“Seksuel vold er et af verdens ældste våben, fordi den er billig og effektiv, virkningen varer flere generationer, og den kræver ikke logistik, teknisk vedligehold eller modernisering”
I dag udkommer Sofie Oksanens litterære essay som med udgangspunkt i hendes egen familiehistorie sætter fokus på undertrykkelse af kvinder og seksuel vold som et led i krigsførelse. Et emne som ofte ikke fylder i medierne, når en krigs grusomheder gøres op. Måske fordi voldtægter ikke er så nemt at gøre op som antallet af lig eller mistede lemmer.
Voldtægter er et uhyggeligt effektivt våben, når man vil have kvinder til at tie og undgå at en befolkningsgruppe formere sig. Det er set alt for mange gange i verdenshistorien, og det gentager sig desværre.
“Samme flod to gange” er debatskabende, skræmmende og uhyre vigtig læsning netop nu.
Guldagers bøger er upolerede og oprigtige på en måde, som jeg rigtig godt kan lide. Derfor har jeg ventet spændt på at få hans nyeste udgivelse, Prismet, i hænderne.
Med Prismet udviser Mikkel Guldager heldigvis endnu engang sin helt særlige evne til at give samfundets skæve (og udskudte) eksistenser deres egne stemmer i litteraturen.
Prismet af Mikkel Guldager
“Tungen har ingen knogler. Alligevel er den stærk nok til at knuse et andet menneske med sine blotte ord. Det har jeg hørt et eller andet sted. Et knogleløst taleorgan med destruktive kræfter.”
fra bogens prolog
I Prismet møder vi Andreas, en 45-årig ph.d.-studerende, som bruger mere tid på at dyrke euforiserende svampe end på at skrive. Et ekstraordinært og rundhåndet tilbud fra en forkvaklet, om end omsorgsfuld, onkel sætter pludselig skub i det hele, da Andreas nu er nødt til at træffe afgørende valg for sin eksistens.
Imens store forandringer truer hos Andreas, er hverdagen en lang gentagelse hos underboen Dandy, en tragisk sjæl, der har lidt store skader i sin barndom.
En klump i halsen
Prismet tog faktisk lidt fusen på mig. Jeg havde lidt svært ved at finde ind i historien og forstod ikke rigtig, hvor den ville hen til at begynde med. Alligevel lykkes det endnu engang Guldager at skrive karakterer, der lige så langsomt vandt mig over, og til sidst i sådan en grad, at jeg måtte synke en klump i halsen ved historiens slutning.
Andreas og Dandy er begge slebet skæve i kanterne af livet, men hvis lyset får lov til at ramme dem rigtigt, så skinner de med alle deres farver. Bogen er både syret og poetisk, og jeg holder særlig meget af den måde, som Guldager fletter sangtekster og musik ind i det hele.
I min optik er bøger som Mikkel Guldagers en gave til den danske litteraturhistorie, netop fordi han favner de eksistenser, som ellers så hurtigt bliver gemt væk.
Den danske oversættelse af Catriona Wards Sidste hus på Needless Street er en bog, som jeg har ventet længelsfuldt på i år. Ja, faktisk har jeg glædet mig til at læse den, siden jeg vendte sidste side i Sundial, som var en af årets bedste læseoplevelser sidste år.
Catriona Ward er en eminent horror-forfatter, som kombinere psykologi med helstøbt uhygge, og jeg er vild med det.
Sidste hus på Needless Street af Catriona Ward
I sidste hus på Needless Street bliver vi præsenteret for de tre beboere i et hemmelighedsfuld, tilskoddet hus for enden af vejen. En mandlig enspænder, en pige, som ingen har set, og en talende huskat. Fælles for de tre er, at de er bundet sammen af en grusom og hjerteskærende forhistorie, som kan have paralleller til en række tilfælde af børn, der forsvinder fra den lokale sø.
Catriona Ward er en ny yndlingsforfatter
Catriona Ward har en evne til at balancere på en hårdfin balance mellem rendyrket ondskab og empatisk dybde i sine karakterer. Du bliver lullet ind i en fortælling, hvor du absolut ikke kan forudse, hvad der venter forude, og flere gange tager historien en chokerende drejning. Det er mørkt og dystert, og midt i det hele får du også dit hjerte knust en lille smule.
Sidste hus på Needless Street er for dig, der er klar på et gåsehudsfremkalde hjernespind, der tager dig med til en afkrog af den menneskelige psykologi, som du slet ikke vidste fandtes. Endnu en velskrevet pageturner fra det, der hurtigt er blevet en af mine absolutte yndlingsforfattere.
★★★★★ // Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //
Akvariet er nyeste roman fra Anne Cathrine Bomann, og allerede nu en klar kandidat til at blive årets bedste læseoplevelse.
Akvariet af Anne Cathrine Bomann
Akvariet handler om Vigga, der skal i jobaktivering på Oceanet. Vigga er stærkt introvert, har svært ved at nærme sig andre mennesker, og har en følelse af, at alle andre hele tiden påtager sig en rolle omkring hende. Det eneste menneske andet menneske hun holder af er Maiken, hendes bedste ven og eneste ven, som hun altid er sammen med. Derfor kommer det som lidt af et chok, da Maiken annoncerer, at hun er gravid, for nu vil der komme noget imellem dem.
Fra at være et nødvendigt onde, får akvariet lige så langsomt en værdi for Vigga, særligt da hun finder en uventet ven i blæksprutten Rosa.
Akvariet rammer rent ind
Akvariet er en livsklog roman med nerve, som rammer rent ind. Jeg ved ikke, om det er Anne Cathrine Bomanns baggrund som psykolog, der spiller ind, men hun kan altså noget helt særligt med at skrive menneskelige og vedkommende karakterer. Igennem roman får du skiftevis lyst til at ruske frustreret i Vigga og trække hende ind i et kram. Hendes person er enormt relaterbar både i forhold til én selv og andre, for vi har nok alle lidt en Vigga i os ind i mellem.
Anne Cathrine Bomann imponere hele vejen igennem med et gennemført og æstetisk værk, som jeg ikke kommer til at glemme. Akvariemiljøet med vand og havdyr skabte et mærkeligt dragende og sanseligt univers, som klædte Viggas historie godt.
Akvariet er en bog der skal læses, men den kommer dog også med en advarsel. Den efterlader dig med en sær fascination af blæksprutter, som kan resulterer i, at du finder dig selv i gang med at google videoer og facts om dem, og i mit tilfælde også male dem.
★★★★☆ //Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget//
Når jeg ser dig fra en vis afstand er en rørende roman om relationer, der tager dig helt tæt på, når et ægteskab revner og nye venskaber opstår.
Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager
Kirstine er psykolog med egen praksis, og hun er tilmed blevet succesfuld tv-psykolog, der hjælper par med deres kærlighedsrelationer. Men hendes ægteskab er derimod ved at gå i opløsning, hendes mand har haft en affære, og for at få det hele på afstand, er hun flygtet ud i et sommerhus på en lille ø ved Vesterhavet midt i den kolde vintervejr.
På øen møder hun en ældre mand, ravsamlerende Ejvind, og der opstår et særligt venskab, som de begge har brug for.
Rå og nærværende roman
Romanens bagsidetekst beskriver den som nærværende og rå, og jeg har svært ved at finde ord, der siger det bedre end dem. Når jeg ser dig fra en vis afstand går helt tæt på de allersværeste følelser, og det er dybt rørende.
Selv om Kirstine er psykolog og sagtens kan analysere situationen udefra, så er hun også bare et menneske, der som alle andre styres af følelser som stolthed, vrede, længsel og begær.
Kombinationen af fortællerformen, hvor Kirstine henvender sig direkte til sin mand, og naturmiljøet ved det barske Vesterhav giver en autenticitet, som jeg blev grebet af fra start til slut.
Holder du af bøger, der går helt tæt på menneskelige relationer, så må du ikke snyde dig selv for at læse Når jeg ser dig fra en vis afstand
Jeg er ikke faret vild er en eksperimenterende roman, som er sammenstykket af to digteres udvekslinger i form af digte og samtaler. Det er et stærkt og interessant værk, som med garanti ikke minder om andet du har læst.
Jeg er ikke faret vild – en roman af Evy Konigsberg og Villads Eryaki
Den ene stemme i bogen tilhører Villads, som er på en rodløs rejse, hvorunder han bliver konfronteret med spøgelserne i hans liv. Både de spøgelser, der banker på, for at få deres historier fortalt, og dem, der fylder tomrummene i hans liv.
Evy er den anden stemme i bogen, og hans jordnære modpol og mentor, der følger med på sidelinjen og giver ham både opmuntring og kritik, imens hun også selv arbejder med sine digte.
er det det samme for dig? at du har været her? det skal anderkendes at du har været her? hvad du har gået igennem? dit aftryk og du har brug for mig til at huske for dig til at blive husket?
En anderledes læseoplevelse
Jeg er ikke faret vild er et frisk pust, og der er noget ved de skiftende vinkler, der holder et godt tempo igennem bogen. Som læser får man både serveret ret fine og skrøbelige historier i digtform, og samtidigt bliver der trådt et skridt tilbage og funderet over kunsten og ikke mindst livet.
Evys stemme fungere som en skøn kontrast til Villads, og giver også en afveksling. Jeg havde forestillet mig, at det var en lidt tungere bog, som man gik lidt fra og til, men jeg endte med at stryge lige igennem den.
Alt i alt er Jeg er ikke faret vild en spændende læseoplevelse, som varmt kan anbefales til dig, der godt kan lide de lidt mere filosofiske bøger med et meta-niveau, der sætter kunsten og livet i fokus.
★★★★☆ Har du læst en bog, der forgår i din egen hjemby?
Jeg selv er opvokset på landet uden for den lille by Tjørring ved Herning – nøjagtigt ligesom hovedperson Maibritt i Mette Kirkebys roman Forspil til Herning. Det var altså pudsigt nok, til at jeg måtte have fat i romanen.
Forspil til Herning af Mette Boye Kirkeby
Maibritt er fraskilt mor til to. Hendes mand har forladt hende for en yngre model, og hun selv er gået ned med stress. Nu skal hun finde vej tilbage til en hverdag, hvor hun arbejder som lektor på professionshøjskolen i Herning, og dertil får hun hjælp af både psykolog og veninden Anne.
En af de studerende på skolen er en charmerende ung mand, som viser interesse for Maibritt, og snart er hun selv ved at falde for en yngre model. Et knust hjerte skal trods alt knaldes væk, som veninden Anne så klogt råder.
En autentisk og tragikomisk tur til Herning
Forspil til Herning er en skøn, livsklog og tragikomisk roman. Jeg ved ikke, om det bare er fordi, jeg genkender så mange karaktertræk fra det midtjyske, at jeg sad med et smil på igennem store dele af bogen, men underholdt det var jeg. Faktisk er jeg ret sikker på, at jeg selv er relateret til Maibritts mor i et eller andet led, hun virkede i hvert fald frygteligt bekendt.
Man siger, at man kan rejse igennem litteratur, og her bliver du taget med på en meget autentisk tur til Herning, hvor du besøger butikken CADOVIUS i Herningcenteret, Cafe Poulsen og meget mere. Selv Maibritts forældre handler i ABC Lavpris i Tjørring, som enhver Tjørringbo ville gøre. Det giver altså en vis charme til bogen.
Mette Kirkeby kan desuden noget særligt og legende med ord og sprog, der er med til at tilføje både humor og dybde til karaktererne i bogen.
Nu sidder jeg blot tilbage med en lille krise over, at jeg skal aflevere bogen tilbage på biblioteket, for den ville jeg gerne have beholdt i min reol.
// Modtaget som anmeldereksemplar // ★★★★★ Johannesminde er en fremragende debutroman, som tager dig med tilbage i danmarkshistorien og viser det hårde liv som landbokvinde. Det er Morten Korch i virkelighedens verden, hvor der er skåret ned for idyllen og op for livets svære valg og vilkår.
Johannesminde af Sofie Jørgensen
Johannesminde
Vi er på Sydfalster i 1935, hvor den unge kvinde Lily er blevet kaldt hjem til Johannesminde efter et år i København. Efter tabet af hendes mor er det nu Lilys arv at overtage husholdningen derhjemme, og hendes drømme om at lære fransk og rejse er der ikke længere plads til. Hun må prøve at udfylde sin mors sko og sørge for gården og dens ansatte. Samtidigt må hun undvære sin bror, som har raget uklar deres far, og ingen ved om han nogensinde vender hjem for at overtage gården.
Anton er ansat som karl på Johanneminde, og har kun et ringe håb om at kunne få sin egen gård og en kone som Lily i fremtiden.
Lilys far og gårdens ejer har selv haft svært ved at leve op til sin mor og stedfars forventninger, og trods ambitioner om at udvide gården har han i stedet formået at begrave sig selv og gården i gæld.
Skæbnevalg og familiearv
Johannesminde er en bog, der går lige i hjertet. Du bliver hurtigt draget af Lilys historie, så siderne i bogen vender sig selv. Bogen handler i høj grad om valg og muligheder i livet, som var helt anderledes blot få generationer tilbage, hvor fejltrin kunne få livsforandrende konsekvenser.
Jeg blev ret rørt af Lilys person og hårde skal, og hvordan hun alligevel formår at drage omsorg for menneskerne i hendes liv og imødekomme forandringer. Johannesminde er en hyldest til fortidens stærke landbokvinder.
Sofie Jørgensen har en utrolig sikker skrivestil af en debutforfatter og formår både at røre sin læser og stille krav om man selv engagere sig og udfylder hullerne mellem linjerne. Det gør bogen nærværende og interessant fra start til slut.
Er du til en velskrevet slægtshistorie om en stærk kvinde, så kan du roligt finde en god kop kaffe frem og slå dig ned med Johanneminde.
Er du på jagt efter en let og hyggelig bog til en af efterårets regnvejrsdage, så er Anna Mejlhedes Det gode imellem os et godt bud. Jeg strøg lige igennem den og nød den hjertelune historie om Hannah.
Det gode imellem os af Anna Mejlhede
Hannah er 34 år og arbejder som børneunderholde på oslobåden. Derhjemme har hun boet sammen med sin dominerende mor, der nu er død, og nu har Hannah overtaget det faldefærdige hus de boede i. Sin tvillingesøster har hun ikke set mange år og hendes far er død.
Med et liv der er gået i stå, uden familie, kærlighed eller fremtid, tager Hannah de første skridt mod selvstændigheden og begynder at renoverer huset. Men en nat brænder huset ned midt om natten, og Hannah bliver redet ud af frømanden Melange.
En livsklog roman
Hannah er som karakter ret interessant. Hun har flere lag end den typiske tragiske karakter, der gennemgår en forvandling og finder mening med livet. Faktisk følte jeg mig slet ikke færdig med Hannah, da bogen sluttede, og jeg ville have elsket at følge med i hendes videre færd i livet.
Romancen i bogen er heller ikke sort/hvid, men har en mere dynamisk fremgang, med op og nedture uden at blive rosenrød. Anna Mejlhede formår at skrive med en ægthed, som jeg godt kan lide, og som kryber mere under huden på mig, end en klassisk feel-good.
Det gode imellem os er den type bog, som du skal læse, når du har brug for at komme helt ned i gear og nyde en god historie.
★★★☆☆ // Modtaget som anmeldereksemplar fra Lindhart og Ringhoff //
Ting Vi Fortryder er en original og varm roman debutroman fra australske Mikki Brammer. Som bagsideteksten så fint beskriver det, så tager den et af de mest tabubelagte emner i den vestlige kultur – døden – og vender det til en hyldest til livet.
Ting vi fortryder af Mikki Brammer
Clover Brooks er en enspænder, der har dedikeret sit liv til døden. Hun arbejder nemlig som dødsdoula i New York, hvor hun hjælper døende mennesker i deres sidste tid.
Clover har godt styr på det med døden, hun har endda studeret den og deltager i dødscafeer, hvor man diskutere emnet. Men selvom hun har notesbøger fulde af nedskrevne fortrydelser fra sin klienter, har hun endnu ikke fundet ud af et leve sit eget liv fuldt ud. En kombinationen af en ny nabo og en kærlighedsmission for en klient, tvinger dog Clover til at se indad.
At læse om døden
Døden er om noget et emne, som er relevant for alle, og alligevel så svært og tungt at snakke om. Mikki Brammer formår at servere emnet på en spiselig og behagelig måde, der samtidigt giver plads til nysgerrig og refleksion. Historien er flydende og medrivende, så selvom emnet er tungt, så er romanen meget let at gå til.
Selvom jeg nød romanen hele vejen igennem, så var jeg nok lidt farvet af, at jeg for nyligt har læst en dansk roman med samme tematik, nemlig Afslutninger af Kim Andrea Brofeldt. Desværre havde Ting Vi Fortryder ikke helt den samme skævhed og personlighed, og den gik derfor ikke i mit læserhjerte på samme måde.
Alt i alt dog en dejlig bog, som du ikke skal snyde dig selv for at læse. Særligt ikke, hvis du holder af personlig udvikling, tanker om livet og lidt sød romantik.
