★★★★☆☆
Reklame // anmeldereksemplar
Forfatter: Teis Gjervig, Forlag: Rød Panda, Udgivelsesår: 2021
Nogen gange skal en bog lige bundfælde sig, inden jeg ved, hvad jeg skal skrive om den. Dette var en af dem.
Teis Gjervig har skrevet en imponerende debutroman, som jeg har polstret til med post-it-markører. Der var så mange passager, som jeg simpelthen elskede, og jeg måtte grine højt flere gange undervejs. Men av, hvor var den samtidigt hård og trist læsning, og jeg havde nærmeste lyst til at kaste bogen fra mig til sidst.
Bogens handling
“Du kan drukne på mange måder” handler om bibliotekaren Jens, som flytter til Læsø for at skrive en novellesamling. Han har store drømme om forfatterlivet, men er samtidigt stærkt plaget af sin angst, der hæmmer ham i at udleve sin drøm. Angsten forstærker også hans hang til alkohol, hvilket fører til, at hans daglige kost hovedsageligt består af kolde øl, snaps og snøfler.
Selvom Jens allerhelst vil være for sig selv, formår han alligevel at danne relationer til flere af øboerne, der hver især har deres egne særheder og problemer at slås med.
At drukne på mange måder
Titlen “Du kan drukne på mange måder” er virkelig velvalgt, da den på mange måder passer ind i fortællingen – både når det gælder alkohol, angst og løgne. Det er en barsk og til tider modløs fortælling, som opvejes af en god portion humor.
Jens er en velskreven karakter, og som læser af bogen, kommer man helt tæt på et mennesker, der ellers ikke er god til at lukke andre mennesker ind i sit liv. Man griner af hans hang til at rette grammatik og historiske fakta, og man føler hans modløshed, når mørket i hans sind overskygger alt. Kontrasterne i bogen virkelig markante.
“Han huskede tilbage på, hvordan han som barn så sine tanker som et skakbræt. I den ene side stod de hvide brikker, de gode tanker. I den anden de mørke og negative. Og hver aften, når han skulle sove, udkæmpede de et drabeligt slag om herredømmet i hans hoved….“
Konflikterne i hans liv eskalerer hen mod slutningen, hvor jeg nærmest følte at jeg “druknede” sammen med ham i ren elendighed og sørgmodighed. Det var derfor en roman, jeg havde brug for at “fordøje” og tænke over efterfølgende, og jeg har haft svært ved at give den stjerner, da den er lige dele genial og deprimerende.
Uanset hvad, så var det en læseoplevelse, jeg sent kommer til at glemme.
