Anmeldelser og læseinspiration

Tag: slaveri

Anmeldelse: W.E.B. Du Bois’ Kærlighedsange

★★★★★☆
Forfatter: Honorée Fanonne Jeffers
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Peoples //

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange er et 800 siders mesterværk og debutroman af Honorée Fanonne Jeffers. Det er en barsk, hjerteskærende og ret fortryllende historie om slaveri, hudfarve, kvindekamp, politik og familie.

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange er en slægtsfortælling, der følger tre søstre, deres mor og forskellige led i deres slægtshistorie. Kapitlerne springer frem og tilbage i tiden og væver de forskellige personers historie sammen. Vi er med helt tilbage før slaveriet, under slaveriet og tiden derefter, som alt sammen har en betydning for søstrenes samtid.

Den primære fortælling ligger hos de tre søstre, særligt den yngste søster Ailey Pearl Garfield. Pigernes farfar har udsat dem for seksuelle overgreb, da de var små. Et traume, som de takler på meget forskellig vis. Carol er hårdt arbejdende og uddanner sig til læge, Lydia kæmper med stofmisbrug, og Ailey sørger for, at ingen kommer for tæt på, imens hun forsøger at finde sig selv i en verden, hvor hudfarve har stadig har en stor betydning.

Fænomenal debutroman

Romanen er fænomenalt godt skruet sammen, og det er slet ikke til at forstå, at det kan være en debutroman. Den er imponerende velskrevet med en stærk fortællerstemme. Som læser får du et helt unikt indblik i livet som et ungt, farvet mennesker, hvor selv nuancerne af “brunhed” og dit ophav spiller en central rolle for, hvordan folk opfatter dig.

Søstrenes overgreb, og hvordan det påvirker dem, kommer til at stå som en fin parallel til de traumer slaveriet medførte, som har haft skælsættende betydning hele vejen op igennem historien.

Nutidens berøringsangste rædsel over den fri kvindelighed må fordrives, hvis vi nogensinde vil befri os fra den fri mandigheds bestialitet; vi vinder ikke styrke ved at beskytte de svage i deres svagheden men ved at gøre svagheden fri og stærk.

Et af de W.E.B. Du Bois citater, der er indleder et nyt kapitel i romanen

Jeg kan vitterligt ikke nævne noget negativt om denne roman. At den ikke får de fulde seks stjerner fra mig skyldes ene og alene, at den aldrig krøb helt ind under huden på mig, til trods for, at jeg holdt meget af karaktererne. Jeg nød dog bogen fra start til slut.

W.E.B. Du Bois’ Kærlighedssange er til dig, der er klar på at investere dig i et stort værk med mange nuancer. Den er oplagt sommerferielæsning, hvor der er tid til fordybning og nærlæsning.

Jeg kan kun krydse fingre for at romanen bliver omsat til en tv-serie, for jeg ville elske at se Ailey Pearl Garfield og Onkel Root komme til live på skærmen.

Anmeldelse: Louisiana – Farvet af Blod

★★★★☆☆
Forfatter: Léa Chrétien, Illustrationer: Gontran Toussaint
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Louisiana – Farvet af Blod er en grafisk roman om slaveriet og de traumer, der efterfølgende har sat dybe spor op igennem historien. Den er mørk, tankevækkende og fængende.

I Louisiana møder vi den ældre kvinde Louise Soral, der plages af hendes børnebørn, for at hun skal fortælle om sin fortid. Louise er nemlig efterkommer af plantageejere, og børnene er ved at læse Borte med Blæsten, og vil vide, om det var som i bogen.

Louises fortælling egner sig bestemt ikke for børn, så de får ikke held til at lokke noget ud af hende, men da det bliver aften, vælger Louise alligevel at betro sig til sin husholderske. Frem kommer en dyster historie om misbrug af slaver, magtsyge, vold og voodu – en historie, der også bringer en vigtig afsløring med sig.

Gontran Toussaint har skabt et helt igennem fantastisk grafisk værk, hvor man flere gange må stoppe op og fordybe sig i illustrationerne. Den sproglige side understøtter historien fin, men det er den grafiske del, der er bærende og som maler den barske fortælling frem på autentisk vis.

Alt i alt er Louisiana – Farvet af Blod en stærk læseoplevelse. Værket viser, hvordan slaveriets grusomheder gav ekko op igennem flere generationer.

Anmeldelse af nobelprisvinder Abdulrazak Gurnahs “Paradis”

★★★★☆☆
Forfatter: Abdulrazak Gurnah, Forlag: Gutkind
Reklame // modtaget af forlaget

Hvis du har læst Gurnahs “Paradis”, så føler du virkelig, at du har været med på en eksotisk rejse igennem Østafrika, hvor dine sanser er blevet stimuleret. Den byder både på scenariske naturbeskrivelser, gådefuldhed og grusomhed.

“Paradis” af Abdulrazak Gurnah

Solgt som gældsslave

Hovedpersonen i “Paradis” er den smukke 12-årige dreng Yusuf. Yusufs far er i økonomiske vanskeligheder, og Yusuf sendes derfor bort til sin “onkel” Aziz, for at arbejde gælden af. Aziz er en berygtet handelsmand. Han drager ofte ud på lange handelsrejser, hvor han sælger varer til de “vilde” og smugler hemmelige varer med sig tilbage.

Yusuf hjælper med at passer butikken, når Aziz er afsted. Han vil dog hellere bruge al sin tid på at arbejde i Azizs paradisiske have, hvor han knokler for at få det hele til at gro og trives. Men under arbejdet begynder han at fornemme, at der bliver holdt øje med ham inde fra huset, hvor Azizs hustru holder til, og Yusuf stilles i et dilemma.

Da Yusuf kommer med på en af handelsrejserne oplever han en helt ny verden. En verden der er både smuk og brutal.

Buskene skælvede og dirrede af fugle, hvis skarpe, utrættelige sang savede gennem dagens køligere timer. Ældgamle træer tårnede sig op over dem og filtrerede et blidt lys ned til buskadset i underskoven nedenunder. Men de blanke buske skjulte tornede slyngplanter og var filtret ind i giftige ranker, og de mest indbydende skygger var fulde af slanger.

En verden af kontraster

Gurnah har en smuk og medrivende skrivestil, som jeg var ret betaget af. Som citatet herover vidner om, så leger han med kontrasten mellem det paradisiske og det “vilde”. Kontrasten er tydelig under deres rejse, hvor de oplever betagende landskaber, som er beboet af barbariske folkefærd, men også hjemme i landsbyen, hvor Yusuf finder fred fra samfundet i den paradisiske have.

Jeg nød læsningen af Gurnahs fortælling. “Paradis” minder svagt om Joseph Conrads klassiker “Heart of darkness”, men er alligevel helt sin egen. Men trods Gurnahs maleriske sprog blev jeg aldrig helt følelsesmæssigt investeret i Yusufs fortælling, og bogen føltes derfor til tider lidt langtrukken. Jeg glæder mig dog til at læse meget mere fra hans hånd.

Abdulrazak Gurnah blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 2021 for “kompromisløst og med stor medfølelse at have belyst kolonialismens følger og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑