★★★★☆☆
Jeg er glad for min døde. En ret så morbid titel, men hvis du synes titlen er grum, så bare vent til du læser Jennette McCurdys historie. Efter de første 100 sider kan jeg garantere dig, at du selv har lyst til at slå hendes mor ihjel.
Jennette McCurdy voksede op som mormon i en dysfunktionel familie, hvor hendes psykiske ustabile mor både fylder hjemmet til bristepunktet med skrammel og får hyppige raserianfald. Trods det har Jennette et tæt bånd til sin mor, og hun vil gøre alt, for at gøre hende glad – hun er endda villig til at udleve moderens drøm om at blive skuespiller, selvom det lægger fjernt fra alt, hvad Jennette selv ønsker.
Jennette er kontrolleret af sin mor i alt, hvad hun fortager sig. Hun må ikke gå på toilet, tørre sig eller gå i bad uden sin mor, men det lykkes hende at blive barneskuespiller og lande et stor rolle i Nickelodeon serien iCarly, hvor hun bliver verdenskendt. Men da hendes krop rammer puberteten, lærer hendes mor hende at tælle kalorier og sulte sig selv, for at holde fast i en barnlig krop uden bryster og former.
Det bliver starten på et lang og sej kamp med spiseforstyrrelser og misbrug.
En vild læseoplevelse
Jeg er glad for min døde er en ret vild læseoplevelse. Det er ikke en bog du skal læse for dens sproglige kvaliteter, men simpelthen for at høre Jeanettes vanvittige fortælling. Siderne vender sig selv, mens du flere gange på stoppe op ryste på hovedet af vanviddet. Hver gang du tror hendes mor ikke kan blive mere forskruet, så går hun lige et skridt videre.
Jeg sidder tilbage med en frustration over, at vi godt kan anerkende, at Elefanter ikke hører til i cirkus, men vi lader gerne vores børn se børne- og ungdomsserier som er produceret i et decideret sygeligt miljø med chikanerende producere og forskruede kropsidealer.
