Torndahlbooks

Anmeldelser og læseinspiration

Anmeldelse: Fugl og Fisk

★★★★★☆
Forfatter: Linda Skaaret

Fugl og Fisk er Linda Skaarets debutroman fra 2021. Det er en fortælling om familierelationer i en fiskerfamilie fra det vindblæste Vestjylland.

Fugl og Fisk af Linda Skaaret

Romanen handler om Maj, der er rejst fra bopælen i Norge til barndomsbyen Esbjerg, hvor hendes far ligger for døden. Her tvinges Maj til at forholde sig til sin mor og sine søskende midt i en svær tid, og det sætter gang i nogle stærke minder fra barndommen. Forholdet mellem Maj og hendes fire søskende kommer under lup, og Maj reflektere over det ophav, som de alle fire er formet af på godt og ondt.

En velskrevet bog om relationer og ophav

Måske det er fordi jeg selv er lillesøster i en større søskendeflok, og derfor kan relatere til Maj, men hendes karakter rørte mig. Det bånd der er mellem Maj og hendes søskende, tror jeg mange vil kunne genkende dele af. Selv om man på sin vis er dybt forskellige af sind og levevis, er der nogle stærke tråde, der forbinder os til barndommen og hinanden.

Fugl og Fisk er en roman man sagtens vil kunne læs og genlæse, og derigennem opdage nye facetter og detaljer. Skaarets fortællerstil minder mig på nogen områder om Helle Helle, som er en af mine yndlingsforfattere. Sproget er enkelt, men fyldigt, og man får en fornemmelse af, at hvert ord er nøje udvalgt.

Alt i alt er Fugl og Fisk en stærk læseoplevelse, og det er imponerende hvor meget, fortællingen når at udvikle sig på de blot 220 sider. Jeg håber vi får lov til at læse meget mere af Linda Skaaret i fremtiden.

Anmeldelse: The Extraordinaries

★★★★★☆
Forfatter: TJ Klune

The Extraordinaries er uden tvivl den sjoveste bog, jeg har læst i år. Klunes forfatterskab er blevet mit “Go too”, når jeg har brug for at læse noget feel-good fantasy. Det er tredje bog, jeg læser fra hans hånd, og de er alle gået rent ind. Har du ikke stiftet bekendtskab med Klune er det bare med at komme i gang.

The Extraordinaries i selskab med andre af TJ Klunes bøger

I The Extraordinaries møder vi teenageren Nick, der skriver fanfiction om byens ekstraordinary supehelt Shadow Star, som han i øvrigt også har et kæmpe crush på. Nick har ADHD og er stærkt impulsdrevet i både tanke og handling, hvilket ind i mellem sætter hans far og venner på prøve.

I jagten på Shadow Stars opmærksomhed beslutter Nick sig for selv at blive en Extraordinary. Han får brug for sine venners støtte for at fuldføre sin plan, men det er ikke nemt når ens bedste ven pludselig forsvinder i længere perioder af gangen og opføre sig mystisk.

Queer kærlighedhedsfortælling

Klune har et unikt talent for at skrive queere kærlighedsfortællinger, der rammer lige i hjertekulen. Kombineret med fantastisk karakteropbygning, og masser af tilpas plat humor, får du fænomenal feelgood-superhelte-underholdning.

The Extraordinaries er måske nok henvendt mest til unge læsere, men kan læses af alle. Har du nydt The house in the Cerulean Sea og Under the Whispering Door (begge er udkommet på dansk ved forlaget Memoris) vil du også elske The Extraordinaries.

Anmeldelse – Je m’appelle Agneta

★★★★★☆
Forfatter: Emma Hamberg, Forlag: Aronsen (Anmeldereksemplar fra forlaget)

Je m’apelle Agneta er blevet kåret som “årets sommerbog” af flere anmeldere, og her kan jeg kun stemme i med koret. Det er en hjertevarm og stærkt humoristisk roman om at finde sig selv og iklæde sig sin pryddragt.

Je m’apelle Agneta

Je m’apelle Agneta handler om den midaldrende Agneta, der har haft så travlt med at passe hus, mand, børn og job, at hun har mistet sig selv undervejs. Hun er blevet anonym, og vil allerhelst bruge sin dag på sofaen med at se yndlingsprogrammet “Franske gårde”, imens hun spiser ost og drikker rødvin. Men den går ikke, når ægtemanden Magnus har valgt den sunde livstil for dem – uden sukker, alkohol og kulhydrater, og hvor “hygge” indebære tætsiddende cykeltøj eller kilometerlange svømmeture i svenske søer. Børnene er store og kommunikere kun via anmodninger på mobile pay.

En dag ser Agneta en annonce i avisen, hvor der søges én der kan hjælpe en ældre dreng med at lave mad, vaske tøj m.m. i Provence i Frankrig, og snart befinder Agneta sig på et tog på vej mod sit livs eventyr.

At lære at flyve

Je m’apelle Agneta er en livsbekræftende fortælling, der viser, at det aldrig er for sent at lærer at flyve, og lade sig selv stråle. I bedste “eat, pray, love”- stil lærer Agneta at nyde den franske livstil og dyrke sig selv. Krydret med en god portion humor og et skønt persongalleri opstår der magi i bogen, som gør den til en eminent ferie- og hyggelæsning.

Har du ikke plads til flere bøger i sommerlæsestakken, så er bogen også eminent til de kommende mørke aftener, hvor du har brug for lidt at lune dig på – romanen foregår endda om vinteren. Så gør dig selv en tjeneste og grib fat i Je m’apple Agneta, det vil du ikke fortryde.

Forlaget Aronsen har for nyligt oplyst, at Emma Hamberg skriver på en to’er, og er der nogen der fortjener endnu en bog, så er det skønne Agneta.

Anmeldelse – Hemmelighedernes Bibliotek

★★★★☆☆
Forfatter: Janet Skeslien Charles, Forlag: Gads Forlag (modtaget som anmeldereksemplar)

Hemmelighedernes Bibliotek er en historisk roman, der foregår i Frankrig under 2. verdenskrig. Det er en bog om bøger, der viser hvilken betydning litteraturen har for os i svære tider.

Hemmelighedernes Bibliotek

Bogen foregår i to spor, hvor vi i det ene følger Odile Souchet, der netop har landet sit drømmejob på Det amerikanske bibliotek i Paris. Men snart kommer krigen, og biblioteket og dets personale og lånere, som primært består af udlændinge, jøder m.m., befinder sig pludselig i stor fare. Odile og hendes kollegaer nægter at lade sig underkaste nazisternes regler og begynder derfor at smugle bøger ud til jøderne, der er blevet forment adgang til litteraturen.

Det andet spor foregår i Montana i 80’erne, hvor pigen Lilly mister sin mor, og finder trøst og venskab hos den franske kvinde i nabohuset, som har en mystisk fortid.

Charmerende sprog

Jeg faldt hurtigt for sproget i bogen, som er charmerende og krydret med franske ord og citater fra bøger, der skaber en helt unik stemning. Det giver en hyggelig læseoplevelse og gør bogen ideel, når du har brug for at koble af med en god bog, der er let at gå til.

Handlingen i Hemmelighedernes Bibliotek slog sådan set ikke benene væk under mig. Det er en klassisk krig- og kærlighedsfortælling, og det fungerer, men det er ikke en historie, der for alvor satte sig fast hos mig. Alligevel nød jeg bogen, men det er sproget og bøgernes rolle, der skaber magien. Desuden er Odile som karakter virkelig velskrevet men sine små særheder, så som at kategorisere alt efter Deweys decimalsystem, som på bibliotekerne fx Håb, 152.4.

Hemmelighedernes Bibliotek er en hyldest til litteraturen, som alle bogelskere vil holde af at læse.

I samme stil kan du finde bøger som Den sidste boghandel i London og De glemte børns bog.

Anmeldelse: Under Magnoliatræerne af T.I. Lowe

★★★★★★
Forlag: Lindhardt og Ringhof (Modtaget som anmeldereksemplar)

Under Magnoliatræerne er en hjerteknusende og varm roman af bestsellerforfatter T.I. Lowe. For mig var den perfekt sommerferielæsning, hvor jeg kunne lade mig opsluge af en medrivende fortælling om familie, samfund, stolthed og kærlighed.

Under Magnoliatræerne

Bogen handler om den unge pige OX, der vokser op på sine forældres tobaksfarm. Da hendes mor dør, under fødslen af to tvillingedrenge, står OX alene tilbage med ansvaret for en stor søskendeflok og maniodepressiv far. Familien forsøger at skjule faderens tilstand, der bliver værre og værre, og OX kæmper for at holde folk på afstand – også da borgmesterens søn, da han forelsker sig i hende.

Stolthed og pres

Under Magnoliatræerne er en bog som er svær at lægge fra sig, når man først er kommet i gang. Karaktererne er utrolig velskrevne, og den stakkels OX kæmper en brav kamp for at holde skuden i vandet – en kamp, som hun på ingen måde burde udkæmpe alene. I takt med at faderens maniske episoder eskalerer, bliver der opbygget en spænding i bogen, hvor man, som læser, til sidst skriger efter forløsning og hjælp til familien. Men OX skal presses helt ud over kanten, før hendes stolthed vil tillade hjælp fra omverdenen.

Kærlighedshistorien mellem OX og Vance er sød og charmerende, og giver lidt lys i den mørke fortælling, hvilket skaber en fin balance i historien.

Under Magnoliatræerne er en stærk læseoplevelse, og det er en af de bøger, der rammer rent ind og bliver hos dig efter sidste side er vendt.

Anmeldelse: Efterliv af Abdulrazak Gurnah

★★★★★☆
Forlag: Gutkind (modtaget som anmeldereksemplar)

Efter at have læst nobelprisvinder Abdulrazak Gurnahs Paradis, havde jeg en vis forventning til Efterliv. Heldigvis blev mine forventninger indfriet – Gurnah skriver solidt og overbevisende. Bøgerne har en særligt stemning med eksotiske strøg, som jeg er ret vild med. Det er perfekt ferielæsning til en varm sommerdag, eller blot når du har brug for lidt af Afrikas varme.

Efterliv af Abdulrazak

Efterliv følger to unge mænds skæbner. Den ene er Ilyas, der som dreng er blevet bortført af tyske kolonitropper, og som ung vender tilbage til sin landsby, hvor hans forældre i mellemtiden er døde, og hans søster er forsvundet. Den anden er Hamza, der som barn er blevet solgt som gældsslave, og som nu har meldt sig som soldat i kolonitropperne for at slippe væk.

Bogen giver et nuanceret og stærkt indblik i den hierarkiske samfundsstruktur under kolonialismen i Afrika, og den måde det har formet nogle skæbner på.

Hypnotiserende læsning

Gurnah får bygget nogle spændende og empatiske personer op, som jeg nød at følge igennem bogen. Det er en bog der har svært hypnotiserende virkning, så den er svær at lægge fra sig, uden at jeg helt kan sætte en finger på hvorfor. Men det er bare det Gurnah kan med sine bøger.

Trænger du til eksotisk og velskrevet sommerlæsning i et roligt tempo, så skal du rækker ud efter Gurnahs Efterliv.

Paradis og Efterliv

Vil du gerne blive klogere på Gurnahs bøger kan jeg varmt anbefale dig at lytte til afsnittet “Soldater-erotik og sproglege i Tanzania” på Skønlitteratur på P1.

Anmeldelse af Højt På Strå

★★★★★☆
Forfatter: Anke Stelling, Forlag: Klara W (reklame //modtaget af forlaget)

Højt på Strå er en humoristisk og ærlig roman med masser af kant. Den handler om at navigere i et liv, hvor der er sat nogle forventninger og succeskriterier, for familie og arbejdsliv, som kan være umulige at leve op til.

På en eller anden måde ved vi jo alle, hvordan ægteskab og familie skal se ud, for at det kan virke skødesløst og alligevel sikkert, kontrolleret og samtidig helt frit – og Vera og Frank er ret tæt på. Så er der ikke langt til misundelse. Man kan godt få den tanke at jeg leder efter et hår i suppen, fordi jeg er egoistisk. Rønnebærrene er sure, sagde Ræven.

Højt på Strå af Anke Stelling

Højt på Strå handler om Resi, der er tydeligt frustreret over sin livsituation, og nu forsøge at advarer sin datter om, hvordan livet virkelig er. Resi er mor til fire og forsøger at leve et frit liv som forfatter. Men pengene er små og hun har jogget i spinaten ved at sige sin mening i en artikel, så deres tidligere ven og udlejer har smidt dem ud af lejligheden, imens hendes vennekreds er optaget af et prestigefyldt boligbyggeri.

Resi forsøger at frigøre sig fra normerne, men samtidigt er hun så fanget i omverdenens syn på hende selv, at hun får angst ved tanke om den kommende efterårsferie, hvor hun endnu engang ikke kan tilbyde sine en spændende ferie med rejser og luksus.

“Sorry, Bea, at jeg skylder skylden på jer, når det handler om arbejde. Forældre kan slet ikke vide, hvad børn gerne vil, de kender kun deres eget ønske om at opfylde børnenes ønsker – og derfor findes der sådan noget som jul.”

Stærkt relaterbar roman

Som forældre er der passager i Højt på Strå, der er så stærkt relaterbare, at det er næsten helt skræmmende. Den giver god anledning til at reflektere lidt over egne succeskriterier i livet. Hvorfor skal altid måles efter om man er på vej opad i livet? og kan man godt slække op idealerne, hvis det alligevel ikke lykkes at leve op til dem?

Et sprogligt kaos

Jeg har set flere kritisere sproget i romanen, som værende rodet og træls. For mig virkede kaosset som en perfekt setting for bogens budskab og ærlige tone. Det er autentisk læsningen, og føles lidt som at sidde overfor en lettere beruset Resi, der skal fortæller dig sandheden om livet, imens hun selv prøver at finde ud af hvad sandheden er.

Højt på Strå er en genistreg, og har du selv børn bør du unde dig selv at læse den!

(Anke Telling modtog “Preis der Leipziger Buchmasse 2019 for Højt på Strå.)

Anmeldelse af John Irvings Æblemostreglementet

★★★★★★ med pil op!
Da jeg spottede et fint, men slidt, eksemplar af Æblemostreglementet på hylden i en af mine favorit genbrugsbutikker, var jeg faktisk i tvivl om, hvad det var for en bog. Titel og forfatter var genkendelige, men ikke noget jeg har læst før. Med hjem skulle den i hvert fald, og det har jeg ikke fortrudt. Tænk at man kan få så stor litteratur med hjem for en tier.

Æblemostreglementet af John Irving

Kort om handlingen i Æblemostreglementet

På et børnehjem i Sct. Cloud’s vokser Homer Wells op, som forældreløs. Han bliver adopteret flere gange, men sendes hver gang retur igen – den ene gang henter Dr. Larch ham selv tilbage, da adoptionsfamilien tæver drengen gul og blå, så hans skrig kan høres langt borte.

Homer får i stedet lov til at blive på børnehjemmet, hvor Dr. Larch begynder at lære ham op i lægekunsten. På børnehjemmet kommer kvinder for at føde deres uønskede børn, men i al hemmelig kommer en lang række kvinder også forbi, for at få foretaget en abort. På Sct. Cloud har de nemlig en mission om at forebygge flere uønskede børn og give de uheldige kvinderne en værdig behandling.

Homer bliver hurtigt en dygtig læge, men han vil ikke selv spille gud og foretage aborter, selvom han heller ikke er modstander af det. Da han selv er et ønsket barn uden forældre, stilles han i noget af et moralsk dilemma. Han rejser derfor ud i verden, for at blive klogere på den og på sig selv, og får arbejde på en æbleplantage.

Genbrugsguld i bogform

Formidabel karakterskildring

Æblemostreglementet er en langsom, men forrygende fortælling, hvor vi kommer helt tæt på vores hovedperson Homer Wells. Er der noget John Irving er en mester til, så er det karakterbygning, og sjældent har jeg været så trist over at skulle sige farvel til en bogs karakterer, som da jeg lukkede Æblemostreglementet efter sidste side. Både doktor Larch og Homer har så mange facetter, som for lov til at udspille sig i deres tanker og handlinger, og de har fået en helt særlig plads i mit litterære hjerte.

John Irving tager fat i nogle tunge og barske temaer, som abort, samfundskritik og racisme, og han formår at sætte emner til debat uden selv at vælge tydelig side, hvilket jeg synes er ret prisværdigt. Hvem sætter reglerne i samfundet, og hvornår er det på tide at sætte sine egne regler i livet?

En af de bøger, der bare SKAL læses

Jeg havde slet ikke forventet, at jeg ville blive så betaget af Æblemostreglementet. Den er strøget direkte ind på min favoritliste, og jeg håber virkelig at mange flere vil samle den op og læse den. Siden jeg påbegyndte bogen, har jeg stødt på overraskende få, som har læst den, hvilket er virkelig ærgerligt. Det er en af de læseoplevelser, der sætter sig i en.

Må dine bøger gerne have et langsomt fortæller tempo med plads til masser af fordybelse, og holder du af velskrevne karaktergallerier, så håber jeg virkelig, at du vil give Æblemostreglementet en chance. John Irvings mesterværk fra 1985 er mindst lige så relevant i sine tematikker i dag, som dengang. En kæmpe anbefaling herfra.

Har du set filmen?

The Cider House Rules, som bogen hedder på engelsk, er filmatiseret i 1999. Filmen følger til dels bogen, men er selvfølgelig stærkt forkortet og knap så nuanceret i sit billede af Homer og de andre. Skuespillerne er dog godt castet og soundtracket er fantastisk, så alene derfor skal du overveje at se filmen. Lyt til soudtracket herunder (det er i øvrigt glimrende baggrundsmusik under læsning af bogen):

Bonus info: I bogen Vand til blomster, som også er en af mine favoritter, har Æblemostreglementet en helt særlig betydning for hovedpersonen Violette Toussaint.

Anmeldelse af “Kvinden med den blå stjerne” af Pam Jenoff

★★★★★☆
Reklame // modtaget af Forlaget Alpha

“Kvinden med den blå stjerne” er en historisk roman, skrevet af Pam Jenoff, der også er forfatteren bag “Hittebarnets historie”. Det var derfor en bog, som jeg har glædet mig særlig meget til at få i hænderne.

Kvinden med den blå stjerne af Pam Jenoff

Ligesom “Hittebarnets historie” tager “Kvinden med den blå stjerne” også udgangspunkt i 2. verdenskrig. Denne gang er vi i Polen, i byen Krakow, hvor vi følger vi to unge polske kvinder – Ella Stepanek og jødiske Sadie Gault.

Sadies familie må flygte fra tyskernes anholdelser af jøder for at undgå en skæbne i en koncentrationslejer. De kan ikke komme ud af Krakow, men må i stedet søge tilflugt i kloarkerne under byens gader sammen med en anden jødisk familie. Sadies mor er højgravid og risikere at skulle føde i kloarken, hvis ikke krigen snart slutter.

Ella bor hos sin velhavende stedmor, som samarbejder med tyskerne for at kunne opretholde en festlig levestandard med diverse friheder. Ved et tilfælde opdager Ella Sadie under en kloakrist og de indleder et venskab, til trods for de umulige forhold.

Let at gå til

Pam Jenoff er en mester til at skrive medrivende og rørende historier. Hun har en overbevisning i sin skrivestil, der gør at du investere dine følelser i fortællingen helt og holdent, på godt og ondt – og det kan altså godt gøre lidt ondt. Efter at have læst “Hittebarnets historie” var jeg dog forberedt på, hvordan Jenoff kan finde på at twiste sin historie, hvilket resulterede i, at jeg “kun” havde lidt våde øjne under historiens slutning. Endnu en gang har hun skrevet en vidunderlig og hjerteknusende bog.

Temamæssigt er den en ud af mange, der handler om 2. verdenskrig og holocaust. Dog har den noget unikt at byde på i sin skildring af de to ellers så ens piger, som alligevel har helt forskellige forudsætninger i livet. Det er en grusom bid af historien, der aldrig må glemmes, og derfor er der fint plads til flere historiske romaner af denne slags.

“Kvinden med den blå stjerne” anbefales til dig, der holder af en historisk roman, hvor følelserne kommer i spil. Dens forfærdelige fortælling er krydret med venskaber og kærlighed. Det er en bog, der er let at gå til. Der er ikke mange personer eller tråde at holde styr på, hvilket er dejligt befriende.

Har du læst Pam Jenoffs “Hittebarnets historie”? Læs anmeldelsen her

Anmeldelse af klimathrilleren “Mali”

★★★★★★
Forfatter: Torben Mathiasen, Forlag: Forfatterskabet
Reklame//Modtaget af forfatteren

Hvad sker der, hvis klimakrisen sætter en ny istid i gang? Det får du et bud på i Torben Mathiassens hæsblæsende og barske roman “Mali”, hvor en helt almindelig dansk familie kæmper for at overleve.

“Mennesket er sendt til tælling. Sat på plads med et klart budskab om, at vi ikke er verdens herskere, men blot en ydmyg gæst på den blå planet.”

“Mali” af Torben Mathiassen

Flugt

I bogen møder vi den lille familie på fire, som hidtil har overlevet i Danmark trods de tiltagende barske og lange vintre. Men vilkårene bliver dårligere og dårligere. De sæler, som de lever af, bliver færre og færre og kulden mere intens, og de tvinges derfor til at påbegynde den lange vandring mod syd, for at søge flugt i varmere områder i verden. Rejsen er risikabel, for de har begrænset tid inden vinteren sætter ind, og de har ingen anelse om, hvor langt de skal ned for at finde et beboeligt område.

Den verden der møder dem, er stærkt forandret, og de ender med at blive sendt i en spansk flygtningelejr, under kummerlige forhold, sammen med tusindvis af andre. Her er det pludselig andre omstændigheder, der truer deres liv.

Overbevisende og skræmmende læsning

Det er længe siden, at jeg har påbegyndt en bog der på denne måde havde mig i sin hule hånd fra side et. Torben Mathiassen skriver med stor overbevisning, og han har tydeligvis gjort et imponerende research-arbejde forud for bogen. Det virker bare!

“Mali” er skræmmende realistisk i sin fortælling, og det er umuligt ikke at blive endnu mere bevidst om den klimakrise vi befinder os i lige nu. Kombineret med emnet om flugt og behandlingen af flygtninge, får du du en absolut højaktuel og vigtig roman, som samtidigt er nervepirrende og underholdende.

Jeg slugte bogen råt, og her flere dage efter bliver den ved med at poppe op i min bevidsthed. “Mali” er første bind i en serie, og jeg kommer til at sidde og trippe for at få næste bog i hænderne. Jeg er fan!

“Mali” skal læses af ALLE

En hilsen fra forfatteren – TAK!
« Ældre indlæg

© 2022 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑