Anmeldelser og læseinspiration

Tag: Dansk litteratur

3 gode grunde til at læse klassikeren Lykke-Per

★★★★★★
Henrik Pontoppidans klassiker er en godt 800 siders moppedreng, der kræver en vis investering af tid, vis man skal komme igennem den. Det er altså ikke en bog, man bare lige hiver ned fra reolen og kværner igennem på et par dage. Jeg brugte selv over en måned på at komme igennem den. Når det så er sagt, så der den AL tiden værd! Jeg vil derfor give dig 3 gode grunde til, at du skal kaste dig ud i at læse Lykke-Per.

1 ) Per er en kæmpe idiot

Lykke-Per handler om Peter Andreas Sidenius. Han er præstesøn i en streng, fattig familie, hvor ydmyghed og selvbeherskelse er vigtige dyder, og han er alt andet end stolt af sit ophav. Han vil have mere ud af livet – han vil finde lykke i form af karrierer, kærlighed, rigdom, og han vil gerne have det hele på en gang (helst uden at arbejde alt for meget for det). Per er mildest talt ikke altid en sympatisk karakter, og ind i mellem opfører hans sig som en kæmpe idiot. Alligevel er han bare helt utrolig menneskelig. Han rummer nogle helt essentielle konflikter, følelser og drømme, som gør hans person lige så aktuel i dag, som for 100 år siden.

“Men hvad var det da for én?”

“Ja, sig mig det, du! En forrykt, antager jeg. Eller en charlatan! … Måske et geni! … Tiden vil vise det..”

hr. Oberst om Per

2) En guldgrubbe af citater

Åh, hvor har jeg måtte stoppe op og genlæse et stykke i bogen flere gange, simpelthen fordi det var så godt skrevet. Lykke-Per er fyldt til randen med smukke, spidsfindige eller eftertænksomme passager, som man ikke kan lade være med at citere. Her er et par af mine favoritter:

Der var lidt galskab heri, han såe det godt nu. Men det skræmmede ham ikke. Det var ham tværtimod en tilfredsstillelse og betryggelse at vide sig i besiddelse af det gran vanvid, hvorom den lille verdenskloge maler i Rom havde sagt, at uden det vandtes ingen store sejre mellem menneskene.”

“Han var med årene bleven et stykke af en bogelsker. Hans øjne blev uvilkårlig tiltrukket af ethvert trykt bind, der kom indenfor hans synskres. Noget af det første, han såe efter, når han kom ind i bøndernes stuer, var de små boghylder, som i reglen fandtes der, og han gik sjelden bort uden at have undersøgt deres indhold.

3 En langsom fortælling på den gode måde

Lykke-Per er den slags fortælling, som lige så langsomt kryber helt ind under huden på en, så man virkelig bliver rørt af Pers historie og hans person. Efter 800 sider er man faktisk kommet ret tæt på ham, og det er faktisk svært at lukke bogen og sige farvel til ham bagefter.

Selvom jeg sad fast i fortællingen undervejs, og måtte tage en pause og læse en anden bog, så er jeg virkelig glad for, at jeg holdte ved og læste bogen til ende. For den endte med at begejstre og røre mig i en sådan grad, at den er kommet på listen over mine favoritbøger. Det er virkelig en klassiker, der fortjener at blive læst!

Fakta om Lykke-Per:

  • Lykke-Per udkom første gang i form af 8 hæfter, der blev udgivet i årerne 1898-1904
  • Flere Karakterer i romanen er baseret på virkelig personer fx Dr. Nathan, der er baseret på Georg Brandes
  • Romanen er blevet filmatiseret af Bille August i 2018, hvor Esben Smed spiller hovedrollen som Per.

Thomas Korsgaards serie om Tue

Anbefaling af Hvis der skulle kommet et menneske forbi og En dag vil vi grine af det

Forfatter: Thomas Korsgaard, Forlag: Lindhardt og RingHof

Hvis der skulle komme et menneske forbi ★★★★★★

En dag vil vi grine af det ★★★★★★

Siden jeg først så en anmeldelse af Thomas Korsgaards debutroman, Hvis der skulle kommet et menneske forbi, har jeg set den som en “must read”. Alligevel er det først nu, hvor forfatteren snart kommer med sin tredje roman i serien, at jeg kom i gang med bogen/bøgerne (for da jeg først var kommet i gang, kunne jeg ikke slippe Tue igen).

Hvis der skulle komme et menneske forbi og En dag vil vi grine af det

Bøgerne handler om drengen Tue, der vokser op i en socialt belastet familie på landet uden for Skive. Familiens økonomi er presset. Faderen har et iltert temperament, og en underliggende ondsindethed, der ulmer under overfladen.
Tues mor føder et dødfødt barn, hvilket kaster hende ud i en angstplaget og depressiv tilstand, hvor hun bruger størstedelen af sin tid foran computeren, hvor hun chatter og spiller lånte penge væk på internetkasinoer.

Tue, hans søskende og en flok hunde er overladt til sig selv.

Skarp realisme skildre dissonansen i relationerne

Tue er udsat for en konstant svigt fra hans forældres side, hvor han underlægges deres psykiske og fysiske vold. Kommunikationen i familien er kørt helt af sporet, og, bortset fra Tue, har ingen af dem indsigt eller forståelse for de andre i familien.

Tue er fuld af modstridende følelser, som kommer til udtryk i hans tale og handlinger. Hans manglende refleksion over begivenhederne er larmende i bøgerne. Han påvirkes tydeligt af den dissonans, der er i familien, og som også smitter af på hans egne sociale relationer.

Thomas Korsgaards brug af realismegrebet, tager os tæt på det hele – så tæt at det til tider næsten bliver ubehageligt realistisk. Det betyder også, at bøgerne er umulige at lægge fra sig, og siderne vender sig selv.

Autobiografisk afsæt

Bøgerne har autobiografisk afsæt i Thomas Korsgaards egen opvækst, hvilket kun forstærker det tragiske aspekt. Tue rammer lige ind hjertet på læseren med alt hvad han rummer på godt og ondt. De er samtidigt krydret med humor og varme, hvilket gør læsningen let og flydende.

Har du ikke læst Thomas Korsgaards bøger endnu, og er du til skarpt skrevet realisme og dysfunktionelle familierelationer, så jeg kan kun anbefale dig at komme i gang. Selv skal jeg have reserveret hans novellesamling Tyverier på biblioteket, for man kan vist roligt sige, at jeg er blevet Korsgaard-fan.

Den 21. maj udkommer seriens tredje bog med titlen: Man skulle nok have været der. Jeg glæder mig meget til at læse mere om Tue.

© 2022 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑