★★★★★★
Forfatter: Thomas Korsgaard, Forlag: Lindhardt og Ringhorf, Udgivelsesår:2021
Tue, for fa’en… Jeg kan ikke skjule, hvor meget jeg elsker Thomas Korsgaards bøger. Så jeg vil gøre denne anmeldelse kort. Thomas Korsgaard skriver på en måde, hvor romanen bare kommer helt ind under huden. Det går rent ind. Og jeg er kæmpe fan.
Jeg kan føle mig hjemme. Det er ikke en evne. Det er en sorg.
I denne sidste bog om Tue, er han flyttet til København for at komme væk hjemmefra. Han har fået job som avissælger for Politiken, men ellers går det ikke ligefrem storartet for ham. I starten af bogen er han lige blevet smidt ud af sin lejlighed, og står nu på gaden med ganske få ejendele og en grøn plante.
Nu prøver han at få dagene til at gå langsomt, så han ikke skal tænke på, hvor han skal sove.
Et øjeblik overvejer jeg at tage ordet og sige tak, fordi jeg måtte komme, men det gør jeg ikke, for så risikerer jeg bare, at vi også skal snakke om, hvornår jeg skal gå igen.
Alt den modvind Tue går igennem i sin ensomhed er hjerteskærende. Men lige som de andre bøger i serien, indeholder den også optimisme og masser af humor. Tue rummer så meget på godt og ondt, at jeg tror mange kan relaterer sig til ham på et eller andet område, og samtidigt er glade for, at de ikke er ham.
Stående bifald herfra til Korsgaards serie om Tue!
Læs mere om serien i min anmeldelse af de to første bøger her
Er enig i det hele – en helt fantastisk trilogi 🙌🏼