Torndahlbooks

Anmeldelser og læseinspiration

Anmeldelse: Dommedagstårnet – Istårnet & De syv lys #2

september 18, 2024 / / 0 kommentarer

// Modtaget som anmeldereksemplar //
★★★★☆
Under weekendens Fantasyfestival havde jeg fornøjelsen af at se J. Harris Hatt modtage prisen for Årets Debut for Istårnet – meget velfortjent. Seriens andet bind er netop udkommet, og Dommedagstårnet fortsætter i samme forrygende spor.

Istårnet & De syv lys – Bind 1 og 2

Som midterbindet i en trilogi har vi en masse opbygning i Dommedagstårnet. Marc Gilfenn står over for nogle svære personlige beslutninger, som han skal jonglere sideløbende med forsøget på at redde verden. Hans tidligere affære med fiskekonen Rachel har resulteret i, at hun føder ham en lille datter, mens hans stormende forelskelse i den smukke cirkusprinsesse Rebecca udvikler sig.

Mørket vokser i Alafair, og Istårnets hær, fyldt med monstre og mordere, nærmer sig. En umenneskelig krig er uundgåelig, og mens alle er optaget af krigen, nærmer Nikademus Benedikt sig svaret på, hvor Krill er. Hvis han får fingrene i Krill, vil det være slutningen på menneskeheden.

En mester i fremdrift

J. Harris Hatt er en mester i plot og fremdrift. De korte kapitler med skiftende synsvinkler har en nærmest filmisk effekt, der tilføjer noget særligt til bøgerne, som jeg rigtig godt kan lide. Til gengæld har det indimellem konsekvenser for karakternes følelser og udvikling, som nogle gange bliver lidt forjagede og dermed fremstår lidt kunstige – særligt kærlighedshistorierne. Det ville dog have været en svær kunst, hvis bogen kunne rumme det hele på én gang, og fremdriften er frem for alt med til at gøre bogen til en sand page-turner.

Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien, hvor jeg især håber, at Marcs søster får lov til at spille en lidt større rolle, da hun er ved at udvikle sig til en stærk og spændende karakter. Uanset hvad skal det nok blive en helt og aldeles hæsblæsende slutning på trilogien.

Du skal læse Istårnet og Dommedagsstormen, hvis du er til George R. R. Martin, Ringenes Herre og anden klassisk fantasy-world-building med politik, krige og monstre.

Anmeldelse: I den mørke skov af Gry Kappel

september 11, 2024 / / 0 kommentarer

// Bogen er modtaget som anmeldereksemplar//
★★★★★

“I den mørke skov” er nok en af de smukkeste bøger, der kommer til at pryde min bogreol, og det var svært ikke at have tårnhøje forventninger, når forfatteren også er den bragende dygtige Gry Kappel. Jeg har læst og elsket hendes Rosenholm-trilogi, og jeg har nydt at læse “Venja” sammen med Johanne og se hende blive opslugt af historien.

Historien er inspireret af folkeeventyret Hans og Grete, og handler om to fattige søstre, Ava og Linn, som bor i udkanten af en stor skov sammen med deres far. Pigerne er opdraget med, at skoven er et farligt og ondskabsfuldt sted, som man skal holde sig fra, men da den lille familie er på sultedødens rand, tager deres far dem med ind i skoven med løftet om et bedre liv på den anden side, hvis de kan nå frem til Kejserens Stad.

Smukkeste udgave med sprayed edges

Selvom bogen kan læses allerede fra 12-årsalderen, har den masser at byde på for den voksne fantasylæser også. Den er stemningsfuld, mørk og medrivende. Gry Kappel formår i den grad at skabe en uhyggelig suspense gennem hele bogen, som gør, at du umuligt kan lægge den fra dig igen, når du først er begyndt. Båndet mellem de to søstre og Avas stærke beskyttertrang tilføjer også noget helt unikt og rørende til fortællingen.

Masser at byde på den til voksne fantasylæser

“I den mørke skov” er perfekt efterårslæsning med hekse, kolde årstider og uhygge. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen sammen med Johanne om et par år, for jeg ved, at hun vil elske den. Det er en bog, som hele familien kan samles om med sine mange facetter.

Bogen er første bind i en ny fantasyserie, hvor hver bog vil have sin egen hovedperson og kan læses selvstændigt. Jeg glæder mig meget til at læse videre.

Jeg var så heldig at modtage bogen i den fineste bogpakke med tarotkort, the og guide til samling af spiselige planter.

Anmeldelse: Når Bjergene Synger

august 20, 2024 / / 0 kommentarer

★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar //

Når Bjergene Synger er en grusom og hjerteskærende historie om Vietnamkrigens konsekvenser igennem flere generationer, men det er også en smuk fortælling om en familiebånd og hjælpsomhed.

Vi møder Huong og hendes bedstemor, Dieu Lan, første gang i 1972, hvor Huong er 12 år gammel. Hendes far, mor og onkler er draget afsted i krig, og ingen har hørt fra dem længe, så da amerikanernes bomber regner ned over landsbyen, er der kun bedstemor Dieu Lan til at beskytte Huong. Det er ikke første gang, at Dieu Lan har måtte ofre alt for at beskytte sine kære.

Når Bjergene Synger er en slægtshistorie, der er formet og arret af krigens mange år. Det er langt hen af vejen frygtelig historie, men den er også fuld af håb og medmenneskelighed.

Er du glad for historiske romaner og fortællinger om stærke kvindefigurer, så skal du læse Når Bjergene Synger. Jeg var opslugt fra start til slut, mit moderhjerte græd undervejs, og jeg blev samtidigt en del klogere på Vietnams historie.

Anmeldelse: Samme flod to gange af Sofie Oksanen

august 19, 2024 / / 0 kommentarer

//Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

“Seksuel vold er et af verdens ældste våben, fordi den er billig og effektiv, virkningen varer flere generationer, og den kræver ikke logistik, teknisk vedligehold eller modernisering”

I dag udkommer Sofie Oksanens litterære essay som med udgangspunkt i hendes egen familiehistorie sætter fokus på undertrykkelse af kvinder og seksuel vold som et led i krigsførelse. Et emne som ofte ikke fylder i medierne, når en krigs grusomheder gøres op. Måske fordi voldtægter ikke er så nemt at gøre op som antallet af lig eller mistede lemmer.

Voldtægter er et uhyggeligt effektivt våben, når man vil have kvinder til at tie og undgå at en befolkningsgruppe formere sig. Det er set alt for mange gange i verdenshistorien, og det gentager sig desværre.

“Samme flod to gange” er debatskabende, skræmmende og uhyre vigtig læsning netop nu.

Anmeldelse: Bogbinderen fra Jericho

juni 26, 2024 / / 0 kommentarer

★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Lindhart og Ringhof //

“Bogbinderen fra Jericho” er den seneste roman fra Pip Williams og en efterfølger til “De glemte ords bog”. Historien er dog selvstændig og kan sagtens læses, selvom du ikke har haft fornøjelsen af den første bog.

I mit sidste møde med Pip Williams var jeg dybt fascineret af hendes sprog og skrivestil, men endte alligevel med ikke at være helt solgt på historien. Derfor var jeg faktisk lige ved at springe “Bogbinderen fra Jericho” over. Heldigvis var jeg for nysgerrig til at lade være, og denne gang tog Williams mig med storm.

Bogbinderen fra Jericho af Pip Williams

“Bogbinderen fra Jericho” handler om tvillingesøstrene Peggi og Maude, der sammen arbejder i kvindeafdelingen på Oxford University Press under 1. verdenskrig. Deres job er at folde bladene til bøgerne.

Peggi er intelligent, rastløs og drømmer om at studere og læse bøger i stedet for at folde dem. Men folk fra hendes lag i samfundet kan ikke komme ind på Somerville College, og hun har sin søster at våge over. Maude er nemlig ikke som alle andre. Hun elsker at folde papir og kommunikere ved at gentage ord og sætninger efter andre.

Men krigen vender op og ned på det hele.

Imponerende og velskrevet

Pip Williams viser endnu en gang sine mesterlige forfatterevner igennem et imponerende sprog, der, trods en langsom fortælling, tryllebinder sin læser fra start til slut. De to søstre er velskrevne og vedkommende, og i løbet af romanens 500 sider er de virkelig kommet ind under huden på mig, og jeg har svært ved at skulle slippe dem igen.

Med kvinderne på Oxford University Press giver Pip Williams stemme til en helt særlig gruppe af arbejdende kvinder, som ellers ikke har fået plads i historiebøgerne, og det er ret rørende i sig selv.

Bogbinderen fra Jericho er til dig, der elsker historiske romaner med stærke kvindelige hovedpersoner og til dig, der holder af bøger, der hylder litteratur og sprog.

Anmeldelse: Prismet af Mikkel Guldager

juni 17, 2024 / / 2 kommentarer

★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar //

Guldagers bøger er upolerede og oprigtige på en måde, som jeg rigtig godt kan lide. Derfor har jeg ventet spændt på at få hans nyeste udgivelse, Prismet, i hænderne.

Med Prismet udviser Mikkel Guldager heldigvis endnu engang sin helt særlige evne til at give samfundets skæve (og udskudte) eksistenser deres egne stemmer i litteraturen.

Prismet af Mikkel Guldager

“Tungen har ingen knogler. Alligevel er den stærk nok til at knuse et andet menneske med sine blotte ord. Det har jeg hørt et eller andet sted. Et knogleløst taleorgan med destruktive kræfter.”

fra bogens prolog

I Prismet møder vi Andreas, en 45-årig ph.d.-studerende, som bruger mere tid på at dyrke euforiserende svampe end på at skrive. Et ekstraordinært og rundhåndet tilbud fra en forkvaklet, om end omsorgsfuld, onkel sætter pludselig skub i det hele, da Andreas nu er nødt til at træffe afgørende valg for sin eksistens.

Imens store forandringer truer hos Andreas, er hverdagen en lang gentagelse hos underboen Dandy, en tragisk sjæl, der har lidt store skader i sin barndom.

En klump i halsen

Prismet tog faktisk lidt fusen på mig. Jeg havde lidt svært ved at finde ind i historien og forstod ikke rigtig, hvor den ville hen til at begynde med. Alligevel lykkes det endnu engang Guldager at skrive karakterer, der lige så langsomt vandt mig over, og til sidst i sådan en grad, at jeg måtte synke en klump i halsen ved historiens slutning.

Andreas og Dandy er begge slebet skæve i kanterne af livet, men hvis lyset får lov til at ramme dem rigtigt, så skinner de med alle deres farver. Bogen er både syret og poetisk, og jeg holder særlig meget af den måde, som Guldager fletter sangtekster og musik ind i det hele.

I min optik er bøger som Mikkel Guldagers en gave til den danske litteraturhistorie, netop fordi han favner de eksistenser, som ellers så hurtigt bliver gemt væk.

Anmeldelse: Mørkeræv

maj 28, 2024 / / 0 kommentarer

// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget //

“Mørkeræv” er en stemningsfyldt billedbog, der handler om at overvinde sin frygt for det ukendte, og at turde dele sin frygt med andre. Bogen er skrevet af Marie Groth Bastiansen og illustreret af Simon Engelbrecht Sørensen.

Billedebogen Mørkeræv af Marie Groth Bastiansen og Simon Engelbrecht Sørensen

I Mørkeræv møder vi byræven Rosita blevet stor nok til at forlade hulen om natten. Rolf og Rosita skal derfor med ud og finde mad i byens natteliv for første gang. Rolf er spændt, men Rosita er bange. Hun er bange for mørket og bange for at møde mennesker.

Rositas første nattevandring bliver heller ikke uden bump på vejen, men alligevel ender hun med at finde både mod, nye bekendtskaber og ikke mindst wienerbrød.

En børnebog der giver samtaler

“Mørkeræv” er en ret fin børnebog, hvor tekstens gode historie spiller perfekt sammen med de mørke illustrationer af nattens København. Men den har også den ekstra dimension, som jeg holder allermest af ved børnebøger – den får mine børn til at snakke.

Nohr har selv været så bange for mørke, at han skulle have en lommelygte med for at turde tænde lyset på sit værelse, så han fattede stor empati for Rosita. Han synes også, det var spændende at se, hvad der egentlig gemte sig i natten, og han ville gerne snakke om de mennesker, der har natarbejde.

Når først der bliver sat ord på alt det ukendte, er det slet ikke så uhyggeligt mere.

Alt i alt er Mørkeræv et oplagt valg til en hyggelig aftenstund med dine børn.

Serieanbefaling med svensk charme

maj 22, 2024 / / 0 kommentarer

// Indeholder anmeldereksemplar fra Forlaget Peoples//
★★★★☆

I den seneste tid har jeg været helt opslugt af en ret så henrivende bogserie, nemlig serien om Betty af Katarina Widholm. De danske oversættelser af bøgerne tæller indtil videre seriens første to bind – Tæl hjerteslag og En stille kamp.

Serien om Betty af Katarina Widholm

Betty flytter til Stockholm som 17-årig for at blive pige i huset hos en doktor og hans hustru. Hun er opvokset i et fattigt, men kærligt hjem, hvor hendes mor har måttet forsørge Betty og hendes brødre alene.

Hendes eventyr begynder allerede i toget, hvor hun møder lektor Martin Fischer, som hun deler sin kærlighed til litteratur med. Martin giver hende en bog, og de aftaler at holde kontakt. Til gengæld bliver livet i Stockholm langt fra det, hun drømte om. Arbejdet som tjenestepige er opslidende, og det er umuligt at leve op til doktorindens urimelige krav. Heldigvis får hun en vigtig allieret i nabohuset, hvor den gæve unge Viola er i huset.

Krigen lurer i fremtiden, der er hemmeligheder i huset, og Betty ender med at få sat sig i en værre redelighed.

Tæl Hjertelag – første bind i serien om Betty

Svensk charme og historiefortælling

Serien om Betty er svensk charme og historiefortælling, når det er bedst. Det er den type bøger, som du hengiver dig fuldstændig til. Det gør ikke så meget, at handlingen er en smule forudsigelig, for du slapper bare helt af i Katarina Widholms stemningsfyldte univers.

Det er alt i alt en meget klassisk fortælling om en ung kvinde, der bliver formet og udvikler sig af livets knubs, og det går rent ind. Som læser bliver du samtidig hyllet ind i historien om et samfund i udvikling med politik, relationer og klasseforskelle, lidt i stil med Matador eller Downton Abbey, hvilket kun bidrager til seriens charme.

Serien om Betty er et oplagt valg til din sommerlæsning, hvis du kan lide kærlighed, historie, samfund og en kvindelig hovedperson.

Anmeldelse: Vindmageren af Maja Lunde og Lisa Aisato

maj 15, 2024 / / 0 kommentarer

★★★★☆
// Modtaget som anmeldereksemplar fra Turbineforlaget //

Nogle gange opstår der magi, når to mennesker arbejder sammen, og sådan er det åbenbart hver gang Maja Lunde og Lisa Aisato stikker hovederne sammen.

Vindmageren er den tredje bog i deres årstidsserie, som er nået til sommer, og endnu en gang formår de at skabe et unikt lille rum, der får dig til at glemme tid og sted under læsningen.

Den smukke bog Vindmageren
Vindmageren af Maja Lunde – illustreret af Lisa Aisato

I Vindmageren møder vi drengen Tobias, som er ved at tage afsted med sine forældre på en togstation. Krigen har ødelagt byen, og børnene sendes ud på landet sommeren over, så Tobias skal til Vejrø.

Bomberne har slået noget i stykker i Tobias, som ikke længere har lyst til at lege som før. Han håber på at lande hos en sød familie, men bliver i stedet placeret hos øens vrisne fisker, som slet ikke havde lyst til at have et barn boende. Det bliver ikke nogen nem start på opholdet, men måske er der mere end en sjæl, der har brug for at hele.

En kæmpe historie i en lille bog

Okay, lille er bogen selvfølgelig ikke, men endnu en gang er jeg imponeret over, at man på så få sider kan vække så store følelser i sine læsere. Jeg græd til Snesøsteren, blev rørt af Solvogteren, og denne tredje fortælling havde mig også i sin hule hånd. Det må være det perfekte sammenspil af Maja Lundes eminente skrivekundskaber og Lisa Aisatos altid vidunderlige illustrationer, der gør det.

En kæmpe anbefaling til alle, især dig, der har brug for at blive rørt af en god fortælling, men ikke kan overskue en 300-siders roman. Vindmageren har alt, hvad du har brug for. Hele serien er også perfekte gavebøger, da de er usædvanligt smukke og rammer et bredt publikum.

Anmeldelse: Sidste hus på Needless Street

april 29, 2024 / / 0 kommentarer

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget Screaming Books //

Den danske oversættelse af Catriona Wards Sidste hus på Needless Street er en bog, som jeg har ventet længelsfuldt på i år. Ja, faktisk har jeg glædet mig til at læse den, siden jeg vendte sidste side i Sundial, som var en af årets bedste læseoplevelser sidste år.

Catriona Ward er en eminent horror-forfatter, som kombinere psykologi med helstøbt uhygge, og jeg er vild med det.

Sidste hus på Needless Street af Catriona Ward

I sidste hus på Needless Street bliver vi præsenteret for de tre beboere i et hemmelighedsfuld, tilskoddet hus for enden af vejen. En mandlig enspænder, en pige, som ingen har set, og en talende huskat. Fælles for de tre er, at de er bundet sammen af en grusom og hjerteskærende forhistorie, som kan have paralleller til en række tilfælde af børn, der forsvinder fra den lokale sø.

Catriona Ward er en ny yndlingsforfatter

Catriona Ward har en evne til at balancere på en hårdfin balance mellem rendyrket ondskab og empatisk dybde i sine karakterer. Du bliver lullet ind i en fortælling, hvor du absolut ikke kan forudse, hvad der venter forude, og flere gange tager historien en chokerende drejning. Det er mørkt og dystert, og midt i det hele får du også dit hjerte knust en lille smule.

Sidste hus på Needless Street er for dig, der er klar på et gåsehudsfremkalde hjernespind, der tager dig med til en afkrog af den menneskelige psykologi, som du slet ikke vidste fandtes. Endnu en velskrevet pageturner fra det, der hurtigt er blevet en af mine absolutte yndlingsforfattere.

Give me more!

« Ældre indlæg

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders Noren — Op ↑