeldelse: De Unævnelige af Trisse Gejl

★★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Med De Unævnelige har Trisse Gejl skrevet en stærk og sårbar roman, der går tæt på det, der er svært at sige højt – det der er blevet fortiet igennem hendes liv og forfatterskab.

De unævnelige af Trisse Gejl

De Unævnelige er et selvportræt, hvor Trisse Gejl tager os med igennem mange års levet liv og forfatterskab. Hun deler episoder fra tilblivelsen af sine bøger, moderskabet, ægteskabet og meget mere, hvorimellem hun forsigtigt nærmer sig det, som hele tiden er blevet fortiet, nemlig hendes mors selvmor, og de sår som det efterlod.

“Jeg tror ikke, mange forstår barnets skyld.
Din mor blev aldrig rigtig rask, efter hun fødte dig, sagde min far. Hvis min mor ikke havde født mig, var hun så stadig rask? Regnestykket er nemt. Så jeg levede to liv. Prøvede at leve nok til at kompensere for hendes, og derfor ældes jeg tidligt. “

Sproglig magi

Det er første gang, jeg har haft fornøjelsen af at læse en af Trisses bøger, men det har givet mig lyst til at udforske meget mere af hendes forfatterskab. Rent sprogligt kan hun nåede helt magisk, som tryllebandt mig igennem romanen. Flere gange måtte jeg stoppe op og nærlæse og genlæse passager, som var helt særlige.

“Om aftenen mørkenede vi. Det er ham, der har lært mig at mørkne. At lade være at tænde lys, når mørket falder på. At betragte den tunge brand ude over havet, når solen er sunket ned, at lade mørket komme krybende, først rødligt, så blåligt, før det langsomt folder alle de mørkere nuancer ud, og en storeryg pludselig ikke er den samme stoleryg længere, men fremtræder svagt croquisagtigt i sin form, et rødvinsglas med det allersidste svage glimt udefra i rundingen, hjørnet på et bord, man skal passe på ikke at støde ind i. “

Udover at være sprogligt overlegen, viser Trisse med De Unævnelige, hvor effektivt et redskab litteraturen er, når de sværeste emner skal italesættes. Det er derfor en roman til dig, der holder af sprogligt stærke fortællinger, som går helt tæt på.

Har du læst andre af Trisse Gejls bøger, og kan anbefale hvor man skal starte? Så tip mig gerne i kommentarfeltet.

Anmeldelse: Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt

★★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Alpha //


Afslutninger er Kim Andrea Brofeldts debutroman, og en ret imponerende en af slagsen. Den er sød, melankolsk og rummer en af de bedst komponerede hovedpersoner, som jeg længe er stødt på

Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt

Sarah afslutter ting for folk, der er døde. Det kan være alt fra et enormt puslespil til en kop kaffe. Ofte sidder hun på kirkegården og læser de sidste sider i en ufærdiglæst bog op for den afdøde, og hendes bogreol er derfor fyldt med alverdens bøger, som hun kun har læst slutningerne af.

Sarah har haft en kaotisk opvækst med alt for mange nye begyndelser, så dem undgår hun helst i sit voksenliv, indtil der pludselig er en charmerende blomsterhandler i mønstret striktrøje, der krydser hendes vej, og en dreng med en alvorligt syg lillesøster, der har brug for hendes hjælp.

I stedet koncentrerer jeg mig om Mehmets stærke hænder, der rutineret binder buketten. Det næstebedste er måden, han tager om blomsterne på. Både fast og forsigtigt. Det bedste er, hvordan han hele tiden ser op fra buketten og fanger mit blik. Det er også det værste, for det får mine tanker til at smuldre.

Magien i det skæve

Min læselyst har altid været drevet af velskrevne karakter. Det kan være fuldstændig lige meget, hvor spændende og overraskende et plot der er, hvis ikke karaktererne er velskrevne. Netop her er jeg dybt imponeret over Kim Andrea Brofeldt. Både Sarah og Mehmet har en skævhed, fejlbarlighed og originalitet, som jeg er helt forelsket i. Det bringer både smil, eftertænksomhed og sørgmodighed frem under læsningen.

Bogen er generelt velkomponeret om end kapitlerne, som tog Sarahs fars synsvinkel var en smule overflødige for mig, men jeg har heller aldrig været godt til de skiftende synsvinkler. Jeg havde hellere set, at Sarahs nutidige fortælling fik endnu flere sider at folde sig ud på.

Afslutninger en bog, der kryber lige i hjertet på sin læser. Den er et “must” til din sommerferielæsning (hvis du kan vente helt til din ferie).

Anmeldelse – Ida Tager Ansvar af Kjersti Halvorsen

★★★★☆☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Er du til bøger, der lader dig komme helt tæt på menneskets psykologi?

Ida tager ansvar af Kjersti Halvorsen

I Ida tager ansvar møder vi unge Ida, som er flyttet til Oslo for at studere psykologi på universitet. Hun har angst, og hun drivers konstant ud i diverse tankespind, hvor enhver situation kan udvikle sig til noget farligt. Derfor kommer hun for alvor på prøve, da hun møder Aksel. Han er en enspænder med radikale holdninger og en fascination af våben.

Bogen bevæger sig i et spændingsfelt, hvor Ida på den ene side fremstår hamrende paranoid, men hvor hun også potentielt kan have ret om Aksel. Er han harmløs eller vil kan kunne blive den næste, der går amok og dræber uskyldige mennesker? Spændingsfeltet, og Ida som karakter, gør bogen fængslende og svær at lægge fra sig.

I begyndelsen spekulerede han på, om det er noget i hans personlighed, nu hvor den er fuldt udviklet. Noget er galt. Det er kommet gradvist, og det skræmmer ham: Den sorte bølge, som ruller ind over ham, impulsen til at angribe, ødelægge noget. Hans læge har sommerferielukket, så han prøver det næstbedste og håber, at ventetiden hos rådgivningen ikke er alt for lang.

Lad os ikke blive venner, tænker jeg.

Idas første tankespind om Aksel

Sjældent har jeg været så splittet i forhold til en bog. Den er virkelig velkomponeret, men også uendelig tragisk. Angsten styrer i den grad Idas liv, og det får i den grad konsekvenser for hende. Kan man redde verden, hvis ikke man kan finde ud af at redde sig selv? Jeg sad frustreret tilbage, da sidste side var vendt. Den humor, der skulle være til stede i bogen, blev desværre overskygget af, hvor tæt romanen kommer på det at leve med en psykisk sygdom.

Bogen er til dig, der kan lide bøger med et mere mørkt og tankevækkende tema. I så fald, må du ikke lade dig afskrække af bogens lidt kedelige cover, for Ida tager ansvar er alt andet end kedelig.

Anmeldelse: Jeg er egentlig ikke sådan her af Marie Aubert

★★★★★☆

Det er anden gang jeg læser en af Marie Auberts bøger, og der er bare noget sprogligt helt fortryllende ved hendes bøger. Det er korte og let læselige bøger, der alligevel formår at krybe helt ind under huden.

Jeg er egentlig ikke sådan her af Marie Aubert

I Jeg er egentlig ikke sådan her skal Linnea konfirmeres, hvilket betyder at familien skal samles. Hanne (faster) skal besøge sin hjemby for første gang efter at have gennemgået et stort vægttab, som betyder at folk omkring hende pludselig behandler hende anderledes. Hun har yderlige taget sin første kvindelige kæreste med hjem, for at præsentere hende.

Bård (Linneas far) er blevet forelsket i en anden kvinde, selvom han har svoret at være en bedre mand end sin far. Nils (Linneas bedstefar) vil gerne gøre alle glade, men det er svært, men den anspændte situation river op i gamle minder og følelser.

Genkendelige følelser

Jeg er egentlig ikke sådan her er en lille socialrealistisk perle. Marie Aubert formår at skrive den særlig nerve frem, der kan være i klassiske familieforhold. Jeg tror mange læsere vil kunne genkende nogen af de underlæggende spændinger og følelser, der kan opstå, når familien skal samles til højtider og fester.

Bogen er til dig, der holder af realisme og fortællinger, der er drevet af menneskelige relationer frem for plot.

Anmeldelse: Spøgelsesfortælling af Laura Freudenthaler

★★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Klara W. //

Spøgelsesfortælling af østrigske Laura Freudenthaler er et velkomponeret og mystisk lille værk. Sproget er klart og flydende, så man nemt glider igennem siderne, for så ind i mellem at måtte stoppe op, når spøgelseselementerne sætter ind. Det giver en form for dissonans og let uhygge, som jeg ret godt kunne lide.

Spøgelsesfortælling af østrigske Laura Freudenthaler

Bogen handler om Anne, der har taget et sabbatår fra sin musikundervisning, for at kunne fokusere på sit eget klaverspil, og for at skrive en bog om pædagogik. Hendes mand arbejder meget, han er begyndt at sove i arbejdsværelset og Anne mistænker ham for at have en affære. Tanken om affæren fylder mere og mere, og snart bruger hun al sin tid på at observere og overtænke i en grad, hvor skellet mellem fantasi og virkelighed bliver udvisket.

En undersøgelse af mennesket sind

Spøgelsesfortælling udspiller sig ene og alene i hovedet på Anne. Hun begynder at gå lange ture igennem byen, hvor hun observere menneskene omkring sig. Hun finder kvitteringer i sin mands lomme, og sammenstøber små fortællinger i sit hoved, ud fra de ting han bestiller i restauranterne. Hun er i det hele taget så optaget af verden omkring sig, at hun lige så stille selv forsvinder.

Anne kan godt lide gamle mennesker, de er ofte tavse, de ser heller ikke længere så god. De gamles opmærksomhed gælder indkøbene som de bærer hjemad. om vinteren er de helt koncentrerede om deres gang, de holder sig tæt op ad husmurerne. ”

Laura Freudenthaler modtog EUs litteraturpris i 2019 for Spøgelsesfortællinger, så der er god grund til at gribe fat i bogen, hvis du er til fortællinger hvor sprog og menneskets sind spiller hovedrollerne. Den har lidt en stemning, som Tove Ditlevsens Ansigterne.

Anmeldelse: Amigo af Mikkel Guldager

★★★★★☆
//Modtaget som anmeldereksemplar//

Amigo er Mikkel Guldagers fjerde roman. Det er første gang, at jeg har et af hans værker i hænderne, men det bliver bestemt ikke sidste. Amigo er et lille, velkomponeret og finurligt værk, som man lige skal “tygge lidt på”, når sidste side er vendt – og det kan jeg rigtig godt lide.

Amigo af Mikkel Guldager

Bogen handler om to menneskelige modstykker, hvis skæbner bindes sammen.

Hr. L er en skitzofren alkoholiker, der supplerer sin kontanthjælp ved at klunse møbler og andre værdier, der er sat ud som storskrald. Han har et stort temperament og intet til overs for “samfundet”, der altid har udstødt ham.

William Kruse er en digter, der kæmper for at få et gennembrud med sine digte, og da han møder den skæve eksistens Hr. L, ser han et stort litterært potentiale i hans karakter. Han forsøger derfor at komme tættere på Hr. L, for at studere ham, ved at tilbyde sin hjælp, da Hr. L finder et maleri. Men selvom Hr. L blot synes at have en såkaldt “hæklefej i huen”, rummer han et langt større mørke end digteren aner, og det kan godt gå hen at blive farligt.

Karakterskildring

Mikkel Guldager kan et eller andet særligt med karakterskildring, som jeg er ret imponeret af. Gennem siderne i Amigo kom Hr. L til at fremstå lyslevende for mig, hvilket gjorde bogen til en helt særlig læseoplevelse, som jeg ikke sådan lige kommer til at glemme.

Humoren i bogen opstår også tit i karakterernes handlinger, fx når digteren bytter en slidt faktapose ud med et Mads Nørgaard stofnet, før han skal ned og have maleriet vurderet. Det er disse små detaljer, der er med til at give karaktererne autenticitet.

Amigo er interessant og dragende. Den anbefales til dig, der holder af bøger, som udspiller sig omkring den menneskelige psykologi.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2026 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑