Anmeldelser og læseinspiration

Kategori: Uncategorized (Side 1 af 2)

Anmeldelse: Jeg er ikke faret vild

// Anmeldereksemplar fra forlaget //
★★★★☆

Jeg er ikke faret vild er en eksperimenterende roman, som er sammenstykket af to digteres udvekslinger i form af digte og samtaler. Det er et stærkt og interessant værk, som med garanti ikke minder om andet du har læst.

Jeg er ikke faret vild – en roman af Evy Konigsberg og Villads Eryaki

Den ene stemme i bogen tilhører Villads, som er på en rodløs rejse, hvorunder han bliver konfronteret med spøgelserne i hans liv. Både de spøgelser, der banker på, for at få deres historier fortalt, og dem, der fylder tomrummene i hans liv.

Evy er den anden stemme i bogen, og hans jordnære modpol og mentor, der følger med på sidelinjen og giver ham både opmuntring og kritik, imens hun også selv arbejder med sine digte.

er det det samme for dig?
at du har været her?
det skal anderkendes
at du har været her?
hvad du har gået igennem?
dit aftryk
og du har brug for mig til at huske for dig
til at blive husket?

En anderledes læseoplevelse

Jeg er ikke faret vild er et frisk pust, og der er noget ved de skiftende vinkler, der holder et godt tempo igennem bogen. Som læser får man både serveret ret fine og skrøbelige historier i digtform, og samtidigt bliver der trådt et skridt tilbage og funderet over kunsten og ikke mindst livet.

Evys stemme fungere som en skøn kontrast til Villads, og giver også en afveksling. Jeg havde forestillet mig, at det var en lidt tungere bog, som man gik lidt fra og til, men jeg endte med at stryge lige igennem den.

Alt i alt er Jeg er ikke faret vild en spændende læseoplevelse, som varmt kan anbefales til dig, der godt kan lide de lidt mere filosofiske bøger med et meta-niveau, der sætter kunsten og livet i fokus.

Anmeldelse: Det sidste han sagde af Laura Dave

// Modtaget som anmeldereksemplar //
★★★★★

Det sidste han sagde er en af den salgs bøger, som du læser i et stræk. Du kan faktisk lige så godt aflyse dine weekendplaner med det samme og indtage din yndlingslæsekrog, for det er altså en bog, der skal læses.

Bogen har været på min radar siden Reese Witherspoon anbefalede den i sin læseklub, og heldigvis skulle vi ikke vente længe på en dansk oversættelse.

Det sidste han sagde af Laura Dave

Hannah Hall ved ikke, at hendes mand Owen er forsvundet, før en skolepige banker på hendes dør og aflevere en seddel fra ham. Det eneste der står på sedlen er ordene “Beskyt hende”.

Owen har efterladt sin moderløse teenagedatter Bailey. En trodsig en af slagsen, som har været alt andet en begejstret for, at Hannah er blevet en del af familien.

Hannah og Bailey må nu sammen forsøge, at finde ud af meningen med Owens forsvinden, og de finder hurtigt ud af, at han ikke den, de troede han var.

Spænding og hjertevarme

Det sidste han sagde er måske ikke stor litteratur, der gør dig klogere på verden, men den er fantastisk underholdende, gådefuld og hjertevarm. Laura Dave formår at drive plottet fremad, så du hele tiden er holdt fanget af historien, og det lykkedes hende samtidigt at få skabt nogle karakterer, som både har dybde og stærk personlighed.

Romanen er let at gå til og vil appellere til en bred læsergruppe. Den er derfor en

Det sidste han sagde er også udkommet som miniserie på apple+ med Nicolaj Coster-Waldau og Jennifer Garner i hovedrollerne, og at dømme ud fra traileren herunder følger den bogen ret godt.

Anmeldelse: På Bunden af Koppen

// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

På bunden af koppen er et legende grafisk værk af Nicolai Hvidberg. Bogen er blevet til som resultat af tegnudfordringen “Inktober”, hvor han har haft som ramme at lave to sider om dagen indenfor maksimalt tre timer.

På bunden af koppen har et ret enkelt tema og viser en søvndrukken kunstners rejse ned i kaffekoppen.

På Bunden af Koppen af Nicolai Hvidberg

Jeg tror de fleste kaffedrikkere kender følelsen af at stå med dagens første kop kaffe og søvn i øjnene og så lade tankerne vandre. Men hvad findes der egentligt på bunden af koppen? Forførende havfruer, monstre eller Bente fra kommunen?

I På bunden af koppen bliver vi ført med ind i en legende og ret syret tankestrøm. Konceptet er underholdende og Nicolai Hvidberg har en gennemført, personlig og sikker stil hele vejen igennem. Det er et meget helstøbt lille værk, som var en fornøjelse af have i hænderne.

Den Stjålne Arving: Folk of the air #4

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget //

Endelig er den danske oversættelse af Holly Blacks Den Stjålne Arving på gaden, og heldigvis har den været ventetiden værd. Bogen er 4. bind i den mørke og dystopiske serie om fe-riget Faerie, hvor vi har fulgt menneskepigen Jude og kampen om tronen.

Den Stjålne Arving – Folk of the Air #4

Wren er vokset op som hittebarn i en kærlig menneskefamilie indtil hun brutalt bliver hentet af hendes biologiske forældre, der fjerner den forblændelse, der har ligget over hende, og afsløre hendes som det hun er. Et monster med blålig hud og spidse tænder – og kommende dronning af tændernes hof.

I Den Stjålne Arving er vi i menneskenes verden otte år, at Jude tog magten i Faerie. Lady Suren (Wren) er flygtet fra mishandlingen i Tændernes Hof og lever i skjul, indtil stormheksen Bogdana finder hende og forfølger hende. Wren bliver reddet af tronarvingen Oak, som dog har sine helt egne planer med hende.

Folk of the Air uden Jude og Cardan?

Indrømmet – jeg var ret bekymret over at skulle læse en bog uden den badass Jude og kongen af mørket i hovedrollerne, men Wren er fænomenal. Hendes hjerteknusende barndom, vildskab og længsel efter et tilhørsforhold giver masser af kant, og hun er i den grad en værdig efterfølger. Oak er til gengæld lidt mere vag i sin karakter, men sammen er de nu stadig et interessant team.

Den Stjålne Arving var mørk og spændende, så jeg er fortsat kæmpe fan af Folk of the Air serien. Serien er perfekt til dig, der holder af dystopisk fantasy, der godt må være fyldt med grimhed og ondskab, men alligevel har lidt lys i mørket.

Nu kommer den svære ventetid til næste bog.

Har du læst Folk of the Air?

Anmeldelse: Fremtidsmusik af Katerina Poladjan

★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Klara W. //

Fremtidsmusik er en mærkværdig lille bog, der kræver lidt af sin læser. Men, hvis du er villig til at fordybe dig i en nærlæsning i roligt tempo, så er bogen altså ret betagende. Fremtidsmusik var i øvrigt også shortlistet til den tyske pris: Preis der Leipziger Buchmesse 2022.

Fremtidsmusik af Katerina Poladjan

Fremtidsmusik foregår i en industriby uden for Moskva, hvor fire generationer af kvinder deler et lille værelse i et kommunalka, som er en slags bofællesskab i en gammel lejlighed. Familien består af 60-årige Varvara, 45-årige Maria, 21-årige Janka og 3-årige Kroschka.

Selvom de lever under temmelig begrænsende kår (i både samfund og hjem), har de alle forskellige drømme, som de forsøger at realisere i en verden, der er under forandring. Varvare har fx en hemmelig kærlighedsaffære og Janka vil holde en punk koncert.

Velegnet til læsegruppen

Fremtidsmusik er en bog, der skal læses langsomt og med tid til tænkepauser. Jeg var heldig at have den med på en lang togtur, hvor jeg uforstyrret kunne genlæse passager og tygge på nogle af sætningerne. Bogen igennem er der en særlig dragende stemning og underliggende humor, som giver en skøn fremdrift til fortællingen.

Alt i alt var jeg derfor ret begejstret for bogen og dens lidt pudsige karakterer, og den vil være perfekt til læsegruppe eller til dig, der ikke har noget imod at blive udfordret i din læsning. Det kan dog være en hjælp, at læse lidt op på den russiske samtid, hvis du som mig ikke er helt stærk i politisk historie.

Som prikken over i’et kommer bogens enormt fine omslag, der også fortjener ros.

Anmeldelse: Awen #3 Flænger i tiden

★★★★★
// Anmeldereksemplar //

Er der en dansk fantasyserie, som jeg har forelsket mig i, så er det er Awen af Nathalie og Betina Liane. Her får du magi, venskaber, spænding og virkelig gennemført world building. Heldigvis fortsætter forfatterduoen deres imponerende stil med endnu en fem-stjernet læseoplevelse i seriens 3. bind, Flænger i tiden.

Awen 3 – Flæger i Tiden

Aia er knust efter tabet af sin tvillingebror Peter. Hun lukker sig inde og selv ikke veninden Suki kan få hende ud af kahytten. Livet på det magiske skoleskib forsætter, men hvordan skal Aia fortsætte, når intet er det samme længere.

Til Sigøjnernes midnatsgilde tænders der dog et håb om, at hun kan få sin bror at se igen. Det kræver dog, at hun kaster sig ud i et ritual, som kan ende grueligt galt og skabe forstyrrelser i tiden.

Fantasy, når det bedst

Flænger i Tiden (og Awen-serien generelt) er et godt eksempel på, hvorfor jeg holder så meget af fantasygenren. Det er en invitation til at forsvinde ind i en vidunderlig verden, hvor tidsrejser, magiske dyr og meget mere er på spil. Det er kampen mellem det godt og det onde – både i verden og i dig selv.

Har du endnu ikke begyndt din rejse med skibet Galathea, kan jeg kun opfordre dig til at komme i gang.

Flænger i Tiden er desuden nomineret som årets danske fantasybog 2023 ved Fantasyfestivallen, og den fortryllende forside af Karin Hald er også med i kategorien årets danske fantasyforside.

Anmeldelse: Jeg er glad for min mor døde af Jennette McCurdy

★★★★☆☆

Jeg er glad for min døde. En ret så morbid titel, men hvis du synes titlen er grum, så bare vent til du læser Jennette McCurdys historie. Efter de første 100 sider kan jeg garantere dig, at du selv har lyst til at slå hendes mor ihjel.

Jeg er flad for min mor døde af Jennette McCurdy

Jennette McCurdy voksede op som mormon i en dysfunktionel familie, hvor hendes psykiske ustabile mor både fylder hjemmet til bristepunktet med skrammel og får hyppige raserianfald. Trods det har Jennette et tæt bånd til sin mor, og hun vil gøre alt, for at gøre hende glad – hun er endda villig til at udleve moderens drøm om at blive skuespiller, selvom det lægger fjernt fra alt, hvad Jennette selv ønsker.

Jennette er kontrolleret af sin mor i alt, hvad hun fortager sig. Hun må ikke gå på toilet, tørre sig eller gå i bad uden sin mor, men det lykkes hende at blive barneskuespiller og lande et stor rolle i Nickelodeon serien iCarly, hvor hun bliver verdenskendt. Men da hendes krop rammer puberteten, lærer hendes mor hende at tælle kalorier og sulte sig selv, for at holde fast i en barnlig krop uden bryster og former.

Det bliver starten på et lang og sej kamp med spiseforstyrrelser og misbrug.

En vild læseoplevelse

Jeg er glad for min døde er en ret vild læseoplevelse. Det er ikke en bog du skal læse for dens sproglige kvaliteter, men simpelthen for at høre Jeanettes vanvittige fortælling. Siderne vender sig selv, mens du flere gange på stoppe op ryste på hovedet af vanviddet. Hver gang du tror hendes mor ikke kan blive mere forskruet, så går hun lige et skridt videre.

Jeg sidder tilbage med en frustration over, at vi godt kan anerkende, at Elefanter ikke hører til i cirkus, men vi lader gerne vores børn se børne- og ungdomsserier som er produceret i et decideret sygeligt miljø med chikanerende producere og forskruede kropsidealer.

Løgneren: En klassiker til foråret

★★★★★★

Løgneren er fin, lille forårsklassiker fra 1950, skrevet af Martin A. Hansen. Jeg samlede den op på biblioteket, hvor den lå med en fin lille post-it anbefaling på, og det har jeg ikke fortrudt.

Romanen er kort og handlingen er enkel, men den er en helt særlig litterær oplevelse, som jeg sent vil glemme.

“Nåja, man skal ikke stole hverken på lærken eller erantis eller fornemmelser. Vinteren er en gammel kæmpe og kan komme igen. Det var måske bedst. Ærlig talt. Forår, det betyder ståhej i sjælene.”

Løgneren af Martin A. Hansen

I Løgneren følger vi Johannes Vig, som er lærer og degn på den lille ø Sandø. Beboerne på øen er særegne og fastgroede i deres tro og levevis, og Johannes føler sig rodløs i blandt dem. Johannes skriver dagbog i blå stilehæfter, hvor han skriver løst og fast om sine tanker, følelser, oplevelser og planer. Men uanset, hvordan han forsøger at fremstille sig selv, er han blot en løgner.

Forår

Martin A. Hansens roman foregår i det tidlige forår, hvor beboerne på øen har været afskåret fra fastlandet af det tilfrosne hav, men foråret er et generelt tema i bogen. Flere elementer begynder at spire (følelser, ideer, planer), men frosten kan stadig sætte ind og slå det hele tilbage.

Løgneren er en klassiker, der er røget direkte ind på min favoritliste. Temaer, karakterer, sprog – den har det hele. Læs den med din læsegruppe, læs den i det tidlige forår, bare læse den. Det vil du ikke fortryde.

Anmeldelse af Stilhedens Hav

★★★☆☆☆
Forfatter: Emily St. John Mandel
//Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Lindhardt & Ringhof

Emily St. John Mandel er knivskap, når hun skriver. Derfor har jeg også glædet mig til at få hendes seneste bog, Stilhedens Hav, i hænderne. På forsiden er The Guardian citeret med beskrivelsen “Skrevet med forførende dygtighed”, og Emily St. John Mandel skuffer virkelig heller ikke på det punkt. Hun har en unik skrivestil, som jeg godt kan lide. Desværre blev jeg aldrig for alvor ramt af fortællingen i Stilheden Hav.

Stilhedens Hav af Emily St. John Mandel

Stilhedens Hav handler om tidsrejser. Gaspery-Jacques Roberts er tidsdetektiv og får til opgave at efterforske en anomali, der er opstået i flere forskellige tisperioder. En række forskellige personer, har oplevet noget enestående, og det begynder så småt at vise sig, at de har en helt særlig forbindelse.

Kunst, kærlighed og etik

Romanen har et spændingselement, men handler i høj grad også om kunst, etik og menneskelige følelser. Emily St. John Mandel har skabt endnu en dragende og tankevækkende fortælling, men desværre blev jeg aldrig rigtig ramt af karaterene, som føltes lidt flade. Derfor blev Stilhedens Hav ikke den læseoplevelse, jeg havde håbet på, men den kommer også hurtigt til at stå i skyggen fra Station Elleve, som er en bog af Mandel, jeg er ret begejstret for.

Har du læst nogen af Emily St. John Mandels bøger, og hvad synes du om dem? Del gerne dine oplevelser i kommentarfeltet.

Anmeldelse: UR af Rasmus Hastrup

★★★★★☆
//Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Screaming Books//

Ur er en fragtmenteret fortælling, der eksperimentere med tid og rum, kunst og teknologi. Bogen er sammensat af mindre historier, som alle bindes sammen af tidstemaet. Det er en filosofisk bog, som samtidigt er dybt poetisk og krydret af Rasmus Hastrups helt eminente sprog.

Nok er forsiden og titlen simpel, men UR er et imponerende værk, som jeg sent vil glemme.

UR – En historie af Rasmus Hastrup

Historien begynder hos Munken Æinir Glyrifax i 1300-tallet, der skal hjælpe en fyrste med at tegne et særligt kort over riget. Et magisk kort, som kan ændre de fysiske grænser og dermed skabe et helt perfekt rige.

Herfra brydes historien op i en masse mindre historier, som springer rundt i tid og rum. Historierne er selvstændige og meget forskellige, men er alligevel alle sammen bundet sammen af en rød tråd, der fører tilbage til fyrstens eksperiment.

Man slog tiden ihjel for at undgå, at tiden skulle slå os ihjel

Dragende og tankevækkende

Rasmus Hastrup skriver helt formidabelt. Hele bogen er svøbt i poetisk sprog og sætninger, som man lige skal smage på et par gange. Selvom handlingen i de forskellige historier er kryptiske og underlige, så er de utrolige dragende, så bogen er svær at lægge fra sig, når man først er i gang. Det er en af de bøger, hvor man føler man kun lige er begyndt, når man lukke bogen efter første gennemlæsning.

Det, vi tror, vi husker, har kun meget lidt med den oprindelige begivenhed at gøre. … Fortiden skal beskyttes mod de gode minders lidt for pastelfarvede tågeslør.

Ur er til dig, der godt kan lide grænsesøgende litteratur, der gerne må kræve en indsats fra sin læser. Rasmus Hastrup imponerer, og han er bestemt en forfatter, som jeg vil holde øje med fremover.

« Ældre indlæg

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑