Anmeldelser og læseinspiration

Tag: venskab

Anmeldelse: Akvariet af Anne Cathrine Bomann

★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Akvariet er nyeste roman fra Anne Cathrine Bomann, og allerede nu en klar kandidat til at blive årets bedste læseoplevelse.

Akvariet af Anne Cathrine Bomann

Akvariet handler om Vigga, der skal i jobaktivering på Oceanet. Vigga er stærkt introvert, har svært ved at nærme sig andre mennesker, og har en følelse af, at alle andre hele tiden påtager sig en rolle omkring hende. Det eneste menneske andet menneske hun holder af er Maiken, hendes bedste ven og eneste ven, som hun altid er sammen med. Derfor kommer det som lidt af et chok, da Maiken annoncerer, at hun er gravid, for nu vil der komme noget imellem dem.

Fra at være et nødvendigt onde, får akvariet lige så langsomt en værdi for Vigga, særligt da hun finder en uventet ven i blæksprutten Rosa.

Akvariet rammer rent ind

Akvariet er en livsklog roman med nerve, som rammer rent ind. Jeg ved ikke, om det er Anne Cathrine Bomanns baggrund som psykolog, der spiller ind, men hun kan altså noget helt særligt med at skrive menneskelige og vedkommende karakterer. Igennem roman får du skiftevis lyst til at ruske frustreret i Vigga og trække hende ind i et kram. Hendes person er enormt relaterbar både i forhold til én selv og andre, for vi har nok alle lidt en Vigga i os ind i mellem.

Anne Cathrine Bomann imponere hele vejen igennem med et gennemført og æstetisk værk, som jeg ikke kommer til at glemme. Akvariemiljøet med vand og havdyr skabte et mærkeligt dragende og sanseligt univers, som klædte Viggas historie godt.

Akvariet er en bog der skal læses, men den kommer dog også med en advarsel. Den efterlader dig med en sær fascination af blæksprutter, som kan resulterer i, at du finder dig selv i gang med at google videoer og facts om dem, og i mit tilfælde også male dem.

Anmeldelse: Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager

★★★★☆
//Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget//

Når jeg ser dig fra en vis afstand er en rørende roman om relationer, der tager dig helt tæt på, når et ægteskab revner og nye venskaber opstår.

Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager

Kirstine er psykolog med egen praksis, og hun er tilmed blevet succesfuld tv-psykolog, der hjælper par med deres kærlighedsrelationer. Men hendes ægteskab er derimod ved at gå i opløsning, hendes mand har haft en affære, og for at få det hele på afstand, er hun flygtet ud i et sommerhus på en lille ø ved Vesterhavet midt i den kolde vintervejr.

På øen møder hun en ældre mand, ravsamlerende Ejvind, og der opstår et særligt venskab, som de begge har brug for.

Rå og nærværende roman

Romanens bagsidetekst beskriver den som nærværende og rå, og jeg har svært ved at finde ord, der siger det bedre end dem. Når jeg ser dig fra en vis afstand går helt tæt på de allersværeste følelser, og det er dybt rørende.

Selv om Kirstine er psykolog og sagtens kan analysere situationen udefra, så er hun også bare et menneske, der som alle andre styres af følelser som stolthed, vrede, længsel og begær.

Kombinationen af fortællerformen, hvor Kirstine henvender sig direkte til sin mand, og naturmiljøet ved det barske Vesterhav giver en autenticitet, som jeg blev grebet af fra start til slut.

Holder du af bøger, der går helt tæt på menneskelige relationer, så må du ikke snyde dig selv for at læse Når jeg ser dig fra en vis afstand

Snesøsteren af Maja Lunde – anmeldelse

Forfatter: Maja Lunde, illustreret af Lisa Aisato, forlag:Turbine, udgivelsesår:2018, oversætter:Mette Stepicka

★★★★★★

Snesøsteren af Maja Lunde
Snesøsteren

Denne smukke illustrerede julebog har jeg kigget langt efter de sidste par år, så i år måtte jeg eje den.

Bogen er delt op i 24 kapitler, så man kan bruge den som julekalenderbog. Jeg læste den dog ud i et stræk, på en aften. Jeg kunne simpelthen ikke slippe universet, da jeg først kom i gang. Snesøsteren har en helt særlig stemning, som bliver skabt i sammenspillet mellem velskreven tekst og fantastiske illustrationer. Man føler, at man får lov at komme helt helt tæt på karakterne i bogen, selvom den er under 200 sider lang.

Snesøsteren er en vemodig og på samme tider lun og stemningsfyldt bog, og jeg må indrømme, at jeg fik lidt våde øjne undervejs. Julebogen bearbejder det helt svære emner som sorg og nære relationer, når sorgen rammer, men den rummer samtidig hjertevarme og julemagi, der giver den helt rigtige julestemning.

Julestemning er sådan en fløjlsblød følelse, som prikker i tæerne og får hjertet til at banke en lille smule hurtigere, men ikke så hurtigt, at det er ubehageligt. Julestemning er sådan en følelse, der giver en lyst til at brede armene ud og omfavne nogen. Julestemning får en til at synge, til at grine og til at få en klump i halsen. Alt sammen på én gang.

Julian og Hedvig

Bogen handler om Julian, der har mistet sin storesøster Juni. Ud over savnet til sin storesøster, har han svært ved at være i den forandrede hverdag derhjemme efter tabet. Forældrene er opfører sig ikke som sig selv. De er tavse, triste og mekaniske. De serverer kun fiskefrikadeller og lasagne, og de gør meget rent eller sidder i sofaen. De besøger ikke kirkegården eller taler om Juni, og det ser heller ikke ud til, at de har tænkt sig at fejre jul i år.

En dag møder Julian en rødhåret pige med rød jakke. Hun hedder Hedvig, og hun inviterer ham straks hjem til hendes hus Villa Kvisten, for at de kan drikke varm kakao og lege gemmeleg. Hedvig er fuld af liv og varme, og for første gang i lang tid Julian noget at se frem til, og en at grine med. Men Hedvig har en hemmelig, og det har noget med en mystisk mand, der nogen gange står i haven og kigger op mod huset uden at gå ind.

Hedvig
Julian

Den perfekte julefortælling

Snesøsteren rummer alt, hvad jeg holder af i en julefortælling. Den har varme karakterer, som gennemgår en personlig udvikling. Den har julestemning. Den får både smil og tårer frem, og så minder den os om, at sætte ekstra meget pris på dem vi har kær.

Undervejs i bogen fik jeg flere gange associationer til Astrid Lindgrens fortællinger. Hedvig havde en Pippi´sk fremtoning, med sin ukuelige optimisme og tro på sig selv og andre. Den måde temaet om døden fik lov til at udfolde sig, i et smukt univers, mindede mig om Brødrene Løvehjerte. Maja Lunde kan noget helt særligt med sin fortællerstil, der gav mig en virkelig stærk og rørende læseoplevelse. Illustrationerne er flotte og fulde af følelser, som kun underbygger stemningen endnu mere.

Jeg er glad for at bogen nu står på min hylder, så jeg kan tage den ned og genlæse den hver jul. Den kommer til at blive en fast juletradition for mig, ligesom Charles Dickens Et juleeventyr er det.

Bogen får uden tvivl 6 kæmpestore stjerner af mig.

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑