Anmeldelser og læseinspiration

Tag: horror

Anmeldelse: Sidste hus på Needless Street

★★★★★
// Anmeldereksemplar fra forlaget Screaming Books //

Den danske oversættelse af Catriona Wards Sidste hus på Needless Street er en bog, som jeg har ventet længelsfuldt på i år. Ja, faktisk har jeg glædet mig til at læse den, siden jeg vendte sidste side i Sundial, som var en af årets bedste læseoplevelser sidste år.

Catriona Ward er en eminent horror-forfatter, som kombinere psykologi med helstøbt uhygge, og jeg er vild med det.

Sidste hus på Needless Street af Catriona Ward

I sidste hus på Needless Street bliver vi præsenteret for de tre beboere i et hemmelighedsfuld, tilskoddet hus for enden af vejen. En mandlig enspænder, en pige, som ingen har set, og en talende huskat. Fælles for de tre er, at de er bundet sammen af en grusom og hjerteskærende forhistorie, som kan have paralleller til en række tilfælde af børn, der forsvinder fra den lokale sø.

Catriona Ward er en ny yndlingsforfatter

Catriona Ward har en evne til at balancere på en hårdfin balance mellem rendyrket ondskab og empatisk dybde i sine karakterer. Du bliver lullet ind i en fortælling, hvor du absolut ikke kan forudse, hvad der venter forude, og flere gange tager historien en chokerende drejning. Det er mørkt og dystert, og midt i det hele får du også dit hjerte knust en lille smule.

Sidste hus på Needless Street er for dig, der er klar på et gåsehudsfremkalde hjernespind, der tager dig med til en afkrog af den menneskelige psykologi, som du slet ikke vidste fandtes. Endnu en velskrevet pageturner fra det, der hurtigt er blevet en af mine absolutte yndlingsforfattere.

Give me more!

Søstre – Anmeldelse

★★★★★☆
Forfatter: Daisy Johnson, Forlag: Screaming Books
Anmeldereksemplar fra forlag

Min søster er et sort hul.

Min søster er en tornado.

Min søster er endestationen min søster er den låste dør min søster er et skud i tågen

Daisy Johnsons “Søstre” er moderne gotisk horror, og der er smæk på den uhyggelige stemning lige fra første side. Det er en fængslende roman om to meget forskellige søstre, som har et helt særligt bånd.

Søstre af Daisy Johnson

Bogen handler om søstrene Juni og September, som vender tilbage til huset “The Settle House”, hvor September er født. Deres mor har valgt, at de skal flytte hertil, efter at pigerne har været involveret i en hændelse i skolen. Men hvad der er sket, ved vi, som læsere, ikke endnu.

September har et mørkt sind og et voldsomt temperament – hun er hævngerrig, og ulmende, men hendes søster forguder hende og følger hende i tykt og tyndt.

Søstrene gør alt sammen, og de leger ofte lege, så som gemmeleg og “September siger”, hvor Juni skal gøre alt, hvad søsteren beder hende om, uanset hvor grusomt det er.

Gotik, når det er bedst

Daisy Johnson formår virkelig at bruge nogle af de allerbedste virkemidler fra den gotiske genre. Vi har mørk psykologisk spænding, et levendegjort og dystert hus og meget mere.

Huset jamrer og giver sig omkring mig, slipper luft ud,

Jeg fik associationer til flere af det hele store litterære værker, som Edgar Allan Poes “The fall og the house of Usher”, Robot Louis Stevensons “Dr. Jekyll and mr. Hyde” og ikke mindst Mary Shellys “Frankenstein”.

Det er uhygge på den fede måde, hvor du både får gåsehud og noget at tænke over.

Formidabelt velskrevet roman

Den måde Daisy Johnson arbejder med den fine søskendekærlighed, ramte mig virkelig. Den smalle skillelinje mellem forgudelse og fangeskab, og det at lære at træde ud af en søskendes skygge.

Daisy Johnson skriver formidabelt og har et nærmest poetisk sprogbrug, der opslugte mig fra første side. Det er en bog, som jeg ville ønske, at jeg havde læst i en læsegruppe, da den skriger på at blive talt om og diskuteret.

Mit eneste anke er, at jeg havde regnet bogens “twist” ud ret hurtigt, hvilket fratog mig overraskelsesmonumentet.

“Søstre” er en helt perfekte roman til en af de kommende mørke efterårsaftener. Den er til dig, der elsker et mørkt psykologisk tema og uhygge.

© 2024 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑