★★★★★☆
//Modtaget som anmeldereksemplar//
Amigo er Mikkel Guldagers fjerde roman. Det er første gang, at jeg har et af hans værker i hænderne, men det bliver bestemt ikke sidste. Amigo er et lille, velkomponeret og finurligt værk, som man lige skal “tygge lidt på”, når sidste side er vendt – og det kan jeg rigtig godt lide.
Bogen handler om to menneskelige modstykker, hvis skæbner bindes sammen.
Hr. L er en skitzofren alkoholiker, der supplerer sin kontanthjælp ved at klunse møbler og andre værdier, der er sat ud som storskrald. Han har et stort temperament og intet til overs for “samfundet”, der altid har udstødt ham.
William Kruse er en digter, der kæmper for at få et gennembrud med sine digte, og da han møder den skæve eksistens Hr. L, ser han et stort litterært potentiale i hans karakter. Han forsøger derfor at komme tættere på Hr. L, for at studere ham, ved at tilbyde sin hjælp, da Hr. L finder et maleri. Men selvom Hr. L blot synes at have en såkaldt “hæklefej i huen”, rummer han et langt større mørke end digteren aner, og det kan godt gå hen at blive farligt.
Karakterskildring
Mikkel Guldager kan et eller andet særligt med karakterskildring, som jeg er ret imponeret af. Gennem siderne i Amigo kom Hr. L til at fremstå lyslevende for mig, hvilket gjorde bogen til en helt særlig læseoplevelse, som jeg ikke sådan lige kommer til at glemme.
Humoren i bogen opstår også tit i karakterernes handlinger, fx når digteren bytter en slidt faktapose ud med et Mads Nørgaard stofnet, før han skal ned og have maleriet vurderet. Det er disse små detaljer, der er med til at give karaktererne autenticitet.
Amigo er interessant og dragende. Den anbefales til dig, der holder af bøger, som udspiller sig omkring den menneskelige psykologi.
Skriv et svar