Anmeldelse: En verden vi ikke kender

★★★★☆
Forfatter: Lea Grosen Jørgensen
// Modtaget som anmeldereksemplar //

En verden vi ikke kender er Lea Grosen Jørgensens debutroman – en dystopisk sci- fi klimaroman, og en ret fængede en af slagsen.

I en nærmest ubeboelig verden vokser Agner op i en lille indhegnet landsby med sin mor og to yngre søstre. Deres eneste kilde til mad er at vente på skovhviskerne, der bringer dem mad fra skoven, skjult bag uhyggelig træmasker og med mantraet “skoven giver, skoven tager”. Ingen fra landsbyen må sætte deres ben i skoven, og den er omgivet af mystik. Kun de få der bliver udvalgt af skovhviskerne til at hjælpe med arbejdet skoven må komme derind, og de udvalgte bliver aldrig set igen.

En skelsættende oplevelse, der giver Agner en grusomt indsigt i skovhviskernes arbejde, sende ham på flugt med sin familie. De må begive sig ud i en øde verden med store oversvømmede områder, og de ved ikke hvad der venter dem. Kan de finde et sted at overleve – et sted med andre mennesker?

Skoven giver, skoven tager

Lea Grosen Jørgensen formår både at underholde med en fængslende historie og samtidig sår hun små frø hos sin læser, der giver stof til eftertanke. Agner og hans familie må overleve i en ødelagt verden, hvor mennesket har været for grådigt. Nu får de en ny chance for at skabe sig en tilværelse, men kun på naturens præmisser. Hvis naturen skal bestå, må mennesket ikke tage mere end højest nødvendigt fra den.

Omme ved træerne plukker jeg flere ramsløg end de forrige dage til sammen.

stop

Stemmen indeni giver mig den samme ordre om og om igen, men jeg modsætter mig denne gang. Jeg fylder i stedet begge lommer med stængler, der næsten glider ud af mine handsker.

Da jeg vender rygge til træerne, nænner jeg ikke at se på det aftryk, min grådighed har efterladt.

Hele stemningen i den dystopiske verden er velskrevet, og selvom jeg aldrig rigtig kom til at holde af bogens hovedperson, blev jeg alligevel hurtigt følelsesmæssigt investeret i den lille familie og den ødelagte verden de lever i. Endda så meget, at jeg præsterede at sidde med fugtige øjne, inden jeg havde passeret de første 100 sider, hvilket jeg synes er ret imponerende.

Alt i alt en flot debut, som I den grad fortjener at komme ud til en masse læsere.