Anmeldelser og læseinspiration

Kategori: Oversat litteratur

Anmeldelse: Fremtidsmusik af Katerina Poladjan

★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Klara W. //

Fremtidsmusik er en mærkværdig lille bog, der kræver lidt af sin læser. Men, hvis du er villig til at fordybe dig i en nærlæsning i roligt tempo, så er bogen altså ret betagende. Fremtidsmusik var i øvrigt også shortlistet til den tyske pris: Preis der Leipziger Buchmesse 2022.

Fremtidsmusik af Katerina Poladjan

Fremtidsmusik foregår i en industriby uden for Moskva, hvor fire generationer af kvinder deler et lille værelse i et kommunalka, som er en slags bofællesskab i en gammel lejlighed. Familien består af 60-årige Varvara, 45-årige Maria, 21-årige Janka og 3-årige Kroschka.

Selvom de lever under temmelig begrænsende kår (i både samfund og hjem), har de alle forskellige drømme, som de forsøger at realisere i en verden, der er under forandring. Varvare har fx en hemmelig kærlighedsaffære og Janka vil holde en punk koncert.

Velegnet til læsegruppen

Fremtidsmusik er en bog, der skal læses langsomt og med tid til tænkepauser. Jeg var heldig at have den med på en lang togtur, hvor jeg uforstyrret kunne genlæse passager og tygge på nogle af sætningerne. Bogen igennem er der en særlig dragende stemning og underliggende humor, som giver en skøn fremdrift til fortællingen.

Alt i alt var jeg derfor ret begejstret for bogen og dens lidt pudsige karakterer, og den vil være perfekt til læsegruppe eller til dig, der ikke har noget imod at blive udfordret i din læsning. Det kan dog være en hjælp, at læse lidt op på den russiske samtid, hvis du som mig ikke er helt stærk i politisk historie.

Som prikken over i’et kommer bogens enormt fine omslag, der også fortjener ros.

Anmeldelse: I de fries land af Sui Sin Far

★★★★☆

I de fries land er en samling af 9 noveller samt 1 essay af Sui Sin Far (pseudonym for Edit Maude Eaton, 1865-19149, som var historiens første Asiatisk-amerikanske forfatter. Hendes fortællinger handler alle om at være kinesisk immigrant og ballancere mellem to forskellige kulturer.

Novellesamlingen I de fries Land af Sui Sin Far

Sui Sin Fars fortællinger er enkle, fængende og rørende. De viser på barsk vis, hvor smerteligt det kan være, at måtte vælge mellem at ære sine rødder eller integrere sig i den nye verden. Kan det overhovedet lade sig gøre at finde en identitet midt i mellem? Og hvad sker der med dine relationer, hvis du bevæger dig en anden vej end dem?

Novellerne blev første gang udgivet i aviser og magasiner mellem 1890 og 1912, og de indledes af et spændende afsnit om deres historiske kontekst – en tid hvor adskillelse efter race var både lovlig og forfatningsmæssig i Amerika. Selvom meget har ændret sig på den front, er Sui Sin Fars noveller, her over 100 år senere, stadig spændende og aktuel læsning.

I de fries land skal læses af dig, der holder af historisk litteratur, som gerne må have et politisk budskab. Hos mig gjorde novellerne et stærkt indtryk, og jeg er glad for, at et lille forlag som Ti Vilde Heste gør det muligt for os at læse Sui Sin Fars vigtige tekster, som desværre stadig er hjerteskærende relevante med deres tematikker i dag.

Anmeldelse: Spøgelsesfortælling af Laura Freudenthaler

★★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Klara W. //

Spøgelsesfortælling af østrigske Laura Freudenthaler er et velkomponeret og mystisk lille værk. Sproget er klart og flydende, så man nemt glider igennem siderne, for så ind i mellem at måtte stoppe op, når spøgelseselementerne sætter ind. Det giver en form for dissonans og let uhygge, som jeg ret godt kunne lide.

Spøgelsesfortælling af østrigske Laura Freudenthaler

Bogen handler om Anne, der har taget et sabbatår fra sin musikundervisning, for at kunne fokusere på sit eget klaverspil, og for at skrive en bog om pædagogik. Hendes mand arbejder meget, han er begyndt at sove i arbejdsværelset og Anne mistænker ham for at have en affære. Tanken om affæren fylder mere og mere, og snart bruger hun al sin tid på at observere og overtænke i en grad, hvor skellet mellem fantasi og virkelighed bliver udvisket.

En undersøgelse af mennesket sind

Spøgelsesfortælling udspiller sig ene og alene i hovedet på Anne. Hun begynder at gå lange ture igennem byen, hvor hun observere menneskene omkring sig. Hun finder kvitteringer i sin mands lomme, og sammenstøber små fortællinger i sit hoved, ud fra de ting han bestiller i restauranterne. Hun er i det hele taget så optaget af verden omkring sig, at hun lige så stille selv forsvinder.

Anne kan godt lide gamle mennesker, de er ofte tavse, de ser heller ikke længere så god. De gamles opmærksomhed gælder indkøbene som de bærer hjemad. om vinteren er de helt koncentrerede om deres gang, de holder sig tæt op ad husmurerne. ”

Laura Freudenthaler modtog EUs litteraturpris i 2019 for Spøgelsesfortællinger, så der er god grund til at gribe fat i bogen, hvis du er til fortællinger hvor sprog og menneskets sind spiller hovedrollerne. Den har lidt en stemning, som Tove Ditlevsens Ansigterne.

Anmeldelse: Lydie (graphic novel)

★★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Umpff //

Lydie er en følelsesladet tegneserie om livets skrøbelighed og om et helt særligt sammenhold i en lille landsbygyde.

Det er et imponerede værk, som er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.

Tegneserien Lydie

Den unge ugifte Camille mister sin lille datter Lydie ved fødslen og er ude af sig selv af sorg. Men efter to måneder kommer hun løbende og fortæller, at hendes baby er kommet tilbage.

Beboerne i landsbyen kan måske nok se, at det må være vandvid, men de har ikke hjerte til andet, end at spille med. Lige så stille bliver Lydie en fast del af det lille samfund, og i små glimt, er det næsten som om hun virkelig er der.

Camille i sorg i tegneserien Lydie

Lydie er et lille mesterværk. Fortællerstemmen i tegneserien er enormt velskrevet og illustrationerne er smukke og følelsesladede. Sammenspillet mellem Zidrous tekst og Jordi Lafebres illustrationer giver en imponerende dybde på relativt få sider. Lydie bliver dermed et perfekt eksempel på, hvor stærkt et medie tegneserier kan være, også når det gælder komplekse og skrøbelige temaer.

Det er en tegneserie, som tåler at blive genlæst flere gange, og ved anden gennemlæsning opdagede jeg kun endnu flere detaljer, som kun gjorde mig endnu mere forelsket i dette værk. Der er en helt særligt stemning i Lydie, som skal opleves.

Lydie fortjener ganske enkelt at blive læst – Det er en gåsehudsfremkaldende og velkomponeret lille perle.

Anmeldelse: Hver dag en ny idiot

★★★★★★
Forfatter: Arno Frank
Modtaget som anmeldereksemplar af Straarup&Co

“Hvad mener du med, at der hver dag står en ny idiot op?” spurgte jeg.

“Nå ja, det er et gammelt Købmandsudtryk. Der findes jo idioter. Man skal bare finde dem. Eller bedre endnu: lade idioterne finde dig.”

Hver dag en ny idiot er en sand fortælling fra Arno Franks egen barndom. Det er en absurd og gribende fortælling, som jeg hurtigt blev fuldstændig fanget af.

Hver dag en ny idiot af Arno Frank

Arnos far er en krejler, der hungre efter hurtige penge og dyre biler. Til en start opkøber han forskellige produkter og sælger dem igen – nogen gange med succes, andre gange ender det i total fiasko. Snart har han viklet familien ind i en stor bedragerisag, og familien må flygte fra Tyskland til Frankrig i nattens mulm og mørke. Pludselig har de penge, men Arno har en konstant angst for, hvornår rigdommen slutter og problemerne indhenter dem, og snart må de flygte igen.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg ved bare, at jeg ikke vil græde, for så græder alle mænd i familien. Altså retter jeg mig op og iagttager begivenheden som en tektonisk forskydning, der udspiller sig for mine øjne. Som et skred af løse sten, der ingen ende vil tage.

Den dysfunktionelle familie

Hver dag en ny idiot er til dig, der bliver fanget af dysfunktionelle familiefortællinger og det tragikomiske. Lidt alla Thomas Korsgaard, men her i en mere barsk version, og I Arno Franks helt egen stil.

Som læser bliver man revet rundt i en arena, hvor du både er vanvittig godt underholdt af det vanvittige scenarie, og samtidigt frustreres dybt over Arnos far og det vanvittige misrøgt, han udsætter familien for. Arno Frank har en gennemført og velkomponeret skrivestil, som gør at man hurtigt overgiver sig fuldt ud til fortællingen.

Hver dag en ny idiot er overraskende og underholdende, og er du bare lidt tændt på at læse den, så må du virkelig ikke snyde dig selv for den oplevelse.

Anmeldelse: Efterliv af Abdulrazak Gurnah

★★★★★☆
Forlag: Gutkind (modtaget som anmeldereksemplar)

Efter at have læst nobelprisvinder Abdulrazak Gurnahs Paradis, havde jeg en vis forventning til Efterliv. Heldigvis blev mine forventninger indfriet – Gurnah skriver solidt og overbevisende. Bøgerne har en særligt stemning med eksotiske strøg, som jeg er ret vild med. Det er perfekt ferielæsning til en varm sommerdag, eller blot når du har brug for lidt af Afrikas varme.

Efterliv af Abdulrazak

Efterliv følger to unge mænds skæbner. Den ene er Ilyas, der som dreng er blevet bortført af tyske kolonitropper, og som ung vender tilbage til sin landsby, hvor hans forældre i mellemtiden er døde, og hans søster er forsvundet. Den anden er Hamza, der som barn er blevet solgt som gældsslave, og som nu har meldt sig som soldat i kolonitropperne for at slippe væk.

Bogen giver et nuanceret og stærkt indblik i den hierarkiske samfundsstruktur under kolonialismen i Afrika, og den måde det har formet nogle skæbner på.

Hypnotiserende læsning

Gurnah får bygget nogle spændende og empatiske personer op, som jeg nød at følge igennem bogen. Det er en bog der har svært hypnotiserende virkning, så den er svær at lægge fra sig, uden at jeg helt kan sætte en finger på hvorfor. Men det er bare det Gurnah kan med sine bøger.

Trænger du til eksotisk og velskrevet sommerlæsning i et roligt tempo, så skal du rækker ud efter Gurnahs Efterliv.

Paradis og Efterliv

Vil du gerne blive klogere på Gurnahs bøger kan jeg varmt anbefale dig at lytte til afsnittet “Soldater-erotik og sproglege i Tanzania” på Skønlitteratur på P1.

Anmeldelse af Højt På Strå

★★★★★☆
Forfatter: Anke Stelling, Forlag: Klara W (reklame //modtaget af forlaget)

Højt på Strå er en humoristisk og ærlig roman med masser af kant. Den handler om at navigere i et liv, hvor der er sat nogle forventninger og succeskriterier, for familie og arbejdsliv, som kan være umulige at leve op til.

På en eller anden måde ved vi jo alle, hvordan ægteskab og familie skal se ud, for at det kan virke skødesløst og alligevel sikkert, kontrolleret og samtidig helt frit – og Vera og Frank er ret tæt på. Så er der ikke langt til misundelse. Man kan godt få den tanke at jeg leder efter et hår i suppen, fordi jeg er egoistisk. Rønnebærrene er sure, sagde Ræven.

Højt på Strå af Anke Stelling

Højt på Strå handler om Resi, der er tydeligt frustreret over sin livsituation, og nu forsøge at advarer sin datter om, hvordan livet virkelig er. Resi er mor til fire og forsøger at leve et frit liv som forfatter. Men pengene er små og hun har jogget i spinaten ved at sige sin mening i en artikel, så deres tidligere ven og udlejer har smidt dem ud af lejligheden, imens hendes vennekreds er optaget af et prestigefyldt boligbyggeri.

Resi forsøger at frigøre sig fra normerne, men samtidigt er hun så fanget i omverdenens syn på hende selv, at hun får angst ved tanke om den kommende efterårsferie, hvor hun endnu engang ikke kan tilbyde sine en spændende ferie med rejser og luksus.

“Sorry, Bea, at jeg skylder skylden på jer, når det handler om arbejde. Forældre kan slet ikke vide, hvad børn gerne vil, de kender kun deres eget ønske om at opfylde børnenes ønsker – og derfor findes der sådan noget som jul.”

Stærkt relaterbar roman

Som forældre er der passager i Højt på Strå, der er så stærkt relaterbare, at det er næsten helt skræmmende. Den giver god anledning til at reflektere lidt over egne succeskriterier i livet. Hvorfor skal altid måles efter om man er på vej opad i livet? og kan man godt slække op idealerne, hvis det alligevel ikke lykkes at leve op til dem?

Et sprogligt kaos

Jeg har set flere kritisere sproget i romanen, som værende rodet og træls. For mig virkede kaosset som en perfekt setting for bogens budskab og ærlige tone. Det er autentisk læsningen, og føles lidt som at sidde overfor en lettere beruset Resi, der skal fortæller dig sandheden om livet, imens hun selv prøver at finde ud af hvad sandheden er.

Højt på Strå er en genistreg, og har du selv børn bør du unde dig selv at læse den!

(Anke Telling modtog “Preis der Leipziger Buchmasse 2019 for Højt på Strå.)

Anmeldelse af nobelprisvinder Abdulrazak Gurnahs “Paradis”

★★★★☆☆
Forfatter: Abdulrazak Gurnah, Forlag: Gutkind
Reklame // modtaget af forlaget

Hvis du har læst Gurnahs “Paradis”, så føler du virkelig, at du har været med på en eksotisk rejse igennem Østafrika, hvor dine sanser er blevet stimuleret. Den byder både på scenariske naturbeskrivelser, gådefuldhed og grusomhed.

“Paradis” af Abdulrazak Gurnah

Solgt som gældsslave

Hovedpersonen i “Paradis” er den smukke 12-årige dreng Yusuf. Yusufs far er i økonomiske vanskeligheder, og Yusuf sendes derfor bort til sin “onkel” Aziz, for at arbejde gælden af. Aziz er en berygtet handelsmand. Han drager ofte ud på lange handelsrejser, hvor han sælger varer til de “vilde” og smugler hemmelige varer med sig tilbage.

Yusuf hjælper med at passer butikken, når Aziz er afsted. Han vil dog hellere bruge al sin tid på at arbejde i Azizs paradisiske have, hvor han knokler for at få det hele til at gro og trives. Men under arbejdet begynder han at fornemme, at der bliver holdt øje med ham inde fra huset, hvor Azizs hustru holder til, og Yusuf stilles i et dilemma.

Da Yusuf kommer med på en af handelsrejserne oplever han en helt ny verden. En verden der er både smuk og brutal.

Buskene skælvede og dirrede af fugle, hvis skarpe, utrættelige sang savede gennem dagens køligere timer. Ældgamle træer tårnede sig op over dem og filtrerede et blidt lys ned til buskadset i underskoven nedenunder. Men de blanke buske skjulte tornede slyngplanter og var filtret ind i giftige ranker, og de mest indbydende skygger var fulde af slanger.

En verden af kontraster

Gurnah har en smuk og medrivende skrivestil, som jeg var ret betaget af. Som citatet herover vidner om, så leger han med kontrasten mellem det paradisiske og det “vilde”. Kontrasten er tydelig under deres rejse, hvor de oplever betagende landskaber, som er beboet af barbariske folkefærd, men også hjemme i landsbyen, hvor Yusuf finder fred fra samfundet i den paradisiske have.

Jeg nød læsningen af Gurnahs fortælling. “Paradis” minder svagt om Joseph Conrads klassiker “Heart of darkness”, men er alligevel helt sin egen. Men trods Gurnahs maleriske sprog blev jeg aldrig helt følelsesmæssigt investeret i Yusufs fortælling, og bogen føltes derfor til tider lidt langtrukken. Jeg glæder mig dog til at læse meget mere fra hans hånd.

Abdulrazak Gurnah blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 2021 for “kompromisløst og med stor medfølelse at have belyst kolonialismens følger og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter

Dukke – Anmeldelse af ukrainsk coming-of-age roman

★★★★★☆
Forfatter: Lana Lux, Forlag: Klara W. Udgivelsesår: 2021
Reklame // Anmeldereksemplar fra forlaget

“Dukke” er den absolut bedste bog, jeg har læst denne sommer. Det er nyeste udgivelse fra forlaget Klara W., der udgiver oversat skønlitteratur. “Dukke” er skrevet af den ukrainske forfatter Lana Lux, og hun formår virkelig at skrive en gribende og brutal fortælling, der ind i mellem gør helt ondt at læse.

Dukken Samira

“Dukke” foregår i Ukraine kort efter murens fald. Romanen handler om sigøjnerpigen Samira, der er opvokset på et strengt børnehjem. Da hendes bedste og eneste veninde bliver adopteret af et rigt tysk ægtepar, beslutter 7-årige Samira sig for at stikke af fra børnehjemmet og følge efter hende i håb om et bedre liv i Tyskland.

Samira har hverken pas eller penge, og drømmen Tyskland er derfor umulig at realisere. I stedet bliver hun opsøgt at en mand, der ser et potentiale i hende og optager hende i en gruppe af unge kriminelle, der tigger og stjæler. Til gengæld får hun et sted af bo, og et falsk løfte om, at der vil blive lagt penge til side til hendes rejsebillet. Samira er en smuk lille pige og får tilnavnet “Kukolka”, der betyder dukke.

En stærk coming-of-age roman

Den forældreløse Samira har ikke haft en normal opvækst med forbilledlige voksne omkring sig. Hun er derfor selv nødt til at lære at navigere i, hvad der er rigtigt og forkert i verdenen omkring hende, hvilket tydeligt fornemmes i hendes naive tilgang til menneskene i hendes liv. Som en forsvarsløs dukke uden selvbestemmelse over egen krop, bliver hun udnyttet udsat for grusomme overgreb.

Til trods for de barske vilkår har hun et håb og en vilje, der gør hende til en overlever.

“Dukke” er en vild læseoplevelse, som jeg slugte råt, og den har spøgt i min bevidsthed flere gange efterfølgende.

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑