Anmeldelser og læseinspiration

Tag: sorg (Side 1 af 2)

Maddison & Jagten på det levende liv

★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget Rød Panda //

” Kan man få sit levende liv tilbage, når man allerede er død?”

Mangler du en god højtlæsningsbog til efterårsferien, som vil gå lige i hjertet på både dig selv og dine børn? Så skal du hive fat i Maddison & Jagten på det levende liv.

Maddison & Jagten på det levende liv

I Maddison & Jagten på det levende liv møder vi drengen Lukas, der ofte er alene hjemme. Morfar plejer at komme hen til ham, men det gør han ikke længere, for morfar er syg.

En dag, da han kommer hjem, føles noget anderledes, som om nogen har været i huset. I stuen får han øje på en rød bog, der er placeret midt i mellem de gule på reolen. Bogen hedder “Maddision & jagten på det levende liv”, men siderne er blanke, og pludselig går det op for ham, at han ikke længere er alene i stuen. Maddison er der også.

“Foran ham stod en mand, der var en meter høj, det samme bred og ti meter gammel.”

Maddison sjæl er bundet til bogen, og nu vil han have Lukas til at hjælpe ham med at finde hans “spiritus”, så han kan få sit levende liv tilbage.

Humor i børnehøjde og rum til gode snakke

Jeg læste Maddison & Jagten på det levende liv for mig selv først, og synes straks godt om den, men det var først, da jeg læste den højt for min 8-årige datter, at den for alvor vandt mit hjerte.

Stine Bjørk Brøndum formår virkelig at tale ind i et børnesind. Der blev lyttet opmærksomt fra start til slut, grinet af humoren i bogen, når Maddison kludre i ordsprog eller disneyhistorier, og der blev sat gang i flere dybe snakke om fantasi og minder.

Herhjemme mistede vi børnenes farfar i foråret, og derfor ramte bogen måske også lidt ekstra, men Maddison & Jagten på det levende liv er generelt et godt redskab til at italesætte de svære ting i livet.

Bogen er henvendt til børn på 8-12 år og deres voksne. I samme stil og tematikker kan jeg også anbefale Natekspressen

Anmeldelse: De Glemte Ords Bog

★★★☆☆
Af Pip Williams
// Modtaget som anmeldereksemplar //

De Glemte Ords Bog er en poetisk og smuk roman om sprog og kvindekamp. Pip Williams har ladet historien tage udgangspunkt i en politisk spændende historisk periode. Her udspiller fortællingen om en ung kvinde ind i en mandsdomineret verden sig, under tilblivelsen af Oxford English Dictionary.

Pip Williams danner et enormt stærkt grundlag for en storslået og rørende roman, men desværre blev det ikke helt indfriet i romanen.

De Glemte Ords Bog af Pip Williams

Den moderløse pige Esme vokser op med en far, der arbejder som leksikograf i et særligt indrettet haveskur kaldet “Scriptoriet”. I Scriptoriet modtager de små sedler med ord med tilhørende citater, der viser orderts brug. Alle ordsedlerne sorteres, omskrives og faktatjekkes, så de kan være med til at at samle og definere alle engelske ord i en samlet ordbog.

Som ung kvinde begynder Esme selv at arbejde i Scriptoriet, men det er en verden der er domineres af mænd. Det holder dog ikke Esme tilbage, der samtidigt har fået øjnene op for en verden af ord, der aldrig vil komme i betragtning til ordbogen. Ord om kvinder, køn og seksualitet, der bruges af kvinder og lavere stående folk, og hun begynder at arbejde på sin helt egen ordbog.

Krig og kvindekamp

De Glemte Ords Bog foregår i en særlig tid, hvor første verdenskrig farver verden, og hvor kampen for kvindernes stemmeret for alvor optrappes. Bogens hovedperson bliver derfor placeret i en verden, der kan forme hende på alle tænkelige måder. Alligevel blev jeg aldrig rigtigt revet med af hendes historie.

Trods det, var De Glemte Ords Bog en meget smuk læseoplevelse. Den måde, der arbejdes med sprog og semantik er medrivende for enhver sprogelsker. Når krigen hærger og unge mænd bliver slået ihjel kan ord som sorg og tab pludselig få langt flere nuancer og betydninger.

De Glemte Ords Bog er til dig, der holder af historiske romaner og sprog. Havde Pip Williams formået at fremmale en hovedperson, man for alvor ville blive investeret i, havde det været lidt af et mesterværk, men jeg tabte desværre interessen lidt undervejs.

Anmeldelse: De Unævnelige af Trisse Gejl

★★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget //

Med De Unævnelige har Trisse Gejl skrevet en stærk og sårbar roman, der går tæt på det, der er svært at sige højt – det der er blevet fortiet igennem hendes liv og forfatterskab.

De unævnelige af Trisse Gejl

De Unævnelige er et selvportræt, hvor Trisse Gejl tager os med igennem mange års levet liv og forfatterskab. Hun deler episoder fra tilblivelsen af sine bøger, moderskabet, ægteskabet og meget mere, hvorimellem hun forsigtigt nærmer sig det, som hele tiden er blevet fortiet, nemlig hendes mors selvmor, og de sår som det efterlod.

“Jeg tror ikke, mange forstår barnets skyld.
Din mor blev aldrig rigtig rask, efter hun fødte dig, sagde min far. Hvis min mor ikke havde født mig, var hun så stadig rask? Regnestykket er nemt. Så jeg levede to liv. Prøvede at leve nok til at kompensere for hendes, og derfor ældes jeg tidligt. “

Sproglig magi

Det er første gang, jeg har haft fornøjelsen af at læse en af Trisses bøger, men det har givet mig lyst til at udforske meget mere af hendes forfatterskab. Rent sprogligt kan hun nåede helt magisk, som tryllebandt mig igennem romanen. Flere gange måtte jeg stoppe op og nærlæse og genlæse passager, som var helt særlige.

“Om aftenen mørkenede vi. Det er ham, der har lært mig at mørkne. At lade være at tænde lys, når mørket falder på. At betragte den tunge brand ude over havet, når solen er sunket ned, at lade mørket komme krybende, først rødligt, så blåligt, før det langsomt folder alle de mørkere nuancer ud, og en storeryg pludselig ikke er den samme stoleryg længere, men fremtræder svagt croquisagtigt i sin form, et rødvinsglas med det allersidste svage glimt udefra i rundingen, hjørnet på et bord, man skal passe på ikke at støde ind i. “

Udover at være sprogligt overlegen, viser Trisse med De Unævnelige, hvor effektivt et redskab litteraturen er, når de sværeste emner skal italesættes. Det er derfor en roman til dig, der holder af sprogligt stærke fortællinger, som går helt tæt på.

Har du læst andre af Trisse Gejls bøger, og kan anbefale hvor man skal starte? Så tip mig gerne i kommentarfeltet.

Anmeldelse: Lydie (graphic novel)

★★★★★★
// Modtaget som anmeldereksemplar af forlaget Umpff //

Lydie er en følelsesladet tegneserie om livets skrøbelighed og om et helt særligt sammenhold i en lille landsbygyde.

Det er et imponerede værk, som er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.

Tegneserien Lydie

Den unge ugifte Camille mister sin lille datter Lydie ved fødslen og er ude af sig selv af sorg. Men efter to måneder kommer hun løbende og fortæller, at hendes baby er kommet tilbage.

Beboerne i landsbyen kan måske nok se, at det må være vandvid, men de har ikke hjerte til andet, end at spille med. Lige så stille bliver Lydie en fast del af det lille samfund, og i små glimt, er det næsten som om hun virkelig er der.

Camille i sorg i tegneserien Lydie

Lydie er et lille mesterværk. Fortællerstemmen i tegneserien er enormt velskrevet og illustrationerne er smukke og følelsesladede. Sammenspillet mellem Zidrous tekst og Jordi Lafebres illustrationer giver en imponerende dybde på relativt få sider. Lydie bliver dermed et perfekt eksempel på, hvor stærkt et medie tegneserier kan være, også når det gælder komplekse og skrøbelige temaer.

Det er en tegneserie, som tåler at blive genlæst flere gange, og ved anden gennemlæsning opdagede jeg kun endnu flere detaljer, som kun gjorde mig endnu mere forelsket i dette værk. Der er en helt særligt stemning i Lydie, som skal opleves.

Lydie fortjener ganske enkelt at blive læst – Det er en gåsehudsfremkaldende og velkomponeret lille perle.

Anmeldelse: Fugl og Fisk

★★★★★☆
Forfatter: Linda Skaaret

Fugl og Fisk er Linda Skaarets debutroman fra 2021. Det er en fortælling om familierelationer i en fiskerfamilie fra det vindblæste Vestjylland.

Fugl og Fisk af Linda Skaaret

Romanen handler om Maj, der er rejst fra bopælen i Norge til barndomsbyen Esbjerg, hvor hendes far ligger for døden. Her tvinges Maj til at forholde sig til sin mor og sine søskende midt i en svær tid, og det sætter gang i nogle stærke minder fra barndommen. Forholdet mellem Maj og hendes fire søskende kommer under lup, og Maj reflektere over det ophav, som de alle fire er formet af på godt og ondt.

En velskrevet bog om relationer og ophav

Måske det er fordi jeg selv er lillesøster i en større søskendeflok, og derfor kan relatere til Maj, men hendes karakter rørte mig. Det bånd der er mellem Maj og hendes søskende, tror jeg mange vil kunne genkende dele af. Selv om man på sin vis er dybt forskellige af sind og levevis, er der nogle stærke tråde, der forbinder os til barndommen og hinanden.

Fugl og Fisk er en roman man sagtens vil kunne læs og genlæse, og derigennem opdage nye facetter og detaljer. Skaarets fortællerstil minder mig på nogen områder om Helle Helle, som er en af mine yndlingsforfattere. Sproget er enkelt, men fyldigt, og man får en fornemmelse af, at hvert ord er nøje udvalgt.

Alt i alt er Fugl og Fisk en stærk læseoplevelse, og det er imponerende hvor meget, fortællingen når at udvikle sig på de blot 220 sider. Jeg håber vi får lov til at læse meget mere af Linda Skaaret i fremtiden.

Anmeldese af Claire Keegans “Omsorg”

★★★★★★
Forfatter: Claire Keegan, Forlag: Gutkind
(Reklame//modtaget af forlaget)

I december havde jeg fornøjelsen af at læse Claire Keegans “Den slags små ting”, som jeg var meget betaget af. Så jeg har set meget frem til at læse flere bøger fra hendes hånd.

Det tog ikke mange sider, før Keegan igen havde tryllebundet mig af sit sprog, og efter at have vendt sidste side, vil jeg mene, at hun med “Omsorg” har skrevet et lille mestermærk. Jeg er i hvert fald svært begejstret.

Omsorg

Bogen handler om en irsk navnløs pige, fra en fattig familie med alt for mange børn. Da hendes mor er gravid igen, sendes hun på ophold hos et ægtepar på landet, uden at vide, hvor længe hun skal blive der.

Hos ægteparret bliver hun for første gang mødt med venlighed og omsorg, og da det går op for hende, hvorfor parret har en kommode med børnetøj i hendes størrelse, får hun en særlig tilknytning til dem.

“Hendes hænder minder om min mors, men der er noget andet i dem også, noget, jeg aldrig før har mærket og ikke har ord for”

En sproglig perle

Claire Keegan skriver formidabelt. På under 100 sider formår hun at sætte en scene og en stemning, som er virkelig rørende. Hun kan noget helt særligt med personskildringerne, og jeg har måtte genlæse bogen flere gange for at få det hele med. “Omsorg” er gennemført på et niveau, hvor hvert eneste ord virker nøje udvalgt.

Gutkind har sørget for den fineste indpakning og en stærk oversættelse. Jeg kan simpelthen kun anbefale dig at læse denne fine lille perle. Derfor får den også årets første 6/6 stjerner.

Anmeldelse af Under the Whispering door af TJ Klune

★★★★★☆

“Under the Whispering Door” er en bog, som jeg har købt efter at have læst en anden bog af TJ Klune, nemlig hans anmelderoste “The House in the Cerulean Sea” (på dansk “Eventurhuset”). Klunes bøger er virkelig anbefalelsesværdige, især når du trænger til at forsvinde ind i en anden verden for et øjeblik. Du kan bare læne dig tilbage og blive godt underholdt.

Under the Whispering Door af TJ Klune

Bogens handling

Historien starter med et dødsfald, og det er intet mindre end vores hovedperson Wallace, der dør af et hjerteanfald. Herefter bliver han fundet af sjælehøsteren Mei, som tager ham med til et et helt særligt hus med en tesalon i stueetagen. Tesalonen bestyres af Hugo, som også har en sidebeskæftigelse, hvor han hjælper afdøde med at acceptere de er døde, så de er klar til at gå igennem en dør til efterlivet.

Wallace har levet et ensomt og egoistisk liv som advokat, og man kan ikke kalde ham for et særlig “godt menneske”. Men han har ikke været ret længe i tesalonen, før han begynder at knytte sig til beboerne i huset, der, ud over Mei og Hugo, også består af Hugos afdøde bedstefar (Nelson) og spøgelseshunden Apollo.

Da Wallace pludselig får stillet en tidsfrist på en uge, inden han skal gå igennem døren, må han få det bedste ud af sin sparsomme tid og ændre på nogle af de ting, han ikke nåede at gøre i livet.

… maybe it was because the stars were bright and stretched on forever across the sky. Or maybe it was because he’d never had a conversation like he’d just had with Hugo: honest, open. Real, all the bluster and noice of manufactured life falling away. Ore maybe, just maybe, it was because he was finding the truth within himself. Whatever the reason, he didn’t try to stop himself when he said, “I wish I’d met someone like you before.”.. .. “before I died”.

s. 138

En varm og humoristisk fortælling

“Under the Whispering Door” levede fuldt ud op til mine forventninger om Klunes forfatterskab. Han formår at skrive originale historier, men på en måde, hvor man føler sig fuldstændig tryg og hjemme i hans bøger. Han tager fat i vigtige temaer, som sorg og død og blander dem med en hjertevarm kærlighedshistorier og en stor portion humor.

“Under the Whispering Door” udkommer på dansk ved forlaget Memories til sommer (2022), så du skal ikke vente længe, hvis du foretrækker at læse dansk. Bogen blev nr. 2 ved Good Reads Choice Awards 2021 i kategorien bedste fantasyroman.

Natekspressen – En julekalenderbog

★★★★★☆
Tekst: Karin Erlandsson, Illustrationer: Peter Bergting
Forlag: Straarup & co

Natekspressen er en medrivende og magisk fortælling i 24 afsnit, så du kan bruge bogen som julekalender. Bogens kapitler afsluttes af små velkomponerede cliffhangers, så du kommer til at glæde dig til at læse videre hver dag. Jeg læste den i et stræk, og nød den fortryllende historie.

Bogen indeholder stemningsfulde illustrationer, der er med til at øge den magiske stemning.

“Alt bliver godt, hvis bare du finder nøglen. Og drejer den to gange rundt, ikke en. Husk det nu.”

Natekspressen side 13
Natekspressen Julekalenderbog

Natekspressen handler om 11-årige Danja, som hvert år besøger sin mormor, der bor ved en gammel togstation, hvor der ikke længere kører tog. Danjas mormor er ikke som hun plejer at være. Engang kunne hun lege i timevis med Danja, men nu er hun blevet glemsom og forvirret, om mumler mystiske ting om en nøgle.

En aften er mormoren pludselig forsvundet, og hverken politiet eller familien kan finde hende. Det er koldt, og alle er bekymrede. Om natten vågner Danja til lyden af et tog på stationen, som viser sig at være natekspressen – et tog, der kan hjælpe dig med at finde dem, du har mistet, hvis blot du husker at medbringe en souvenir fra deres liv.

Julestemning uden nisser

Natekspressen er ikke en typisk julefortælling med nisser, snevejr og julepynt. Til gengæld rummer den et magisk tog, med vogne, der skifte duft efter togførerens humør – fra skumbad til ærtesuppe. Det var magisk nok til at sætte en julestemning hos mig. Samtidigt er temaet er rørende og passer godt ind i julen, hvor familien og minderne er i højsædet.

Natekspressen henvender sig måske mest til de 10-15 årige, men den kan også noget særligt, selvom man er en voksen læser. Den kommer til at stå i min reol, sammen med de særlige julebøger, der skal genlæses jul efter jul.

Vand til Blomster – Anmeldelse

★★★★★★
Forfatter: Valérie Perrin
// anmeldereksemplar fra forlaget

Nogen bøger vinder sin læser lige første side. Vand til blomster havde mig i sin hule hånd, lige fra jeg fik den i hænderne. Den smukke forside varsler om et smukt indhold, og disse forventninger indfries til fulde. Det er en helt igennem fantastisk varm og charmerende, fransk roman, der handler om sorg, kærlighed og livet.

Vand til Blomster

Vand til blomster handler om Violette Toussaint, der er kirkegårdspasser. Hun passer gravene, når de pårørende skal på ferie, hun sælger blomster, som hun selv har dyrket, og så sørger hun for, at der altid er en kop varm the og et lyttende øre til dem, der har brug for det.

Trods de mange grave er kirkegården fuld af liv og historie. Her kommer de pårørende på besøg, blandt andet både elskere og ægtefælder til de afdøde, her kommer de unge for at prøve deres vovemod, når mørket falder på, og her arbejder en særlig samling af særlige mennesker (gravere, bedemænd og præster). Gravstenene er prydet med citater, årstal og billeder, som fortæller historier om levede liv.

Igennem romanen får vi fortalt Violettes livshistorie i følgeskab med fortællinger om de afdøde på kirkegården. Det er historier om sorg og tab, men i den grad også om kærlighed og liv.

Han smiler for anden gang og forlader køkken-alrummet. Jeg tænder automatisk lyset i loftet. Jeg tænder det aldrig, når nogen kommer, men altid når de går. For at erstatte deres tilstedeværelse med lys. Det er en gammel vane hos et barn, der blev forladt ved fødslen.

Literære referencer

Der er noget særligt over gode bøger, hvor forfatterens egen kærlighed til litteraturen stråler igennem. Vand til blomster er fyldt med citater og referencer til bøger, som gik lige i hjertet på mig.

Violette får blandt andet et helt særligt bånd til en bog, som hun læser igen og igen livet igennem.

Jeg skulle lige til at skubbe gadedøren op ind til vores opgang, da jeg fik øje på et rødt æble på forsiden af en bog i et af butiksvinduerne: Æblemostreglementet af John Irving. Jeg forstod ikke titlen. Det var svært for mig. I 1986 var jeg atten år gammel med en uddannelse som en seksårig……
…..Jeg købte den otte hundrede og enogtyve sider lange bog, selvom det ville tage mig timer at læse og forstå en enkelt sætning. Lidt som hvis jeg brugte størrelse 50 og havde købt et par jeans i størrelse 36. Men jeg købte den, fordi æblet fik mine tænder til at løbe i vand.

På listen over yngslingsbøger

Vand til blomster er røget direkte ind på min favoritliste med sit poetiske sprog og smukke indhold. Jeg nød hver og en af de 550 sider.

Det er en hjertevarm, modig, livsklog og humoristisk roman, der både gav mig fugtige øjne og fik mig til at smile stort undervejs.

Jeg håber inderligt, at Valérie Perrins debutroman Les oublies du dimanche bliver oversat fra fransk, så jeg kan få mulighed for at læse den en dag.

Fakta om Vand til blomster

  • Vand til blomster er oversat til 32 forskellige sprog
  • Romanen er solgt i mere end 1 million eksemplarer i Frankrig og mere end 100.000 i Italien. Det var den helt store Lock-Down roman under Covid-19 nedlukningen i 2020

Tornfuglene – Romanen bag tv-klassikeren

★★★★★☆
Forfatter: Colleen McCullough

Tornfuglene er hovedsageligt kendt som en 80’er mini-tv-serie, som jeg husker at have set som barn, sammen med min familie. Det er en hæsblæsende kærlighedshistorie om den unge Meggie, der forelsker sig i den ældre og smukke præst Ralph de Bricassart.

Da jeg faldt bogen bag serien, på hylderne i en lokal genbrugsbutik, måtte jeg derfor have den med hjem. Tilmed i et smukt eksemplar i to bind.

Tornfuglene

En slægtsroman

Tornfuglene er en slægtsroman om tre generationer af kvinder. I starten af første bind møder vi den fattige familie Cleary, der rejser fra New Zealand til Australien for at bo på landstedet Drogheda, som tilhøre Paddys rige søster, den barnløse enke, Mary Carson. Planen er, at familien skal arve hende, når hun engang dør.

Mary Carson er en ældre og egenrådig kvinde, og det eneste menneske hun holder af, er præsten Ralph. Men Ralph har viet sit liv til kirken. Da familien Cleary flytter til landestedet, får Ralph hurtigt et særligt bånd til den lille pige Meggie, som vækker jalousien i Mary. Som straf vælger hun at skrive et nyt testamente, hvor Ralph og kirken arver hele hendes formue. Det nye testamente kender kun Ralph og en advokat til, og det er nu op til Ralph, om han vil lade sin elskede Meggie eller kirken arve de mange penge.

Meggie er bogens hovedperson, men igennem bogen lærer vi også hendes mors historie at kende, og til sidst også Meggies egen datter, Justines, historie.

Tornfuglene i to bind

Storslået kærlighed

Colleen McCoullough indleder romanen med af beskrivelsen af at sagn. Et sagn og en fugl, der kun synger en gang i sit liv, men sødere end noget andet væsen. Tornfuglen forlader sin rede for at finde et tjørnetræ, hvor den gennembore sig selv på tornene, imens den synger.

Tornfuglene er en smertefuld kærlighedshistorie, hvor Ralph og Meggie må leve størstedelen af deres liv hver for sig. Alligevel er den en af de smukkeste og mest gribende kærlighedsfortælling, jeg har læst. Meggie gennemgår tragedier, lidelser, forelskelse, kærlighed – som alt sammen er med til at forme hende til en fantastisk hoved karakter.

Tv-serien eller bogen?

Undervejs i min læsning af Tornfuglene har jeg fået en del beskeder fra folk, der har set serien, men aldrig læst bogen – ligesom jeg selv. Serien vil nok altid have en helt særlig betydning, men bogen bag serien er virkelig værd at give sig tid til at læse. Den er stemningsfyldt, velskrevet og følelsesladet.

Har du set serien eller læst bogen?

Læsetip: Musikken fra serien er helt fantastisk, og skaber den helt rigtige stemning under læsningen af bogen. Du kan få en lille snert af hovedtemaet fra serien i klippet herunder:

Tornfuglene intro med temamelodi

Fakta

  • Miniserien er fra 1983 og vandt hele seks Emmy’er og fire Golden Globes
  • Bogen blev udgivet i 1977 og er siden da solgt i over 30 millioner eksemplarer.
« Ældre indlæg

© 2023 Torndahlbooks

Tema af Anders NorenOp ↑