Anmeldelser og læseinspiration

Måned: september 2021

Arthur Peppers Mageløse rejse – Anmeldelse

★★★★☆☆
Reklame // Anmeldereksemplar
Forfatter: Phaerdra Patrick, Forlag: Zara

Mangler du en god feel good-roman til efterårets regnvejrsdage? Så er denne bog et rigtigt godt bud. “Arthur Peppers mageløse rejse” er en finurlig og hyggelig fortælling, som indeholder de helt rigtige kvaliteter, når det gælder feel good-genren. Den er hjertevarm, humoristisk og med en god morale.

Et armbånd fuld af minder

Bogen handler om Arthur Pepper, der har mistet sin kone Miriam efter mange års sammenliv. Han lever et stille liv med faste rutiner, hvor han står op, gør rent, spiser mad og snakker med planten “Frederica”. Hans børn er for længst blevet voksne og deres forhold er distanceret. Det eneste Arthur for alvor har tilbage er minderne om hans elskede kone.

Da Arthur en dag vil pakke Miriams efterladte ting væk finder han et guldarmbånd med forskellige vedhæng, som han ikke mindes at have set før. Det har tilhørt hans kone og bagved hvert vedhæng gemmer sig en historie fra hendes liv, som han ikke kendte til. Arthur forlader derfor sine trygge rammer for at rejse ud og lærer hans kones fortid at kende. En fortid, der tyder på, at hans kone ikke altid har været den person han har kendt.

Let læsning, der får dig til at smile.

“Arthur Peppers mageløse rejse” er måske ikke den mest velskrevne eller originale roman, jeg har læst, men den fik mig til at smile, og den var let læst og hyggelig. Den har samtidigt et fint budskab, om at leve i nuet og lade fortiden være fortid. Den har lidt af de samme kvaliteter som “En mand der hedder Ove”, men desværre uden Fredrik Backmans forrygende karakterskildringer.

Det er den perfekte roman at finde frem på en regnvejrsdag, når du trænger til at slappe af med en god bog. Phaedra Patrick har skrevet en efterhånden lang række bøger, og jeg håber virkelig at flere af hendes værker bliver oversat til dansk.

Hamnet – Anmeldelse af Maggie O’Farrells roman

★★★★★☆
Reklame // Anmeldereksemplar
Forfatter: Maggie O’ Farrell, Forlag: Alpha

“Hvad hedder det, når en, der var en tvilling, ikke længere er en tvilling?”

Hamnet er nyste roman fra den britisk-irske forfatter Maggie O’Farrel, som hun i 2020 vandt “Women’s Price for Fiction” for. Sproget i Hamnet er levende og poetisk, og du bliver taget på en nærmest sanselig tidsrejse tilbage til 1500-tallet og Shakespeares England. Det er en familietragedie, der rummer enorme mængder sorg. Men det er også en bog om kærlighed og familiebånd.

Bogen starter ud med fortællingen om Hamnet, der er bekymret for sin tvillingesøster, som pludselig er blevet syg. Han løber ud for at finde sin mor, men kan ikke finde sin familie nogen steder.

Sideløbende med hans søgen, får vi forskellige tilbageblik til hans families historie. På den måde lærer læseren lige så stille familien at kende, særligt hans mor, som er en helt særlig kvinde. Hamnets mor er født at en “skovkvinde” og hun har derfor et helt særligt forhold til naturen og dens gaver, og så har hun har evnen til at fornemme, hvad der vil ske i fremtiden.

“Senere, og resten af livet, vil hun tænke, at hvis hun var gået hjem nu, hvis hun havde taget sine kurve, sine planter, sin honning, og var gåert hjem ad stien, hvis hun havde ænset den pludselige, navnløse uro inde i sig, ville hun måske kunne have ændret det, der skete efterfølgende.”

Lyriske beskrivelser

Maggie O’Farrell har gjort et fænomenalt forarbejde til bogen, og hun skriver derfor meget overbevisende. Beskrivelserne af 1500-tallets England, landbysamfundet, husene, urterne giver en nærmest sanselig oplevelse. Det er derfor nemt, at lade sig rive med og forsvinde ind i en anden tid.

Maggie O’Farrell leverer, rent sproglig, et fantastisk stykke håndværk, som er en fornøjelse at læse. Hun har en helt særlig skrivestil med nærmest lyriske miljøbeskrivelser. Det giver en fænomenal læseoplevelse, og var det aspekt af bogen, der begejstrede mig allermest.

Hvis du er til historiske romaner, tragedie og poetisk sprog, så er Hamnet en roman for dig.

Værd at vide:

  • Hamnet blev kåret som en af 2020’s ti bedste bøger af New York Times
  • Hamlet og Hamnet er variationer af samme navn
  • Shakespeare menes at have haft en søn kaldet Hamnet, som døde af uvisse årsager, da han var 11.
  • Bogen af en fiktiv fortælling om denne dreng og hans død.

3 gode grunde til at læse klassikeren Lykke-Per

★★★★★★
Henrik Pontoppidans klassiker er en godt 800 siders moppedreng, der kræver en vis investering af tid, vis man skal komme igennem den. Det er altså ikke en bog, man bare lige hiver ned fra reolen og kværner igennem på et par dage. Jeg brugte selv over en måned på at komme igennem den. Når det så er sagt, så der den AL tiden værd! Jeg vil derfor give dig 3 gode grunde til, at du skal kaste dig ud i at læse Lykke-Per.

1 ) Per er en kæmpe idiot

Lykke-Per handler om Peter Andreas Sidenius. Han er præstesøn i en streng, fattig familie, hvor ydmyghed og selvbeherskelse er vigtige dyder, og han er alt andet end stolt af sit ophav. Han vil have mere ud af livet – han vil finde lykke i form af karrierer, kærlighed, rigdom, og han vil gerne have det hele på en gang (helst uden at arbejde alt for meget for det). Per er mildest talt ikke altid en sympatisk karakter, og ind i mellem opfører hans sig som en kæmpe idiot. Alligevel er han bare helt utrolig menneskelig. Han rummer nogle helt essentielle konflikter, følelser og drømme, som gør hans person lige så aktuel i dag, som for 100 år siden.

“Men hvad var det da for én?”

“Ja, sig mig det, du! En forrykt, antager jeg. Eller en charlatan! … Måske et geni! … Tiden vil vise det..”

hr. Oberst om Per

2) En guldgrubbe af citater

Åh, hvor har jeg måtte stoppe op og genlæse et stykke i bogen flere gange, simpelthen fordi det var så godt skrevet. Lykke-Per er fyldt til randen med smukke, spidsfindige eller eftertænksomme passager, som man ikke kan lade være med at citere. Her er et par af mine favoritter:

Der var lidt galskab heri, han såe det godt nu. Men det skræmmede ham ikke. Det var ham tværtimod en tilfredsstillelse og betryggelse at vide sig i besiddelse af det gran vanvid, hvorom den lille verdenskloge maler i Rom havde sagt, at uden det vandtes ingen store sejre mellem menneskene.”

“Han var med årene bleven et stykke af en bogelsker. Hans øjne blev uvilkårlig tiltrukket af ethvert trykt bind, der kom indenfor hans synskres. Noget af det første, han såe efter, når han kom ind i bøndernes stuer, var de små boghylder, som i reglen fandtes der, og han gik sjelden bort uden at have undersøgt deres indhold.

3 En langsom fortælling på den gode måde

Lykke-Per er den slags fortælling, som lige så langsomt kryber helt ind under huden på en, så man virkelig bliver rørt af Pers historie og hans person. Efter 800 sider er man faktisk kommet ret tæt på ham, og det er faktisk svært at lukke bogen og sige farvel til ham bagefter.

Selvom jeg sad fast i fortællingen undervejs, og måtte tage en pause og læse en anden bog, så er jeg virkelig glad for, at jeg holdte ved og læste bogen til ende. For den endte med at begejstre og røre mig i en sådan grad, at den er kommet på listen over mine favoritbøger. Det er virkelig en klassiker, der fortjener at blive læst!

Fakta om Lykke-Per:

  • Lykke-Per udkom første gang i form af 8 hæfter, der blev udgivet i årerne 1898-1904
  • Flere Karakterer i romanen er baseret på virkelig personer fx Dr. Nathan, der er baseret på Georg Brandes
  • Romanen er blevet filmatiseret af Bille August i 2018, hvor Esben Smed spiller hovedrollen som Per.

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑