Anmeldelser og læseinspiration

Måned: juni 2023

Anmeldelse: Jeg er glad for min mor døde af Jennette McCurdy

★★★★☆☆

Jeg er glad for min døde. En ret så morbid titel, men hvis du synes titlen er grum, så bare vent til du læser Jennette McCurdys historie. Efter de første 100 sider kan jeg garantere dig, at du selv har lyst til at slå hendes mor ihjel.

Jeg er flad for min mor døde af Jennette McCurdy

Jennette McCurdy voksede op som mormon i en dysfunktionel familie, hvor hendes psykiske ustabile mor både fylder hjemmet til bristepunktet med skrammel og får hyppige raserianfald. Trods det har Jennette et tæt bånd til sin mor, og hun vil gøre alt, for at gøre hende glad – hun er endda villig til at udleve moderens drøm om at blive skuespiller, selvom det lægger fjernt fra alt, hvad Jennette selv ønsker.

Jennette er kontrolleret af sin mor i alt, hvad hun fortager sig. Hun må ikke gå på toilet, tørre sig eller gå i bad uden sin mor, men det lykkes hende at blive barneskuespiller og lande et stor rolle i Nickelodeon serien iCarly, hvor hun bliver verdenskendt. Men da hendes krop rammer puberteten, lærer hendes mor hende at tælle kalorier og sulte sig selv, for at holde fast i en barnlig krop uden bryster og former.

Det bliver starten på et lang og sej kamp med spiseforstyrrelser og misbrug.

En vild læseoplevelse

Jeg er glad for min døde er en ret vild læseoplevelse. Det er ikke en bog du skal læse for dens sproglige kvaliteter, men simpelthen for at høre Jeanettes vanvittige fortælling. Siderne vender sig selv, mens du flere gange på stoppe op ryste på hovedet af vanviddet. Hver gang du tror hendes mor ikke kan blive mere forskruet, så går hun lige et skridt videre.

Jeg sidder tilbage med en frustration over, at vi godt kan anerkende, at Elefanter ikke hører til i cirkus, men vi lader gerne vores børn se børne- og ungdomsserier som er produceret i et decideret sygeligt miljø med chikanerende producere og forskruede kropsidealer.

Anmeldelse: De Unævnelige af Trisse Gejl

★★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Med De Unævnelige har Trisse Gejl skrevet en stærk og sårbar roman, der går tæt på det, der er svært at sige højt – det der er blevet fortiet igennem hendes liv og forfatterskab.

De unævnelige af Trisse Gejl

De Unævnelige er et selvportræt, hvor Trisse Gejl tager os med igennem mange års levet liv og forfatterskab. Hun deler episoder fra tilblivelsen af sine bøger, moderskabet, ægteskabet og meget mere, hvorimellem hun forsigtigt nærmer sig det, som hele tiden er blevet fortiet, nemlig hendes mors selvmor, og de sår som det efterlod.

“Jeg tror ikke, mange forstår barnets skyld.
Din mor blev aldrig rigtig rask, efter hun fødte dig, sagde min far. Hvis min mor ikke havde født mig, var hun så stadig rask? Regnestykket er nemt. Så jeg levede to liv. Prøvede at leve nok til at kompensere for hendes, og derfor ældes jeg tidligt. “

Sproglig magi

Det er første gang, jeg har haft fornøjelsen af at læse en af Trisses bøger, men det har givet mig lyst til at udforske meget mere af hendes forfatterskab. Rent sprogligt kan hun nåede helt magisk, som tryllebandt mig igennem romanen. Flere gange måtte jeg stoppe op og nærlæse og genlæse passager, som var helt særlige.

“Om aftenen mørkenede vi. Det er ham, der har lært mig at mørkne. At lade være at tænde lys, når mørket falder på. At betragte den tunge brand ude over havet, når solen er sunket ned, at lade mørket komme krybende, først rødligt, så blåligt, før det langsomt folder alle de mørkere nuancer ud, og en storeryg pludselig ikke er den samme stoleryg længere, men fremtræder svagt croquisagtigt i sin form, et rødvinsglas med det allersidste svage glimt udefra i rundingen, hjørnet på et bord, man skal passe på ikke at støde ind i. “

Udover at være sprogligt overlegen, viser Trisse med De Unævnelige, hvor effektivt et redskab litteraturen er, når de sværeste emner skal italesættes. Det er derfor en roman til dig, der holder af sprogligt stærke fortællinger, som går helt tæt på.

Har du læst andre af Trisse Gejls bøger, og kan anbefale hvor man skal starte? Så tip mig gerne i kommentarfeltet.

Anmeldelse: Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt

★★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Alpha //


Afslutninger er Kim Andrea Brofeldts debutroman, og en ret imponerende en af slagsen. Den er sød, melankolsk og rummer en af de bedst komponerede hovedpersoner, som jeg længe er stødt på

Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt

Sarah afslutter ting for folk, der er døde. Det kan være alt fra et enormt puslespil til en kop kaffe. Ofte sidder hun på kirkegården og læser de sidste sider i en ufærdiglæst bog op for den afdøde, og hendes bogreol er derfor fyldt med alverdens bøger, som hun kun har læst slutningerne af.

Sarah har haft en kaotisk opvækst med alt for mange nye begyndelser, så dem undgår hun helst i sit voksenliv, indtil der pludselig er en charmerende blomsterhandler i mønstret striktrøje, der krydser hendes vej, og en dreng med en alvorligt syg lillesøster, der har brug for hendes hjælp.

I stedet koncentrerer jeg mig om Mehmets stærke hænder, der rutineret binder buketten. Det næstebedste er måden, han tager om blomsterne på. Både fast og forsigtigt. Det bedste er, hvordan han hele tiden ser op fra buketten og fanger mit blik. Det er også det værste, for det får mine tanker til at smuldre.

Magien i det skæve

Min læselyst har altid været drevet af velskrevne karakter. Det kan være fuldstændig lige meget, hvor spændende og overraskende et plot der er, hvis ikke karaktererne er velskrevne. Netop her er jeg dybt imponeret over Kim Andrea Brofeldt. Både Sarah og Mehmet har en skævhed, fejlbarlighed og originalitet, som jeg er helt forelsket i. Det bringer både smil, eftertænksomhed og sørgmodighed frem under læsningen.

Bogen er generelt velkomponeret om end kapitlerne, som tog Sarahs fars synsvinkel var en smule overflødige for mig, men jeg har heller aldrig været godt til de skiftende synsvinkler. Jeg havde hellere set, at Sarahs nutidige fortælling fik endnu flere sider at folde sig ud på.

Afslutninger en bog, der kryber lige i hjertet på sin læser. Den er et “must” til din sommerferielæsning (hvis du kan vente helt til din ferie).

Anmeldelse: W.E.B. Du Bois’ Kærlighedsange

★★★★★☆
Forfatter: Honorée Fanonne Jeffers
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Peoples //

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange er et 800 siders mesterværk og debutroman af Honorée Fanonne Jeffers. Det er en barsk, hjerteskærende og ret fortryllende historie om slaveri, hudfarve, kvindekamp, politik og familie.

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange er en slægtsfortælling, der følger tre søstre, deres mor og forskellige led i deres slægtshistorie. Kapitlerne springer frem og tilbage i tiden og væver de forskellige personers historie sammen. Vi er med helt tilbage før slaveriet, under slaveriet og tiden derefter, som alt sammen har en betydning for søstrenes samtid.

Den primære fortælling ligger hos de tre søstre, særligt den yngste søster Ailey Pearl Garfield. Pigernes farfar har udsat dem for seksuelle overgreb, da de var små. Et traume, som de takler på meget forskellig vis. Carol er hårdt arbejdende og uddanner sig til læge, Lydia kæmper med stofmisbrug, og Ailey sørger for, at ingen kommer for tæt på, imens hun forsøger at finde sig selv i en verden, hvor hudfarve har stadig har en stor betydning.

Fænomenal debutroman

Romanen er fænomenalt godt skruet sammen, og det er slet ikke til at forstå, at det kan være en debutroman. Den er imponerende velskrevet med en stærk fortællerstemme. Som læser får du et helt unikt indblik i livet som et ungt, farvet mennesker, hvor selv nuancerne af “brunhed” og dit ophav spiller en central rolle for, hvordan folk opfatter dig.

Søstrenes overgreb, og hvordan det påvirker dem, kommer til at stå som en fin parallel til de traumer slaveriet medførte, som har haft skælsættende betydning hele vejen op igennem historien.

Nutidens berøringsangste rædsel over den fri kvindelighed må fordrives, hvis vi nogensinde vil befri os fra den fri mandigheds bestialitet; vi vinder ikke styrke ved at beskytte de svage i deres svagheden men ved at gøre svagheden fri og stærk.

Et af de W.E.B. Du Bois citater, der er indleder et nyt kapitel i romanen

Jeg kan vitterligt ikke nævne noget negativt om denne roman. At den ikke får de fulde seks stjerner fra mig skyldes ene og alene, at den aldrig krøb helt ind under huden på mig, til trods for, at jeg holdt meget af karaktererne. Jeg nød dog bogen fra start til slut.

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange er til dig, der er klar på at investere dig i et stort værk med mange nuancer. Den er oplagt sommerferielæsning, hvor der er tid til fordybning og nærlæsning.

Jeg kan kun krydse fingre for at romanen bliver omsat til en tv-serie, for jeg ville elske at se Ailey Pearl Garfield og Onkel Root komme til live på skærmen.

Anmeldelse: Louisiana – Farvet af Blod

★★★★☆☆
Forfatter: Léa Chrétien, Illustrationer: Gontran Toussaint
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Louisiana – Farvet af Blod er en grafisk roman om slaveriet og de traumer, der efterfølgende har sat dybe spor op igennem historien. Den er mørk, tankevækkende og fængende.

I Louisiana møder vi den ældre kvinde Louise Soral, der plages af hendes børnebørn, for at hun skal fortælle om sin fortid. Louise er nemlig efterkommer af plantageejere, og børnene er ved at læse Borte med Blæsten, og vil vide, om det var som i bogen.

Louises fortælling egner sig bestemt ikke for børn, så de får ikke held til at lokke noget ud af hende, men da det bliver aften, vælger Louise alligevel at betro sig til sin husholderske. Frem kommer en dyster historie om misbrug af slaver, magtsyge, vold og voodu – en historie, der også bringer en vigtig afsløring med sig.

Gontran Toussaint har skabt et helt igennem fantastisk grafisk værk, hvor man flere gange må stoppe op og fordybe sig i illustrationerne. Den sproglige side understøtter historien fin, men det er den grafiske del, der er bærende og som maler den barske fortælling frem på autentisk vis.

Alt i alt er Louisiana – Farvet af Blod en stærk læseoplevelse. Værket viser, hvordan slaveriets grusomheder gav ekko op igennem flere generationer.

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑