Anmeldelse af “Pigen uden navn”

★★★★★☆
Forfatter: Chistina Baker Kline, Forlag: Gads (reklame // modtaget af forlaget)

Christina Baker Kline har for nyligt udgivet en ny bog kaldet “De forviste”. I den forbindelse har jeg kastet mig over hendes tidligere værk “Pigen uden navn”, som er en historisk roman med udgangspunkt i de toge, der mellem 1854 og 1929 fragtede mere end 200.000 forældreløse børn tværs gennem USA.

Bogens handling

Historien foregår i to forskellige tidsspor. Et fortidigt og et nutidigt. I nutiden møder vi den 17-årige Molly, der bor i plejefamilie. Hun er glad for at læse, og forsøge en dag, at smugle en gammel udgave af “Jane Eyre” ud fra biblioteket, men det mislykkes og hun ikendes 50 timers samfundstjeneste. Timerne kommer hun til at afsone i en stilling, hvor hun skal hjælpe en 91-årig enke, Vivian, med at ryde op på loftet. Molly er god til at rydde op og organisere, men opgaven viser sig også at blive ekstra interessant, da kasserne indeholder spor fra Vivians fortid.

“Måske, tænker jeg, er der nogen her, som gerne vil have mig. Måske får jeg et liv, jeg aldrig har turdet drømme om i et lyst og hyggeligt hjem… Men jeg ryster af, da jeg går op af trappen til Scenen.”

Inspiration fra ynglings-klassikere

“Pigen uden navn” er en stærk fortælling, som lynhurtigt kryber ind under huden på dig. Vivians forhistorie, som uønsket forældreløs pige har noter af klassikere som “Anne fra Grønnebakken” og “Jane Eyre”, så jeg måtte trække på smilebåndet, da begge af disse bøger bliver nævnt og inddraget i historien. Man kan mærke, at forfatteren selv har læst og elsket bøger som disse.

Kline slår sig i det hele taget fast, som en solid forfatter med flair for karakterskildring. Hun beskriver længslen efter et tilhørsforhold på fin og skrøbelig vis, og hvor jeg normalt bliver irriteret over at springe rundt i to fortællerspor, så fungere det virkelig godt her. Vivian og Molly har nemlig meget til fælles, som først viser sig imens Vivians fortidshistorie udspiller sig.

En roman, der skal læses

Bogen er både en “coming of age” roman, en historie om ensomhed og en historie om kærlighed. Det er en roman, som du skal læse for at blive rørt af fortællingen, men også fordi, den tager fat i en historisk begivenhed, der fortjener opmærksomhed, og som jeg personligt ikke kendte til. Den hylder alle de børn, som blev fragtet med de såkaldte “Orphan trains” mod en ukendt fremtid.

“Pigen uden navn” er relativt letlæst og omkring 300 sider lang, så her er vi på et niveau, hvor alle kan være med. Det er en oplagt bog, når man bare har brug for at koble af og lade sig rive med.

Har du brug for inspiration til flere historiske romaner, så finder mine anbefalinger her