Anmeldelser og læseinspiration

Måned: april 2022

Anmeldelse af “Pigen uden navn”

★★★★★☆
Forfatter: Chistina Baker Kline, Forlag: Gads (reklame // modtaget af forlaget)

Christina Baker Kline har for nyligt udgivet en ny bog kaldet “De forviste”. I den forbindelse har jeg kastet mig over hendes tidligere værk “Pigen uden navn”, som er en historisk roman med udgangspunkt i de toge, der mellem 1854 og 1929 fragtede mere end 200.000 forældreløse børn tværs gennem USA.

Pigen uden navn / Orphan Train

Bogens handling

Historien foregår i to forskellige tidsspor. Et fortidigt og et nutidigt. I nutiden møder vi den 17-årige Molly, der bor i plejefamilie. Hun er glad for at læse, og forsøge en dag, at smugle en gammel udgave af “Jane Eyre” ud fra biblioteket, men det mislykkes og hun ikendes 50 timers samfundstjeneste. Timerne kommer hun til at afsone i en stilling, hvor hun skal hjælpe en 91-årig enke, Vivian, med at ryde op på loftet. Molly er god til at rydde op og organisere, men opgaven viser sig også at blive ekstra interessant, da kasserne indeholder spor fra Vivians fortid.

“Måske, tænker jeg, er der nogen her, som gerne vil have mig. Måske får jeg et liv, jeg aldrig har turdet drømme om i et lyst og hyggeligt hjem… Men jeg ryster af, da jeg går op af trappen til Scenen.”

Inspiration fra ynglings-klassikere

“Pigen uden navn” er en stærk fortælling, som lynhurtigt kryber ind under huden på dig. Vivians forhistorie, som uønsket forældreløs pige har noter af klassikere som “Anne fra Grønnebakken” og “Jane Eyre”, så jeg måtte trække på smilebåndet, da begge af disse bøger bliver nævnt og inddraget i historien. Man kan mærke, at forfatteren selv har læst og elsket bøger som disse.

Kline slår sig i det hele taget fast, som en solid forfatter med flair for karakterskildring. Hun beskriver længslen efter et tilhørsforhold på fin og skrøbelig vis, og hvor jeg normalt bliver irriteret over at springe rundt i to fortællerspor, så fungere det virkelig godt her. Vivian og Molly har nemlig meget til fælles, som først viser sig imens Vivians fortidshistorie udspiller sig.

En roman, der skal læses

Bogen er både en “coming of age” roman, en historie om ensomhed og en historie om kærlighed. Det er en roman, som du skal læse for at blive rørt af fortællingen, men også fordi, den tager fat i en historisk begivenhed, der fortjener opmærksomhed, og som jeg personligt ikke kendte til. Den hylder alle de børn, som blev fragtet med de såkaldte “Orphan trains” mod en ukendt fremtid.

“Pigen uden navn” er relativt letlæst og omkring 300 sider lang, så her er vi på et niveau, hvor alle kan være med. Det er en oplagt bog, når man bare har brug for at koble af og lade sig rive med.

Har du brug for inspiration til flere historiske romaner, så finder mine anbefalinger her

Gamle Goriot – En nyoversat fransk klassiker

★★★★★☆
Reklame // modtaget af forlaget

Balzacs klassiker “Gamle Goriot” er udkommet i Turbine forlagtes klassikerserie. Jeg har kun læst en lille smule Balzac før, under mit studie, og det var med ærefrygt at jeg kastede mig over “Gamle Goriot”, som er en del af hans projekt La Comédie Humaine, Den menneskelige kommedie.

Gamle Goriot af Honoré de Balzac

I “Gamle Goriot” får du beskrevet et lille fransk pensionat og dets beboere. Her bor den unge student Eugène de Rastignac, som har en ambition om at nå til tops i det parisiske selskabsliv. Men det er svært at bevæge sig op ad den sociale rangstige uden at sætte sin moral på spil.

Rastignac forføre den gifte Delphine, som er datter af Gamle Goriot, der også bor på pensionatet. Goriot er pensioneret forretningsmand, som har ruineret sig selv, for at forkæle sine utaknemmelige døtre, som han elsker højere end livet selv.

En enkel, men kompliceret klassiker

Det tog mig lidt tid, at finde rytmen i Balzacs fortælling. Historien er egentligt ganske enkelt, men persongalleriet stort, og beskrivelserne meget detaljerede. Man skal holde tungen lige i munden, når hovedpersonen fx på skift betegnes som “studenten”, Eugéne og Rastignac. Men da jeg først havde fået styr på karakterernes navne, blev jeg lullet helt ind i fortællingen.

Collin forstod den fare, han befandt sig i, da han så den skinnende hane på hver pistol, og udviste med ét den allerstørste, menneskelige selvbeherskelse. Et frygtindgydende, majestætisk syn! Hele hans skikkelse undergik en forvandling, der kun kan sammenlignes med en kedel, der koger på højtryk med damp, der kunne løfte bjerge, men som på et øjeblik bliver opløst af en dråbe koldt vand.

En af Balzacs mesterlige beskrivelser

Næsten skræmmende relevant

Det jeg elsker klassikere er at de er tidsløse. Temaerne er ofte lige så relevante i dag, som i den tid, hvor værket er skrevet. Det gør sig i den grad gældende for “Gamle Goriot”, hvor Eugéne higer efter social anerkendelse i en verden, hvor penge og magt sættes højere end menneskelige kvaliteter og relationer.

Balzac har komponeret et værk, som man kan bruge lang tid på at fordybe sig i og reflektere over. Jeg læste selv bogen i små bidder, hvilket fungerede godt, og selvom den til tider har været svær at læse, så har jeg virkelig fået meget ud den. Balzac kan noget helt særligt og fortjener opmærksomheden.

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑