Er du på jagt efter en let og hyggelig bog til en af efterårets regnvejrsdage, så er Anna Mejlhedes Det gode imellem os et godt bud. Jeg strøg lige igennem den og nød den hjertelune historie om Hannah.
Det gode imellem os af Anna Mejlhede
Hannah er 34 år og arbejder som børneunderholde på oslobåden. Derhjemme har hun boet sammen med sin dominerende mor, der nu er død, og nu har Hannah overtaget det faldefærdige hus de boede i. Sin tvillingesøster har hun ikke set mange år og hendes far er død.
Med et liv der er gået i stå, uden familie, kærlighed eller fremtid, tager Hannah de første skridt mod selvstændigheden og begynder at renoverer huset. Men en nat brænder huset ned midt om natten, og Hannah bliver redet ud af frømanden Melange.
En livsklog roman
Hannah er som karakter ret interessant. Hun har flere lag end den typiske tragiske karakter, der gennemgår en forvandling og finder mening med livet. Faktisk følte jeg mig slet ikke færdig med Hannah, da bogen sluttede, og jeg ville have elsket at følge med i hendes videre færd i livet.
Romancen i bogen er heller ikke sort/hvid, men har en mere dynamisk fremgang, med op og nedture uden at blive rosenrød. Anna Mejlhede formår at skrive med en ægthed, som jeg godt kan lide, og som kryber mere under huden på mig, end en klassisk feel-good.
Det gode imellem os er den type bog, som du skal læse, når du har brug for at komme helt ned i gear og nyde en god historie.
★★★★★★ // Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //
Med De Unævnelige har Trisse Gejl skrevet en stærk og sårbar roman, der går tæt på det, der er svært at sige højt – det der er blevet fortiet igennem hendes liv og forfatterskab.
De unævnelige af Trisse Gejl
De Unævnelige er et selvportræt, hvor Trisse Gejl tager os med igennem mange års levet liv og forfatterskab. Hun deler episoder fra tilblivelsen af sine bøger, moderskabet, ægteskabet og meget mere, hvorimellem hun forsigtigt nærmer sig det, som hele tiden er blevet fortiet, nemlig hendes mors selvmor, og de sår som det efterlod.
“Jeg tror ikke, mange forstår barnets skyld. Din mor blev aldrig rigtig rask, efter hun fødte dig, sagde min far. Hvis min mor ikke havde født mig, var hun så stadig rask? Regnestykket er nemt. Så jeg levede to liv. Prøvede at leve nok til at kompensere for hendes, og derfor ældes jeg tidligt. “
Sproglig magi
Det er første gang, jeg har haft fornøjelsen af at læse en af Trisses bøger, men det har givet mig lyst til at udforske meget mere af hendes forfatterskab. Rent sprogligt kan hun nåede helt magisk, som tryllebandt mig igennem romanen. Flere gange måtte jeg stoppe op og nærlæse og genlæse passager, som var helt særlige.
“Om aftenen mørkenede vi. Det er ham, der har lært mig at mørkne. At lade være at tænde lys, når mørket falder på. At betragte den tunge brand ude over havet, når solen er sunket ned, at lade mørket komme krybende, først rødligt, så blåligt, før det langsomt folder alle de mørkere nuancer ud, og en storeryg pludselig ikke er den samme stoleryg længere, men fremtræder svagt croquisagtigt i sin form, et rødvinsglas med det allersidste svage glimt udefra i rundingen, hjørnet på et bord, man skal passe på ikke at støde ind i. “
Udover at være sprogligt overlegen, viser Trisse med De Unævnelige, hvor effektivt et redskab litteraturen er, når de sværeste emner skal italesættes. Det er derfor en roman til dig, der holder af sprogligt stærke fortællinger, som går helt tæt på.
Har du læst andre af Trisse Gejls bøger, og kan anbefale hvor man skal starte? Så tip mig gerne i kommentarfeltet.
★★★★★☆ // Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Alpha //
Afslutninger er Kim Andrea Brofeldts debutroman, og en ret imponerende en af slagsen. Den er sød, melankolsk og rummer en af de bedst komponerede hovedpersoner, som jeg længe er stødt på
Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt
Sarah afslutter ting for folk, der er døde. Det kan være alt fra et enormt puslespil til en kop kaffe. Ofte sidder hun på kirkegården og læser de sidste sider i en ufærdiglæst bog op for den afdøde, og hendes bogreol er derfor fyldt med alverdens bøger, som hun kun har læst slutningerne af.
Sarah har haft en kaotisk opvækst med alt for mange nye begyndelser, så dem undgår hun helst i sit voksenliv, indtil der pludselig er en charmerende blomsterhandler i mønstret striktrøje, der krydser hendes vej, og en dreng med en alvorligt syg lillesøster, der har brug for hendes hjælp.
“I stedet koncentrerer jeg mig om Mehmets stærke hænder, der rutineret binder buketten. Det næstebedste er måden, han tager om blomsterne på. Både fast og forsigtigt. Det bedste er, hvordan han hele tiden ser op fra buketten og fanger mit blik. Det er også det værste, for det får mine tanker til at smuldre. “
Magien i det skæve
Min læselyst har altid været drevet af velskrevne karakter. Det kan være fuldstændig lige meget, hvor spændende og overraskende et plot der er, hvis ikke karaktererne er velskrevne. Netop her er jeg dybt imponeret over Kim Andrea Brofeldt. Både Sarah og Mehmet har en skævhed, fejlbarlighed og originalitet, som jeg er helt forelsket i. Det bringer både smil, eftertænksomhed og sørgmodighed frem under læsningen.
Bogen er generelt velkomponeret om end kapitlerne, som tog Sarahs fars synsvinkel var en smule overflødige for mig, men jeg har heller aldrig været godt til de skiftende synsvinkler. Jeg havde hellere set, at Sarahs nutidige fortælling fik endnu flere sider at folde sig ud på.
Afslutninger en bog, der kryber lige i hjertet på sin læser. Den er et “must” til din sommerferielæsning (hvis du kan vente helt til din ferie).
★★★★☆☆ // Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Rød Panda //
Lån Mig Dine Tænder er en debutroman, der bider fra sig. Den tager udgangspunkt i nogen af de grimme sider af samfundet, i en samling små novellelignende fortællinger, der er smurt ind i kulsort humor. Det er ikke kønt, men det er stærkt underholdende og tankevækkende.
Lån Mig Dine Tænder af Gustav Foss
Lån Mig Dine Tænder består af fire meget forskellige og mærkværdige fortællinger. Vi møder både hunden Mutte, talende toiletter, en gal og genial udviklingshæmmet udgave af Egon Olsen og en udbrændt pædagogmedhjælper.
“Hvad fanden bilder hun sig ind? Hun er sgu da klædt ud som Nutella og ikke Sebastian Klein. Hvordan ville hun selv have det, hvis Jes påstod, ar hun var klædt ud som jordnøddesmør fra Fakta? Børn er så fucking blottede for medfølelse.”
På bagsiden beskrives Lån Mig Dine Tænder som balancerende mellem “roman og novellesamling, mellem soscialrealisme og folkeeventyr, mellem tragedie og satire“, og det beskriver meget godt den “in between” fornemmelse, som jeg var præget af hele vejen igennem. Man balancere hele tiden mellem humor og barske realiteter og på grænsen mellem genre.
Sproget er ikke ligefrem poetisk eller dragende, men jeg elsker det legende, udforskende og provokerende, der i stedet tager hovedrollen. I det hele taget, at bogen eksperimenterende i både form og indhold.
Alt i alt var jeg underholdt hele vejen igennem. Det er betydningsladede og intense fortællinger, der helst skal indtages en bid af gangen for ikke at blive for meget. Jeg skulle i hvert fald lige have tid til at synke og fordøje en historie af gangen.
Løgneren er fin, lille forårsklassiker fra 1950, skrevet af Martin A. Hansen. Jeg samlede den op på biblioteket, hvor den lå med en fin lille post-it anbefaling på, og det har jeg ikke fortrudt.
Romanen er kort og handlingen er enkel, men den er en helt særlig litterær oplevelse, som jeg sent vil glemme.
“Nåja, man skal ikke stole hverken på lærken eller erantis eller fornemmelser. Vinteren er en gammel kæmpe og kan komme igen. Det var måske bedst. Ærlig talt. Forår, det betyder ståhej i sjælene.”
Løgneren af Martin A. Hansen
I Løgneren følger vi Johannes Vig, som er lærer og degn på den lille ø Sandø. Beboerne på øen er særegne og fastgroede i deres tro og levevis, og Johannes føler sig rodløs i blandt dem. Johannes skriver dagbog i blå stilehæfter, hvor han skriver løst og fast om sine tanker, følelser, oplevelser og planer. Men uanset, hvordan han forsøger at fremstille sig selv, er han blot en løgner.
Forår
Martin A. Hansens roman foregår i det tidlige forår, hvor beboerne på øen har været afskåret fra fastlandet af det tilfrosne hav, men foråret er et generelt tema i bogen. Flere elementer begynder at spire (følelser, ideer, planer), men frosten kan stadig sætte ind og slå det hele tilbage.
Løgneren er en klassiker, der er røget direkte ind på min favoritliste. Temaer, karakterer, sprog – den har det hele. Læs den med din læsegruppe, læs den i det tidlige forår, bare læse den. Det vil du ikke fortryde.
Amigo er Mikkel Guldagers fjerde roman. Det er første gang, at jeg har et af hans værker i hænderne, men det bliver bestemt ikke sidste. Amigo er et lille, velkomponeret og finurligt værk, som man lige skal “tygge lidt på”, når sidste side er vendt – og det kan jeg rigtig godt lide.
Amigo af Mikkel Guldager
Bogen handler om to menneskelige modstykker, hvis skæbner bindes sammen.
Hr. L er en skitzofren alkoholiker, der supplerer sin kontanthjælp ved at klunse møbler og andre værdier, der er sat ud som storskrald. Han har et stort temperament og intet til overs for “samfundet”, der altid har udstødt ham.
William Kruse er en digter, der kæmper for at få et gennembrud med sine digte, og da han møder den skæve eksistens Hr. L, ser han et stort litterært potentiale i hans karakter. Han forsøger derfor at komme tættere på Hr. L, for at studere ham, ved at tilbyde sin hjælp, da Hr. L finder et maleri. Men selvom Hr. L blot synes at have en såkaldt “hæklefej i huen”, rummer han et langt større mørke end digteren aner, og det kan godt gå hen at blive farligt.
Karakterskildring
Mikkel Guldager kan et eller andet særligt med karakterskildring, som jeg er ret imponeret af. Gennem siderne i Amigo kom Hr. L til at fremstå lyslevende for mig, hvilket gjorde bogen til en helt særlig læseoplevelse, som jeg ikke sådan lige kommer til at glemme.
Humoren i bogen opstår også tit i karakterernes handlinger, fx når digteren bytter en slidt faktapose ud med et Mads Nørgaard stofnet, før han skal ned og have maleriet vurderet. Det er disse små detaljer, der er med til at give karaktererne autenticitet.
Amigo er interessant og dragende. Den anbefales til dig, der holder af bøger, som udspiller sig omkring den menneskelige psykologi.
Fugl og Fisk er Linda Skaarets debutroman fra 2021. Det er en fortælling om familierelationer i en fiskerfamilie fra det vindblæste Vestjylland.
Fugl og Fisk af Linda Skaaret
Romanen handler om Maj, der er rejst fra bopælen i Norge til barndomsbyen Esbjerg, hvor hendes far ligger for døden. Her tvinges Maj til at forholde sig til sin mor og sine søskende midt i en svær tid, og det sætter gang i nogle stærke minder fra barndommen. Forholdet mellem Maj og hendes fire søskende kommer under lup, og Maj reflektere over det ophav, som de alle fire er formet af på godt og ondt.
En velskrevet bog om relationer og ophav
Måske det er fordi jeg selv er lillesøster i en større søskendeflok, og derfor kan relatere til Maj, men hendes karakter rørte mig. Det bånd der er mellem Maj og hendes søskende, tror jeg mange vil kunne genkende dele af. Selv om man på sin vis er dybt forskellige af sind og levevis, er der nogle stærke tråde, der forbinder os til barndommen og hinanden.
Fugl og Fisk er en roman man sagtens vil kunne læs og genlæse, og derigennem opdage nye facetter og detaljer. Skaarets fortællerstil minder mig på nogen områder om Helle Helle, som er en af mine yndlingsforfattere. Sproget er enkelt, men fyldigt, og man får en fornemmelse af, at hvert ord er nøje udvalgt.
Alt i alt er Fugl og Fisk en stærk læseoplevelse, og det er imponerende hvor meget, fortællingen når at udvikle sig på de blot 220 sider. Jeg håber vi får lov til at læse meget mere af Linda Skaaret i fremtiden.
★★★★★★ Forfatter: Torben Mathiasen, Forlag: Forfatterskabet Reklame//Modtaget af forfatteren
Hvad sker der, hvis klimakrisen sætter en ny istid i gang? Det får du et bud på i Torben Mathiassens hæsblæsende og barske roman “Mali”, hvor en helt almindelig dansk familie kæmper for at overleve.
“Mennesket er sendt til tælling. Sat på plads med et klart budskab om, at vi ikke er verdens herskere, men blot en ydmyg gæst på den blå planet.”
“Mali” af Torben Mathiassen
Flugt
I bogen møder vi den lille familie på fire, som hidtil har overlevet i Danmark trods de tiltagende barske og lange vintre. Men vilkårene bliver dårligere og dårligere. De sæler, som de lever af, bliver færre og færre og kulden mere intens, og de tvinges derfor til at påbegynde den lange vandring mod syd, for at søge flugt i varmere områder i verden. Rejsen er risikabel, for de har begrænset tid inden vinteren sætter ind, og de har ingen anelse om, hvor langt de skal ned for at finde et beboeligt område.
Den verden der møder dem, er stærkt forandret, og de ender med at blive sendt i en spansk flygtningelejr, under kummerlige forhold, sammen med tusindvis af andre. Her er det pludselig andre omstændigheder, der truer deres liv.
Overbevisende og skræmmende læsning
Det er længe siden, at jeg har påbegyndt en bog der på denne måde havde mig i sin hule hånd fra side et. Torben Mathiassen skriver med stor overbevisning, og han har tydeligvis gjort et imponerende research-arbejde forud for bogen. Det virker bare!
“Mali” er skræmmende realistisk i sin fortælling, og det er umuligt ikke at blive endnu mere bevidst om den klimakrise vi befinder os i lige nu. Kombineret med emnet om flugt og behandlingen af flygtninge, får du du en absolut højaktuel og vigtig roman, som samtidigt er nervepirrende og underholdende.
Jeg slugte bogen råt, og her flere dage efter bliver den ved med at poppe op i min bevidsthed. “Mali” er første bind i en serie, og jeg kommer til at sidde og trippe for at få næste bog i hænderne. Jeg er fan!
“DAMQI – En assyrisk roman” står der på forsiden af bogen, og her måtte jeg lige stoppe op og google. For hvordan er det nu lige det er med Assyrien?
Assyrien var et kongerige i oldtiden opkaldt efter guden Assur, og det er her vi bliver taget med til i Mogens Trolles debutroman. Det er en tid, hvor gudernes varsler vægtes højt, og hvor igen kan stole på hinden i kampen om tronen.
“DAMQI” af Mogens Trolle
Et kongemord
Historien er baseret på virkelig hændelser og handler om den unge Damqi, der er søn af en afdød varselsekspert. Det er urolige tider i byen Nineveh. Kongen er blevet gammel og svagelig, og i frygt for at nogen vil skade ham, bliver der set kritisk på enhver. Ingen ved hvem der er ven eller fjende. Vækker du nogen mistanke risikere du at bliver slået ihjel, inden du får lov at forklare dig.
Dronningen beder Damqi om hjælp til at spionere på paladset, og her bliver han vidne til et kongemord. Det er intet mindre end kongens egen søn, den ene af prinserne, der står bag mordet.
Uden at ønske det, får Damqi en vigtig rolle i de politiske intriger, og han må flygte ud af byen sammen med den tidligere slavepige Lama og soldaten Kullu. De skal finde den retmæssige kronprins og fortæller ham om kongemordet. Deres mission kan blive afgørende for Assyriens fremtid.
Det bliver en farefuld færd, hvor vores hovedperson hurtigt må finde sit ståsted og gøre op med sig selv, hvor langt han vil gå for landets retmæssige konge. For er han virkelig den bedste leder af landet?
Stærk historiefortælling
Mogen Trolle er en mesterlig historiefortæller, som formår at spinde os ind i en spændingsfyldt beretning om magtkampe, tro og politik. Han beskriver en brutal verden, men fletter samtidigt en historie om venskab og kærlighed ind, som en fin kontrast.
Langt hen af vejen var jeg derfor også stærkt begejstret for bogen. Det er tydeligt at Mogens Trolle, med sin baggrund som Assyriolog, har en suveræn viden inden for sit felt, som giver en stor troværdighed og autentisitet til bogens miljøbeskrivelser. Samtidigt får man opbygget et nært forhold til bogens hovedpersoner, og det er en fornøjelse af følge deres udvikling.
Desværre trak fortælling til tider lidt i langdrag med sine beskrivelser af de ulmende oprør, hvorimod vi til gengæld kun fik et alt for lille indblik i nogle af de andre historier i romanen. Jeg havde fx gerne set at Lamas historier havde fået lov at fylde mere, og at bogens store karaktergalleri generelt havde fået lov til at udfolde deres potentiale.
Damqi er en roman til de historieinteresserede, som har lyst til at dykke ned i oldtidens verden – kombineret med en overbevisende fiktion. Trods de lidt tunge temaer strøg jeg lige i gennem bogens knap 500 sider. Mogens Trolle har formået at skrive en imponerende og lærerig debutroman.
★★★★★☆ Forfatter: Helle S. Søtrup. Forlag: Eksistensen (Reklame // modtaget af forlaget)
Simon siger er en fin og stærk kortroman om Simon, der har haft en hård opvækst med meget mørke. Og nu taler han med sin psykolog om den.
Kortromanen Simon Siger
Nabo Flemming
Romanen udspiller sig hovedsageligt i form af Simons samtaler min sin Psykolog og med nabo Flemming.
Simons opvækst har været præget af vold og vrede. Simons psykolog prøver at hjælpe Simon ved at få ham til at omskrive sine selvfortællinger. Det er ikke sådan en almindelig familie er, og Simon skal lære, at det ikke var hans skyld.
I virkeligheden sætter Simons nabo Flemming allerbedst ord på det hele.
Simons nabo Flemming siger, at nogle mennesker er født med ekstraordinært meget mørke i sig. Der er for meget syre i kroppens hjernekemikalier, siger han. Mørket vokser frem som små, sorte champignoner af bly på indersiden af kroppen.
Flemming beskriver nemlig, hvordan mørket kan blive for tungt at bære for et menneske, så man er nødt til at give noget af det til andre. Det er ikke Simons skyld, at han har meget mørke. “Du har bare stået for tæt på et mørkemenneske med lange, trætte arme”.
Simon siger
“Simon Siger” er en stærk og poetisk læseoplevelse, som behandler svære temaer, så som familie relationer, og det at vride sig løs fra familie og fortid. Jeg var hurtigt ret betaget af bogen, og det holdt ved hele vejen igennem.
Vi kender bedst “Simon Siger” som en børneleg, hvor Simon er den “bydende”, som vi skal lytte til. Men Simon i romanen er først ved at erfare, at hans stemme er værd at blive lyttet til.
Helle Søtrups kortroman er virkelig værd at bruge en aften på, og længere tager det ikke at læse den. Til gengæld kan man læse den flere gange og fordybe sig i siderne, og opdage nye ting undervejs. Den er ukompliceret at læse, men rummer alligevel en hel masse. Derfor får den en varm anbefaling fra mig.
