Anmeldelser og læseinspiration

Kategori: Klimafiktion

Anmeldelse: 3 Grader Celsius af Torben Mathiassen

★★★☆☆
// Modtaget som anmeldereksemplar //

3 Graders Celsius er andet bind i serien Jordens Klimaramte, som byder på skræmmende aktuel klimafiktion, der i den grad kan få dig til at tænke en ekstra gang over dig eget klimaaftryk.

Første og andet bind (Mali og 3 grader celsius) i Torben Mathiassens klimaserie Jordens Klimaramte

I 3 Graders Celsius har den globale temperaturstigning gjort Centralafrika til at barsk og ubeboeligt sted. Lange perioder med tørke efterfulgt at oversvømmelser driver stammepigen Bintou og hendes familie på flugt.

I Algeriet sulter drengen Mohammad, og da han bliver forældreløs, står han helt uden håb for fremtiden. De islamiske ekstremister tilbyder mad og et tilholdssted, så Muhammed må træffe et hurtigt og skæbnesvangert valg.

Overbevisende og tankevækkende

Med 3 Graders Celsius imponerer Torben Mathiassen igen ved at kombinere tankevækkende etiske problemstillinger med et skræmmende overbevisende univers. Hvor mennesker sulter og fortvivler får ekstremisme grobund. Jeg er slet ikke i tvivl om, at religion kun kommer til at fylde mere i en fremtid, hvor vores jordklode bliver mere og mere presset.

Trods spænding og overbevisning ramte bogen mig dog ikke helt på samme vis, som første bind i serien. Jeg er en meget karakterdrevet læser, og selvom Bintou voksede langsomt voksede på mig, blev jeg aldrig for alvor investeret i hverken hende eller Mohammeds fortælling.

Serien får dog stadig min varmeste anbefaling, og hvis du ikke har læst bind 1, kan du læse mig meget begejstrede anmeldelse af den her

Anmeldelse: En verden vi ikke kender

★★★★☆
Forfatter: Lea Grosen Jørgensen
// Modtaget som anmeldereksemplar //

En verden vi ikke kender er Lea Grosen Jørgensens debutroman – en dystopisk sci- fi klimaroman, og en ret fængede en af slagsen.

En verden vi ikke kender af Lea Grosen Jørgensen

I en nærmest ubeboelig verden vokser Agner op i en lille indhegnet landsby med sin mor og to yngre søstre. Deres eneste kilde til mad er at vente på skovhviskerne, der bringer dem mad fra skoven, skjult bag uhyggelig træmasker og med mantraet “skoven giver, skoven tager”. Ingen fra landsbyen må sætte deres ben i skoven, og den er omgivet af mystik. Kun de få der bliver udvalgt af skovhviskerne til at hjælpe med arbejdet skoven må komme derind, og de udvalgte bliver aldrig set igen.

En skelsættende oplevelse, der giver Agner en grusomt indsigt i skovhviskernes arbejde, sende ham på flugt med sin familie. De må begive sig ud i en øde verden med store oversvømmede områder, og de ved ikke hvad der venter dem. Kan de finde et sted at overleve – et sted med andre mennesker?

Skoven giver, skoven tager

Lea Grosen Jørgensen formår både at underholde med en fængslende historie og samtidig sår hun små frø hos sin læser, der giver stof til eftertanke. Agner og hans familie må overleve i en ødelagt verden, hvor mennesket har været for grådigt. Nu får de en ny chance for at skabe sig en tilværelse, men kun på naturens præmisser. Hvis naturen skal bestå, må mennesket ikke tage mere end højest nødvendigt fra den.

Omme ved træerne plukker jeg flere ramsløg end de forrige dage til sammen.

stop

Stemmen indeni giver mig den samme ordre om og om igen, men jeg modsætter mig denne gang. Jeg fylder i stedet begge lommer med stængler, der næsten glider ud af mine handsker.

Da jeg vender rygge til træerne, nænner jeg ikke at se på det aftryk, min grådighed har efterladt.

Hele stemningen i den dystopiske verden er velskrevet, og selvom jeg aldrig rigtig kom til at holde af bogens hovedperson, blev jeg alligevel hurtigt følelsesmæssigt investeret i den lille familie og den ødelagte verden de lever i. Endda så meget, at jeg præsterede at sidde med fugtige øjne, inden jeg havde passeret de første 100 sider, hvilket jeg synes er ret imponerende.

Alt i alt en flot debut, som I den grad fortjener at komme ud til en masse læsere.

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑