Anmeldelser og læseinspiration

Måned: august 2024

Anmeldelse: Når Bjergene Synger

★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar //

Når Bjergene Synger er en grusom og hjerteskærende historie om Vietnamkrigens konsekvenser igennem flere generationer, men det er også en smuk fortælling om en familiebånd og hjælpsomhed.

Vi møder Huong og hendes bedstemor, Dieu Lan, første gang i 1972, hvor Huong er 12 år gammel. Hendes far, mor og onkler er draget afsted i krig, og ingen har hørt fra dem længe, så da amerikanernes bomber regner ned over landsbyen, er der kun bedstemor Dieu Lan til at beskytte Huong. Det er ikke første gang, at Dieu Lan har måtte ofre alt for at beskytte sine kære.

Når Bjergene Synger er en slægtshistorie, der er formet og arret af krigens mange år. Det er langt hen af vejen frygtelig historie, men den er også fuld af håb og medmenneskelighed.

Er du glad for historiske romaner og fortællinger om stærke kvindefigurer, så skal du læse Når Bjergene Synger. Jeg var opslugt fra start til slut, mit moderhjerte græd undervejs, og jeg blev samtidigt en del klogere på Vietnams historie.

Anmeldelse: Samme flod to gange af Sofie Oksanen

//Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

“Seksuel vold er et af verdens ældste våben, fordi den er billig og effektiv, virkningen varer flere generationer, og den kræver ikke logistik, teknisk vedligehold eller modernisering”

I dag udkommer Sofie Oksanens litterære essay som med udgangspunkt i hendes egen familiehistorie sætter fokus på undertrykkelse af kvinder og seksuel vold som et led i krigsførelse. Et emne som ofte ikke fylder i medierne, når en krigs grusomheder gøres op. Måske fordi voldtægter ikke er så nemt at gøre op som antallet af lig eller mistede lemmer.

Voldtægter er et uhyggeligt effektivt våben, når man vil have kvinder til at tie og undgå at en befolkningsgruppe formere sig. Det er set alt for mange gange i verdenshistorien, og det gentager sig desværre.

“Samme flod to gange” er debatskabende, skræmmende og uhyre vigtig læsning netop nu.

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑