// Modtaget som anmeldereksemplar //
★★★★★
Det sidste han sagde er en af den salgs bøger, som du læser i et stræk. Du kan faktisk lige så godt aflyse dine weekendplaner med det samme og indtage din yndlingslæsekrog, for det er altså en bog, der skal læses.
Bogen har været på min radar siden Reese Witherspoon anbefalede den i sin læseklub, og heldigvis skulle vi ikke vente længe på en dansk oversættelse.
Hannah Hall ved ikke, at hendes mand Owen er forsvundet, før en skolepige banker på hendes dør og aflevere en seddel fra ham. Det eneste der står på sedlen er ordene “Beskyt hende”.
Owen har efterladt sin moderløse teenagedatter Bailey. En trodsig en af slagsen, som har været alt andet en begejstret for, at Hannah er blevet en del af familien.
Hannah og Bailey må nu sammen forsøge, at finde ud af meningen med Owens forsvinden, og de finder hurtigt ud af, at han ikke den, de troede han var.
Spænding og hjertevarme
Det sidste han sagde er måske ikke stor litteratur, der gør dig klogere på verden, men den er fantastisk underholdende, gådefuld og hjertevarm. Laura Dave formår at drive plottet fremad, så du hele tiden er holdt fanget af historien, og det lykkedes hende samtidigt at få skabt nogle karakterer, som både har dybde og stærk personlighed.
Romanen er let at gå til og vil appellere til en bred læsergruppe. Den er derfor en
Det sidste han sagde er også udkommet som miniserie på apple+ med Nicolaj Coster-Waldau og Jennifer Garner i hovedrollerne, og at dømme ud fra traileren herunder følger den bogen ret godt.