Anmeldelser og læseinspiration

Tag: klassisker

Anmeldelse: Fruen Til Wildfell Hall af Anne Brontë

★★★★☆☆
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Lindhart & Ringhof //

Fruen til Wildfell Hall af Anne Brontë er en klassiker, som dog er blevet overskygget lidt af de mere populære Brontë romaner Jane Eyre af Charlotte Brontë og Wuthering Heights af Emily Brontë. Trods det, er Fruen til Windfell Hall en vigtig bog for sin tid, og den er kritikkere blevet betegnet som et af de første feministiske værker.

Jeg har læst klassikeren i denne smukke nye udgave fra Lindhart & Ringhof, som også har udgivet Jane Eyre og Agnes Grey i samme format. Det er bøger, som både er skønne at læse, og som ser fantastiske ud i bogreolen.

Fruen Til Wildfell Hall af Anne Brontë

I Fruen til Wildfell Hall møder vi ungkarlen Gilbert Markham i et lille by, hvor alle er optaget af sladderen om den nye beboer på Wildfell Hall. Her er nemlig flyttet en ung kvinde ind, som kun har en kammerpige og en lille dreng med sig. Gilbert forelsker sig hovedkulds i den smukke og mystiske Helen Graham, men hun bærer på en mørk hemmelighed, som gør det umuligt for Gilbert og Helen at få en fremtid sammen.

Helen lader til sidst Gilbert læse hendes dagbog, så kan kan forstå hendes forhistorie, som byder på ulykkelig kærlighed og svigt.

Skrevet i et tidløst sprog

Anne Brontë skriver i et friskt og tidløst sprog, som ikke lader sin læser bemærke, at værket er skrevet for snart 200 år siden. Fruen til Windfell Hall er derfor en klassiker, som er nem at gå til, og så er den medrivende og underholdende.

I og med, at Anne er en af Brontë søstrene, er det svært ikke at sammenligne bogen med Jane Eyre og Wuthering Heights, og her imponerede Fruen fra Windfell Hall mig ikke på samme måde. Det skyldes måske først og fremmest, at jeg ikke fandt hovedpersonerne i bogen særligt tiltalende, for jeg var ellers fint underholdt undervejs i bogen.

Jeg kan sagtens forstå, at Helens fortælling har gjort et stærkt indtryk på datidens læsere, og romanen er derfor virkelig interessant fra et litteraturhistorisk synspunkt.

De fire stjerner er givet ud fra en nutidig læseoplevelse af bogen, og afspejler derfor ikke bogen historiske værdi. Det er en bog, der fortjener at blive husket og læst.

Fruen til Windfell Hall er til dig, der holder af romantiske fortællinger fra 1800-tallet.

3 gode grunde til at læse klassikeren Lykke-Per

★★★★★★
Henrik Pontoppidans klassiker er en godt 800 siders moppedreng, der kræver en vis investering af tid, vis man skal komme igennem den. Det er altså ikke en bog, man bare lige hiver ned fra reolen og kværner igennem på et par dage. Jeg brugte selv over en måned på at komme igennem den. Når det så er sagt, så der den AL tiden værd! Jeg vil derfor give dig 3 gode grunde til, at du skal kaste dig ud i at læse Lykke-Per.

1 ) Per er en kæmpe idiot

Lykke-Per handler om Peter Andreas Sidenius. Han er præstesøn i en streng, fattig familie, hvor ydmyghed og selvbeherskelse er vigtige dyder, og han er alt andet end stolt af sit ophav. Han vil have mere ud af livet – han vil finde lykke i form af karrierer, kærlighed, rigdom, og han vil gerne have det hele på en gang (helst uden at arbejde alt for meget for det). Per er mildest talt ikke altid en sympatisk karakter, og ind i mellem opfører hans sig som en kæmpe idiot. Alligevel er han bare helt utrolig menneskelig. Han rummer nogle helt essentielle konflikter, følelser og drømme, som gør hans person lige så aktuel i dag, som for 100 år siden.

“Men hvad var det da for én?”

“Ja, sig mig det, du! En forrykt, antager jeg. Eller en charlatan! … Måske et geni! … Tiden vil vise det..”

hr. Oberst om Per

2) En guldgrubbe af citater

Åh, hvor har jeg måtte stoppe op og genlæse et stykke i bogen flere gange, simpelthen fordi det var så godt skrevet. Lykke-Per er fyldt til randen med smukke, spidsfindige eller eftertænksomme passager, som man ikke kan lade være med at citere. Her er et par af mine favoritter:

Der var lidt galskab heri, han såe det godt nu. Men det skræmmede ham ikke. Det var ham tværtimod en tilfredsstillelse og betryggelse at vide sig i besiddelse af det gran vanvid, hvorom den lille verdenskloge maler i Rom havde sagt, at uden det vandtes ingen store sejre mellem menneskene.”

“Han var med årene bleven et stykke af en bogelsker. Hans øjne blev uvilkårlig tiltrukket af ethvert trykt bind, der kom indenfor hans synskres. Noget af det første, han såe efter, når han kom ind i bøndernes stuer, var de små boghylder, som i reglen fandtes der, og han gik sjelden bort uden at have undersøgt deres indhold.

3 En langsom fortælling på den gode måde

Lykke-Per er den slags fortælling, som lige så langsomt kryber helt ind under huden på en, så man virkelig bliver rørt af Pers historie og hans person. Efter 800 sider er man faktisk kommet ret tæt på ham, og det er faktisk svært at lukke bogen og sige farvel til ham bagefter.

Selvom jeg sad fast i fortællingen undervejs, og måtte tage en pause og læse en anden bog, så er jeg virkelig glad for, at jeg holdte ved og læste bogen til ende. For den endte med at begejstre og røre mig i en sådan grad, at den er kommet på listen over mine favoritbøger. Det er virkelig en klassiker, der fortjener at blive læst!

Fakta om Lykke-Per:

  • Lykke-Per udkom første gang i form af 8 hæfter, der blev udgivet i årerne 1898-1904
  • Flere Karakterer i romanen er baseret på virkelig personer fx Dr. Nathan, der er baseret på Georg Brandes
  • Romanen er blevet filmatiseret af Bille August i 2018, hvor Esben Smed spiller hovedrollen som Per.

Mr. Norris Skifter Tog

★★★★★☆

Reklame // Anmeldereksemplat fra Turbine Forlaget Forfatter: Christopher Isherwood. Udgivelsesår: 2021 (original udgivelsen er fra 1935).

“Mr. Norris Skifter Tog” er nyeste udgivelse i Turbines klassikerserie, hvor forlaget genudgiver klassikere i et nyt design. Sammen med Isherwoods “Farvel til Berlin” er “Mr. Norris Skifter Tog” kendt som “The Berlin Novels”.

Romanen handler om den unge William Bradshaw, der møder Mr. Norris (Arthur) på et tog, hvor de falder i snak. William bliver hurtigt tiltrukket af Arthurs særprægede karakter, og de former et venskab. William mystificeres af Arthurs levevis, hvor han skiftevis er på fallittens rand eller pludselig vender velhavende hjem fra udlandet.

Romanen udspiller sig under Nazismens spæde start i Berlin, hvor Arthurs udsvævende livsstil, afvigende seksualitet og kommunistiske holdninger ikke ligefrem er velset. Men dette virker dog ikke til at bekymre Mr. Norris, som er alt for optaget af hans lyssky forretninger, der trues af hans gemene sekretær Schmidt.

Kontrasternes mand

På bagsiden af bogen beskrives Mr. Norris som “kontrasternes mand”, og det er en utrolig god beskrivelse af hans karakter. Han vil gerne vælte sig i rigdom og luksus, også selv om det skader andre at nå dertil, men han betegner samtidigt sig selv som en solidarisk kommunist. Han er narcissistisk og samtidigt en stor undskyldning for sig selv. Og det er denne kontrast, der gør bogen så humoristisk og medrivende.

“Jeg er ret følsom af natur. Jeg reagerer øjeblikkeligt på mine omgivelser. Når solen skinner på mig, vokser jeg. For at se mig i min bedste form, må man se mig i de rette omgivelser. Et godt køkken. En god vinkælder. Kunst. Musik. Smukke ting. Charmerende og vittigt selskab. Så begynder jeg at funkle. Jeg bliver som forvandlet.”

s. 66

Mr. Norris, da han bliver spurgt om han har været kommunist længe:

“Inderst inde, William, ja. Jeg har altid haft den følelse, at vi alle sammen, i den dybeste forstand, er brødre. Klasseforskelle har aldrig givet mening for mig.

s. 74

En klassiker, der er værd at læse

Jeg var virkelig begejstret for bogen. Den er letlæst, humoristisk og finurlig. Det er ikke en roman med et stort og omstændigt plot, men man bliver hele tiden drevet af nysgerrigheden omkring Mr. Norris karakter. Det er i det hele taget karaktererne, som bærer romanen, og gør den til en lille litterær skat. Både William, Mr. Norris og Fräulein Schröder (Williams udlejer) er så levende beskrevet med alle deres fejl og mangler, at man ikke kan lade være med at holde af dem.

Turbine har gjort et virkelig godt stykker arbejde, med at give boget et nyt design. Den har en fin lille størrelse, og er i en lækker kvalitet, som er nem at have med i tasken til togturen eller på ferie. Forsiden er enkel, men virkelig flot grafisk og indbydende.

“Mr. Norris Skifter Tog” får en kæmpe anbefaling herfra!

© 2025 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑