★★★★★☆
Forfatter: Helle S. Søtrup. Forlag: Eksistensen (Reklame // modtaget af forlaget)
Simon siger er en fin og stærk kortroman om Simon, der har haft en hård opvækst med meget mørke. Og nu taler han med sin psykolog om den.
Nabo Flemming
Romanen udspiller sig hovedsageligt i form af Simons samtaler min sin Psykolog og med nabo Flemming.
Simons opvækst har været præget af vold og vrede. Simons psykolog prøver at hjælpe Simon ved at få ham til at omskrive sine selvfortællinger. Det er ikke sådan en almindelig familie er, og Simon skal lære, at det ikke var hans skyld.
I virkeligheden sætter Simons nabo Flemming allerbedst ord på det hele.
Simons nabo Flemming siger, at nogle mennesker er født med ekstraordinært meget mørke i sig. Der er for meget syre i kroppens hjernekemikalier, siger han. Mørket vokser frem som små, sorte champignoner af bly på indersiden af kroppen.
Flemming beskriver nemlig, hvordan mørket kan blive for tungt at bære for et menneske, så man er nødt til at give noget af det til andre. Det er ikke Simons skyld, at han har meget mørke. “Du har bare stået for tæt på et mørkemenneske med lange, trætte arme”.
Simon siger
“Simon Siger” er en stærk og poetisk læseoplevelse, som behandler svære temaer, så som familie relationer, og det at vride sig løs fra familie og fortid. Jeg var hurtigt ret betaget af bogen, og det holdt ved hele vejen igennem.
Vi kender bedst “Simon Siger” som en børneleg, hvor Simon er den “bydende”, som vi skal lytte til. Men Simon i romanen er først ved at erfare, at hans stemme er værd at blive lyttet til.
Helle Søtrups kortroman er virkelig værd at bruge en aften på, og længere tager det ikke at læse den. Til gengæld kan man læse den flere gange og fordybe sig i siderne, og opdage nye ting undervejs. Den er ukompliceret at læse, men rummer alligevel en hel masse. Derfor får den en varm anbefaling fra mig.
