★★★★★★ // Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Umpff //
Lydie er en følelsesladet tegneserie om livets skrøbelighed og om et helt særligt sammenhold i en lille landsbygyde.
Det er et imponerede værk, som er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.
Tegneserien Lydie
Den unge ugifte Camille mister sin lille datter Lydie ved fødslen og er ude af sig selv af sorg. Men efter to måneder kommer hun løbende og fortæller, at hendes baby er kommet tilbage.
Beboerne i landsbyen kan måske nok se, at det må være vandvid, men de har ikke hjerte til andet, end at spille med. Lige så stille bliver Lydie en fast del af det lille samfund, og i små glimt, er det næsten som om hun virkelig er der.
Camille i sorg i tegneserien Lydie
Lydie er et lille mesterværk. Fortællerstemmen i tegneserien er enormt velskrevet og illustrationerne er smukke og følelsesladede. Sammenspillet mellem Zidrous tekst og Jordi Lafebres illustrationer giver en imponerende dybde på relativt få sider. Lydie bliver dermed et perfekt eksempel på, hvor stærkt et medie tegneserier kan være, også når det gælder komplekse og skrøbelige temaer.
Det er en tegneserie, som tåler at blive genlæst flere gange, og ved anden gennemlæsning opdagede jeg kun endnu flere detaljer, som kun gjorde mig endnu mere forelsket i dette værk. Der er en helt særligt stemning i Lydie, som skal opleves.
Lydie fortjener ganske enkelt at blive læst – Det er en gåsehudsfremkaldende og velkomponeret lille perle.
Fugl og Fisk er Linda Skaarets debutroman fra 2021. Det er en fortælling om familierelationer i en fiskerfamilie fra det vindblæste Vestjylland.
Fugl og Fisk af Linda Skaaret
Romanen handler om Maj, der er rejst fra bopælen i Norge til barndomsbyen Esbjerg, hvor hendes far ligger for døden. Her tvinges Maj til at forholde sig til sin mor og sine søskende midt i en svær tid, og det sætter gang i nogle stærke minder fra barndommen. Forholdet mellem Maj og hendes fire søskende kommer under lup, og Maj reflektere over det ophav, som de alle fire er formet af på godt og ondt.
En velskrevet bog om relationer og ophav
Måske det er fordi jeg selv er lillesøster i en større søskendeflok, og derfor kan relatere til Maj, men hendes karakter rørte mig. Det bånd der er mellem Maj og hendes søskende, tror jeg mange vil kunne genkende dele af. Selv om man på sin vis er dybt forskellige af sind og levevis, er der nogle stærke tråde, der forbinder os til barndommen og hinanden.
Fugl og Fisk er en roman man sagtens vil kunne læs og genlæse, og derigennem opdage nye facetter og detaljer. Skaarets fortællerstil minder mig på nogen områder om Helle Helle, som er en af mine yndlingsforfattere. Sproget er enkelt, men fyldigt, og man får en fornemmelse af, at hvert ord er nøje udvalgt.
Alt i alt er Fugl og Fisk en stærk læseoplevelse, og det er imponerende hvor meget, fortællingen når at udvikle sig på de blot 220 sider. Jeg håber vi får lov til at læse meget mere af Linda Skaaret i fremtiden.
★★★★★★ Forfatter: Claire Keegan, Forlag: Gutkind (Reklame//modtaget af forlaget)
I december havde jeg fornøjelsen af at læse Claire Keegans “Den slags små ting”, som jeg var meget betaget af. Så jeg har set meget frem til at læse flere bøger fra hendes hånd.
Det tog ikke mange sider, før Keegan igen havde tryllebundet mig af sit sprog, og efter at have vendt sidste side, vil jeg mene, at hun med “Omsorg” har skrevet et lille mestermærk. Jeg er i hvert fald svært begejstret.
Omsorg
Bogen handler om en irsk navnløs pige, fra en fattig familie med alt for mange børn. Da hendes mor er gravid igen, sendes hun på ophold hos et ægtepar på landet, uden at vide, hvor længe hun skal blive der.
Hos ægteparret bliver hun for første gang mødt med venlighed og omsorg, og da det går op for hende, hvorfor parret har en kommode med børnetøj i hendes størrelse, får hun en særlig tilknytning til dem.
“Hendes hænder minder om min mors, men der er noget andet i dem også, noget, jeg aldrig før har mærket og ikke har ord for”
En sproglig perle
Claire Keegan skriver formidabelt. På under 100 sider formår hun at sætte en scene og en stemning, som er virkelig rørende. Hun kan noget helt særligt med personskildringerne, og jeg har måtte genlæse bogen flere gange for at få det hele med. “Omsorg” er gennemført på et niveau, hvor hvert eneste ord virker nøje udvalgt.
Gutkind har sørget for den fineste indpakning og en stærk oversættelse. Jeg kan simpelthen kun anbefale dig at læse denne fine lille perle. Derfor får den også årets første 6/6 stjerner.
“Under the Whispering Door” er en bog, som jeg har købt efter at have læst en anden bog af TJ Klune, nemlig hans anmelderoste “The House in the Cerulean Sea” (på dansk “Eventurhuset”). Klunes bøger er virkelig anbefalelsesværdige, især når du trænger til at forsvinde ind i en anden verden for et øjeblik. Du kan bare læne dig tilbage og blive godt underholdt.
Under the Whispering Door af TJ Klune
Bogens handling
Historien starter med et dødsfald, og det er intet mindre end vores hovedperson Wallace, der dør af et hjerteanfald. Herefter bliver han fundet af sjælehøsteren Mei, som tager ham med til et et helt særligt hus med en tesalon i stueetagen. Tesalonen bestyres af Hugo, som også har en sidebeskæftigelse, hvor han hjælper afdøde med at acceptere de er døde, så de er klar til at gå igennem en dør til efterlivet.
Wallace har levet et ensomt og egoistisk liv som advokat, og man kan ikke kalde ham for et særlig “godt menneske”. Men han har ikke været ret længe i tesalonen, før han begynder at knytte sig til beboerne i huset, der, ud over Mei og Hugo, også består af Hugos afdøde bedstefar (Nelson) og spøgelseshunden Apollo.
Da Wallace pludselig får stillet en tidsfrist på en uge, inden han skal gå igennem døren, må han få det bedste ud af sin sparsomme tid og ændre på nogle af de ting, han ikke nåede at gøre i livet.
… maybe it was because the stars were bright and stretched on forever across the sky. Or maybe it was because he’d never had a conversation like he’d just had with Hugo: honest, open. Real, all the bluster and noice of manufactured life falling away. Ore maybe, just maybe, it was because he was finding the truth within himself. Whatever the reason, he didn’t try to stop himself when he said, “I wish I’d met someone like you before.”.. .. “before I died”.
s. 138
En varm og humoristisk fortælling
“Under the Whispering Door” levede fuldt ud op til mine forventninger om Klunes forfatterskab. Han formår at skrive originale historier, men på en måde, hvor man føler sig fuldstændig tryg og hjemme i hans bøger. Han tager fat i vigtige temaer, som sorg og død og blander dem med en hjertevarm kærlighedshistorier og en stor portion humor.
“Under the Whispering Door” udkommer på dansk ved forlaget Memories til sommer (2022), så du skal ikke vente længe, hvis du foretrækker at læse dansk. Bogen blev nr. 2 ved Good Reads Choice Awards 2021 i kategorien bedste fantasyroman.
★★★★★☆ Tekst: Karin Erlandsson, Illustrationer: Peter Bergting Forlag: Straarup & co
Natekspressen er en medrivende og magisk fortælling i 24 afsnit, så du kan bruge bogen som julekalender. Bogens kapitler afsluttes af små velkomponerede cliffhangers, så du kommer til at glæde dig til at læse videre hver dag. Jeg læste den i et stræk, og nød den fortryllende historie.
Bogen indeholder stemningsfulde illustrationer, der er med til at øge den magiske stemning.
“Alt bliver godt, hvis bare du finder nøglen. Og drejer den to gange rundt, ikke en. Husk det nu.”
Natekspressen side 13
Natekspressen Julekalenderbog
Natekspressen handler om 11-årige Danja, som hvert år besøger sin mormor, der bor ved en gammel togstation, hvor der ikke længere kører tog. Danjas mormor er ikke som hun plejer at være. Engang kunne hun lege i timevis med Danja, men nu er hun blevet glemsom og forvirret, om mumler mystiske ting om en nøgle.
En aften er mormoren pludselig forsvundet, og hverken politiet eller familien kan finde hende. Det er koldt, og alle er bekymrede. Om natten vågner Danja til lyden af et tog på stationen, som viser sig at være natekspressen – et tog, der kan hjælpe dig med at finde dem, du har mistet, hvis blot du husker at medbringe en souvenir fra deres liv.
Julestemning uden nisser
Natekspressen er ikke en typisk julefortælling med nisser, snevejr og julepynt. Til gengæld rummer den et magisk tog, med vogne, der skifte duft efter togførerens humør – fra skumbad til ærtesuppe. Det var magisk nok til at sætte en julestemning hos mig. Samtidigt er temaet er rørende og passer godt ind i julen, hvor familien og minderne er i højsædet.
Natekspressen henvender sig måske mest til de 10-15 årige, men den kan også noget særligt, selvom man er en voksen læser. Den kommer til at stå i min reol, sammen med de særlige julebøger, der skal genlæses jul efter jul.
★★★★★★ Forfatter: Valérie Perrin // anmeldereksemplar fra forlaget
Nogen bøger vinder sin læser lige første side. Vand til blomster havde mig i sin hule hånd, lige fra jeg fik den i hænderne. Den smukke forside varsler om et smukt indhold, og disse forventninger indfries til fulde. Det er en helt igennem fantastisk varm og charmerende, fransk roman, der handler om sorg, kærlighed og livet.
Vand til Blomster
Vand til blomster handler om Violette Toussaint, der er kirkegårdspasser. Hun passer gravene, når de pårørende skal på ferie, hun sælger blomster, som hun selv har dyrket, og så sørger hun for, at der altid er en kop varm the og et lyttende øre til dem, der har brug for det.
Trods de mange grave er kirkegården fuld af liv og historie. Her kommer de pårørende på besøg, blandt andet både elskere og ægtefælder til de afdøde, her kommer de unge for at prøve deres vovemod, når mørket falder på, og her arbejder en særlig samling af særlige mennesker (gravere, bedemænd og præster). Gravstenene er prydet med citater, årstal og billeder, som fortæller historier om levede liv.
Igennem romanen får vi fortalt Violettes livshistorie i følgeskab med fortællinger om de afdøde på kirkegården. Det er historier om sorg og tab, men i den grad også om kærlighed og liv.
Han smiler for anden gang og forlader køkken-alrummet. Jeg tænder automatisk lyset i loftet. Jeg tænder det aldrig, når nogen kommer, men altid når de går. For at erstatte deres tilstedeværelse med lys. Det er en gammel vane hos et barn, der blev forladt ved fødslen.
Literære referencer
Der er noget særligt over gode bøger, hvor forfatterens egen kærlighed til litteraturen stråler igennem. Vand til blomster er fyldt med citater og referencer til bøger, som gik lige i hjertet på mig.
Violette får blandt andet et helt særligt bånd til en bog, som hun læser igen og igen livet igennem.
Jeg skulle lige til at skubbe gadedøren op ind til vores opgang, da jeg fik øje på et rødt æble på forsiden af en bog i et af butiksvinduerne: Æblemostreglementet af John Irving. Jeg forstod ikke titlen. Det var svært for mig. I 1986 var jeg atten år gammel med en uddannelse som en seksårig…… …..Jeg købte den otte hundrede og enogtyve sider lange bog, selvom det ville tage mig timer at læse og forstå en enkelt sætning. Lidt som hvis jeg brugte størrelse 50 og havde købt et par jeans i størrelse 36. Men jeg købte den, fordi æblet fik mine tænder til at løbe i vand.
På listen over yngslingsbøger
Vand til blomster er røget direkte ind på min favoritliste med sit poetiske sprog og smukke indhold. Jeg nød hver og en af de 550 sider.
Det er en hjertevarm, modig, livsklog og humoristisk roman, der både gav mig fugtige øjne og fik mig til at smile stort undervejs.
Jeg håber inderligt, at Valérie Perrins debutroman Les oublies du dimanche bliver oversat fra fransk, så jeg kan få mulighed for at læse den en dag.
Fakta om Vand til blomster
Vand til blomster er oversat til 32 forskellige sprog
Romanen er solgt i mere end 1 million eksemplarer i Frankrig og mere end 100.000 i Italien. Det var den helt store Lock-Down roman under Covid-19 nedlukningen i 2020
Tornfuglene er hovedsageligt kendt som en 80’er mini-tv-serie, som jeg husker at have set som barn, sammen med min familie. Det er en hæsblæsende kærlighedshistorie om den unge Meggie, der forelsker sig i den ældre og smukke præst Ralph de Bricassart.
Da jeg faldt bogen bag serien, på hylderne i en lokal genbrugsbutik, måtte jeg derfor have den med hjem. Tilmed i et smukt eksemplar i to bind.
Tornfuglene
En slægtsroman
Tornfuglene er en slægtsroman om tre generationer af kvinder. I starten af første bind møder vi den fattige familie Cleary, der rejser fra New Zealand til Australien for at bo på landstedet Drogheda, som tilhøre Paddys rige søster, den barnløse enke, Mary Carson. Planen er, at familien skal arve hende, når hun engang dør.
Mary Carson er en ældre og egenrådig kvinde, og det eneste menneske hun holder af, er præsten Ralph. Men Ralph har viet sit liv til kirken. Da familien Cleary flytter til landestedet, får Ralph hurtigt et særligt bånd til den lille pige Meggie, som vækker jalousien i Mary. Som straf vælger hun at skrive et nyt testamente, hvor Ralph og kirken arver hele hendes formue. Det nye testamente kender kun Ralph og en advokat til, og det er nu op til Ralph, om han vil lade sin elskede Meggie eller kirken arve de mange penge.
Meggie er bogens hovedperson, men igennem bogen lærer vi også hendes mors historie at kende, og til sidst også Meggies egen datter, Justines, historie.
Tornfuglene i to bind
Storslået kærlighed
Colleen McCoullough indleder romanen med af beskrivelsen af at sagn. Et sagn og en fugl, der kun synger en gang i sit liv, men sødere end noget andet væsen. Tornfuglen forlader sin rede for at finde et tjørnetræ, hvor den gennembore sig selv på tornene, imens den synger.
Tornfuglene er en smertefuld kærlighedshistorie, hvor Ralph og Meggie må leve størstedelen af deres liv hver for sig. Alligevel er den en af de smukkeste og mest gribende kærlighedsfortælling, jeg har læst. Meggie gennemgår tragedier, lidelser, forelskelse, kærlighed – som alt sammen er med til at forme hende til en fantastisk hoved karakter.
Tv-serien eller bogen?
Undervejs i min læsning af Tornfuglene har jeg fået en del beskeder fra folk, der har set serien, men aldrig læst bogen – ligesom jeg selv. Serien vil nok altid have en helt særlig betydning, men bogen bag serien er virkelig værd at give sig tid til at læse. Den er stemningsfyldt, velskrevet og følelsesladet.
Har du set serien eller læst bogen?
Læsetip: Musikken fra serien er helt fantastisk, og skaber den helt rigtige stemning under læsningen af bogen. Du kan få en lille snert af hovedtemaet fra serien i klippet herunder:
Tornfuglene intro med temamelodi
Fakta
Miniserien er fra 1983 og vandt hele seks Emmy’er og fire Golden Globes
Bogen blev udgivet i 1977 og er siden da solgt i over 30 millioner eksemplarer.
Forfatter: Maja Lunde, Illustrationer: Lisa Aisato, Forlag: Turbine, Udgivelsesår: 2021
Solvogteren er anden bog i Maja Lunde og Lisa Aisatos årstidserie, som begyndte med Snesøsteren (som jeg knuselskede). Denne gang er det foråret, der er i fokus, og endnu engang får vi en rørende historie komplimenteret af de smukkeste illustrationer.
Forårsbogen Solvogteren
En verden uden sol
Bogen handler om Pigen Lilja, som vokser op i en mørk og regnfuld verden, hvor der ikke længere findes nogen sol. Ingen planter trives, der er mangel på mad og børnene vokser ikke ordentligt uden lyset.
Liljas bedstefar forsyner byen med grøntsager fra sit drivhus, hvor han på mærkværdig vis formår at frembringe frisk frugt og grønt. Drivhuset er dækket til, og Lilja har forbud mod at gå derind, men da hendes bedstefar en dag glemmer sin madpakke, løber Lilja efter ham og gør en stor opdagelse.
Illustration i Solvogteren – Lilja ved drivhuset
Illustration i Solvogteren – Liljas bedstefar
Håb i mørket
Solvogteren er en bog om forår og lys i mørket. Den handler om bearbejdelse af sorg, overgangen fra barn til voksen og ikke mindst håb.
Maja Lunde skaber endnu engang en dragende fortælling, hvor du hele tiden er drevet af nysgerrighed for at finde svar. Stemningen underbygges på fineste vis af Aisatos fuldstændig fortryllende illustrationer.
Bogen er et lille stykke kunst, i smuk indpakning, og vil være oplagt at give som gave. Den kan læse af både børn og vokse eller sammen som familie.
Jeg sidder tilbage med samme følelse, som efter at have læst Snesøsteren: Solvogteren er en bog jeg har lyst til at genlæse, nærlæse og tale om, og jeg kan kun anbefale ALLE at læse den.
Forfatter: Maja Lunde, illustreret af Lisa Aisato, forlag:Turbine, udgivelsesår:2018, oversætter:Mette Stepicka
★★★★★★
Snesøsteren
Denne smukke illustrerede julebog har jeg kigget langt efter de sidste par år, så i år måtte jeg eje den.
Bogen er delt op i 24 kapitler, så man kan bruge den som julekalenderbog. Jeg læste den dog ud i et stræk, på en aften. Jeg kunne simpelthen ikke slippe universet, da jeg først kom i gang. Snesøsteren har en helt særlig stemning, som bliver skabt i sammenspillet mellem velskreven tekst og fantastiske illustrationer. Man føler, at man får lov at komme helt helt tæt på karakterne i bogen, selvom den er under 200 sider lang.
Snesøsteren er en vemodig og på samme tider lun og stemningsfyldt bog, og jeg må indrømme, at jeg fik lidt våde øjne undervejs. Julebogen bearbejder det helt svære emner som sorg og nære relationer, når sorgen rammer, men den rummer samtidig hjertevarme og julemagi, der giver den helt rigtige julestemning.
Julestemning er sådan en fløjlsblød følelse, som prikker i tæerne og får hjertet til at banke en lille smule hurtigere, men ikke så hurtigt, at det er ubehageligt. Julestemning er sådan en følelse, der giver en lyst til at brede armene ud og omfavne nogen. Julestemning får en til at synge, til at grine og til at få en klump i halsen. Alt sammen på én gang.
Julian og Hedvig
Bogen handler om Julian, der har mistet sin storesøster Juni. Ud over savnet til sin storesøster, har han svært ved at være i den forandrede hverdag derhjemme efter tabet. Forældrene er opfører sig ikke som sig selv. De er tavse, triste og mekaniske. De serverer kun fiskefrikadeller og lasagne, og de gør meget rent eller sidder i sofaen. De besøger ikke kirkegården eller taler om Juni, og det ser heller ikke ud til, at de har tænkt sig at fejre jul i år.
En dag møder Julian en rødhåret pige med rød jakke. Hun hedder Hedvig, og hun inviterer ham straks hjem til hendes hus Villa Kvisten, for at de kan drikke varm kakao og lege gemmeleg. Hedvig er fuld af liv og varme, og for første gang i lang tid Julian noget at se frem til, og en at grine med. Men Hedvig har en hemmelig, og det har noget med en mystisk mand, der nogen gange står i haven og kigger op mod huset uden at gå ind.
HedvigJulian
Den perfekte julefortælling
Snesøsteren rummer alt, hvad jeg holder af i en julefortælling. Den har varme karakterer, som gennemgår en personlig udvikling. Den har julestemning. Den får både smil og tårer frem, og så minder den os om, at sætte ekstra meget pris på dem vi har kær.
Undervejs i bogen fik jeg flere gange associationer til Astrid Lindgrens fortællinger. Hedvig havde en Pippi´sk fremtoning, med sin ukuelige optimisme og tro på sig selv og andre. Den måde temaet om døden fik lov til at udfolde sig, i et smukt univers, mindede mig om Brødrene Løvehjerte. Maja Lunde kan noget helt særligt med sin fortællerstil, der gav mig en virkelig stærk og rørende læseoplevelse. Illustrationerne er flotte og fulde af følelser, som kun underbygger stemningen endnu mere.
Jeg er glad for at bogen nu står på min hylder, så jeg kan tage den ned og genlæse den hver jul. Den kommer til at blive en fast juletradition for mig, ligesom Charles Dickens Et juleeventyr er det.
Bogen får uden tvivl 6 kæmpestore stjerner af mig.
