★★★★☆☆
Forfatter: Caner Cansi, Forlag: Byens Forlag
Reklame // modtaget af forlaget
Jeg holder meget af bøger, der gør mig klogere på andre mennesker, og det må man i den grad sige, at jeg er blevet af at læse Caner Cansis roman “Stoppesteder”. “Stoppesteder” er en roman, som handler om at vokse op i mellem to kulturer, og ikke føle at man høre rigtig hjemme nogen steder.
At være barn af indvandrere
Bogen handler om 13-årige Evren, der er søn af tyrkiske indvandrere. Han bor i det vestlige Aarhus og går på en skole, der både rummer børn fra villakvarteret og et mere udsat område med boligblogge. Da vi møder Evren første gang, står skolen i flammer og brænder ned til grunden. Skolen har været en sammensmeltning af Evrens to verdener, og nu skal han finde sin plads mellem danske venner, sin tyrkiske familie, forventninger og fordomme.
I “Stoppesteder” får vi også et indblik i familiens fortid igennem Evrens far og farfar, som på forskellig vis har skulle finde en vej til at forsøge deres familier og holde ved deres rødder.
En roman om et pokkers vigtigt emne
Caner Cansi skriver solidt og overbevisende om et pokkers vigtigt emne. I min optik er der slet ikke nok litteratur på området. Til gengæld er der masser af forud antagelser om, hvordan det er at vokse op som barn af indvandrere.
“Stoppesteder” er til dig, der gerne vil blive klogere på dine medmenneske. Romanen giver et stærkt indblik i, hvordan man både kan være fremmed og “velintegreret” på samme tid, og de indre konflikter det giver. Det er ikke page-turner med et storslået plot, men en bog, der kræver fordybelse, tanke og debat. Det kunne jeg rigtig godt lide.
Bogens forside fortjener også en kommentar, da den både er visuelt imponerende, men også rummer en masse symbolik, med sine eksotiske farver og banale stoppested med graffiti.
Alt i alt får bogen fire store stjerner, og jeg vil stærkt anbefale dig at læse den, hvis du vil have en dybere indsigt i 2. generations indvandrere og integration.