Torndahlbooks

Anmeldelser og læseinspiration

Tag: familie (Side 1 af 3)

Anmeldelse: I den mørke skov af Gry Kappel

september 11, 2024 / / 0 kommentarer

// Bogen er modtaget som anmeldereksemplar//
★★★★★

“I den mørke skov” er nok en af de smukkeste bøger, der kommer til at pryde min bogreol, og det var svært ikke at have tårnhøje forventninger, når forfatteren også er den bragende dygtige Gry Kappel. Jeg har læst og elsket hendes Rosenholm-trilogi, og jeg har nydt at læse “Venja” sammen med Johanne og se hende blive opslugt af historien.

Historien er inspireret af folkeeventyret Hans og Grete, og handler om to fattige søstre, Ava og Linn, som bor i udkanten af en stor skov sammen med deres far. Pigerne er opdraget med, at skoven er et farligt og ondskabsfuldt sted, som man skal holde sig fra, men da den lille familie er på sultedødens rand, tager deres far dem med ind i skoven med løftet om et bedre liv på den anden side, hvis de kan nå frem til Kejserens Stad.

Smukkeste udgave med sprayed edges

Selvom bogen kan læses allerede fra 12-årsalderen, har den masser at byde på for den voksne fantasylæser også. Den er stemningsfuld, mørk og medrivende. Gry Kappel formår i den grad at skabe en uhyggelig suspense gennem hele bogen, som gør, at du umuligt kan lægge den fra dig igen, når du først er begyndt. Båndet mellem de to søstre og Avas stærke beskyttertrang tilføjer også noget helt unikt og rørende til fortællingen.

Masser at byde på den til voksne fantasylæser

“I den mørke skov” er perfekt efterårslæsning med hekse, kolde årstider og uhygge. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen sammen med Johanne om et par år, for jeg ved, at hun vil elske den. Det er en bog, som hele familien kan samles om med sine mange facetter.

Bogen er første bind i en ny fantasyserie, hvor hver bog vil have sin egen hovedperson og kan læses selvstændigt. Jeg glæder mig meget til at læse videre.

Jeg var så heldig at modtage bogen i den fineste bogpakke med tarotkort, the og guide til samling af spiselige planter.

Anmeldelse: Bogbinderen fra Jericho

juni 26, 2024 / / 0 kommentarer

★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Lindhart og Ringhof //

“Bogbinderen fra Jericho” er den seneste roman fra Pip Williams og en efterfølger til “De glemte ords bog”. Historien er dog selvstændig og kan sagtens læses, selvom du ikke har haft fornøjelsen af den første bog.

I mit sidste møde med Pip Williams var jeg dybt fascineret af hendes sprog og skrivestil, men endte alligevel med ikke at være helt solgt på historien. Derfor var jeg faktisk lige ved at springe “Bogbinderen fra Jericho” over. Heldigvis var jeg for nysgerrig til at lade være, og denne gang tog Williams mig med storm.

Bogbinderen fra Jericho af Pip Williams

“Bogbinderen fra Jericho” handler om tvillingesøstrene Peggi og Maude, der sammen arbejder i kvindeafdelingen på Oxford University Press under 1. verdenskrig. Deres job er at folde bladene til bøgerne.

Peggi er intelligent, rastløs og drømmer om at studere og læse bøger i stedet for at folde dem. Men folk fra hendes lag i samfundet kan ikke komme ind på Somerville College, og hun har sin søster at våge over. Maude er nemlig ikke som alle andre. Hun elsker at folde papir og kommunikere ved at gentage ord og sætninger efter andre.

Men krigen vender op og ned på det hele.

Imponerende og velskrevet

Pip Williams viser endnu en gang sine mesterlige forfatterevner igennem et imponerende sprog, der, trods en langsom fortælling, tryllebinder sin læser fra start til slut. De to søstre er velskrevne og vedkommende, og i løbet af romanens 500 sider er de virkelig kommet ind under huden på mig, og jeg har svært ved at skulle slippe dem igen.

Med kvinderne på Oxford University Press giver Pip Williams stemme til en helt særlig gruppe af arbejdende kvinder, som ellers ikke har fået plads i historiebøgerne, og det er ret rørende i sig selv.

Bogbinderen fra Jericho er til dig, der elsker historiske romaner med stærke kvindelige hovedpersoner og til dig, der holder af bøger, der hylder litteratur og sprog.

Anmeldelse: Prismet af Mikkel Guldager

juni 17, 2024 / / 2 kommentarer

★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar //

Guldagers bøger er upolerede og oprigtige på en måde, som jeg rigtig godt kan lide. Derfor har jeg ventet spændt på at få hans nyeste udgivelse, Prismet, i hænderne.

Med Prismet udviser Mikkel Guldager heldigvis endnu engang sin helt særlige evne til at give samfundets skæve (og udskudte) eksistenser deres egne stemmer i litteraturen.

Prismet af Mikkel Guldager

“Tungen har ingen knogler. Alligevel er den stærk nok til at knuse et andet menneske med sine blotte ord. Det har jeg hørt et eller andet sted. Et knogleløst taleorgan med destruktive kræfter.”

fra bogens prolog

I Prismet møder vi Andreas, en 45-årig ph.d.-studerende, som bruger mere tid på at dyrke euforiserende svampe end på at skrive. Et ekstraordinært og rundhåndet tilbud fra en forkvaklet, om end omsorgsfuld, onkel sætter pludselig skub i det hele, da Andreas nu er nødt til at træffe afgørende valg for sin eksistens.

Imens store forandringer truer hos Andreas, er hverdagen en lang gentagelse hos underboen Dandy, en tragisk sjæl, der har lidt store skader i sin barndom.

En klump i halsen

Prismet tog faktisk lidt fusen på mig. Jeg havde lidt svært ved at finde ind i historien og forstod ikke rigtig, hvor den ville hen til at begynde med. Alligevel lykkes det endnu engang Guldager at skrive karakterer, der lige så langsomt vandt mig over, og til sidst i sådan en grad, at jeg måtte synke en klump i halsen ved historiens slutning.

Andreas og Dandy er begge slebet skæve i kanterne af livet, men hvis lyset får lov til at ramme dem rigtigt, så skinner de med alle deres farver. Bogen er både syret og poetisk, og jeg holder særlig meget af den måde, som Guldager fletter sangtekster og musik ind i det hele.

I min optik er bøger som Mikkel Guldagers en gave til den danske litteraturhistorie, netop fordi han favner de eksistenser, som ellers så hurtigt bliver gemt væk.

Serieanbefaling med svensk charme

maj 22, 2024 / / 0 kommentarer

// Indeholder anmeldereksemplar fra Forlaget Peoples//
★★★★☆

I den seneste tid har jeg været helt opslugt af en ret så henrivende bogserie, nemlig serien om Betty af Katarina Widholm. De danske oversættelser af bøgerne tæller indtil videre seriens første to bind – Tæl hjerteslag og En stille kamp.

Serien om Betty af Katarina Widholm

Betty flytter til Stockholm som 17-årig for at blive pige i huset hos en doktor og hans hustru. Hun er opvokset i et fattigt, men kærligt hjem, hvor hendes mor har måttet forsørge Betty og hendes brødre alene.

Hendes eventyr begynder allerede i toget, hvor hun møder lektor Martin Fischer, som hun deler sin kærlighed til litteratur med. Martin giver hende en bog, og de aftaler at holde kontakt. Til gengæld bliver livet i Stockholm langt fra det, hun drømte om. Arbejdet som tjenestepige er opslidende, og det er umuligt at leve op til doktorindens urimelige krav. Heldigvis får hun en vigtig allieret i nabohuset, hvor den gæve unge Viola er i huset.

Krigen lurer i fremtiden, der er hemmeligheder i huset, og Betty ender med at få sat sig i en værre redelighed.

Tæl Hjertelag – første bind i serien om Betty

Svensk charme og historiefortælling

Serien om Betty er svensk charme og historiefortælling, når det er bedst. Det er den type bøger, som du hengiver dig fuldstændig til. Det gør ikke så meget, at handlingen er en smule forudsigelig, for du slapper bare helt af i Katarina Widholms stemningsfyldte univers.

Det er alt i alt en meget klassisk fortælling om en ung kvinde, der bliver formet og udvikler sig af livets knubs, og det går rent ind. Som læser bliver du samtidig hyllet ind i historien om et samfund i udvikling med politik, relationer og klasseforskelle, lidt i stil med Matador eller Downton Abbey, hvilket kun bidrager til seriens charme.

Serien om Betty er et oplagt valg til din sommerlæsning, hvis du kan lide kærlighed, historie, samfund og en kvindelig hovedperson.

Anmeldelse: Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager

februar 13, 2024 / / 0 kommentarer

★★★★☆
//Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget//

Når jeg ser dig fra en vis afstand er en rørende roman om relationer, der tager dig helt tæt på, når et ægteskab revner og nye venskaber opstår.

Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager

Kirstine er psykolog med egen praksis, og hun er tilmed blevet succesfuld tv-psykolog, der hjælper par med deres kærlighedsrelationer. Men hendes ægteskab er derimod ved at gå i opløsning, hendes mand har haft en affære, og for at få det hele på afstand, er hun flygtet ud i et sommerhus på en lille ø ved Vesterhavet midt i den kolde vintervejr.

På øen møder hun en ældre mand, ravsamlerende Ejvind, og der opstår et særligt venskab, som de begge har brug for.

Rå og nærværende roman

Romanens bagsidetekst beskriver den som nærværende og rå, og jeg har svært ved at finde ord, der siger det bedre end dem. Når jeg ser dig fra en vis afstand går helt tæt på de allersværeste følelser, og det er dybt rørende.

Selv om Kirstine er psykolog og sagtens kan analysere situationen udefra, så er hun også bare et menneske, der som alle andre styres af følelser som stolthed, vrede, længsel og begær.

Kombinationen af fortællerformen, hvor Kirstine henvender sig direkte til sin mand, og naturmiljøet ved det barske Vesterhav giver en autenticitet, som jeg blev grebet af fra start til slut.

Holder du af bøger, der går helt tæt på menneskelige relationer, så må du ikke snyde dig selv for at læse Når jeg ser dig fra en vis afstand

Anmeldelse: Vinterbaderen af Emilia Hansen

januar 29, 2024 / / 0 kommentarer

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget //

Har du brug for en roman til at varme dig på i vinterkulden, så er det Vinterbaderen, som du skal gribe fat i – det er sådan en fin, rørende og ikke mindst vigtig historie.

Vinterbaderen af Emilia Hansen

Helene har ramt bunden. Hende teenagedatter Lærke er forsvundet, og selvom ingen ved, hvad er er sket med hende, har Helene en fornemmelse af, at hun ikke længere lever. På grund af den tunge sorg, har Helene mistet både mand og job, men hun har stadig sin søn Oliver at leve for, og sammen flytter de ind i et lille fiskehus i Skovshoved, for at få en frisk start.

Lærkes forsvinden spørger dog stadig, og i et forsøg på at få svar, melder Helene sig ind i den lokale vinterbadeklub. Her møder hun en række mennesker, der kommer til at forandre hendes liv.

En hjerteknugende roman

Vinterbaderen er en gribende fortælling, som får dig til smile og måske også til at græde lidt. Den formår at formidle et tungt og svært emne på en respektfuld måde, og viser, at der kan findes lys, selv i den mørkeste og koldeste tid.

Der er ikke så ofte, at jeg bliver så investeret i en bog, men Helene og hendes historie er fantastisk velskrevet. Vinterbaderen kan på det varmeste anbefales til din vinterlæsning.

Anmeldelse: Forspil til Herning af Mette Boye Kirkeby

december 7, 2023 / / 0 kommentarer

★★★★☆
Har du læst en bog, der forgår i din egen hjemby?

Jeg selv er opvokset på landet uden for den lille by Tjørring ved Herning – nøjagtigt ligesom hovedperson Maibritt i Mette Kirkebys roman Forspil til Herning. Det var altså pudsigt nok, til at jeg måtte have fat i romanen.

Forspil til Herning af Mette Boye Kirkeby

Maibritt er fraskilt mor til to. Hendes mand har forladt hende for en yngre model, og hun selv er gået ned med stress. Nu skal hun finde vej tilbage til en hverdag, hvor hun arbejder som lektor på professionshøjskolen i Herning, og dertil får hun hjælp af både psykolog og veninden Anne.

En af de studerende på skolen er en charmerende ung mand, som viser interesse for Maibritt, og snart er hun selv ved at falde for en yngre model. Et knust hjerte skal trods alt knaldes væk, som veninden Anne så klogt råder.

En autentisk og tragikomisk tur til Herning

Forspil til Herning er en skøn, livsklog og tragikomisk roman. Jeg ved ikke, om det bare er fordi, jeg genkender så mange karaktertræk fra det midtjyske, at jeg sad med et smil på igennem store dele af bogen, men underholdt det var jeg. Faktisk er jeg ret sikker på, at jeg selv er relateret til Maibritts mor i et eller andet led, hun virkede i hvert fald frygteligt bekendt.

Man siger, at man kan rejse igennem litteratur, og her bliver du taget med på en meget autentisk tur til Herning, hvor du besøger butikken CADOVIUS i Herningcenteret, Cafe Poulsen og meget mere. Selv Maibritts forældre handler i ABC Lavpris i Tjørring, som enhver Tjørringbo ville gøre. Det giver altså en vis charme til bogen.

Mette Kirkeby kan desuden noget særligt og legende med ord og sprog, der er med til at tilføje både humor og dybde til karaktererne i bogen.

Nu sidder jeg blot tilbage med en lille krise over, at jeg skal aflevere bogen tilbage på biblioteket, for den ville jeg gerne have beholdt i min reol.

Anmeldelse: Det sidste han sagde af Laura Dave

december 5, 2023 / / 0 kommentarer

// Modtaget som anmeldereksemplar //
★★★★★

Det sidste han sagde er en af den salgs bøger, som du læser i et stræk. Du kan faktisk lige så godt aflyse dine weekendplaner med det samme og indtage din yndlingslæsekrog, for det er altså en bog, der skal læses.

Bogen har været på min radar siden Reese Witherspoon anbefalede den i sin læseklub, og heldigvis skulle vi ikke vente længe på en dansk oversættelse.

Det sidste han sagde af Laura Dave

Hannah Hall ved ikke, at hendes mand Owen er forsvundet, før en skolepige banker på hendes dør og aflevere en seddel fra ham. Det eneste der står på sedlen er ordene “Beskyt hende”.

Owen har efterladt sin moderløse teenagedatter Bailey. En trodsig en af slagsen, som har været alt andet en begejstret for, at Hannah er blevet en del af familien.

Hannah og Bailey må nu sammen forsøge, at finde ud af meningen med Owens forsvinden, og de finder hurtigt ud af, at han ikke den, de troede han var.

Spænding og hjertevarme

Det sidste han sagde er måske ikke stor litteratur, der gør dig klogere på verden, men den er fantastisk underholdende, gådefuld og hjertevarm. Laura Dave formår at drive plottet fremad, så du hele tiden er holdt fanget af historien, og det lykkedes hende samtidigt at få skabt nogle karakterer, som både har dybde og stærk personlighed.

Romanen er let at gå til og vil appellere til en bred læsergruppe. Den er derfor en

Det sidste han sagde er også udkommet som miniserie på apple+ med Nicolaj Coster-Waldau og Jennifer Garner i hovedrollerne, og at dømme ud fra traileren herunder følger den bogen ret godt.

Anmeldelse: Johannesminde af Sofie Jørgensen

november 8, 2023 / / 0 kommentarer

// Modtaget som anmeldereksemplar //
★★★★★
Johannesminde er en fremragende debutroman, som tager dig med tilbage i danmarkshistorien og viser det hårde liv som landbokvinde. Det er Morten Korch i virkelighedens verden, hvor der er skåret ned for idyllen og op for livets svære valg og vilkår.

Johannesminde af Sofie Jørgensen

Johannesminde

Vi er på Sydfalster i 1935, hvor den unge kvinde Lily er blevet kaldt hjem til Johannesminde efter et år i København. Efter tabet af hendes mor er det nu Lilys arv at overtage husholdningen derhjemme, og hendes drømme om at lære fransk og rejse er der ikke længere plads til. Hun må prøve at udfylde sin mors sko og sørge for gården og dens ansatte. Samtidigt må hun undvære sin bror, som har raget uklar deres far, og ingen ved om han nogensinde vender hjem for at overtage gården.

Anton er ansat som karl på Johanneminde, og har kun et ringe håb om at kunne få sin egen gård og en kone som Lily i fremtiden.

Lilys far og gårdens ejer har selv haft svært ved at leve op til sin mor og stedfars forventninger, og trods ambitioner om at udvide gården har han i stedet formået at begrave sig selv og gården i gæld.

Skæbnevalg og familiearv

Johannesminde er en bog, der går lige i hjertet. Du bliver hurtigt draget af Lilys historie, så siderne i bogen vender sig selv. Bogen handler i høj grad om valg og muligheder i livet, som var helt anderledes blot få generationer tilbage, hvor fejltrin kunne få livsforandrende konsekvenser.

Jeg blev ret rørt af Lilys person og hårde skal, og hvordan hun alligevel formår at drage omsorg for menneskerne i hendes liv og imødekomme forandringer. Johannesminde er en hyldest til fortidens stærke landbokvinder.

Sofie Jørgensen har en utrolig sikker skrivestil af en debutforfatter og formår både at røre sin læser og stille krav om man selv engagere sig og udfylder hullerne mellem linjerne. Det gør bogen nærværende og interessant fra start til slut.

Er du til en velskrevet slægtshistorie om en stærk kvinde, så kan du roligt finde en god kop kaffe frem og slå dig ned med Johanneminde.

Anmeldelse: En verden vi ikke kender

oktober 25, 2023 / / 0 kommentarer

★★★★☆
Forfatter: Lea Grosen Jørgensen
// Modtaget som anmeldereksemplar //

En verden vi ikke kender er Lea Grosen Jørgensens debutroman – en dystopisk sci- fi klimaroman, og en ret fængede en af slagsen.

En verden vi ikke kender af Lea Grosen Jørgensen

I en nærmest ubeboelig verden vokser Agner op i en lille indhegnet landsby med sin mor og to yngre søstre. Deres eneste kilde til mad er at vente på skovhviskerne, der bringer dem mad fra skoven, skjult bag uhyggelig træmasker og med mantraet “skoven giver, skoven tager”. Ingen fra landsbyen må sætte deres ben i skoven, og den er omgivet af mystik. Kun de få der bliver udvalgt af skovhviskerne til at hjælpe med arbejdet skoven må komme derind, og de udvalgte bliver aldrig set igen.

En skelsættende oplevelse, der giver Agner en grusomt indsigt i skovhviskernes arbejde, sende ham på flugt med sin familie. De må begive sig ud i en øde verden med store oversvømmede områder, og de ved ikke hvad der venter dem. Kan de finde et sted at overleve – et sted med andre mennesker?

Skoven giver, skoven tager

Lea Grosen Jørgensen formår både at underholde med en fængslende historie og samtidig sår hun små frø hos sin læser, der giver stof til eftertanke. Agner og hans familie må overleve i en ødelagt verden, hvor mennesket har været for grådigt. Nu får de en ny chance for at skabe sig en tilværelse, men kun på naturens præmisser. Hvis naturen skal bestå, må mennesket ikke tage mere end højest nødvendigt fra den.

Omme ved træerne plukker jeg flere ramsløg end de forrige dage til sammen.

stop

Stemmen indeni giver mig den samme ordre om og om igen, men jeg modsætter mig denne gang. Jeg fylder i stedet begge lommer med stængler, der næsten glider ud af mine handsker.

Da jeg vender rygge til træerne, nænner jeg ikke at se på det aftryk, min grådighed har efterladt.

Hele stemningen i den dystopiske verden er velskrevet, og selvom jeg aldrig rigtig kom til at holde af bogens hovedperson, blev jeg alligevel hurtigt følelsesmæssigt investeret i den lille familie og den ødelagte verden de lever i. Endda så meget, at jeg præsterede at sidde med fugtige øjne, inden jeg havde passeret de første 100 sider, hvilket jeg synes er ret imponerende.

Alt i alt en flot debut, som I den grad fortjener at komme ud til en masse læsere.

« Ældre indlæg

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders Noren — Op ↑