★★★★★★ med pil op!
Da jeg spottede et fint, men slidt, eksemplar af Æblemostreglementet på hylden i en af mine favorit genbrugsbutikker, var jeg faktisk i tvivl om, hvad det var for en bog. Titel og forfatter var genkendelige, men ikke noget jeg har læst før. Med hjem skulle den i hvert fald, og det har jeg ikke fortrudt. Tænk at man kan få så stor litteratur med hjem for en tier.
Kort om handlingen i Æblemostreglementet
På et børnehjem i Sct. Cloud’s vokser Homer Wells op, som forældreløs. Han bliver adopteret flere gange, men sendes hver gang retur igen – den ene gang henter Dr. Larch ham selv tilbage, da adoptionsfamilien tæver drengen gul og blå, så hans skrig kan høres langt borte.
Homer får i stedet lov til at blive på børnehjemmet, hvor Dr. Larch begynder at lære ham op i lægekunsten. På børnehjemmet kommer kvinder for at føde deres uønskede børn, men i al hemmelig kommer en lang række kvinder også forbi, for at få foretaget en abort. På Sct. Cloud har de nemlig en mission om at forebygge flere uønskede børn og give de uheldige kvinderne en værdig behandling.
Homer bliver hurtigt en dygtig læge, men han vil ikke selv spille gud og foretage aborter, selvom han heller ikke er modstander af det. Da han selv er et ønsket barn uden forældre, stilles han i noget af et moralsk dilemma. Han rejser derfor ud i verden, for at blive klogere på den og på sig selv, og får arbejde på en æbleplantage.
Formidabel karakterskildring
Æblemostreglementet er en langsom, men forrygende fortælling, hvor vi kommer helt tæt på vores hovedperson Homer Wells. Er der noget John Irving er en mester til, så er det karakterbygning, og sjældent har jeg været så trist over at skulle sige farvel til en bogs karakterer, som da jeg lukkede Æblemostreglementet efter sidste side. Både doktor Larch og Homer har så mange facetter, som for lov til at udspille sig i deres tanker og handlinger, og de har fået en helt særlig plads i mit litterære hjerte.
John Irving tager fat i nogle tunge og barske temaer, som abort, samfundskritik og racisme, og han formår at sætte emner til debat uden selv at vælge tydelig side, hvilket jeg synes er ret prisværdigt. Hvem sætter reglerne i samfundet, og hvornår er det på tide at sætte sine egne regler i livet?
En af de bøger, der bare SKAL læses
Jeg havde slet ikke forventet, at jeg ville blive så betaget af Æblemostreglementet. Den er strøget direkte ind på min favoritliste, og jeg håber virkelig at mange flere vil samle den op og læse den. Siden jeg påbegyndte bogen, har jeg stødt på overraskende få, som har læst den, hvilket er virkelig ærgerligt. Det er en af de læseoplevelser, der sætter sig i en.
Må dine bøger gerne have et langsomt fortæller tempo med plads til masser af fordybelse, og holder du af velskrevne karaktergallerier, så håber jeg virkelig, at du vil give Æblemostreglementet en chance. John Irvings mesterværk fra 1985 er mindst lige så relevant i sine tematikker i dag, som dengang. En kæmpe anbefaling herfra.
Har du set filmen?
The Cider House Rules, som bogen hedder på engelsk, er filmatiseret i 1999. Filmen følger til dels bogen, men er selvfølgelig stærkt forkortet og knap så nuanceret i sit billede af Homer og de andre. Skuespillerne er dog godt castet og soundtracket er fantastisk, så alene derfor skal du overveje at se filmen. Lyt til soudtracket herunder (det er i øvrigt glimrende baggrundsmusik under læsning af bogen):
Bonus info: I bogen Vand til blomster, som også er en af mine favoritter, har Æblemostreglementet en helt særlig betydning for hovedpersonen Violette Toussaint.
