Anmeldelser og læseinspiration

Tag: sorg (Side 1 af 2)

Anmeldelse: Sidste hus på Needless Street

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget Screaming Books //

Den danske oversættelse af Catriona Wards Sidste hus på Needless Street er en bog, som jeg har ventet længelsfuldt på i år. Ja, faktisk har jeg glædet mig til at læse den, siden jeg vendte sidste side i Sundial, som var en af årets bedste læseoplevelser sidste år.

Catriona Ward er en eminent horror-forfatter, som kombinere psykologi med helstøbt uhygge, og jeg er vild med det.

Sidste hus på Needless Street af Catriona Ward

I sidste hus på Needless Street bliver vi præsenteret for de tre beboere i et hemmelighedsfuld, tilskoddet hus for enden af vejen. En mandlig enspænder, en pige, som ingen har set, og en talende huskat. Fælles for de tre er, at de er bundet sammen af en grusom og hjerteskærende forhistorie, som kan have paralleller til en række tilfælde af børn, der forsvinder fra den lokale sø.

Catriona Ward er en ny yndlingsforfatter

Catriona Ward har en evne til at balancere på en hårdfin balance mellem rendyrket ondskab og empatisk dybde i sine karakterer. Du bliver lullet ind i en fortælling, hvor du absolut ikke kan forudse, hvad der venter forude, og flere gange tager historien en chokerende drejning. Det er mørkt og dystert, og midt i det hele får du også dit hjerte knust en lille smule.

Sidste hus på Needless Street er for dig, der er klar på et gåsehudsfremkalde hjernespind, der tager dig med til en afkrog af den menneskelige psykologi, som du slet ikke vidste fandtes. Endnu en velskrevet pageturner fra det, der hurtigt er blevet en af mine absolutte yndlingsforfattere.

Give me more!

Anmeldelse: Akvariet af Anne Cathrine Bomann

★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Akvariet er nyeste roman fra Anne Cathrine Bomann, og allerede nu en klar kandidat til at blive årets bedste læseoplevelse.

Akvariet af Anne Cathrine Bomann

Akvariet handler om Vigga, der skal i jobaktivering på Oceanet. Vigga er stærkt introvert, har svært ved at nærme sig andre mennesker, og har en følelse af, at alle andre hele tiden påtager sig en rolle omkring hende. Det eneste menneske andet menneske hun holder af er Maiken, hendes bedste ven og eneste ven, som hun altid er sammen med. Derfor kommer det som lidt af et chok, da Maiken annoncerer, at hun er gravid, for nu vil der komme noget imellem dem.

Fra at være et nødvendigt onde, får akvariet lige så langsomt en værdi for Vigga, særligt da hun finder en uventet ven i blæksprutten Rosa.

Akvariet rammer rent ind

Akvariet er en livsklog roman med nerve, som rammer rent ind. Jeg ved ikke, om det er Anne Cathrine Bomanns baggrund som psykolog, der spiller ind, men hun kan altså noget helt særligt med at skrive menneskelige og vedkommende karakterer. Igennem roman får du skiftevis lyst til at ruske frustreret i Vigga og trække hende ind i et kram. Hendes person er enormt relaterbar både i forhold til én selv og andre, for vi har nok alle lidt en Vigga i os ind i mellem.

Anne Cathrine Bomann imponere hele vejen igennem med et gennemført og æstetisk værk, som jeg ikke kommer til at glemme. Akvariemiljøet med vand og havdyr skabte et mærkeligt dragende og sanseligt univers, som klædte Viggas historie godt.

Akvariet er en bog der skal læses, men den kommer dog også med en advarsel. Den efterlader dig med en sær fascination af blæksprutter, som kan resulterer i, at du finder dig selv i gang med at google videoer og facts om dem, og i mit tilfælde også male dem.

Anmeldelse: Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager

★★★★☆
//Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget//

Når jeg ser dig fra en vis afstand er en rørende roman om relationer, der tager dig helt tæt på, når et ægteskab revner og nye venskaber opstår.

Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager

Kirstine er psykolog med egen praksis, og hun er tilmed blevet succesfuld tv-psykolog, der hjælper par med deres kærlighedsrelationer. Men hendes ægteskab er derimod ved at gå i opløsning, hendes mand har haft en affære, og for at få det hele på afstand, er hun flygtet ud i et sommerhus på en lille ø ved Vesterhavet midt i den kolde vintervejr.

På øen møder hun en ældre mand, ravsamlerende Ejvind, og der opstår et særligt venskab, som de begge har brug for.

Rå og nærværende roman

Romanens bagsidetekst beskriver den som nærværende og rå, og jeg har svært ved at finde ord, der siger det bedre end dem. Når jeg ser dig fra en vis afstand går helt tæt på de allersværeste følelser, og det er dybt rørende.

Selv om Kirstine er psykolog og sagtens kan analysere situationen udefra, så er hun også bare et menneske, der som alle andre styres af følelser som stolthed, vrede, længsel og begær.

Kombinationen af fortællerformen, hvor Kirstine henvender sig direkte til sin mand, og naturmiljøet ved det barske Vesterhav giver en autenticitet, som jeg blev grebet af fra start til slut.

Holder du af bøger, der går helt tæt på menneskelige relationer, så må du ikke snyde dig selv for at læse Når jeg ser dig fra en vis afstand

Anmeldelse: Vinterbaderen af Emilia Hansen

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget //

Har du brug for en roman til at varme dig på i vinterkulden, så er det Vinterbaderen, som du skal gribe fat i – det er sådan en fin, rørende og ikke mindst vigtig historie.

Vinterbaderen af Emilia Hansen

Helene har ramt bunden. Hende teenagedatter Lærke er forsvundet, og selvom ingen ved, hvad er er sket med hende, har Helene en fornemmelse af, at hun ikke længere lever. På grund af den tunge sorg, har Helene mistet både mand og job, men hun har stadig sin søn Oliver at leve for, og sammen flytter de ind i et lille fiskehus i Skovshoved, for at få en frisk start.

Lærkes forsvinden spørger dog stadig, og i et forsøg på at få svar, melder Helene sig ind i den lokale vinterbadeklub. Her møder hun en række mennesker, der kommer til at forandre hendes liv.

En hjerteknugende roman

Vinterbaderen er en gribende fortælling, som får dig til smile og måske også til at græde lidt. Den formår at formidle et tungt og svært emne på en respektfuld måde, og viser, at der kan findes lys, selv i den mørkeste og koldeste tid.

Der er ikke så ofte, at jeg bliver så investeret i en bog, men Helene og hendes historie er fantastisk velskrevet. Vinterbaderen kan på det varmeste anbefales til din vinterlæsning.

Maddison & Jagten på det levende liv

★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Rød Panda //

” Kan man få sit levende liv tilbage, når man allerede er død?”

Mangler du en god højtlæsningsbog til efterårsferien, som vil gå lige i hjertet på både dig selv og dine børn? Så skal du hive fat i Maddison & Jagten på det levende liv.

Maddison & Jagten på det levende liv

I Maddison & Jagten på det levende liv møder vi drengen Lukas, der ofte er alene hjemme. Morfar plejer at komme hen til ham, men det gør han ikke længere, for morfar er syg.

En dag, da han kommer hjem, føles noget anderledes, som om nogen har været i huset. I stuen får han øje på en rød bog, der er placeret midt i mellem de gule på reolen. Bogen hedder “Maddision & jagten på det levende liv”, men siderne er blanke, og pludselig går det op for ham, at han ikke længere er alene i stuen. Maddison er der også.

“Foran ham stod en mand, der var en meter høj, det samme bred og ti meter gammel.”

Maddison sjæl er bundet til bogen, og nu vil han have Lukas til at hjælpe ham med at finde hans “spiritus”, så han kan få sit levende liv tilbage.

Humor i børnehøjde og rum til gode snakke

Jeg læste Maddison & Jagten på det levende liv for mig selv først, og synes straks godt om den, men det var først, da jeg læste den højt for min 8-årige datter, at den for alvor vandt mit hjerte.

Stine Bjørk Brøndum formår virkelig at tale ind i et børnesind. Der blev lyttet opmærksomt fra start til slut, grinet af humoren i bogen, når Maddison kludre i ordsprog eller disneyhistorier, og der blev sat gang i flere dybe snakke om fantasi og minder.

Herhjemme mistede vi børnenes farfar i foråret, og derfor ramte bogen måske også lidt ekstra, men Maddison & Jagten på det levende liv er generelt et godt redskab til at italesætte de svære ting i livet.

Bogen er henvendt til børn på 8-12 år og deres voksne. I samme stil og tematikker kan jeg også anbefale Natekspressen

Anmeldelse: De Glemte Ords Bog

★★★☆☆
Af Pip Williams
// Modtaget som anmeldereksemplar //

De Glemte Ords Bog er en poetisk og smuk roman om sprog og kvindekamp. Pip Williams har ladet historien tage udgangspunkt i en politisk spændende historisk periode. Her udspiller fortællingen om en ung kvinde ind i en mandsdomineret verden sig, under tilblivelsen af Oxford English Dictionary.

Pip Williams danner et enormt stærkt grundlag for en storslået og rørende roman, men desværre blev det ikke helt indfriet i romanen.

De Glemte Ords Bog af Pip Williams

Den moderløse pige Esme vokser op med en far, der arbejder som leksikograf i et særligt indrettet haveskur kaldet “Scriptoriet”. I Scriptoriet modtager de små sedler med ord med tilhørende citater, der viser orderts brug. Alle ordsedlerne sorteres, omskrives og faktatjekkes, så de kan være med til at at samle og definere alle engelske ord i en samlet ordbog.

Som ung kvinde begynder Esme selv at arbejde i Scriptoriet, men det er en verden der er domineres af mænd. Det holder dog ikke Esme tilbage, der samtidigt har fået øjnene op for en verden af ord, der aldrig vil komme i betragtning til ordbogen. Ord om kvinder, køn og seksualitet, der bruges af kvinder og lavere stående folk, og hun begynder at arbejde på sin helt egen ordbog.

Krig og kvindekamp

De Glemte Ords Bog foregår i en særlig tid, hvor første verdenskrig farver verden, og hvor kampen for kvindernes stemmeret for alvor optrappes. Bogens hovedperson bliver derfor placeret i en verden, der kan forme hende på alle tænkelige måder. Alligevel blev jeg aldrig rigtigt revet med af hendes historie.

Trods det, var De Glemte Ords Bog en meget smuk læseoplevelse. Den måde, der arbejdes med sprog og semantik er medrivende for enhver sprogelsker. Når krigen hærger og unge mænd bliver slået ihjel kan ord som sorg og tab pludselig få langt flere nuancer og betydninger.

De Glemte Ords Bog er til dig, der holder af historiske romaner og sprog. Havde Pip Williams formået at fremmale en hovedperson, man for alvor ville blive investeret i, havde det været lidt af et mesterværk, men jeg tabte desværre interessen lidt undervejs.

Anmeldelse: De Unævnelige af Trisse Gejl

★★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Med De Unævnelige har Trisse Gejl skrevet en stærk og sårbar roman, der går tæt på det, der er svært at sige højt – det der er blevet fortiet igennem hendes liv og forfatterskab.

De unævnelige af Trisse Gejl

De Unævnelige er et selvportræt, hvor Trisse Gejl tager os med igennem mange års levet liv og forfatterskab. Hun deler episoder fra tilblivelsen af sine bøger, moderskabet, ægteskabet og meget mere, hvorimellem hun forsigtigt nærmer sig det, som hele tiden er blevet fortiet, nemlig hendes mors selvmor, og de sår som det efterlod.

“Jeg tror ikke, mange forstår barnets skyld.
Din mor blev aldrig rigtig rask, efter hun fødte dig, sagde min far. Hvis min mor ikke havde født mig, var hun så stadig rask? Regnestykket er nemt. Så jeg levede to liv. Prøvede at leve nok til at kompensere for hendes, og derfor ældes jeg tidligt. “

Sproglig magi

Det er første gang, jeg har haft fornøjelsen af at læse en af Trisses bøger, men det har givet mig lyst til at udforske meget mere af hendes forfatterskab. Rent sprogligt kan hun nåede helt magisk, som tryllebandt mig igennem romanen. Flere gange måtte jeg stoppe op og nærlæse og genlæse passager, som var helt særlige.

“Om aftenen mørkenede vi. Det er ham, der har lært mig at mørkne. At lade være at tænde lys, når mørket falder på. At betragte den tunge brand ude over havet, når solen er sunket ned, at lade mørket komme krybende, først rødligt, så blåligt, før det langsomt folder alle de mørkere nuancer ud, og en storeryg pludselig ikke er den samme stoleryg længere, men fremtræder svagt croquisagtigt i sin form, et rødvinsglas med det allersidste svage glimt udefra i rundingen, hjørnet på et bord, man skal passe på ikke at støde ind i. “

Udover at være sprogligt overlegen, viser Trisse med De Unævnelige, hvor effektivt et redskab litteraturen er, når de sværeste emner skal italesættes. Det er derfor en roman til dig, der holder af sprogligt stærke fortællinger, som går helt tæt på.

Har du læst andre af Trisse Gejls bøger, og kan anbefale hvor man skal starte? Så tip mig gerne i kommentarfeltet.

Anmeldelse: Lydie (graphic novel)

★★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Umpff //

Lydie er en følelsesladet tegneserie om livets skrøbelighed og om et helt særligt sammenhold i en lille landsbygyde.

Det er et imponerede værk, som er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.

Tegneserien Lydie

Den unge ugifte Camille mister sin lille datter Lydie ved fødslen og er ude af sig selv af sorg. Men efter to måneder kommer hun løbende og fortæller, at hendes baby er kommet tilbage.

Beboerne i landsbyen kan måske nok se, at det må være vandvid, men de har ikke hjerte til andet, end at spille med. Lige så stille bliver Lydie en fast del af det lille samfund, og i små glimt, er det næsten som om hun virkelig er der.

Camille i sorg i tegneserien Lydie

Lydie er et lille mesterværk. Fortællerstemmen i tegneserien er enormt velskrevet og illustrationerne er smukke og følelsesladede. Sammenspillet mellem Zidrous tekst og Jordi Lafebres illustrationer giver en imponerende dybde på relativt få sider. Lydie bliver dermed et perfekt eksempel på, hvor stærkt et medie tegneserier kan være, også når det gælder komplekse og skrøbelige temaer.

Det er en tegneserie, som tåler at blive genlæst flere gange, og ved anden gennemlæsning opdagede jeg kun endnu flere detaljer, som kun gjorde mig endnu mere forelsket i dette værk. Der er en helt særligt stemning i Lydie, som skal opleves.

Lydie fortjener ganske enkelt at blive læst – Det er en gåsehudsfremkaldende og velkomponeret lille perle.

Anmeldelse: Fugl og Fisk

★★★★★☆
Forfatter: Linda Skaaret

Fugl og Fisk er Linda Skaarets debutroman fra 2021. Det er en fortælling om familierelationer i en fiskerfamilie fra det vindblæste Vestjylland.

Fugl og Fisk af Linda Skaaret

Romanen handler om Maj, der er rejst fra bopælen i Norge til barndomsbyen Esbjerg, hvor hendes far ligger for døden. Her tvinges Maj til at forholde sig til sin mor og sine søskende midt i en svær tid, og det sætter gang i nogle stærke minder fra barndommen. Forholdet mellem Maj og hendes fire søskende kommer under lup, og Maj reflektere over det ophav, som de alle fire er formet af på godt og ondt.

En velskrevet bog om relationer og ophav

Måske det er fordi jeg selv er lillesøster i en større søskendeflok, og derfor kan relatere til Maj, men hendes karakter rørte mig. Det bånd der er mellem Maj og hendes søskende, tror jeg mange vil kunne genkende dele af. Selv om man på sin vis er dybt forskellige af sind og levevis, er der nogle stærke tråde, der forbinder os til barndommen og hinanden.

Fugl og Fisk er en roman man sagtens vil kunne læs og genlæse, og derigennem opdage nye facetter og detaljer. Skaarets fortællerstil minder mig på nogen områder om Helle Helle, som er en af mine yndlingsforfattere. Sproget er enkelt, men fyldigt, og man får en fornemmelse af, at hvert ord er nøje udvalgt.

Alt i alt er Fugl og Fisk en stærk læseoplevelse, og det er imponerende hvor meget, fortællingen når at udvikle sig på de blot 220 sider. Jeg håber vi får lov til at læse meget mere af Linda Skaaret i fremtiden.

Anmeldese af Claire Keegans “Omsorg”

★★★★★★
Forfatter: Claire Keegan, Forlag: Gutkind
(Reklame//modtaget af forlaget)

I december havde jeg fornøjelsen af at læse Claire Keegans “Den slags små ting”, som jeg var meget betaget af. Så jeg har set meget frem til at læse flere bøger fra hendes hånd.

Det tog ikke mange sider, før Keegan igen havde tryllebundet mig af sit sprog, og efter at have vendt sidste side, vil jeg mene, at hun med “Omsorg” har skrevet et lille mestermærk. Jeg er i hvert fald svært begejstret.

Omsorg

Bogen handler om en irsk navnløs pige, fra en fattig familie med alt for mange børn. Da hendes mor er gravid igen, sendes hun på ophold hos et ægtepar på landet, uden at vide, hvor længe hun skal blive der.

Hos ægteparret bliver hun for første gang mødt med venlighed og omsorg, og da det går op for hende, hvorfor parret har en kommode med børnetøj i hendes størrelse, får hun en særlig tilknytning til dem.

“Hendes hænder minder om min mors, men der er noget andet i dem også, noget, jeg aldrig før har mærket og ikke har ord for”

En sproglig perle

Claire Keegan skriver formidabelt. På under 100 sider formår hun at sætte en scene og en stemning, som er virkelig rørende. Hun kan noget helt særligt med personskildringerne, og jeg har måtte genlæse bogen flere gange for at få det hele med. “Omsorg” er gennemført på et niveau, hvor hvert eneste ord virker nøje udvalgt.

Gutkind har sørget for den fineste indpakning og en stærk oversættelse. Jeg kan simpelthen kun anbefale dig at læse denne fine lille perle. Derfor får den også årets første 6/6 stjerner.

« Ældre indlæg

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑