Anmeldelser og læseinspiration

Tag: racisme

Anmeldelse: I de fries land af Sui Sin Far

★★★★☆

I de fries land er en samling af 9 noveller samt 1 essay af Sui Sin Far (pseudonym for Edit Maude Eaton, 1865-19149, som var historiens første Asiatisk-amerikanske forfatter. Hendes fortællinger handler alle om at være kinesisk immigrant og ballancere mellem to forskellige kulturer.

Novellesamlingen I de fries Land af Sui Sin Far

Sui Sin Fars fortællinger er enkle, fængende og rørende. De viser på barsk vis, hvor smerteligt det kan være, at måtte vælge mellem at ære sine rødder eller integrere sig i den nye verden. Kan det overhovedet lade sig gøre at finde en identitet midt i mellem? Og hvad sker der med dine relationer, hvis du bevæger dig en anden vej end dem?

Novellerne blev første gang udgivet i aviser og magasiner mellem 1890 og 1912, og de indledes af et spændende afsnit om deres historiske kontekst – en tid hvor adskillelse efter race var både lovlig og forfatningsmæssig i Amerika. Selvom meget har ændret sig på den front, er Sui Sin Fars noveller, her over 100 år senere, stadig spændende og aktuel læsning.

I de fries land skal læses af dig, der holder af historisk litteratur, som gerne må have et politisk budskab. Hos mig gjorde novellerne et stærkt indtryk, og jeg er glad for, at et lille forlag som Ti Vilde Heste gør det muligt for os at læse Sui Sin Fars vigtige tekster, som desværre stadig er hjerteskærende relevante med deres tematikker i dag.

Anmeldelse: W.E.B. Du Bois’ Kærlighedsange

★★★★★☆
Forfatter: Honorée Fanonne Jeffers
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Peoples //

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange er et 800 siders mesterværk og debutroman af Honorée Fanonne Jeffers. Det er en barsk, hjerteskærende og ret fortryllende historie om slaveri, hudfarve, kvindekamp, politik og familie.

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange er en slægtsfortælling, der følger tre søstre, deres mor og forskellige led i deres slægtshistorie. Kapitlerne springer frem og tilbage i tiden og væver de forskellige personers historie sammen. Vi er med helt tilbage før slaveriet, under slaveriet og tiden derefter, som alt sammen har en betydning for søstrenes samtid.

Den primære fortælling ligger hos de tre søstre, særligt den yngste søster Ailey Pearl Garfield. Pigernes farfar har udsat dem for seksuelle overgreb, da de var små. Et traume, som de takler på meget forskellig vis. Carol er hårdt arbejdende og uddanner sig til læge, Lydia kæmper med stofmisbrug, og Ailey sørger for, at ingen kommer for tæt på, imens hun forsøger at finde sig selv i en verden, hvor hudfarve har stadig har en stor betydning.

Fænomenal debutroman

Romanen er fænomenalt godt skruet sammen, og det er slet ikke til at forstå, at det kan være en debutroman. Den er imponerende velskrevet med en stærk fortællerstemme. Som læser får du et helt unikt indblik i livet som et ungt, farvet mennesker, hvor selv nuancerne af “brunhed” og dit ophav spiller en central rolle for, hvordan folk opfatter dig.

Søstrenes overgreb, og hvordan det påvirker dem, kommer til at stå som en fin parallel til de traumer slaveriet medførte, som har haft skælsættende betydning hele vejen op igennem historien.

Nutidens berøringsangste rædsel over den fri kvindelighed må fordrives, hvis vi nogensinde vil befri os fra den fri mandigheds bestialitet; vi vinder ikke styrke ved at beskytte de svage i deres svagheden men ved at gøre svagheden fri og stærk.

Et af de W.E.B. Du Bois citater, der er indleder et nyt kapitel i romanen

Jeg kan vitterligt ikke nævne noget negativt om denne roman. At den ikke får de fulde seks stjerner fra mig skyldes ene og alene, at den aldrig krøb helt ind under huden på mig, til trods for, at jeg holdt meget af karaktererne. Jeg nød dog bogen fra start til slut.

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange er til dig, der er klar på at investere dig i et stort værk med mange nuancer. Den er oplagt sommerferielæsning, hvor der er tid til fordybning og nærlæsning.

Jeg kan kun krydse fingre for at romanen bliver omsat til en tv-serie, for jeg ville elske at se Ailey Pearl Garfield og Onkel Root komme til live på skærmen.

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑