Solens Gave af Maren Lemb er en klassisk fantasyfortælling med kongeriger, magi, forbandelser og en ung hovedperson, der pludselig opdager, at hendes verden ikke er helt, som hun troede. Men under den klassiske fantasyfortælling gemmer der sig et interessant perspektiv på køn, seksualitet og magt.
Jeg blev især fanget af worldbuildingen og den måde, Solens og Månens riger er bygget op som modsætninger. Samtidig er det en bog, der er let at gå til, og som ikke kræver, at man holder styr på et kæmpestort persongalleri eller et kompliceret univers for at kunne følge med.
Hvad handler Solens Gave om?
Kongeriget var engang samlet under én konge og dronning, men Månen blev misundelig på Solen og forbandede kongen. Siden blev riget delt i to: Solens rige og Månens rige.
I Solens rige vokser den forældreløse Elmine op som prinsesse hos sin mormor. Alle i Solens rige har fået en gave af Solen, og Elmine har fået stemmens gave, som giver hende mulighed for at kontrollere andre med sin stemme.
På overfladen er Solens rige lyst og harmonisk. Alle har en plads, og køn spiller ingen rolle, når det kommer til kærlighed og familiedannelse. Men Elmines magtsyge mormor ønsker at kontrollere hende, og da Elmine opdager nogle gamle papirer, der afslører, at hun i virkeligheden har en mørkhåret tvillingesøster, bliver hendes verden vendt på hovedet.
For at undgå at få slettet sin hukommelse må Elmine flygte gennem de iskolde bjerge til Månens rige. Her møder hun en verden, der står i skarp kontrast til den, hun kommer fra, med fattigdom, ulighed og langt mindre frihed.
Min oplevelse med Solens Gave
Det, jeg især faldt for i Solens Gave, er worldbuildingen. På mange måder er den klassisk fantasy. Vi har to riger, en mørk fortid, magiske evner, kongelige familier og en hovedperson, der opdager, at der er noget helt grundlæggende galt med den verden, hun kender.
Men Maren Lemb leger samtidig med nogle andre idéer. Især synes jeg, det er interessant, hvordan køn og seksualitet bliver en del af forskellen mellem Solens og Månens riger. I Solens rige er kærlighed og familiedannelse ikke bundet til køn, og det er helt naturligt, at både mænd og kvinder kan få børn. Det står i skarp kontrast til Månens rige, hvor kærlighed mellem mennesker af samme køn ikke accepteres, og hvor den seksuelle frihed er langt mere begrænset.
De to riger repræsenterer dermed forskellige måder at se på mennesket, kroppen og seksualiteten på, men bogen giver ikke den ene verden patent på sandheden. Kærlighed og hjertesorg kan opstå begge steder, og det synes jeg faktisk er en ret fin detalje. For selvom samfundene er vidt forskellige, er menneskene i dem ikke nødvendigvis så forskellige, når det kommer til de følelser, der driver dem.
Jeg kunne også godt lide, at historien er så let at gå til. Plottet bevæger sig hurtigt, og jeg strøg ret hurtigt igennem bogen. Der er nok magi, hemmeligheder og fare til, at jeg hele tiden havde lyst til at læse videre, men uden at jeg skulle holde styr på et enormt persongalleri eller et kompliceret system af regler og historiske begivenheder.
Det er dog også her, jeg havde nogle af mine forbehold. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere dybde i karaktererne. De fungerer fint i historien, men jeg savnede nogle gange den kompleksitet og kant, der gør, at en karakter bliver ved med at rumstere, efter man har lukket bogen.
Jeg oplevede også, at noget af worldbuildingen blev forklaret gennem direkte tale mellem karaktererne. Der er meget, vi skal vide om Solens og Månens riger, og indimellem kunne jeg godt mærke informationerne blive presset lidt ind i dialogen. Det gjorde enkelte samtaler mindre naturlige og tog lidt af flowet ud af fortællingen for mig.
Det ændrer dog ikke på, at jeg synes, Maren Lemb har skabt et interessant univers med nogle gode idéer. Og som debut synes jeg faktisk, det er ret lovende. Der er en tydelig fantasyglæde i bogen, og jeg er spændt på at se, hvad hun kan bygge videre på.
Solens Gave er desuden netop blevet nomineret i kategorien Bedste danske fantasydebut 2026 af Dansk Fantasy, og det synes jeg er virkelig flot. Jeg håber, nomineringen kan være med til at give flere læsere lyst til at opdage både bogen og Maren Lemb.
Min anbefaling
Jeg vil især anbefale Solens Gave til dig, der gerne vil i gang med fantasy, eller som bare har lyst til en god magisk historie, der er let at gå til. Du får et tydeligt univers, magi, hemmeligheder og et spændende plot uden at skulle holde styr på et stort persongalleri eller en masse kompliceret worldbuilding.
Hvis du allerede er en erfaren fantasylæser, vil du måske savne lidt mere dybde i både karakterer og univers. Til gengæld synes jeg, der er nogle rigtig spændende idéer i den måde, Maren Lemb bruger Solen og Månen til at undersøge køn, seksualitet, frihed og magt.
Og så synes jeg, det er værd at holde øje med Maren Lemb fremover. Solens Gave er hendes debut, og nomineringen til Bedste danske fantasydebut 2026 er i mine øjne fuldt fortjent.
Læs også
Hvis du har lyst til mere dansk fantasy i samme lettilgængelige stil, kan du også overveje:
I den mørke skov af Gry Kappel
Blod, Sne og Ild af Gry Kappel
Grænsen til Trafallas af Julie M Day
