// Modtaget som anmeldereksemplar //
★★★★☆
Under weekendens Fantasyfestival havde jeg fornøjelsen af at se J. Harris Hatt modtage prisen for Årets Debut for Istårnet – meget velfortjent. Seriens andet bind er netop udkommet, og Dommedagstårnet fortsætter i samme forrygende spor.
Som midterbindet i en trilogi har vi en masse opbygning i Dommedagstårnet. Marc Gilfenn står over for nogle svære personlige beslutninger, som han skal jonglere sideløbende med forsøget på at redde verden. Hans tidligere affære med fiskekonen Rachel har resulteret i, at hun føder ham en lille datter, mens hans stormende forelskelse i den smukke cirkusprinsesse Rebecca udvikler sig.
Mørket vokser i Alafair, og Istårnets hær, fyldt med monstre og mordere, nærmer sig. En umenneskelig krig er uundgåelig, og mens alle er optaget af krigen, nærmer Nikademus Benedikt sig svaret på, hvor Krill er. Hvis han får fingrene i Krill, vil det være slutningen på menneskeheden.
En mester i fremdrift
J. Harris Hatt er en mester i plot og fremdrift. De korte kapitler med skiftende synsvinkler har en nærmest filmisk effekt, der tilføjer noget særligt til bøgerne, som jeg rigtig godt kan lide. Til gengæld har det indimellem konsekvenser for karakternes følelser og udvikling, som nogle gange bliver lidt forjagede og dermed fremstår lidt kunstige – særligt kærlighedshistorierne. Det ville dog have været en svær kunst, hvis bogen kunne rumme det hele på én gang, og fremdriften er frem for alt med til at gøre bogen til en sand page-turner.
Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien, hvor jeg især håber, at Marcs søster får lov til at spille en lidt større rolle, da hun er ved at udvikle sig til en stærk og spændende karakter. Uanset hvad skal det nok blive en helt og aldeles hæsblæsende slutning på trilogien.
Du skal læse Istårnet og Dommedagsstormen, hvis du er til George R. R. Martin, Ringenes Herre og anden klassisk fantasy-world-building med politik, krige og monstre.
