Anmeldelser og læseinspiration

Tag: Magi

Ny fantasyserie: Istårnet & de syv lys

★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplarer //

Savner du også gode fantasybøger på dansk og særligt til det voksne publikum? Så er Istårnet & De syv lys en serie for dig.

Istårnet er første bind i hæsblæsende fantasyserie i et overraskende veludført middelalderunivers. Den indeholder alt fra en smuk cirkusprisesse, med baggrund i et mafiaagtigt netværk, til uhyggelige magiske monstre.

Istårnet – Første bind i fantastyserien Istårnet & De syv lys

Historien om Istårnet foregår i Alafair, som består af fem adelshuse og ni hertugdømmer. Kongen af ørnetronen ligger for døden, og da han ikke har nogen arving, skal en ny konge vælges, hvilket ikke går stille for sig blandt magtbegærlige hertuger. Én prins er dog ikke interesseret i tronen, for han har været bortrejst i mange år, for at træne til noget helt andet.

Imens kampen om tronen foregår, truer nemlig en helt anden slags fare fra det kolde nord, hvor farlige væsner bor, og hvor en gal troldmand har fået adgang til Istårnet og dets mægtige kræfter. En krig er på vej.

En fantasyserie, der minder om Game of Thrones

Vi kan ikke komme uden om det. Istårnets overordene plot har meget tydligere Game of Thrones paralleller, og den mystiske prins er måske lidt en lyshåret John Snow, men det er absolut kun på en positiv måde.

Bogen er original og velkomponeret, og jeg har virkelig svært ved at lægge låg på min begejstring. Istårnet er fantasy, når det er bedst, og nej, bogen er ikke perfekt, men jeg er simpelthen nødt til at give fuld plade på stjerner for underholdningsværdien. Jeg var hooked fra første side, og slugte den sidste del af bogen grådigt.

Heldigvis har J. Harris Hatt allerede skrevet hele trilogien, hvor andet bind forventes at udkomme senere i år, så vi skal ikke vente alt for længe på en fortsættelse.

Mangler du en episk fantasyserie at kaste dig over, så er det bare med at komme i gang med Istårnet. Det er en meget imponerende udgivelser fra microforlaget WG Press.

Den Stjålne Arving: Folk of the air #4

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget //

Endelig er den danske oversættelse af Holly Blacks Den Stjålne Arving på gaden, og heldigvis har den været ventetiden værd. Bogen er 4. bind i den mørke og dystopiske serie om fe-riget Faerie, hvor vi har fulgt menneskepigen Jude og kampen om tronen.

Den Stjålne Arving – Folk of the Air #4

Wren er vokset op som hittebarn i en kærlig menneskefamilie indtil hun brutalt bliver hentet af hendes biologiske forældre, der fjerner den forblændelse, der har ligget over hende, og afsløre hendes som det hun er. Et monster med blålig hud og spidse tænder – og kommende dronning af tændernes hof.

I Den Stjålne Arving er vi i menneskenes verden otte år, at Jude tog magten i Faerie. Lady Suren (Wren) er flygtet fra mishandlingen i Tændernes Hof og lever i skjul, indtil stormheksen Bogdana finder hende og forfølger hende. Wren bliver reddet af tronarvingen Oak, som dog har sine helt egne planer med hende.

Folk of the Air uden Jude og Cardan?

Indrømmet – jeg var ret bekymret over at skulle læse en bog uden den badass Jude og kongen af mørket i hovedrollerne, men Wren er fænomenal. Hendes hjerteknusende barndom, vildskab og længsel efter et tilhørsforhold giver masser af kant, og hun er i den grad en værdig efterfølger. Oak er til gengæld lidt mere vag i sin karakter, men sammen er de nu stadig et interessant team.

Den Stjålne Arving var mørk og spændende, så jeg er fortsat kæmpe fan af Folk of the Air serien. Serien er perfekt til dig, der holder af dystopisk fantasy, der godt må være fyldt med grimhed og ondskab, men alligevel har lidt lys i mørket.

Nu kommer den svære ventetid til næste bog.

Har du læst Folk of the Air?

Anmeldelse: Awen #3 Flænger i tiden

★★★★★
// Anmeldereksemplar //

Er der en dansk fantasyserie, som jeg har forelsket mig i, så er det er Awen af Nathalie og Betina Liane. Her får du magi, venskaber, spænding og virkelig gennemført world building. Heldigvis fortsætter forfatterduoen deres imponerende stil med endnu en fem-stjernet læseoplevelse i seriens 3. bind, Flænger i tiden.

Awen 3 – Flæger i Tiden

Aia er knust efter tabet af sin tvillingebror Peter. Hun lukker sig inde og selv ikke veninden Suki kan få hende ud af kahytten. Livet på det magiske skoleskib forsætter, men hvordan skal Aia fortsætte, når intet er det samme længere.

Til Sigøjnernes midnatsgilde tænders der dog et håb om, at hun kan få sin bror at se igen. Det kræver dog, at hun kaster sig ud i et ritual, som kan ende grueligt galt og skabe forstyrrelser i tiden.

Fantasy, når det bedst

Flænger i Tiden (og Awen-serien generelt) er et godt eksempel på, hvorfor jeg holder så meget af fantasygenren. Det er en invitation til at forsvinde ind i en vidunderlig verden, hvor tidsrejser, magiske dyr og meget mere er på spil. Det er kampen mellem det godt og det onde – både i verden og i dig selv.

Har du endnu ikke begyndt din rejse med skibet Galathea, kan jeg kun opfordre dig til at komme i gang.

Flænger i Tiden er desuden nomineret som årets danske fantasybog 2023 ved Fantasyfestivallen, og den fortryllende forside af Karin Hald er også med i kategorien årets danske fantasyforside.

Serieanbefaling: Poppy War af R.F. Kuang

★★★★★★
//modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Falco//

Poppy War er en fantasyserie af amerikansk-kinesiske forfatter R.F. Kuang. Den er en hæsblæsende og barsk serie, om krig, magt og enorme kræfter, og den har mildest talt har taget mig med storm. Jeg har slugt de første to bind i Poppy War-serien, og jeg kommer til at vente meget utålmodigt på den danske oversættelse af seriens sidste bind, som endnu ikke er udkommet.

Seriens handling er baseret på kinesisk krigshistorie og krydret med mørk fantasy.

Poppy War af R.F. Kuang -Opiumskrigen og Dragerepublikken

Et blodbad

Jeg havde på forhånd fået indtryk af, at Poppy War var en kende barsk og blodig, men jeg blev alligevel chokeret over, hvor vild den er. Brutal er faktisk ikke et dækkende ord.

Hovedkarakteren, den forældreløse Rin, er en viljestærk pige, der kæmper med næb og klør for at komme ind på en eftertragtet skole, så hun kan skabe sig en fremtid, frem for at skulle giftes bort mod sin vilje. På skolen bliver hun uddannet i krigshistorie, strategi og kampteknik.

Hun har et temperament og en vrede, der driver hende frem, og da hun finder ud af, at hun vil gå Shamanvejen, hvor du kan opnå en særlig kræft igennem guderne, opdager hun noget helt særligt om sig selv. Snart er hun ikke bare en ukendt pige, men et vigtigt våben i en blodig krig.

I bind to, Dragerepublikken, står Rin overfor et valg, om hvilken side hun vil kæmpe for. Valget er ikke sort/hvidt, men kan man overhovedet overleve, hvis ikke man har noget at kæmpe for?

Poppy War

Det perfekte uperfekte

Jeg har fået en helt særlig svaghed for bøger med hovedpersoner, som er fulde af fejl (med andre ord – menneskelige). Rin har et hidsigt temperament, er til tider selvcenteret, og hun begår fejl og tager forkerte valg. Samtidigt er hun viljestærk, vild og helt fantastisk. Det giver en særlig karakteropbygning, som jeg er ret så vild med, og det er i høj grad det, som gør Poppy War til noget særligt.

Ud over Rin, har Kuang også skabt en række andre karaktere, som man som læser bygger et stærkt bånd til.

Alt i alt er Poppy War voldsom, medrivende og umulig at slippe. Den har lidt samme effekt som “Game of Thrones”, hvor du ikke ved, hvornår dine yndlingskarakterer må lide en markaber død, og alt kan ske.

Er du til mørk, dystopisk fantasy med en uperfekt og stærk hovedkarakter? Så kan jeg også anbefale dig at gribe fat i Holly Blacks serie “Folk of the Air”.

Natekspressen – En julekalenderbog

★★★★★☆
Tekst: Karin Erlandsson, Illustrationer: Peter Bergting
Forlag: Straarup & co

Natekspressen er en medrivende og magisk fortælling i 24 afsnit, så du kan bruge bogen som julekalender. Bogens kapitler afsluttes af små velkomponerede cliffhangers, så du kommer til at glæde dig til at læse videre hver dag. Jeg læste den i et stræk, og nød den fortryllende historie.

Bogen indeholder stemningsfulde illustrationer, der er med til at øge den magiske stemning.

“Alt bliver godt, hvis bare du finder nøglen. Og drejer den to gange rundt, ikke en. Husk det nu.”

Natekspressen side 13
Natekspressen Julekalenderbog

Natekspressen handler om 11-årige Danja, som hvert år besøger sin mormor, der bor ved en gammel togstation, hvor der ikke længere kører tog. Danjas mormor er ikke som hun plejer at være. Engang kunne hun lege i timevis med Danja, men nu er hun blevet glemsom og forvirret, om mumler mystiske ting om en nøgle.

En aften er mormoren pludselig forsvundet, og hverken politiet eller familien kan finde hende. Det er koldt, og alle er bekymrede. Om natten vågner Danja til lyden af et tog på stationen, som viser sig at være natekspressen – et tog, der kan hjælpe dig med at finde dem, du har mistet, hvis blot du husker at medbringe en souvenir fra deres liv.

Julestemning uden nisser

Natekspressen er ikke en typisk julefortælling med nisser, snevejr og julepynt. Til gengæld rummer den et magisk tog, med vogne, der skifte duft efter togførerens humør – fra skumbad til ærtesuppe. Det var magisk nok til at sætte en julestemning hos mig. Samtidigt er temaet er rørende og passer godt ind i julen, hvor familien og minderne er i højsædet.

Natekspressen henvender sig måske mest til de 10-15 årige, men den kan også noget særligt, selvom man er en voksen læser. Den kommer til at stå i min reol, sammen med de særlige julebøger, der skal genlæses jul efter jul.

Natskygge – Afslutningen på Rosenholmtrilogien

★★★★★☆

Forfatter: Gry Kappel Jensen, Forlag: Turbine, Udgivelsesår:2021 (Reklame // Tak til Turbine forlaget for anmeldereksemplaret)

Jeg vil have, at du skal sige mit navn. Verden skal høre det. De skal se mig og mine navnløse søstre. De skal se os, og de skal mærke vores vrede, når vi rejser os. Når vi kommer.

Citat fra prologen

“Natskygge” er tredje og sidste bind i Rosenholm-trilogien, som er en skarp og velskrevet YA/fantasyserie om 4 unge kvinder på den magiske kostskole Rosenholm.

I bogen har Kamille, Victoria, Kirstine og Malou endelig opklaret, hvem der har myrdet den unge kvinde Trine i 80’erne, nemlig deres forstander Jens. Det viser sig dog hurtigt, at mordet kun var en lille bid af en mørk og makaber fortid på Rosenholm, og flere gåder må løses, før Trine kan få sin hævn.

Jens har samtidigt ændret retningslinjerne på Rosenholm, hvor han vil fremme de allerstærkeste magikere og give plads til de mørke grene af magien. Han vil ændre samfundet, hvor magikerne skal genvinde deres magtposition, og for at opnå dette, har han en dyster plan.

Fremtiden vil tilhøre ham. Han er villig til at bringe det ypperste offer. Sit eget kød og blod.

Natskygge s. 285

Visuelt er Natskygge imponerende flot både udvendigt og indvendigt (Design af dygtige Karin Hald)

Et velspundet plot

Når man man læser bogen er det tydeligt, at Gry Kappel har gjort et fænomenalt forarbejde for at spinde historien sammen. Natskygge trækker på myter, folketro og historie, hvilket giver en meget overbevisende fortælling, der er medrivende fra start til slut.

Aldersmæssigt er Rosenholm-trilogien henvendt til slut teenageårene, men den kan også sagtens læses af voksne. Den tager fat i flere vigtige temaer, som feminisme, overgangen fra ung til voksen, venskaber, familiebånd og meget mere, og samtidig er den spækket med rigelige mængder uhygge, spænding, kærlighed og tårer.

Med “Natskygge” får vi et BRAG af en afslutning, som sætter et perfekt punktum for en fantastisk serie. Det er en serie, der fortjener at blive læst og genlæst igen og igen.

Arven fra fortiden – Awen 2

★★★★★★

Forfattere: Nathali og Bettina Liane, Forlag: Turbine, Udgivelsesår: 2021

Reklame // Tak til Turbine forlaget for anmeldereksemplar

Er der en fantasyserie, som virkelig har taget mig med storm, så er det Nathali og Bettina Lianes Awen-serie. Første bog, “Kaldet fra Galathea”, har jeg læst flere gange, og jeg kan ikke andet, end at anbefale den til alle, der holder af fantasy. Jeg havde derfor tårnhøje forventninger til bog 2 i serien, “Arven fra fortiden”.

I ” Arven fra fortiden” påbegynder tvillingerne Aia og Peter deres andet år på det magiske skoleskib Galathea. Det tegner sig til at blive alt anden end et roligt skoleår, for de ondskabsfulde Morskinna har knækket koden til at trænge igennem slørene, der skjuler den magiske verden Igdrafell.

Samtidigt dukker der et mystisk testamente op fra deres afdøde far, hvori de arver en magisk genstand, der skal hjælper dem i nødens time. Men hvad er det for en genstand? Hvor skal de finde den? og hvem har sendt dem testamentet?

Awen-universet tager form

Hvor jeg i den første bog ofte tog mig selv i at sammenligne med andre magiske universer, så træder Awen universet virkelig i karakter i “Arven fra Fortiden”. Både karaktergalleri og universet med de forskellige slør, ætere og væsner er så gennemført og velskrevet, at man ikke kan andet, end at lade sig rive med af magien.

Den var tyk, grå, langbenet og iført et par ødelagte stof-tøfler. En mikroskopisk lædervest dækkede dens runde mave, og en miniaturemonokel, fastklemt i det ene øje, var hægtet fast til lædervesten med en kort snor,

beskrivelse af en blogglok. Et belæst væsen, der bygger rede i bøger og formulerer sig i rim.

Aia og Peter kæmper hver især, for at finde deres plads i alt det nye, samtidigt med at fortiden hele tiden trænger sig på. Selvom de er tvillinger, har de vidt forskellige tilgange til deres mørkekræfter og til deres roller som kommende vogtere. Det er alt sammen med til at give en masse dybde til historien.

Karin Hald har endnu engang gjort et imponeret stykke arbejde med bogens visuelle design

Jeg kan roligt afslører, at bogen levede fuldt ud op til mine forventninger, og endda mere til. I “Arven fra fortiden” bliver vi taget med på et hæsblæsende eventyr, hvor siderne nærmest vender sig selv. Det er kampen mellem godt og ondt, som vi kender det fra klassiske eventyr, og alligevel er historien uforudsigelig og overraskende.

Det absolut eneste negative, jeg kan sige om “Arven fra Fortiden” er, at ventetiden mod næste bog bliver forfærdeligt lang, inden vi kan finde ud af, hvad fremtiden på Galathea bringer.

Bøgerne henvender sig til en bred aldersgruppe og kan læses af både unge og voksne.

Har du læst “Kaldet fra Galathea”? Så hop forbi min Galathea Quiz og test din viden om universet 🙂

Anmeldelse af fantastyserien Grænsen til Trafallas

★★★★★☆

Forfatter: Julie M. Day, Forlag: Leatherbound, Udgivelsesår: 2017-2019

En af fantasygenrens bedste kvaliteter, er at give en helt anden verden at flygte ind i, når man har brug for et pusterum – og sikke en verden Traffals er!

De tre flotte forsider

Grænsen til Traffalas er en spændingsfyldt og velskrevet fantasyserie i tre bind. I bøgerne møder vi Grace, der arbejde i en bogbutik. Her finder hun en dag en mystisk skriftrulle med nogle underlige symboler, der lyser op, når hun har den i hænderne. Sammen med skriftrullen bliver hun bortført og trukket ind i en helt anden verden kalder Trafallas, hvor elverene bor. Grace finder snart ud af, at hun er noget helt særligt og kan have stor indflydelse på Trafallas fremtid, hvor en krig truer med at bryde ud.

Krig og kærlighed

Grace befinder sig en en helt ny verden, hvor hun både skal finde sin egen identitet og sin plads i Trafallas. Men der er også plads til kærlighed i historien. I Trafallas møder Grace Zachos, og de bliver ramt af en altopslugende kærlighed til hinanden.

Måske jeg bare er blevet gammel og kynisk, men jeg havde lidt svært ved at lade mig rive med, at deres kærlighedshistorie, som blev en kende overvældende. Jeg savnede lidt opbygning til forelskelsen, hvor man når at glæde sig til foreningen, og måske lidt modspil fra Grace, der ukritiske føjer Zachos i alt.

Der var dog også tidspunker, hvor romantikken i bøgerne fik smilet frem hos mig, særligt i det sidste bind (og så har jeg ikke sagt for meget).

Stærk worldbuilding

Julie M. Day formår virkelig at skrive medrivende fantasy . Du ved, den slags, hvor øjnene kører så hurtigt hen over linjerne, at hovedet næsten ikke kan følge med, fordi man bare MÅ vide, hvad der sker. Derfor tog det mig heller ikke lang tid, at sluge alle tre bind i serien.

Jeg var dybt imponeret over verdensopbygning i Traffals, som rummer magiske væsner og forskellige folkefærd og landeområder. Traffalas er et originalt og detaljeres univers, som samtidigt er nemt at overskue og forstå. Det er altså fantasy på et niveau, hvor alle, der holder af en god historie, kan være med.

Traffalas er et sted, jeg gerne besøger igen i Julie M. Days stærke fantasy serie. Jeg kan varmt anbefale serien til alle, som holder af fantasy, krig og kærlighed.

Kaldet fra Galathea – Awen 1

★★★★★★

Forfattere: Nathali og Bettina Liane, Forlag: Turbine, udgivelsesår: 2019

Kaldet fra Galathea er første bind i fantastyserien Awen, skrevet af forfatterne Nathali og Bettina Liane, og jeg kan roligt sige, at serien lægger stærkt ud. I Kaldet fra Galathea møder vi tvillingerne Aia og Peter, som bor hos deres bedstefar, slægtens Kollgards overhoved.

En aften banker det på døren, og udenfor står en kuffert med tvillingernes navne udenpå og en billet til skibet Galathea indeni. Efter en dramatisk rejse, finder de ud af, at Galathea er et skoleskib, for udvalgte børn, med en særlig indre magi kaldet eire. Her kan de blive udlært som vogtere, der kan hjælpe med at beskytte Utheim, imod Morskinnas mørke kræfter.

Et strejf af Harry Potter

En magisk skole? Her kan vi altså ikke komme udenom at sammenligne Awen med serien over alle serier, Harry Potter. Og der er da også flere paralleler at drage mellem de to universer, samt deres karakterer og plot.

  • Hovedpersonerne er opvokset i familier, hvor de er uønskede og underkuede.
  • Hovedpersonerne har en særlig forbindelse til universets “mørke side”.
  • Hovedpersonerne kender ikke til magiens univers, før de bliver indkaldt til skolen.
  • På skolen møder vi i begge fortællinger en lærer med hang til mørk magi, som får en væsentlig rolle for plot og hovedpersonen.

Til trods for de tydelige paralleler formår Nathali og Bettina Liane, at skabe et univers og nogle karakterer, som er helt deres egne, og man har ikke fornemmelsen af, at sidde og læse en “harry-potter-wannerbe”.

Et gennemført og detaljeret univers.

Kaldet fra Galathea er uden tvivl iblandt de bedste fantasybøger, jeg har læst. Universet, og særligt selve skibet Galathea, er imponerende og detaljeret beskrevet. For mig gav det en stor værdi, at der flere gange bindes tråde fra magiens verden til den virkelige verden. Fx er alle børn fyldt med eire (som kommer til udtryk i fantasi m.m.), og der kan findes en særlig eire i bøger og kunst, som kan vække eiren i os.

Min absolut eneste kritiske kommentar er, at universet til tider bliver for detaljeret, og man får mange informationer allerede i denne første bog. Det bliver hurtigt meget at holde styr på. Det betød så til gengæld, at jeg kunne genlæse bogen kun et år efter første læsning, og få en masse mere med.

Er du til magi, eventyr og kampen mellem det gode og det onde, så skal du læse Kaldet fra Galathea. Jeg ser virkelig frem til bog 2.

Har du allerede læst bogen, så hop ind og prøv min Kaldet fra Galathea quiz

Anmeldelse af Prinsen af Ondskab – Folk og the Air #1

Forfatter: Holly Black, Oversætter: Randi Bjerre Høfring, Forlag: Carlsenpuls, Genre: Fantasy, Antal sider:467

★★★★★★

Der findes mange fine og gode fantasy bøger. Men der er langt i mellem de hel exceptionelle læseoplevelser, hvor man sluger hver eneste side råt. Sådan en læseoplevelse havde jeg med Prinsen af Ondskab.

Bogens enkle og vanvittig smukke forside

Prinsen af ondskab er skrevet af Holly Black, som står bag en lang række fantasyserier, og man kan virkelig mærke at man er i hænderne på en erfaren fantasyforfatter. Både plottet og universet er virkelig gennemført og velkomponeret.

At være dødelig i et magisk univers

Prinsen af Ondskab er første bog i Holly Blacks Folk of the Air serie. Her følge vi hovedperson Jude, der bor i fantasyriget Faerie sammen med sin tvillingesøster Taryn og deres halvsøster Vivi. De bor hos deres blodtørstige og krigshungrende plejefar Madoc, som har kidnappet dem fra den menneskelige verden, efter at have slået deres forældre ihjel. Han er for resten også far til Vivi og har været gift med deres mor, før hun fakede sin egen død og flygtede langt væk fra Faerie.

Faerie er et smukt, men barsk sted at vokse op som dødelig, hvor du er i konstant farer for at blive forblændet af de magiske fefolk eller forgiftet af deres mad. Jude er stærkt præget af sine forældres død og livet i Faerie. Hun hader at være svag og blive set ned på for sin dødelighed, særligt af den ondskabsfulde og smukke prins Cardan og hans slæng, som dagligt terroriserer hende.

“…Cardan er endnu smukkere end de andre, med sort hår, der er så blankt som en ravnevinge, og kindben, der er skarpe nok til at skære en piges hjerte ud med. Jeg hader ham mere end alle de andre. Jeg hader ham så meget, at jeg nogle gange knap nok kan trække vejret, når jeg ser på ham.

Prinsen af Ondskab

Jude

Jude er en karakter, som er fuld af fejl og ikke mindst menneskelige følelser. Hun er stolt, stædig, trodsig og temperamentsfuld. Alle hendes fejl får hende til at fremstå 100% ægte. Hun er alt andet en forudsigelig. Jude er påvirkelig og lader sig opsluge af den magtbegærlighed, som Faerie er gennemsyret af.

Hvor hendes tvillingesøster underkaster og tilpasser sig ,for at kunne overleve, går Jude sine helt egne veje. Selvom det ofte får barske konsekvenser for hende. Hun træner indædt for at blive dygtig til at kæmpe, og drømmer om at blive ridder, men hun bliver uventet tilbudt en mulighed for at vende sine svagheder til styrke og tjene en kommende konge.

Folk of the Air serien af Holly Black

Fabelagtig Fantasy

Er du til fantasy, alfer og magi med et mørkt tvist, så kan jeg varmt anbefale Prinsen af Ondskab. Hvis du bevæger dig ind i Fairys verden kommer ikke så let derfra igen, og der er risiko for at udvikle en mindre besættelse. Både plot, karakterer og Faerie er velkomponeret og utrolig velskrevet.

Folk of the Air bliver uden tvivl en serie, jeg kommer til at vende tilbage til flere gange. Jeg kan slet ikke få nok at den angstprovokerende dystopi, som Jude bliver fanget i.

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑