★★★★★★
Løgneren er fin, lille forårsklassiker fra 1950, skrevet af Martin A. Hansen. Jeg samlede den op på biblioteket, hvor den lå med en fin lille post-it anbefaling på, og det har jeg ikke fortrudt.
Romanen er kort og handlingen er enkel, men den er en helt særlig litterær oplevelse, som jeg sent vil glemme.
“Nåja, man skal ikke stole hverken på lærken eller erantis eller fornemmelser. Vinteren er en gammel kæmpe og kan komme igen. Det var måske bedst. Ærlig talt. Forår, det betyder ståhej i sjælene.”
I Løgneren følger vi Johannes Vig, som er lærer og degn på den lille ø Sandø. Beboerne på øen er særegne og fastgroede i deres tro og levevis, og Johannes føler sig rodløs i blandt dem. Johannes skriver dagbog i blå stilehæfter, hvor han skriver løst og fast om sine tanker, følelser, oplevelser og planer. Men uanset, hvordan han forsøger at fremstille sig selv, er han blot en løgner.
Forår
Martin A. Hansens roman foregår i det tidlige forår, hvor beboerne på øen har været afskåret fra fastlandet af det tilfrosne hav, men foråret er et generelt tema i bogen. Flere elementer begynder at spire (følelser, ideer, planer), men frosten kan stadig sætte ind og slå det hele tilbage.
Løgneren er en klassiker, der er røget direkte ind på min favoritliste. Temaer, karakterer, sprog – den har det hele. Læs den med din læsegruppe, læs den i det tidlige forår, bare læse den. Det vil du ikke fortryde.
